Tag: WTF

Om at være tøsefornærmet!


Ja – jeg er bigtime tøse fornærmet! På mine veninder.

Jeg advarer lige – dette indlæg har en del udråbstegn… !

Vi er fire der har holdt sammen siden gymnasiet – og den ene er Louise, som jeg yderligere har været bedste veninder med siden vi var 6 år.

En af de andre, Michelle, har været flyttet udenlands siden i sommer og er endelig hjemme i et par dage nu, og det er meningen at vi alle fire skal ses i morgen. Til aftenkaffe hos mig fordi jeg har børnene.

Så får jeg en besked for nogle timer siden fra Linda (den sidste af de fire – for de ikke-vakse) om at de har talt om at tage ud og spise, for at få mest mulig tid sammen og om jeg har mulighed for at tage med?    …………………….. %¤”&¤#/&/)(/(&%”

Jeg bider tænderne hårdt sammen og svarer så høfligt som jeg kan ‘I kan bare tage ud og spise – jeg har jo børnene, så det bliver lidt svært.’

Hvorefter retursvaret fra Linda bliver: ‘ok, tænkte måske vi var heldige der var en der kunne være ved børnene bare 1 1/2-2 timer.’

Og her kommer så grunden til at jeg er pissed off tøsefornærmet!

For de tre veninder kender om nogen min børnepasningssituation – den har i de sidste 10 år, nærmest uden undtagelse, været ikke eksisterende. Jeg havde lidt hjælp i A, men ham ved de alle godt er helt ude af billedet. De ved min mor bor i Spanien hele vinteren, ikke at det havde hjulpet skide meget hvis hun havde været i Danmark, og de ved at min far er den mest børneforskrækkede mand man kan finde på denne jord. Så JO – jeg hiver da lige en hemmelig babysitter ud af mit lige så hemmelige ønskeskab!

Jeg er simpelthen så skuffet og indebrændt på dem! Jeg synes de er nedladende overfor mig ved overhovedet at skrive som de gør.

Så nu er det meningen at de tre skal ud og spise sammen, for så at komme hjem til mig til aftenkaffe efterfølgende. Hvor de så kan sidde og være helt indforståede og opdaterede med hinanden, eller især ift Michelle, og så er jeg hende dér, der er holdt uden for… Jeg har slet ikke lyst til at se dem i morgen… !

Jeg faker en smitsom sygdom gør jeg! og tænker så kan de lære det, men i virkeligheden er det sikkert alligevel migselv det går ud over, for jeg får ikke set Michelle, som endelig er hjemme. Og det bliver sikkert også hyggeligt – jeg er bare mega såret over, de ikke bare foreslog at komme hjem til mig at spise, selvom børnene er her – men de vil tydeligvis hellere undvære mig, fremfor at skulle ses med børn i nogle timer indtil de er lagt i seng.

Årh al den selvmedlidenhed der lige skyller ind over mig. Jezuz hvor kan man være ynkelig! (og ja jeg bruger lige man her, og fralægger mig al ansvar)

Hvad skal jeg gøre…? I plejer at være så gode til at hjælpe mig med at se alting fra andre vinkler – jeg tager gerne imod gode råd, og hører endnu mere gerne om, hvis I har oplevet lignende situationer, hvor I har følt jer udenfor, så jeg ikke føler jeg er den eneste der bliver max ked af den følelse.

Pikbilleder

Så en af mine bekendte, som altid dukker ekstra meget op i min fb chat når jeg er single, har tilbudt mig et glas Nutella på 3 kg til 100 kr. Dét kunne jeg ikke sige nej til – det er jo til børnene, undskyldte jeg overfor mig selv. Inderst inde ved jeg jo godt, at han benytter beskidte tricks som undskyldning for at vi er nødt til at mødes, så han kunne overdrage spanden til mig. For glas er det jo så ikke når det er oppe i den mængde, har jeg erfaret i dag hvor vi så mødtes.

Nutellapusheren og jeg skrev også lidt sammen i går. Han er typen der, ud af det blå, pludselig sender pikbilleder. Han har gjort det adskillige gange før – nogle gange på knap så heldige tidspunkter , og så var der den ene gang, hvor jeg lige var blevet single efter Morten, hvor jeg bare trængte til opmærksomhed, lige gyldigt hvor den nærmest kom fra.

I går var ingen undtagelse – wupti – pikbillede på skærmen midt i en chat om hverdagsting. But why? var jeg lige ved at skrive til ham. Men altså – man vil jo heller ikke såre manden på hans ego.

Og hans pik er sådan en lidt tynd en med et umage stort hoved. Han holder om roden med tommel og pegefinger, og dét ved vi jo godt alle sammen er ensbetydende med, at han prøver at få den til at se større ud, end den i virkeligheden er. Eller har pumpet den, så pikhovedet i det mindste er stort. For når en pik reelt ER stor, så holder mændene om den med hele hånden. Ikke et par fingrer.

Altså jeg ved ikke med jer? – men jeg tænder sgu lidt af på pikbilleder. Jeg synes simpelthen ikke en pik er fræk på et billede. I virkeligheden, hell ya! men helt ærligt – på et billede er den jo ikke meget værd. Plus man har alt for meget tid til at nærstudere den og det bliver de som regel heller ikke kønnere af. Og jeg forstår heller ikke mænd tænker at vi, eller jeg, er det jo nok nærmere lige pt, ønsker at se billeder af deres selvvalgte bedste fortrin, eller mangel på samme.

Hvad angår Nutellapusheren, så virker det klart som om, han tror det er hans bedste scoretrick. Som om han ikke har andet at hive op af hatten, for at fange min opmærksomhed. Jeg sender sgu et pikbillede, SÅ kan hun helt sikkert ikke modstå mig! Jeg synes, desværre for ham, bare at det har den stik modsatte effekt.

Men nogen må det jo virke på… ??

Og så var det jeg lige opdagede at Amarorama faktisk også har præcis samme opfattelse, er lettet over jeg ikke er den eneste der er uforstående overfor mænds besynderlige behov for at sende pikbilleder!

I simply don’t get it!

why snl dont cecily strong drunk girl

Når kærlighed bliver til had

Jeg har været hjemme i næsten en uge, siden jeg blev udskrevet fra hospitalet. Det har været hårdt, men fremgangen ift min diskus prolabs er ikke til at tage fejl af. Jeg kan næsten føre et normalt liv, så længe jeg ikke skal bukke mig ned og samle noget op, eller bære på noget. Og mine unger er simpelthen så hjælpsomme. De tømmer både opvaskemaskinen og vaskemaskinen OG hænger tøjet op. Og Magnus har støvsuget hele lejligheden i dag uden at overse en eneste nullermand – drengen er 6! Jeg tror det der særlig sensitivitet han ‘lider’ af, måske også indebærer lidt autisme haha.

Nå, jeg føler mig jo lidt bagud ift at opdatere jer om hvad der er sket mellem A og jeg imens jeg var indlagt.

Manden blev ved med at skrive til mig om jeg var sikker på min beslutning om, at vi ikke skulle være sammen. Og dum som jeg var, skrev jeg tilbage at jeg da stadig havde følelser for ham, men at det ikke var nok, der var for mange andre ting der ikke fungerede imellem os. A skrev så sms op og ned om hvor meget han elskede mig, og hvor meget han var klar til at ændre på sig selv, for at vi kunne være sammen. Han ville bare så gerne lige mødes så vi kunne se hinanden i øjnene. Men jeg kender jo hans taktik – for han ved, at det er meget sværere at blive ved med at fastholde sit standpunkt når den modsatte part sidder overfor en. Man burde næsten give ham en præmie for hans overtalelsesevner.

Men det lykkedes ham dog ikke, jeg forsøgte og forsøgte på en pæn måde, at forklare ham, hvorfor han og jeg bare ikke duede sammen og at ingen mennesker skal ændre sig så meget for et andet menneske, for så mister man sig selv. Og derudover havde jeg ikke mulighed for at mødes fordi jeg var indlagt – og lige pludselig fik A åbenbart nok. Og gik fuldstændig i den anden grøft.

Umiddelbart efter alle kærlighedserklæringerne fik jeg pludselig i stedet sms på sms, om hvor meget han hadede mig og fortrød al den tid og kærlighed han havde givet mig. Og at han nu ville finde nogle rigtige mennesker med rigtige følelser, som ville værdsætte hans kærlighed og omsorg. Afslutningsvis skrev han at han ville blokere mig. Og i det jeg læste dét – skyndte jeg mig istedet at blokere ham, inden han nåede det. Jeg vil trods alt hellere selv bestemme hvornår han kan kontakte mig end omvendt.

Men det tændte bare vreden i ham endnu mere. For så skrev han da bare på mail i stedet. Med 2 minutters mellemrum… i omtrent 9 timer! Kun afbrudt af den køretur, jeg forestiller mig, han tog for at komme hjem fra arbejde.

Jeg kan såmænd godt forstå alle de følelser man kan have, når man bliver såret. Og vraget. Og ikke føler sig god nok. Og i A’s tilfælde ikke fik sin vilje, fordi jeg ikke ville mødes med ham in person. Og lige i denne situation var det allermest fordi jeg jo var indlagt, at jeg ikke ville se ham. Han havde nok kunne overtale mig hvis ikke jeg havde været indlagt. Altså til at mødes – jeg havde stadig holdt på min beslutning.

Men at et menneske kan miste sin selvkontrol så meget, så han decideret skriver til mig at han ønsker at jeg skal brænde i helvede og er ligeglad med hvis jeg bliver invalid (qua min prolaps), blev jeg godt nok overrasket over. Og så at han blev ved! Hvert andet minut kom der en mail med en eller anden fordømmelse over mig. Jeg prøvede to gange at glatte ud og skrive at han ikke var død for mig og at jeg ikke ønskede ham noget ondt. Men det hjalp bestemt ikke. Så jeg undlod derefter at svare ham. Og bed al min forurettede uretfærdighedsfølelse i mig.

Efter ca 7 timer skrev han, i toppen af mailen, at nu var han kølet ned …hvorefter resten af mailen fortsatte i samme dur som alle de forrige mails. Blandt andet begyndte han også at svine min bedste veninde Louise til. At nu var hun i det mindste glad. Fordi i hans univers, så var hun en manipulerende slange og det eneste hun ønskede, var at jeg var single, så HUN kunne få udlevet sine drømme med mig. Det har aldrig faldet ham ind, at det rent faktisk også var mig der gerne ville lave ting sammen med hende. Der er jo ligesom en årsag til at vi er bedste veninder.

Hvis man skal se lidt komisk på det hele, så havde A så travlt med at svine mig til via sin ARBEJDsmail, så han ikke slettede sin autosignatur. Så når jeg havde fået den største mundspyttende sviner, så blev der altid afsluttet med  ‘Med venlig hilsen A’ Og så firmanavnet.

Et eksempel: ‘Du er død for mig!’ Med venlig hilsen A

Efter han havde svinet mig til non stop i en evighed, slog han over i, at fortælle hvor mange penge han nu skulle til at have for sig selv – altså generelt klaske i hovedet på mig, alt det jeg nu gik glip af økonomisk…når nu jeg ikke ville have ham for ham alene. Jeg reagerede stadig ikke.

Vi havde allerede aftalt hvad der skulle ske med sommerhuset og vores fælles ting. Så de ting jeg skulle hente fra sommerhuset krævede han selvfølgelig at jeg skulle hente allersenest den 13. dec.

Jeg havde via exMorten, skaffet to grumme amagerdrenge til at hjælpe, og så min far til at holde god ro og orden. Jeg turde simpelthen ikke tage derop uden nogle stærke mænd på min side. For når han kunne miste besindelsen så voldsomt som han gjorde via mail, så kunne jeg da godt frygte hvad han ellers kunne finde på. Jeg havde på et tidspunkt skrevet til A at jeg overvejede at inddrage politiet, da jeg ikke længere følte mig tryg ved at have ham som ex. Så fik jeg selvfølgelig endnu en sviner hvor han mente at jeg var way out.

Jeg hentede allerede mine ting to dage efter udskrivelsen, dvs i onsdags, på krykker og dirrende af smerte og nervøsitet. Det hele foregik i fin ro og orden. De to amagerdrenge blev forhindret i at komme med – hvilket formentlig var ganske fint ift ikke at opildne endnu mere unødigt vrede hos A.

Det afsluttede med at min far sad og drak en hyggebajer (WTF) med A og hans ven (for han havde selvfølgelig også en backup med sig) mens jeg lå i min nu forhenværende seng og hvilede min ryg inden vi skulle ud og køre en time i bil igen. Jeg lå og græd længe i sengen, mens jeg kiggede mig om i rummet for sidste gang.

Fuck hvor jeg elskede det hus!

 

Voksenmobning

Jeg er for øjeblikket ikke på min egen afdeling, da jeg er i gang med en specialuddannelse inden for sygepleje, som desværre indebærer at jeg skal i ‘praktik’ på andre afdelinger. Og når jeg skriver ‘desværre’, så er det fordi den afdeling jeg er på, har skuffet mine forventninger helt vildt. Jeg havde SÅ høje forventninger! Glædede mig ubeskriveligt til at få en pause fra min egen afdeling, og samtidig komme ud og se nogle andre specialer og forhåbentlig stifte bekendtskab med en masse rigtig syge mennesker, som bare ikke var rigtig syge på samme organer som dem jeg selv arbejder aller mest med.

Jeg ved godt, at det lyder fuldstændig grotesk for andre mennesker, der ikke arbejder på et hospital, at man gerne vil passe de rigtig syge patienter. Men for de fleste sygeplejersker, især dem der passer patienter med tendens til at blive akut dårlige på meget kort tid, så er det præcis derfor vi elsker vores arbejde.

På denne her afdeling, er det som sådan ikke patienterne der ikke lever op til forventningerne, det er ledelsen og noget af personalet.

Ledelsen – fordi de konstant placerer mig på de mindst udfordrende patienter. Og noget af personalet – fordi de enten taler til mig som om jeg er kommet direkte ud af 9.klasse og tilsyneladende ikke burde fatte hat af hvad helvede jeg foretager mig som sygeplejerske, på trods af, at jeg normalt arbejder på en mere kompleks afdeling end deres. Eller også taler de slet ikke til mig. Altså jeg har vist aldrig rigtig forstået det der voksen mobning. Men det begynder så småt at dæmre for mig. Godt jeg kun har små to uger tilbage hos dem.

Nogle af dem er selvfølgelig mega søde, det er heldigvis umuligt at en hel afdeling kan bestå af selvhøjtidelige kællinger. Det er desværre bare ikke dem der dominerer afdelingen.

Men bare for lige at give et par eksempler på disse kællinger, og så jeg lige kan komme af med lidt galde, kommer her et lille uddrag.

I går er jeg igen blevet placeret på en, i mine øjne, kedelig patient. Det er selvfølgelig godt for patienten at han er i bedring, men jeg lærer jo mest af at være på dem, der er komplicerede syge. Hende jeg skal gå med er sød og spørger ledelseskælling om ikke jeg kan komme på en lidt mere spændende patient, hvorefter ledelseskælling uden mimik svarer, at jeg havde en spændende patient i sidste uge (ja i tre af dagene). Og dermed har jeg åbenbart opbrugt min kvote for at passe de spændende patienter…

Nedenfor er det så et par enkelte eksempler ud af MANGE, på hvor meget op af bakke min praktik er.

Kælling 1 gør en stor ære i, at ignorere det jeg siger eller spørger om.

Mig: Skal jeg holde, så du bedre kan sætte forbinding på?

Kælling 1: ….. (ingen respons)

kælling 1, ½ minut efter, til den observerende studerende: gider du lige holde her?

Sådan foregik to laaaange dage med kælling 1.

Kælling 2 er ikke til at slå et smil af – og lige meget hvor mange åbne spørgsmål jeg stillede hende, så lykkedes det hende at lukke samtalen med en enkelt kort sætning. Hun var også typen der sagde; vi skal også lige have gjort sådan og sådan. Uden at efterlade sig skyggen af tvivl om, at når hun nu sagde vi, så mente hun altid mig. Og da jeg spurgte om jeg måtte smutte hjem 30 min før tid fordi der ikke var mere at lave, så sagde hun; altså det skal du snakke med den ansvarshavende om – VI mangler bare at tjekke om der er kommet afføring i patientens ble. Jeg svarede hende at hun bare kunne bede de pårørende om at vente udenfor et øjeblik, så kunne VI lige tjekke bleen inden jeg gik. Aj så kunne hun bare gøre det selv, om 20 minutter, svarede hun tydeligt irriteret.

En anden situation med kælling 2 opløftede dog hele min lortedag.

På et tidspunkt står hun midt i en smal døråbning, jeg står inden for døråbningen og en mandlig ny sygeplejerske på afdelingen prøver at komme igennem. Men hun rykker sig ikke en mm. Han spørger undskyldende om han lige må komme forbi, men hun svarer ham ikke og udviser ikke nogle som helst tegn på at hun har tænkt sig at flytte sig. Han er en lille smule overvægtig, så han smiler lidt skævt og tager en dyb indånding, og prøver at lave en joke ud af at han skal gøre sig slank for at kunne smutte igennem. Hvilket hun selvfølgelig heller ikke reagerer på. Han får med møje og besvær maset sig igennem, med et ordentlig prust, for hun står fast som om hun havde beton i skoene. Da han endelig kommer ind gennem døren til hvor jeg står, siger han, (til hendes ryg) med overdreven positivitet i stemmen: Hvor var det dog fantastisk sødt af dig at tro at jeg kunne komme igennem SÅ lille en døråbning – tak skal du have. Kælling 2 ignorerede ham endnu engang, og forlod døråbningen. Endelig! Jeg var helt smadret af grin indvendig! For hvor var det dog den fedeste kommentar EVER !! Alle har jo prøvet at skulle forbi nogen, der ikke mente de behøvede flytte sig til ære for en – og denne her kommentar er hermed adopteret til næste gang jeg selv står i sådan en situation.

Og hvad angår kælling 2, så kan jeg næsten ikke vente til i morgen, hvor jeg står til at skulle følges med hende. Igen.

glee animated GIF

 

Når det stikker helt af!

Har været fuld igen. Sådan rigtig for alvor – ‘med hukommelseshuller’ – fuld. Til personalefest.

Til min store lettelse var jeg ikke den eneste. Stort set hele selskabet var spritstive, hvilket nok gjorde denne fest til den vildeste personalefest jeg nogensinde har været med til. Også selvom jeg har et par huller i aftenens forløb.

SÅ mange kollegaer kyssede på hinanden og gerne med flere. Det var fantastisk! Ingen fordømmelser, ingen sure miner, alle var bare glade og gjorde præcis hvad de følte for. Vi manglede vel bare at smide bh’erne, så havde det været tilbage til de glade 70’ere!

For mig, endte det med at jeg kyssede med to….piger… altså to kvindelige kollegaer, hvis nogen skulle være i tvivl. Den ene var Natalie, hvilket jeg altid har tænkt var bound to happen sometime, eftersom jeg har fortalt hende en del om, at jeg godt kunne tænke mig, at prøve at være sammen med en pige. Der skulle bare nok alkohol til – og en sjov fest, hvor alt var tilladt.

En af gangene vi kyssede, var der en af de unge portører der gik helt i baglås og valgte at stille sig ca 10 cm fra vores ansigter, bare for at få det hele med. Det var top humor, og var helt sikkert medvirkende til at vi ikke stoppede lige med det samme.

A har fået beretninger om festen – vi har heldigvis klare aftaler om hvad der er tilladt og hvad der ikke er. Det er tilladt at jeg er sammen med piger, mænd er uacceptabelt. Det kan jeg fint leve med. Ikke mindst fordi jeg ikke vil bryde hans tillid, men også fordi jeg længe ikke har følt at nogen ny mand ville kunne udvide min horisont med noget jeg ikke allerede har prøvet. Eller rettere har lyst til at prøve – jeg har da grænser! Tværtimod skal man formentlig forholde sig til at de ikke ser så godt ud under tøjet som man havde forestillet sig, man kan risikere at dilleren er lille og skæv og den eneste måde han kan finde ud af at bruge den på, er ved at agere Duracell kanin… arhmen jeg synes der er langt mellem de mænd, der rent faktisk tager sig tid, til at lære en at kende rent seksuelt. Og husker det til næste gang. Hvis der bliver en næste gang. Så A grinede bare af mine udskejelser. Og så fik jeg en omgang af ham næste morgen.

Nå, men meget af i dag, har så gået med at frygte hvorvidt der bliver frigivet snavebilleder fra festen på facebook… Frygten er vokset i takt med at der blev smækket indledende billeder op i afdelingens fb gruppe, med en beretning om, at resten lige skulle gennemgås… øøhh for hvad??  Ikke fordi jeg ikke kan stå ved hvad og hvem jeg har snavet med…meeen jeg synes måske alligevel ikke beviserne behøver blive digitalt offentliggjorte.

Jeg, og ikke mindst Natalie, som snavede med dobbelt så mange som jeg, må jo bare afvente og se… alternativt tager det vel ikke så lang tid at skrive en opsigelse.

 

om trekantstilbud og massive mængder alkohol

Var i byen i går med A…i en lille bitte by i nærheden af vores sommerhus.

Inden vi tog afsted, cyklede vi en tur på stranden og badede, og nåede samtidig at drikke 3 øl inden vi kom afsted til den byen.

Vi startede med at spise på en restaurant på hovedgaden i byen, hvor vi delte en flaske Rosévin. Sådan en hovedgade, hvor man kan se start og slut når man står i midten, fordi byen er så lille.

Der var meget dødt i byen efter vores optik. Så vi tænkte at vi lige ville gå en tur rundt og kigge ned af nogle sidegader, for at lære byen lidt bedre at kende og så ville vi bare tage hjem – for helt ærlig, det er sgu svært at piske en feststemning op når man er de eneste to og bartenderen på den lokale bar, der tilsyneladende har lyst til at udnytte at det er lørdag og man ikke skal op på arbejde dagen efter.    …..Eller måske var det bare os og ikke bartenderen, der havde det sådan.

Nå, men efter at have luret ind i den første tomme bar, kommer vi forbi en lille bæverding, meget overraskede over at der var mere end en bar i byen. Det var sådan et af de der værtshuse med rigtig god atmosfære, spillemaskiner i det ene hjørne, en jukebox i det andet, en masse ølspejle og billeder af stamgæsterne på væggene OG så det der poolbord i midten af lokalet, som helt og alene var den eneste grund til at vi besluttede os til at gå derind.

Da vi kommer ind, sidder der to stamgæster i baren og taler med bartenderen – alle tre bliver helt stille da vi kommer ind og det er meget tydeligt at vi bliver vurderet fra top til tå. Jeg tror måske også vi skilte os lidt ud fra de tre, ved ikke at have skovmandsskjorter på. Oh well.    Vi bestiller en Irsk kaffe til mig og A en db rom og cola, og går hen for at spille pool…eller keglepool, hed det vist. Jeg har ikke spillet noget som helst i nærheden af et poolbord siden gymnasiet.

Det første spil vinder A med 4 point. Sølle 4 point! – fuck jeg var jo et naturtalent, hvis jeg må ha’ lov at kategorisere migselv! Note til ønskelisten: Poolbord.

Inden næste spil bestiller A endnu en db rom og cola, og 4 Sommersby til mig (ja der var tilbud). Og så er det vi falder i snak med de to stamgæster i baren og nogle af de tilkomne der er kommet mens vi har spillet – og inden vi ser os om, er vi helt accepteret af alle de lokale, for det viste sig jo sjovt nok at A havde fælles bekendte med den ene af de første to, og jeg havde med en af de andre – Danmark er fandeme et lille land!

Andet spil kan jeg ikke huske hvem der vandt, andet end at jeg fik lavet nogle ret seje skud på de der kegler midt inde på bordet. Der kommer to fyre i starten af 30’erne og sætter sig og kigger på at vi spiller, de skriver sig op til at spille efter os. Dem falder vi også i snak med. Den ene er åbenbart søn af den lokale slagter, og ifølge vennen, så er han derfor en af ‘gulddrengene’ i byen. Man kunne godt fornemme en vis irritation over at Gulddrengen åbenbart havde fået serveret alt på et sølvfad. Vennen havde arbejdet i det samme firma i over 20 år og var vist kørt helt fast i livet. De spørger om vi vil spille double med dem. Det vil vi da gerne. Gulddrengen fortæller at han spiller keglepool næsten hver dag på bæverdingen. Vi banker dem helt tilbage til stenalderen og vinder med 50 points forskel. Igen var jeg herre sej til det skide spil. De giver en omgang Gallianoshots – igen noget jeg ikke har været i nærheden af siden gymnasiet. Så giver A en omgang Gallianoshots, samtidig med at jeg er ved at være igennem mine 4 Sommersby. Nogen giver en omgang øl og en omgang granatæbleshots.

A og gulddrengen spiller et spil keglepool mere. Og jeg har fået et nyt lager af 4 Sommersby i baren. Der er kommet en del flere mennesker til bæverdingen, så jeg falder i snak med en korthåret pige, som er ude med sin pageklippede singleveninde komplet dressed in Black. Hun har en rigtig flot figur og er bestemt også klar over det, men hele hendes udstråling siger ‘BITCH’.  A køber to filurdrinks til den korthårede pige og mig. Når man er i byen i ‘udkantsdanmark’ så er det åbenbart top of the pops tøsedrinken, når man beder bartenderen lave to tøsedrinks. Gulddrengen er også single – og det er der vist flere mænd der er på bæverdingen, for alle vil gerne tale med singlepigen. Den korthårede pige har også tre børn, så vi har rigeligt at snakke om, og inden de beslutter sig for at gå videre på den første bar vi også havde kigget ind i, overtaler de os nemt til at komme med derover når mændene er færdige med deres spil.

På bæverdingen er der også et andet par der holder til omkring poolbordet – de er lidt ældre, kvinden er ældre end manden, og hun ser rigtig sød ud, mens han bare ser ud som om han mest af alt er lidt ligeglad med hende – og dette på trods af at de faktisk opfører sig som om de hellere ville befinde sig i en seng. Det er faktisk lidt af en bedrift at han formår at udstråle to så modsatrettede vibes på én gang. De snakker om mig og kigger gentagne gange over på mig – jeg skåler med dem og hun lyser helt op.

Vi går over på bar 1, sammen med de resterende bæverdinggæster. Der er lidt mere action på Bar 1 nu end tidligere. Jeg går i baren og bestiller en omgang ukendt (er her vist nok nået til et punkt hvor jeg drikker hvad som helst) til A, firmamanden og undertegnede… Og så joiner vi det lidt ældre par udenfor. Kvinden er SÅ sød! Manden er bare en idiot. Kvinden beklager sig til A over at hun ikke ved hvor hun har manden – hun stoler ikke på ham. Sikken åbenhed.

Firmamanden fortæller at ud over Gulddrengen, så er manden også en af gulddrengene i byen, fordi han er søn af det lokale elektrikerfirma … arhh det forklarede hans snobbede attitude. Og forklarer endnu mere hvor stor forskel der er på folk rundt om i landet. Jeg er datter af et tømrerfirma, og der er sgu aldrig nogen i mit nærområde, der har betegnet mig som en ‘guldpige’ af den grund. Bortset fra dengang jeg rent faktisk var udsendt guldpige for Tuborg. Men det er jo en helt anden historie…

Manden går ind og køber en helvedes masse shots til hele bordet hvor vi efterhånden sidder en del mennesker. Jeg tror jeg drikker nogle stykker. Lidt efter møder jeg parret indenfor, da jeg er på vej på toilettet. De hiver mig til side og spørger mig om jeg vil med dem hjem og ha’ en trekant med dem… Og på en god dag, kunne A da også få lov at komme med… Det var så ikke i går – der ville de gerne have mig for dem selv. Jeg griner og siger; på en god dag kunne jeg nok ikke have udelukket at jeg ikke var fristet.

Jeg går ud til bordet igen og fortæller A om mit frække tilbud. Vi griner af det. Da parret kommer ud igen og sætter sig, rejser manden sig pludselig op igen og går over til mig, tager hårdt fat i mit hoved, vipper mig bagover og kysser mig – lige foran A, kvinden og firmamanden. Jeg skubber ham væk, og kvinden kigger såret på A. Så for at få hævn over manden kysser de så også. Det er ren swingerklub lige pludselig. A og jeg kigger på hinanden og konstaterer at vi begge er ok. Ingen af os er sure på den anden. Det var jo ligesom heller ikke os, der havde indbyrdes problemer. Elektrikersønnen var virkelig en nar.  Firmamanden giver en omgang store fadøl.

Pludselig sker der det, at A og kvinden begynder at snakke om hvor åbenbart fantastisk jeg er. Firmamanden bidrager også! Det er meget mærkeligt og samtidig mega fedt bare at sidde der og høste den ene kompliment efter den anden. Kvinden læner sig oftere og oftere over mod mig for lige at røre mig på benet eller armen. Jeg svælger i opmærksomhed! I love it!

Ved 4 tiden beslutter A og jeg os for at vi nok hellere må komme hjemad. Vi siger farvel til dem alle og finder en taxa.

Da vi kommer hjem, mere end godt stive, går vi i gang med at knalde. Og det gør vi så i næsten to timer! …sååå … jeg er så herre øm forneden i dag…når alkoholen ryger ind, ryger blidheden åbenbart ud, når det kommer til sex.

Jeg ved ikke helt hvordan min krop sørgede for jeg ikke røg til udpumpning i nat – for forhelvede hvor fik jeg gjort kål på meget alkohol. Og vil nogen være så venlig at indvie mig i, hvad pokker de her shots er for nogen??

Beklager kvaliteten af billedet – at jeg overhovedet har været i stand til at trykke på kameraknappen, er mig en gåde.

intelligens test

Rigshospitalet har fået spritnyt parkeringshus, hvilket er super duper fantastisk, hvis altså det ikke var fordi de har placeret det længst væk på matriklen, så man nærmest bør have en cykel parkeret for ikke at komme for sent. Især når man har høje hæle på – så tager alting bare lidt længere tid. Men burde vel egentlig ikke brokke mig – det har ikke været muligt at parkere derinde i et år el. lign…førhen havde personalet parkeringspladser inde på Rigets område, og der var det patienterne der skulle parkere langpokkerivold…kan faktisk meget godt lide tanken om, at syge mennesker har nemmere ved at komme ind på hospitalet.

Nå, men jeg kørte op og op for at finde en ledig plads, endte vel på 3 sal, men lagde overhovedet ikke mærke til hvilket niveau hvorpå jeg havde parkeret sølvlynet aka den mest familielignende bil man kan fremskaffe.

Så da jeg skulle hjem igen i eftermiddags gik jeg ind i parkeringshuset og hen til elevatoren, hvor der stod en mand og ventede også. Oppe på displayet stod der ’10’ – og jeg siger overrasket til manden. Aj der er sgu da ikke 10 etager! Han forklarer så at det er fordi etagerne er forskudt. Jeg får sagt noget i stil med ‘okay, ja så er jeg da pludselig i tvivl om hvor jeg har parkeret’ Han siger lidt kækt ‘ja – det er nok meget smart at holde øje med etagenummeret’   og ja…han var jo ikke helt forkert på den.

Jeg stod af på 3…der var den ikke. Tog trappen 1 etage op, heller ingen bil, nåede helt op til 7. etage, før jeg indså at den jo så nok holdt på 2.

Grinede af mig selv hele vejen over til bilen PÅ ANDEN ETAGE – for Jezuz altså, hvor blank har man lige lov at være?!

Aj, og for lige at slutte af med endnu en pinlig historie, så havde jeg en lidt skidt patient i går på arbejdet. Hele dagen var temmlig heftig og hektisk. Så da jeg endelig får fri, skal jeg lige på toilettet inden jeg skal i kælderen og klæde om. Og DER opdager jeg at der, i løbet af dagen formentlig, og uden tvivl om formiddagen, er sprøjtet blod på mit hvide tøj. Det er ikke fordi det ikke er sket før, men det er alligevel ALDRIG NOGENSINDE havnet lige i skridtet på mig!! og det er placeret så præcist, så den første tanke enhver vil få, når de får øje på det, vil være at jeg har fået menstruation og har blødt igennem mine bukser… Arhmen altså! Hvem fanden har også fundet på at sygeplejersker skal have hvidt arbejdstøj på?! Nå ja – og ingen- INGEN! har på noget tidspunkt sagt noget til mig om at jeg burde skifte bukser. Og nej, det var ikke til at overse.

Når man opdager sådan noget, lidt ligesom når man om aftenen opdager man har haft birkes fra morgenmaden mellem alle tænderne, så tænker man automatisk hvor mange mennesker man har haft kontakt med i løbet af dagen. Og ja jeg har nok talt med en del kollegaer, for ikke at tale om pårørende til den meget syge patient. Og FUCK da også, der var jo også ham den overdrevne lækre tilsynsgående læge, som jeg diskret prøvede at lure navnet på, ud fra hans miniature navneskilt. Han smilede sødt til mig da han gik…shit hvor jeg ikke håber han lagde mærke til det…ARGH!

Story of my life!

untitled_by_hetaliamegafan-d8nfbut

%d bloggers like this: