A’s fødselsdag forløb rigtig godt…lige indtil han fik sin gave – men det ville næsten også være for godt til at være sandt hvis det hele bare skulle forløbe problemfrit når det handler om ham og gaver.

Jeg havde til middag lavet Okseculotte, hasselbagte kartofler, bagte løg, stegte asparges og selvfølgelig bearnaisesauce til. Derudover havde jeg knoklet hele aftenen før inklusiv noget af natten med at lave hjemmelavede Bounty og kiksekage, som i øvrigt blev sindssygt lækre – især bounty’erne, siger det bare, hvis I skulle have lyst til at prøve at lave dem selv, det er virkelig nemt og de er kun meget lidt vanedannende…

Han kom og var meget glad for både mad og flag alle vegne og jeg glædede mig sindssygt meget til at skulle give ham hans gave. Havde nemlig lyttet til jeres gode råd og købt noget jeg selv gerne ville have, men som jeg ikke ville bruge penge på til mig selv.

Derudover havde jeg sørget for, via InterFlora, at han fik leveret en æske chokolade på hans rigtig fødselsdag, inde på hans arbejde. Nu hvor jeg ikke er hjemme på den rigtige dag.

Nå, men jeg havde købt et Fitbit armbånd – sådan et af de der, der kan måle hvordan du sover, hvor meget du bevæger dig, din puls, dit kcal forbrug osv og så kan man selvfølgelig også registrere hvad man spiser via en tilhørende App på tlf. Det var super cool, syntes jeg, og faktisk meget mandigt i sort.

Fitbit

Grunden til jeg købte det var både pga ovenstående men også fordi A læææænge har talt om at ville tabe sig, men han har bare ikke rigtig kunne finde sin mojo, så jeg tænkte at det måske kunne få ham på sporet igen. Bonus ville selvfølgelig ikke være uvæsentlig for mig, i og med at jeg ville synes at han blev top lækker igen. Men oprigtigt så var det faktisk ikke min første tanke overhovedet.

Det der så skete da han åbnede gaven, var at han tog det som et KÆMPE vink med en vognstang. Ikke som at jeg bare rigtig gerne ville hjælpe ham på vej til noget af det han allermest ønskede sig, nemlig sin fit’te krop tilbage. Han blev SÅ såret og syntes lige så godt jeg kunne have givet ham en slankebog.

Resten af aftenen var temmelig meget præget af det og stemningen var ikke særlig fødselsdags agtig, så jeg faldt i søvn på sofaen (UPS) fordi jeg jo havde været oppe så sent aftenen forinden – men det var selvfølgelig heller ikke et hit.

Gad vide om der findes kurser i, hvordan man holder den bedste fødselsdag for voksne mænd…?

Jeg fik dog heldigvis kompenseret med god sex til sidst, og han har faktisk efterfølgende brugt Fitbit app’en temmelig meget, så nu må vi se, om gaven alligevel ender med at blive et hit. Et andet problem er dog også at han ville stoppe med at ryge mens jeg er på ferie i denne uge, og er der ikke noget med at så øges ens appetit simultant?

 

6 comments on “Update på fødselsdag”

  1. Ej jeg håber virkelig du overdriver for at det skal være sjovt, for ellers er han da det største pattebarn på jorden… Og hvad er det rimelige i at du skal stå og lave mad hele natten til en vranten unge der ikke engang kan finde ud af at blive glad for det du har gjort og den dyre gave. Det er ikke dig der skal på kursus i fødsesldag for voksne mænd, det er ham, der skal på kursus i almindelig god opførsel og moden adfærd.

  2. Overdriver desværre overhovedet ikke… (det gør jeg faktisk aldrig – alt er hudløst ærligt 🙂
    Han var heldigvis meget begejstret for både mad og dessert & håbede da også at han ville blive glad for gaven… og jeg havde selv valgt at prøve at glæde ham med det alt sammen, og har heller ikke fortalt ham hvor meget arbejde jeg havde lagt i det.
    Men ja – jeg kom også til at tiltale ham som værende en del af børneflokken i familien…og næste år der køre jeg den safe, og så får han underbusker og strømper 😉

  3. Jeg må sige, jeg synes han opførte sig barnligt i situationen. Det lyder som om, du er en pleaser og det der ofte sker for pleasere er, at folk begynder at tage dem for givet. Jeg synes du skal passe på dig selv og lade A være en stor baby. Han skal nok komme til dig, giv ham lidt plads og stop den servicering. For mig at se er han møgforkælet. Du skulle ikke have stået og bakset med al det kage. Du skulle bare knaldet en lagkage sammen med købebunde. Jeg kender dig slet ikke, men jeg har selv været en pleaser i mit forhold og det endte med at jeg brugte min tid og energi på ham og han brokkede sig også i tide ig utide. Din beskrivelse lyder bare så meget som noget jeg selv har været igennem og jeg håber du forstår at det ikke gør DIG lykkelig i længden ar springe for ham. Jeg fortryder alt det jeg gjorde for min x. Jeg kørte ham, hentede ham, hentede morgenbrød, pyntede op, lavede mad til ham, motiverede ham og støttede ham i hans studie. Og nej jeg var ikke hans mor. Men det betød også at jeg glemte mig selv og jeg fik næsten aldrig lavet mad af ham eller fik blomster eller noget. Jeg håber A behandler dig godt. Det gav mig bare dårlige vibs at læse om hans barnlighed. Nu er jeg sammen med den sødeste fyr. Jeg gør en masse ting for ham, og han overrasker mig med små gaver som er omsorgsfuldt valgt. Hjælper mig. Lytter til mig. Vi hjælpes af med maden tit eller laver mad til hinanden. Jeg kendte ham inden jeg mødte min x, men der var jeg bare 15 år, og ikke klar på forhold og vi boede ikke tæt på hinanden. Jeg fandt ud af at jeg savnede ham helt ekstremt da min x behandlede mig som han gjorde. Nu er jeg så lykkelig for at jeg valgte mig selv til og min x fra. Jeg kan aldrig mere leve med en barnlig mand. Jeg håber det sætter nogle tanker i gang hos dig med hvordan du vil behandles. Jeg synes ikke det er i orden at det var dig som skulle sørge for husfreden efter hans barnlige modtagelse over gaven. Det skal være ham som siger undskyld. Du har knoklet for at give ham en dejlig fødselsdag og købt en gave. Jeg er bekymret for dig, for jeg har selv været der. Min kæreste ville aldrig lade stemningen blive ødelagt over en gave. men køb underbukser og sokker næste år, så kan han lære det.

    • Hold da op 🙂 tusind tak for din kommentar og anskuelse Sofie! Jeg ved faktisk godt at jeg kan være en pleaser, havde måske lige glemt det lidt i denne her situation…og mange andre egentlig. Og du har ret! Han burde ikke have ødelagt hele stemningen pga gaven, for egentlig prøvede jeg bare at leve op til hans forventninger.
      A er faktisk ikke så slem til daglig – han gør lige som din kæreste, køber blomster og små ting til mig og laver faktisk mere mad end jeg gør. Men så engang imellem så stikker den lige af for ham, når han har nogle forventninger som han ikke indvier mig i, så er jeg bound to fail… og de situationer fylder rigtig meget.
      Og JA, næste år får han underbukser og strømper haha ;D

  4. Jeg tror heller ikke han er slem. Vi har jo alle vores vanskelige sider. Det var også ret hensynsløst at bestille ferie på hans fødselsdag. Jeg synes det lyder lidt trist at de situationer fylder meget, hvor han flipper eller hvad han gør. Jeg tænker det må bunde i noget omkring jeres forhold eller også er han bare alt for forvent.. Nogle mennesker laver bare et kæmpe påstyr. Mennesker er jo meget forskellige og heldigvis for det, det handler vist bare om hvad man kan leve med og hvordan man har det selv. sidder han nogle gange nærmest og venter på at du fejler? Altså at han et klar til at overfuse eller nedgøre dig og negligere dit engagement?

    • Nej det synes jeg ikke han gør. Han har bare forventninger, mange flere end jeg har, så de gange han ‘flipper’ er fordi jeg ikke har tankelæst hans forventninger og derfor netop ikke lever op til hans forestillinger. Vi er meget forskellige på nogle punkter. Jeg har før været sammen med en psykopat (kaldet Morten her på bloggen) i alt for mange år, som det efterfølgende har taget mig yderligere mange år at komme videre fra, så jeg prøver virkelig at være opmærksom på at undgå ‘de forkerte mænd’. A og jeg har kun været sammen i ca 1½ år, så jeg tænker det handler om tilvænninger til hinandens forskelligheder…og hvis jeg skulle komme til at føle at jeg ‘mister mig selv’ i det, så ved jeg heldigvis jeg er stærk nok til at gå 🙂

      Tusind tak for din bekymring! Og fordi du delte din egen historie – det er godt du har fundet dig en meget bedre mand end din x <3 Jeg har en idé om at rigtig mange kvinder har oplevet at være sammen med en mand der ikke var god for dem…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *