Tag: WTF

Parterapi

A og jeg har været til parterapi i dag, for første gang… (og sidste)

Psykologen var en kvinde på omkring 55 år, iført brun/orange fløjelsbukser, en hvid broderet T-shirt (tror jeg) og en anden slags fløjels ‘cardigan’ med blomstret inderfoer udover den hvide T-shirt. Håret, en blanding af normal hårfarve og grå hår, var i en lav hestehale, meget rolige eftertænksomme øjne og ekstremt gule tænder – altså vi taler så gule tænder, så man kunne mistænke hende for at være startet med at ryge da hun var 5 !

Vi var blevet enige om at skulle til parterapi for at få hjælp til at få vores meget forskellige livssyn til at mødes, når nu vi selv syntes vi var kørt lidt i hårdknude. Det skal dog lige siges at det faktisk er gået ganske fint mellem A og jeg her på det sidste <3

Vi fik fortalt hver vores side af sagen, det var der intet nyt i for os, men hun skulle selvfølgelig også lige sættes ind i problemerne for at kunne hjælpe. Vi kom da også til at diskutere mens vi var der, fordi vi stadig ikke er enige. Oprindeligt tænkte jeg egentlig at jeg ikke havde nogle forventninger til det – men gik alligevel derfra skuffet. For jeg havde virkelig håbet på at hun kunne give os nogle redskaber ift vores hver især håndtering af den anden i spidssituationer, men det fik vi ikke. A var også skuffet. Og så virkede det rigtig meget som om hun var mere på A’s side end objektiv, og det kan vi jo ikke rigtig bruge til noget, som A heldigvis også selv mente. Efter han havde fortalt sin version og fortalt om hans behov for nærhed og samhørighed, så sad hun (gudhjælpemig) med tårer i øjnene og højlydt sagde at hun blev helt rørt – hun var knap så følelsesladet efter jeg havde fortalt min version og om mit behov for plads og frihed… Altså helt ærlig – er det ikke meningen sådan en psykolog skal kunne rumme sine klienter, ikke sidde og være ved at tude?

Hun sidder lidt bagefter og tænker, og siger så at vi måtte håbe at tiden arbejdede for os, og at vi hen af vejen ville finde den rette balance ift vores hver i sær meget forskellige behov… Øhhh ok…hvad med at du hjalp os lidt på vej… ?

Hun får os til sidst til at lave en øvelse, hvor vi skal sætte os i den andens sted, med alt hvad det indebar af bagage helt tilbage fra barndom og dumme ex-forhold – og det var nok det eneste jeg følte bare gav mig en lille smule forståelse for hvor A kommer fra og hvorfor han reagerer som han gør… måske vil det hjælpe mig i fremtiden til at håndtere ham lidt bedre.. jeg håber han fik den samme forståelse om mig…

15 årig teenager OMG!!

Nøj!

Er i sommerhus med A, hans Datter Nikoline, og selvfølgelig mine unger og Birthe.
Nikoline er 15 år gammel og hele hendes liv og eksistens handler om hendes iPad.
Hvis hun kunne få lov kun at være isoleret med den og der var en tjener der bragte hende laksemadder og sodavand dagen lang, så ville hendes lykke være gjort. Selvom der sikkert også ville være noget galt med det.
Hun er den mest inkompetente 15 årige jeg nogensinde har mødt! Og den mest ugidelige! Der kan man virkelig tale om at nogen er op ad bakke!

Når hun en gang imellem bliver bedt om noget, er hendes standardsvar ‘åvkey’ med den mest uentusiastiske stemme man overhovedet kan forestille sig. Og når A siger til hende at det ikke kan være rigtigt at han skal bede hende om alting uden hun selv en gang imellem tager initiativ siger hun bare: ‘Jo far, du skal bede mig om alt, for jeg kan ikke selv finde ud af hvad jeg skal – jeg glemmer alting – og så er jeg teenager, så derfor er det normalt at jeg er doven’.

A kalder hendes mor for en ‘curling mor’, hvilket, som ferien skred frem, gav mere og mere mening. (i øvrigt moren der siger det er ok at man intet laver, når man er teenager – fordi man er teenager)

Den anden gang vi skulle på stranden og A bad hende om at tage sit håndklæde og folde det sammen, så det kunne blive pakket med ned, siger pigen simpelthen ‘jamen jeg ved ikke hvordan man folder et håndklæde sammen’. A gik helt bananas og endte selvfølgelig demonstrativt med at vise hende det.

Næste dag siger jeg til A om ikke han lige skulle foreslå hende at hun skulle klippe sine tånegle.. de var nemlig så lange så de næsten begyndte at rulle nedad, lige som dem man ser i guiness rekordbog (måske ikke helt så slemt;). A siger så til hende at hun skal gå i bad og ikke være for længe om det for så løber tanken hurtigt tør for varmt vand og at hun så skal have klippet negle bagefter. Nikoline siger så at hun heller ikke ved hvordan man klipper negle! OMG! Jeg er ved at gå ud af mit gode skind!

Hun går så i bad og efter laaaang tid spørger A hende om hun stadig har varmt vand (hvilket hun helt sikkert ikke har) og hun svarer;  ‘det ved jeg ikke’ …………. !
Hvordan kan man ikke vide om man har mere varmt vand – altså kommer der stadig varmt vand ud af bruseren! JESUS!!

Når hun blev bedt om at dække bord, bar hun tallerknerne ud på bordet men lod dem stå i en stak, hvorefter hun satte sig ned og ventede på maden… Lige som min 2 årige skulle hun have alt at vide ned til mindste detalje når hun skulle gøre noget – det er som om hun slet ikke kan tænke det næste skridt frem…

På et tidspunkt kommer hun ind i køkkenet og åbner to skabe og ser meget forvirret ud, men bliver bare stående helt apatisk. Jeg spørger om der er noget hun mangler. ‘Min far sagde jeg skulle hente øllene og at de stod inde i skabet’ Jeg siger til hende ‘har du prøvet i køleskabet?’

Der må være noget galt med hende – det kan ikke bare være almindelig teenage dovenskab at være så ‘dum’. A siger hun er ret intelligent hvad angår skolen, men alt andet falder hun igennem på…

Den første dag i sommerhuset mistænkte jeg at hun havde en depression, efter en uge sammen med hende, mistænker jeg desværre nu, at hun har en form for Asbergers …

Beretninger fra nattevagt: …it never ends…

Havde 12 timers nattevagt i nat og sidder sammen med en anden sygeplejerske (selvfølgelig 😉 og hun spørger om min nye kæreste er ham der er faren til mine børn, jeg svarer hurtigt ‘NEJ er du gal – han er psykopat, ham skal jeg aldrig tilbage til’ Hvorefter hun åbner op for flere timers fortællinger om hvordan hendes ex også er psykopat og endte med at gennemtæve hende og hun nu har polititilhold mod ham fordi han blev ved med at forfølge hende efterfølgende! Arhmen for helvede! Hvad fanden sker der for at SÅ mange kvinder har været sammen med sindssyge mænd?! Hun fortæller yderligere at hendes seneste kæreste gjorde hende gravid med tvillinger, og de havde forinden lige talt om at flytte sammen og få børn, men da hun fortalte at hun var gravid gik han også helt amok og svinede hende til og sagde han aldrig ville have noget med hende og børnene at gøre hvis hun valgte at få dem. Hun kunne så ikke overskue at være alenemor til to, så hun valgte at få en abort for nogle mdr siden. Og bagefter ville fyren have hende tilbage og blev ved med at sige at det ikke var den rigtig Ronny hun havde talt med den dag han gik amok, det var den forkerte Ronny… altså er manden skizofren?! Hun gik selvfølgelig ikke tilbage til ham. Men fordi det var så slem en abort, er hun nu i hormonbehandling, for at se om hun overhovedet fremover kan blive gravid igen…for pokker hvor er der mange mennesker der bare ikke har det nemt :/

Psykopat!?! WTF!

Psykologen var for resten så skarp, så hun lynhurtigt kunne konkludere, ud fra mine beskrivelser af Morten, at manden var psykopat…!

Ooookayyy…så det du siger til mig er, at jeg har været sammen med en psykopat i 9 år?! og oven i købet fået 3 (TRE!) børn med ham!

Louise og jeg havde faktisk selv læst os frem til det lige da Morten og jeg gik fra hinanden, men det er alligevel lidt noget andet når en professionel sidder og konstatere det. Har hele tiden tænkt at han faldt igennem på empatien, for det har jeg dog følt at han havde…men som psykologen var så venlig at forklare for mig, så er det en del af en psykopats adfærd, at kunne forgive de følelser det kræver i en given situation for ikke at blive ekskluderet i en social verden.

Det er så sygt det her… Det er så langt ude så jeg slet ikke kan forstå det med min helt almindelige, ikke psykopatiske, hjerne!

Mikronosser…

Har været ude med min kusine i aften!

Hun udviste nye sider af sig selv og formåede rent faktisk at få mig til at indse, at det der med at få sig et par nosser, nok var vejen frem ift Tobias.

Jeg fik tidligere i dag meldt fra til forestående julefrokost med alle hans søskende og påhæng på lørdag, skrev jeg ikke var klar…i virkeligheden er jeg jo slet ikke klar til kæreste, burde virkelig mande mig op og sige det.

Nå men det kom helt af sig selv da min kusine og jeg kom ud fra Sokkelund og han havde lagt en semi slå op besked på min Tlf svarer om at han ikke gad blive ignoreret (ja ved godt jeg er barnlig på det punkt) og at han ikke kun gad ses når jeg bestemte vi skulle ses.
Tog mig sammen og ringede ham op, fik sagt alt hvad jeg skulle, lagde skylden over på mig selv og han virkede til at acceptere at det var slut….indtil manden pludselig siger; ‘Aj du fortjener ikke at miste mig, bare fordi du kæmper med nogle indre dæmoner i øjeblikket’
Mig helt paf…’jamen vi har jo lige talt om at du ikke fortjener den behandling jeg har udvist dig’ – han svarer: ‘jamen du har også brug for nogle succesoplevelser i dit liv, og jeg er helt sikker på at, det at vælge mig fra, vil være en dårlig oplevelse for dig’     …..??????WTF!!!!!!

Arhmen altså…så er det jeg bliver vatpikken igen og siger ok til at han lige kan komme over og sige farvel, forsøger ihærdigt at holde på at jeg har brug for at være migselv uden kæreste for at få løst mine indre issues pga min dumme dumme psykopat ex. Han siger at han ikke vil miste mig som ven, så det får vi aftalt at det er det vi så er fremover- bum!

Jeg følger ham hjem med Birthe. Da vi går den korte tur hen til hans dør i blokken bag ved min, siger manden så pludselig igen: ‘ok så nu hvor vi er ‘friends with bennefits’ så siger du bare til når du vil ses og ang. fredag (hvor vi havde en date) så kan du jo lige tænke over om ikke du alligevel gerne vil ud med mig’

I give up!    Friends with bennefits?!  Hvem fucking sagde noget om bennefits!

Er kommet hjem – sidder og Googler flybilletter med afrejse imorgen og frem til mandag ned til min mor i Spanien, øv rejsen derned er lige lovligt sent, mors mand er bigtime natteblind, så man må jo lige opveje om man tør sige ja til han henter en i lufthavnen efter mørkets frembrud…

Uuuhh det er nu alligevel ret fristende!

 

%d bloggers like this: