Tag: WTF

Naij – jeg bærer da ikke nag!

Normalt!

Men A formår stadig ind imellem at bringe mit pis i kog. Og han gør det med fuldt overlæg, og det er jo nok præcis det, der pisser mig allermest af. Og så selvfølgelig at jeg lader mig påvirke.

Det er ikke det, at han 10 dage efter vores brud skrev at han var videre og klar til at date igen. I couldn’t care less. Eller at han bevidst nu pludselig laver bestemte opslag offentlige på facebook for at ramme mig med hvor aktiv han er, når han både tjekker ind til træning eller til koncert med den ven, han ellers havde droppet, fordi han var for deprimerende at være sammen med. Alle de der ting, jeg længe havde prøvet at få ham til at lave uden mig.

Nejnej, det er når han slår opslag op fra sommerhuset, der rammer mig. Og ja jeg ved godt jeg ‘bare’ skal lade være med overhovedet at stalke hans fb profil, men ind imellem løber min nysgerrighed alligevel af med mig. Og i går havde manden så valgt at smide to billeder op af badeværelset, som han havde ændret fuldstændig. Skødet er ikke engang underskrevet endnu, om at han har overtaget min del, og han har allerede revet ting ned og sat nyt ind. Gad vide om det egentlig er lovligt…

Grunden til jeg ikke ville have nyt badeværelse, var fordi et sommerhus i mine øjne ikke skal være stilrent sort/hvidt og gråt i indretningen, og det her badeværelse havde en knaldrød håndvask, som gav det karisma kombineret med andre røde detaljer. Og nu har han selvfølgelig opsat hightech håndvask, møbler og skabe derind i stedet. Og som prikken over i’et, er der en kvinde, han bestemt ikke var venner med førhen, der har kommenteret, at det er blevet så meget bedre.  

Fuck ham, fuck alle de ting jeg savner deroppefra, fuck mit elskede sommerhus, jeg køber kraftsteljme mit eget…når jeg lige har fået sparet lidt penge sammen, mindre detalje…

Tænk at man kan savne en materiel ting så meget. Det er fandme åndssvagt!

computer work mad technology

Når man lige pludselig er ekstra glad for at være en MILF

Så jeg er jo stadig temmelig aktiv, i skrivende forstand vel at mærke, inde på den der sexklub’s profilside. Og der er faktisk mange ting derinde der er fuldstændig som på en almindelig datingside.

Her er der også mærkelige mænd der bare skriver hej, eller mærkelige mænd der sender standard breve, eller mærkelige mænd der mener at de er guds gave til det kvindelige køn, og dermed bliver noget så fortørnede hvis man ikke svarer tilbage inden for 10 minutter efter at de har sendt deres intetsigende besked, og så dermed sender endnu en besked hvor de forsmået skriver noget i stil med at de åbenbart ikke er gode nok til at jeg gider svare dem. Og her er det jeg så leder efter blokér knappen.

Og så er der selvfølgelig alle de måder hvorpå det overhovedet ikke ligner en almindelig datingside.

De fleste viser for eksempel ikke deres ansigter, og det gør jeg bestemt heller ikke. For størstedelen af mændenes profilbilleder er det et billede af deres kæmpe pik. Og I kender jo min holdning til pikbilleder. Og dem der har en lækker overkrop, har billede af den. Der er i øvrigt skræmmende mange lækre mænd derinde. Og så er der dem der hverken har det ene eller det andet fortrin at blamere sig med, så enten har de ikke noget billede eller også har de et billede af en blomst eller deres røv. For kvinderne gælder det, at de også ofte har deres fisse eksponeret helt åben i profilbilledet eller selvfølgelig deres røv eller bryster. Kvinder har vist generelt lidt flere fordele at vise frem end mænd. Og mænd har vist ingen grænser for hvad de synes er for meget at få klasket op på skærmen. Unlike me – jeg er sgu lidt træt af alle de der pikke der popper op hele tiden… Men igen – hvad havde jeg dog forventet hos en sexklub.

På forsiden af klubbens side kan folk også uploade billeder og film af dem selv, enten hvor de knalder eller ornanerer, eller bare poserer nøgne eller i noget frækt tøj. Der er intet filter what so ever. Man skal virkelig ikke være en sart sjæl derinde! Hvilket jeg heldigvis heller ikke er…og dog…!

For den anden aften var der en pige på 21 år der havde oprettet en profil derinde. Og hun havde selvfølgelig lagt nogle billeder op af sin krop, som bestemt var flot, med perfekt flad mave og endnu mere perfekte velplacerede bryster! Men hun var selvfølgelig også kun 21, ingen børn har ødelagt den krop endnu. Jeg kunne ikke lade være med at lure på hendes profil, hun havde bla skrevet en note på sin forside om, at hun var meget beæret over de mange beskeder og at hun nok skulle prøve at svare dem alle sammen så hurtigt som muligt. Sjovt tænkte jeg, sådan var det også for Natalie og jeg lige da vi oprettede vores profiler. Yeah nyt kød, så går de alle sammen fuldstændig amok!

Denne her side har selvfølgelig også en funktion hvor man kan se, hvem der har besøgt ens profil…så inden længe poppede der pludselig en besked ind i min indbakke fra den ‘sødetøs’ på 21. Og hun lægger ret hurtigt ud med at spørge hvad jeg er til, om det bare skal være hende og jeg der skal lege eller om vi skal finde nogle mænd også.

Jeg svarer så, at jeg er rimelig ny i det her univers og er meget på hjemmebane med de der mænd og egentlig søger grænser og gerne vil udforske piger.

Og hendes retursvar på det, og således hendes tredje besked til mig, er: ja jeg er også ny herinde, men har prøvet en del Wink tænkte på om vi skulle hygge sammen en dag, hvor 69 er i fokus? Wink ellers tænker jeg vi finder 2 fyre herinde og knepper dem på skift, hvor de så kommer os i munden, hvorefter vi snaver hinanden med spermen kørende fra den ene mund til den anden Winktongue har prøvet det før i en trekant, og det var så frækt og dejligt!

Jeg har ikke svaret endnu………

Jeg sad måbende da jeg læste hendes besked…hun er fucking 21 år gammel! Hvordan kan hun allerede ‘have prøvet en del’? Og sperm kørende fra hendes mund til min og omvendt er sgu ikke lige et drømmescenarie hos mig. Så lækkert synes jeg faktisk ikke sperm er, så jeg har lyst til at smage på to forskellige mænds sperm kontinuerligt i en snaveproces. Altså må man spytte det ud til sidst eller skal man så synke sådan en varm blanding – og hvordan fordeler man det 50/50 mellem hende og jeg…?  ARGH…!

Altså jeg synes jeg har prøvet en del, men for det første er jeg også 15..nå nej 16 år ældre end hende, men jeg har kun prøvet en del med mænd…sgu ikke med både mænd og kvinder, og heller ikke på samme tid. Har dog en gang prøvet en trekant med 2 mænd, som gik helt skævt fordi de ikke kunne præstere foran hinanden – det var nok det mest kiksede ever!

Jeg frygter lidt for Ida når hun skal til at begynde at have sex. Hvis man allerede som 21 årig skal have prøvet så meget, så det ikke længere er nok med en almindelig datingprofil, eller almindelig sex, men man har behov for at være med i en sexklub…shit altså, hvor jeg virkelig håber den ‘sødetøs’ bare er en ener, ud af mange andre, knap så velbevandrede i sexuniverset, 21 årige.

Men jeg synes faktisk at mindes, at jeg for noget tid siden godt havde hørt, at de unge mennesker så så meget porno, og de alle følte de skulle leve op til det de så i filmene og dermed dyrkede enormt meget sex.

…så lige nu er jeg faktisk ret så glad for min egen alder og tror vist bare jeg fremover holder mig til de andre MILF’s…

 

Stadig tøsefornærmet med et skvæt af max skuffet

Så med hjælp fra jeres meget brugbare og hjælpsomme kommentarer igår, skrev jeg følgende i en gruppebesked via messenger til mine tre veninder:

‘hej piger – jeg tænkte på om I evt havde lyst til at komme hjem til mig og spise i stedet, – evt medbringe noget sushi eller tapas? 🙂 Eller er det alt for irriterende at der er børn?’

…Og så gik der halvanden time… intet svar.

Jeg kunne se at de alle havde læst beskeden. I mit hoved gav jeg dem, på det tidspunkt, en svarfrist på to timer – hvilket gav dem 30 min mere til at svare, hvorefter jeg ville have skrevet, at de ikke længere behøvede tænke over at skulle træffe så svær en beslutning, og at jeg alligevel var blevet syg. De nåede det desværre lige akkurat.

Det var Michelle der endelig tog teten og meldte ud, at hun altså sådan havde glædet sig til at skulle ud og spise og om det var okay at den aftale blev fastholdt, og at hun i øvrigt ikke håbede at det var alt for tarveligt!

ØH JO! det er fucking tarveligt!! var min første tanke. Det er ikke fordi jeg ikke selv sagtens kan forstå hvorfor det er mega fedt at komme ud og spise på restaurant. Især når man er børnefri. Jeg ville bare aldrig nogensinde selv vælge en af de tre fra, til fordel for et restaurantbesøg, hvis vi alle fire kunne ses i stedet. Også selvom det indebar at den vi så var nødt til at være hos, havde sine børn hjemme.

Jeg blev så såret så jeg uden at tænke og med det samme svarede; at det var ok, jeg havde alligevel lagt mig med influenza og var derfor nødt til at aflyse helt. Og at jeg håbede de fik en hyggelig aften.

Minuttet efter svarede Louise og Linda, sjovt nok, nærmest i kor på hinanden, at de også havde glædet sig rigtig meget til at komme ud og spise. Som om de bare ventede på der var en der turde at melde ud. Eller måske i virkeligheden havde de internt mellem de tre, allerede brugt de to timer på, at finde ud af hvordan de kunne svare, at de gerne ville ud og spise kontra at komme hjem til mig, velvidende at de jo så valgte mig fra.

Og så var det, at de også lige opdagede min fake sygemelding og igen simultant straks skrev, at de var kede af at høre at jeg var blevet syg og at de ellers alle sammen lige havde glædet sig SÅ meget til at vi alle sammen endelig skulle være sammen igen.

Rimelig ironisk når nu de bevidst lige havde valgt, at vi netop ikke alle sammen skulle ses – eller jo til aftenkaffen…hvor de gerne ville beære mig med deres tilstedeværelse (indebrændthed lurer vist lige under overfladen her)

Endnu mere pudsigt var det, da Louise så valgte at skrive en privat sms til mig, for at høre hvor hårdt ramt af influenzaen jeg var, og at hun håbede det nåede at gå væk inden juleaften og tilmed også ringede, formentlig på vej til restauranten. Og yderligere til morgen idag har hun skrevet for at høre til mig, og tilmed spurgt om jeg mangler noget og hvornår hun kan komme forbi med julegave.

Louise har formentlig luret mig – eftersom hun kender mig allerbedst…

Men sjældent har jeg følt mig så ligegyldig! Jeg magter slet ikke at se nogen af dem foreløbig. Jeg kan slet ikke beskrive hvor skuffet og såret jeg er…

Om at være tøsefornærmet!


Ja – jeg er bigtime tøse fornærmet! På mine veninder.

Jeg advarer lige – dette indlæg har en del udråbstegn… !

Vi er fire der har holdt sammen siden gymnasiet – og den ene er Louise, som jeg yderligere har været bedste veninder med siden vi var 6 år.

En af de andre, Michelle, har været flyttet udenlands siden i sommer og er endelig hjemme i et par dage nu, og det er meningen at vi alle fire skal ses i morgen. Til aftenkaffe hos mig fordi jeg har børnene.

Så får jeg en besked for nogle timer siden fra Linda (den sidste af de fire – for de ikke-vakse) om at de har talt om at tage ud og spise, for at få mest mulig tid sammen og om jeg har mulighed for at tage med?    …………………….. %¤”&¤#/&/)(/(&%”

Jeg bider tænderne hårdt sammen og svarer så høfligt som jeg kan ‘I kan bare tage ud og spise – jeg har jo børnene, så det bliver lidt svært.’

Hvorefter retursvaret fra Linda bliver: ‘ok, tænkte måske vi var heldige der var en der kunne være ved børnene bare 1 1/2-2 timer.’

Og her kommer så grunden til at jeg er pissed off tøsefornærmet!

For de tre veninder kender om nogen min børnepasningssituation – den har i de sidste 10 år, nærmest uden undtagelse, været ikke eksisterende. Jeg havde lidt hjælp i A, men ham ved de alle godt er helt ude af billedet. De ved min mor bor i Spanien hele vinteren, ikke at det havde hjulpet skide meget hvis hun havde været i Danmark, og de ved at min far er den mest børneforskrækkede mand man kan finde på denne jord. Så JO – jeg hiver da lige en hemmelig babysitter ud af mit lige så hemmelige ønskeskab!

Jeg er simpelthen så skuffet og indebrændt på dem! Jeg synes de er nedladende overfor mig ved overhovedet at skrive som de gør.

Så nu er det meningen at de tre skal ud og spise sammen, for så at komme hjem til mig til aftenkaffe efterfølgende. Hvor de så kan sidde og være helt indforståede og opdaterede med hinanden, eller især ift Michelle, og så er jeg hende dér, der er holdt uden for… Jeg har slet ikke lyst til at se dem i morgen… !

Jeg faker en smitsom sygdom gør jeg! og tænker så kan de lære det, men i virkeligheden er det sikkert alligevel migselv det går ud over, for jeg får ikke set Michelle, som endelig er hjemme. Og det bliver sikkert også hyggeligt – jeg er bare mega såret over, de ikke bare foreslog at komme hjem til mig at spise, selvom børnene er her – men de vil tydeligvis hellere undvære mig, fremfor at skulle ses med børn i nogle timer indtil de er lagt i seng.

Årh al den selvmedlidenhed der lige skyller ind over mig. Jezuz hvor kan man være ynkelig! (og ja jeg bruger lige man her, og fralægger mig al ansvar)

Hvad skal jeg gøre…? I plejer at være så gode til at hjælpe mig med at se alting fra andre vinkler – jeg tager gerne imod gode råd, og hører endnu mere gerne om, hvis I har oplevet lignende situationer, hvor I har følt jer udenfor, så jeg ikke føler jeg er den eneste der bliver max ked af den følelse.

Pikbilleder

Så en af mine bekendte, som altid dukker ekstra meget op i min fb chat når jeg er single, har tilbudt mig et glas Nutella på 3 kg til 100 kr. Dét kunne jeg ikke sige nej til – det er jo til børnene, undskyldte jeg overfor mig selv. Inderst inde ved jeg jo godt, at han benytter beskidte tricks som undskyldning for at vi er nødt til at mødes, så han kunne overdrage spanden til mig. For glas er det jo så ikke når det er oppe i den mængde, har jeg erfaret i dag hvor vi så mødtes.

Nutellapusheren og jeg skrev også lidt sammen i går. Han er typen der, ud af det blå, pludselig sender pikbilleder. Han har gjort det adskillige gange før – nogle gange på knap så heldige tidspunkter , og så var der den ene gang, hvor jeg lige var blevet single efter Morten, hvor jeg bare trængte til opmærksomhed, lige gyldigt hvor den nærmest kom fra.

I går var ingen undtagelse – wupti – pikbillede på skærmen midt i en chat om hverdagsting. But why? var jeg lige ved at skrive til ham. Men altså – man vil jo heller ikke såre manden på hans ego.

Og hans pik er sådan en lidt tynd en med et umage stort hoved. Han holder om roden med tommel og pegefinger, og dét ved vi jo godt alle sammen er ensbetydende med, at han prøver at få den til at se større ud, end den i virkeligheden er. Eller har pumpet den, så pikhovedet i det mindste er stort. For når en pik reelt ER stor, så holder mændene om den med hele hånden. Ikke et par fingrer.

Altså jeg ved ikke med jer? – men jeg tænder sgu lidt af på pikbilleder. Jeg synes simpelthen ikke en pik er fræk på et billede. I virkeligheden, hell ya! men helt ærligt – på et billede er den jo ikke meget værd. Plus man har alt for meget tid til at nærstudere den og det bliver de som regel heller ikke kønnere af. Og jeg forstår heller ikke mænd tænker at vi, eller jeg, er det jo nok nærmere lige pt, ønsker at se billeder af deres selvvalgte bedste fortrin, eller mangel på samme.

Hvad angår Nutellapusheren, så virker det klart som om, han tror det er hans bedste scoretrick. Som om han ikke har andet at hive op af hatten, for at fange min opmærksomhed. Jeg sender sgu et pikbillede, SÅ kan hun helt sikkert ikke modstå mig! Jeg synes, desværre for ham, bare at det har den stik modsatte effekt.

Men nogen må det jo virke på… ??

Og så var det jeg lige opdagede at Amarorama faktisk også har præcis samme opfattelse, er lettet over jeg ikke er den eneste der er uforstående overfor mænds besynderlige behov for at sende pikbilleder!

I simply don’t get it!

why snl dont cecily strong drunk girl

Når kærlighed bliver til had

Jeg har været hjemme i næsten en uge, siden jeg blev udskrevet fra hospitalet. Det har været hårdt, men fremgangen ift min diskus prolabs er ikke til at tage fejl af. Jeg kan næsten føre et normalt liv, så længe jeg ikke skal bukke mig ned og samle noget op, eller bære på noget. Og mine unger er simpelthen så hjælpsomme. De tømmer både opvaskemaskinen og vaskemaskinen OG hænger tøjet op. Og Magnus har støvsuget hele lejligheden i dag uden at overse en eneste nullermand – drengen er 6! Jeg tror det der særlig sensitivitet han ‘lider’ af, måske også indebærer lidt autisme haha.

Nå, jeg føler mig jo lidt bagud ift at opdatere jer om hvad der er sket mellem A og jeg imens jeg var indlagt.

Manden blev ved med at skrive til mig om jeg var sikker på min beslutning om, at vi ikke skulle være sammen. Og dum som jeg var, skrev jeg tilbage at jeg da stadig havde følelser for ham, men at det ikke var nok, der var for mange andre ting der ikke fungerede imellem os. A skrev så sms op og ned om hvor meget han elskede mig, og hvor meget han var klar til at ændre på sig selv, for at vi kunne være sammen. Han ville bare så gerne lige mødes så vi kunne se hinanden i øjnene. Men jeg kender jo hans taktik – for han ved, at det er meget sværere at blive ved med at fastholde sit standpunkt når den modsatte part sidder overfor en. Man burde næsten give ham en præmie for hans overtalelsesevner.

Men det lykkedes ham dog ikke, jeg forsøgte og forsøgte på en pæn måde, at forklare ham, hvorfor han og jeg bare ikke duede sammen og at ingen mennesker skal ændre sig så meget for et andet menneske, for så mister man sig selv. Og derudover havde jeg ikke mulighed for at mødes fordi jeg var indlagt – og lige pludselig fik A åbenbart nok. Og gik fuldstændig i den anden grøft.

Umiddelbart efter alle kærlighedserklæringerne fik jeg pludselig i stedet sms på sms, om hvor meget han hadede mig og fortrød al den tid og kærlighed han havde givet mig. Og at han nu ville finde nogle rigtige mennesker med rigtige følelser, som ville værdsætte hans kærlighed og omsorg. Afslutningsvis skrev han at han ville blokere mig. Og i det jeg læste dét – skyndte jeg mig istedet at blokere ham, inden han nåede det. Jeg vil trods alt hellere selv bestemme hvornår han kan kontakte mig end omvendt.

Men det tændte bare vreden i ham endnu mere. For så skrev han da bare på mail i stedet. Med 2 minutters mellemrum… i omtrent 9 timer! Kun afbrudt af den køretur, jeg forestiller mig, han tog for at komme hjem fra arbejde.

Jeg kan såmænd godt forstå alle de følelser man kan have, når man bliver såret. Og vraget. Og ikke føler sig god nok. Og i A’s tilfælde ikke fik sin vilje, fordi jeg ikke ville mødes med ham in person. Og lige i denne situation var det allermest fordi jeg jo var indlagt, at jeg ikke ville se ham. Han havde nok kunne overtale mig hvis ikke jeg havde været indlagt. Altså til at mødes – jeg havde stadig holdt på min beslutning.

Men at et menneske kan miste sin selvkontrol så meget, så han decideret skriver til mig at han ønsker at jeg skal brænde i helvede og er ligeglad med hvis jeg bliver invalid (qua min prolaps), blev jeg godt nok overrasket over. Og så at han blev ved! Hvert andet minut kom der en mail med en eller anden fordømmelse over mig. Jeg prøvede to gange at glatte ud og skrive at han ikke var død for mig og at jeg ikke ønskede ham noget ondt. Men det hjalp bestemt ikke. Så jeg undlod derefter at svare ham. Og bed al min forurettede uretfærdighedsfølelse i mig.

Efter ca 7 timer skrev han, i toppen af mailen, at nu var han kølet ned …hvorefter resten af mailen fortsatte i samme dur som alle de forrige mails. Blandt andet begyndte han også at svine min bedste veninde Louise til. At nu var hun i det mindste glad. Fordi i hans univers, så var hun en manipulerende slange og det eneste hun ønskede, var at jeg var single, så HUN kunne få udlevet sine drømme med mig. Det har aldrig faldet ham ind, at det rent faktisk også var mig der gerne ville lave ting sammen med hende. Der er jo ligesom en årsag til at vi er bedste veninder.

Hvis man skal se lidt komisk på det hele, så havde A så travlt med at svine mig til via sin ARBEJDsmail, så han ikke slettede sin autosignatur. Så når jeg havde fået den største mundspyttende sviner, så blev der altid afsluttet med  ‘Med venlig hilsen A’ Og så firmanavnet.

Et eksempel: ‘Du er død for mig!’ Med venlig hilsen A

Efter han havde svinet mig til non stop i en evighed, slog han over i, at fortælle hvor mange penge han nu skulle til at have for sig selv – altså generelt klaske i hovedet på mig, alt det jeg nu gik glip af økonomisk…når nu jeg ikke ville have ham for ham alene. Jeg reagerede stadig ikke.

Vi havde allerede aftalt hvad der skulle ske med sommerhuset og vores fælles ting. Så de ting jeg skulle hente fra sommerhuset krævede han selvfølgelig at jeg skulle hente allersenest den 13. dec.

Jeg havde via exMorten, skaffet to grumme amagerdrenge til at hjælpe, og så min far til at holde god ro og orden. Jeg turde simpelthen ikke tage derop uden nogle stærke mænd på min side. For når han kunne miste besindelsen så voldsomt som han gjorde via mail, så kunne jeg da godt frygte hvad han ellers kunne finde på. Jeg havde på et tidspunkt skrevet til A at jeg overvejede at inddrage politiet, da jeg ikke længere følte mig tryg ved at have ham som ex. Så fik jeg selvfølgelig endnu en sviner hvor han mente at jeg var way out.

Jeg hentede allerede mine ting to dage efter udskrivelsen, dvs i onsdags, på krykker og dirrende af smerte og nervøsitet. Det hele foregik i fin ro og orden. De to amagerdrenge blev forhindret i at komme med – hvilket formentlig var ganske fint ift ikke at opildne endnu mere unødigt vrede hos A.

Det afsluttede med at min far sad og drak en hyggebajer (WTF) med A og hans ven (for han havde selvfølgelig også en backup med sig) mens jeg lå i min nu forhenværende seng og hvilede min ryg inden vi skulle ud og køre en time i bil igen. Jeg lå og græd længe i sengen, mens jeg kiggede mig om i rummet for sidste gang.

Fuck hvor jeg elskede det hus!

 

Voksenmobning

Jeg er for øjeblikket ikke på min egen afdeling, da jeg er i gang med en specialuddannelse inden for sygepleje, som desværre indebærer at jeg skal i ‘praktik’ på andre afdelinger. Og når jeg skriver ‘desværre’, så er det fordi den afdeling jeg er på, har skuffet mine forventninger helt vildt. Jeg havde SÅ høje forventninger! Glædede mig ubeskriveligt til at få en pause fra min egen afdeling, og samtidig komme ud og se nogle andre specialer og forhåbentlig stifte bekendtskab med en masse rigtig syge mennesker, som bare ikke var rigtig syge på samme organer som dem jeg selv arbejder aller mest med.

Jeg ved godt, at det lyder fuldstændig grotesk for andre mennesker, der ikke arbejder på et hospital, at man gerne vil passe de rigtig syge patienter. Men for de fleste sygeplejersker, især dem der passer patienter med tendens til at blive akut dårlige på meget kort tid, så er det præcis derfor vi elsker vores arbejde.

På denne her afdeling, er det som sådan ikke patienterne der ikke lever op til forventningerne, det er ledelsen og noget af personalet.

Ledelsen – fordi de konstant placerer mig på de mindst udfordrende patienter. Og noget af personalet – fordi de enten taler til mig som om jeg er kommet direkte ud af 9.klasse og tilsyneladende ikke burde fatte hat af hvad helvede jeg foretager mig som sygeplejerske, på trods af, at jeg normalt arbejder på en mere kompleks afdeling end deres. Eller også taler de slet ikke til mig. Altså jeg har vist aldrig rigtig forstået det der voksen mobning. Men det begynder så småt at dæmre for mig. Godt jeg kun har små to uger tilbage hos dem.

Nogle af dem er selvfølgelig mega søde, det er heldigvis umuligt at en hel afdeling kan bestå af selvhøjtidelige kællinger. Det er desværre bare ikke dem der dominerer afdelingen.

Men bare for lige at give et par eksempler på disse kællinger, og så jeg lige kan komme af med lidt galde, kommer her et lille uddrag.

I går er jeg igen blevet placeret på en, i mine øjne, kedelig patient. Det er selvfølgelig godt for patienten at han er i bedring, men jeg lærer jo mest af at være på dem, der er komplicerede syge. Hende jeg skal gå med er sød og spørger ledelseskælling om ikke jeg kan komme på en lidt mere spændende patient, hvorefter ledelseskælling uden mimik svarer, at jeg havde en spændende patient i sidste uge (ja i tre af dagene). Og dermed har jeg åbenbart opbrugt min kvote for at passe de spændende patienter…

Nedenfor er det så et par enkelte eksempler ud af MANGE, på hvor meget op af bakke min praktik er.

Kælling 1 gør en stor ære i, at ignorere det jeg siger eller spørger om.

Mig: Skal jeg holde, så du bedre kan sætte forbinding på?

Kælling 1: ….. (ingen respons)

kælling 1, ½ minut efter, til den observerende studerende: gider du lige holde her?

Sådan foregik to laaaange dage med kælling 1.

Kælling 2 er ikke til at slå et smil af – og lige meget hvor mange åbne spørgsmål jeg stillede hende, så lykkedes det hende at lukke samtalen med en enkelt kort sætning. Hun var også typen der sagde; vi skal også lige have gjort sådan og sådan. Uden at efterlade sig skyggen af tvivl om, at når hun nu sagde vi, så mente hun altid mig. Og da jeg spurgte om jeg måtte smutte hjem 30 min før tid fordi der ikke var mere at lave, så sagde hun; altså det skal du snakke med den ansvarshavende om – VI mangler bare at tjekke om der er kommet afføring i patientens ble. Jeg svarede hende at hun bare kunne bede de pårørende om at vente udenfor et øjeblik, så kunne VI lige tjekke bleen inden jeg gik. Aj så kunne hun bare gøre det selv, om 20 minutter, svarede hun tydeligt irriteret.

En anden situation med kælling 2 opløftede dog hele min lortedag.

På et tidspunkt står hun midt i en smal døråbning, jeg står inden for døråbningen og en mandlig ny sygeplejerske på afdelingen prøver at komme igennem. Men hun rykker sig ikke en mm. Han spørger undskyldende om han lige må komme forbi, men hun svarer ham ikke og udviser ikke nogle som helst tegn på at hun har tænkt sig at flytte sig. Han er en lille smule overvægtig, så han smiler lidt skævt og tager en dyb indånding, og prøver at lave en joke ud af at han skal gøre sig slank for at kunne smutte igennem. Hvilket hun selvfølgelig heller ikke reagerer på. Han får med møje og besvær maset sig igennem, med et ordentlig prust, for hun står fast som om hun havde beton i skoene. Da han endelig kommer ind gennem døren til hvor jeg står, siger han, (til hendes ryg) med overdreven positivitet i stemmen: Hvor var det dog fantastisk sødt af dig at tro at jeg kunne komme igennem SÅ lille en døråbning – tak skal du have. Kælling 2 ignorerede ham endnu engang, og forlod døråbningen. Endelig! Jeg var helt smadret af grin indvendig! For hvor var det dog den fedeste kommentar EVER !! Alle har jo prøvet at skulle forbi nogen, der ikke mente de behøvede flytte sig til ære for en – og denne her kommentar er hermed adopteret til næste gang jeg selv står i sådan en situation.

Og hvad angår kælling 2, så kan jeg næsten ikke vente til i morgen, hvor jeg står til at skulle følges med hende. Igen.

glee animated GIF

 

%d bloggers like this: