Måtte retur til Hillerød sygehus til aften. Det der blødende understel vil sgu ikke rigtig arte sig, så kom da lige en tur i stigbøjlerne igen…igenigenigen….

Blødte hormonspiralen ud i lørdags – væk med den, den var vel egentlig også bare i vejen…eller noget…og sådan en koster jo heldigvis heller ikke så mange penge… (host læs: 1500kr !) Men det er vel også kun rimeligt for noget der, i mit tilfælde, åbenbart skal skiftes hvert halve år.

Fik til denne skanning konstateret:

1) ja jeg bløder stadig

2) JA hormonspiralen er der minsandten ikke længere

3) …men der er noget derinde der ikke skal være der…

4) hold da op – du har da æggestokke som en 17 årig!!

Sidstnævnte forklarer jo så min overdrevne tendens til at blive gravid.

Lægen mente desuden ikke jeg havde blod nok i systemet til at vente på den planlagte kikkertundersøgelse den 28/4, så afventer opkald mañana med en akut operationsdag, hvor de så kan gå op og kigge hvad pokker der står og bløder derinde. Bad om fuld narkose – er godt nok ved at være træt af at få proppet alt muligt op i understellet som absolut ikke hører til derinde!

A er enig…han mener selv at han er et bedre bud på hvad der burde høre til i mit understel.

Natalie mener jeg er den mest uheldige person hun til dato har mødt…tænker selv at alderdommen måske bare indhenter mig lidt tidligere end jeg selv liiige havde planlagt…

Min ‘kære’ chef, som jeg ringede til tidligere for at informere om at min sygemelding trak ud, havde mere travlt med at tælle alle de vagter hun skulle have dækket, end at lytte til bekymrede mig, der bare søgte lidt forståelse og accept af at jeg har tilladt mig at melde mig syg i 6 dage… fik hverken forståelse eller accept… Det fik jeg til gengæld som patient på Hillerød, men som ansat i systemet – der er vi vist bare brikker i et kæmpe puslespil, hvor vi alle har svært ved at holde sammen på helheden…

Velkommen til det offentlige!

conclusione-sulle-vendite

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *