Tag: veninder

EP 14?

EP valg idag … Har overhovedet ikke sat mig ind i hvad jeg skal stemme…og på hvem?

Den står heldigvis på tøsehygge om lidt i Lauras have inden min sidste nattevagt venter og børnene kommer retur imorgen – det var den weekend!
Har haft Natalie i røret – hendes mand er SÅ manipulerende så hun ikke aner om hun husker hele deres ægteskab forkert og det i virkeligheden er hende den er gal med. Hun havde brug for en peptalk-hvilket hun fik, kan jo kun håbe på det er nok til at hun kan holde fokus. Har suppleret med en km lang SMS med eksempler på hvad han har gjort mod hende…
My fingers are crossed!

…’Psykisk vold’…

Starter dagen ud med at modtage en sms fra A.

Igår sendte jeg ham et link til mødrehjælpen, for at få ham til at forstå hvorfor jeg reagerer som jeg gør – lidt som en undskyldning og samtidig bare fordi jeg virkelig ønskede at han skulle få et indblik i, hvad jeg har været igennem. Hans sms derimod handlede dog mest af alt om ham selv og hvad han følte jeg havde gjort galt overfor ham.

Skulle aflevere drengene i vuggestue og børnehaven – havde mildest talt ikke overskud til at Alex igen blev dybt ulykkelig over at skulle i vuggestue. Han har haft det skidt med at komme derhen i omkring en måned – han er den største på sin stue nu og keder sig bravt – søger ned i børnehaven til Magnus hele tiden, så da han begyndte at stortude over at skulle afleveres brød jeg også sammen – og selvfølgelig foran 4 pædagoger – temmelig pinligt! Men i det mindste fik det dem da til at lette røven og for første gang indrømme at han måske kedede sig lidt i vuggestuen. De har nemlig nægtet at det kunne være derfor indtil i dag. Jeg flygtede ud på et badeværelse sammen med skrigende Alex og vi fik begge samlet os. Jeg undskyldte overfor pædagogen – hun kunne selvfølgelig godt forstå jeg var ulykkelig over at skulle aflevere ham, når han var så ulykkelig – hun skulle bare vide at der lå alt muligt andet bag også.

Kom derfra uden Alex blev yderligere ulykkelig, men også kun fordi Magnus tog storebror rollen alvorligt og hjalp ved at blive i vuggestuen og lege med Alex. Nogle gange ved jeg ikke hvordan 4 årige Magnus er blevet så ansvarlig…må have læst lidt på de forskellige roller børn påtager sig i en søskende flok. Han passer virkelig meget på os alle sammen – det er alt for stor en byrde at have på hans små spinkle skuldre 🙁

Har efterfølgende grædt det meste af dagen i dag – måtte sove 3 timer for overhovedet at holde op med at græde. Har skrevet lidt med A, han er blødt op, og er holdt op med at fokusere på sig selv og har faktisk taget det ret alvorligt at jeg er så ulykkelig. Han vil gerne hjælpe mig, men han tror samtidig at vi så skal være kærester el lign…kan næppe forestille mig at man kan håndtere at være noget for et andet menneske når man ikke engang kan være noget for sig selv. I går kunne jeg dårlig overkomme børnene…Og A skriver om at hvis han skal kunne være der for mig, så skal prioriteterne være anderledes, for det er ikke nok for ham med sex 1 gang om ugen og intet andet.

Meldte fra til tøsemiddag allerede i formiddags – havde absolut ikke behov for at snakke om alle mine åbenbaringer igen, vi har jo endevendt det hele over and over igennem de sidste 2 år, der er jo ikke særlig meget nyt at bidrage med. Bortset fra jeg nu endelig forstår at der er et ord for det Morten har budt mig : ‘Psykisk vold’ Og der er en hel masse fremmede mennesker der kan beskrive præcis hvordan mit liv har været igennem 9 år med ham og de efterfølgende 2 år hvor vi har været fra hinanden, men hvor han stadig har skræmmende meget kontrol over mit liv.

Louise spurgte mig i dag om jeg græd over fortiden eller fremtiden – jeg svarede fortiden… hvilket jeg også mest er ked af, har alverdens spørgsmål i tankerne til mig selv, som alle voldsramte kvinder garanteret har stillet sig selv den dag det pludselig går op for dem at de burde være gået for længst.

Men fremtiden er faktisk også skræmmende…med Morten er det ‘alt eller intet’ – Den dag jeg siger til ham at jeg ikke vil finde tilbage til ham, så slutter alt samarbejde mellem os, han vil få mig til at føle at det hele er min skyld og at det er mig der går glip af noget ved at lade ham smutte. Louise er god til at påminde mig, at det er et virkelig dårligt karaktertræk at han kun er sød ved mig fordi han håber på vi kan finde sammen igen. Jeg skal også hele tiden huske mig selv på, at det er HAM der kommer til at få et dårligere liv uden mig, og ikke omvendt – burde få det tatoveret et sted hvor jeg kan se det hele tiden – for jeg ved han er ekspert i at manipulere og få mig til at føle det modsatte. Derudover skal jeg acceptere at mit liv bliver mere besværligt, for jeg har ikke de samme pasningsmuligheder som han har at tilbyde – vi kommer til at dele børnene via skole og vug/bh, og børnene vil blive kede af det fordi de jo ikke forstår hvorfor vi ikke kan snakke sammen mere.

Mens jeg læste om psykisk vold i går aftes og i dag, dukkede der også flere artikler op omkring børn der blev udsat for det af deres forældre, oftest faderen som udøver. Hvad nu hvis han kunne finde på at gøre det mod børnene…? Hvordan forhindrer jeg det? Bør jeg konfrontere ham med det han har gjort? Han siger han har lært meget om sig selv og aldrig kunne finde på at være som han var igen – men han har heller ikke fået kastet ordet ‘psykisk vold’ i hovedet – hans opførsel har hele tiden hørt under ‘jalousi’ og ‘kontrol’.

Der var engang, ved ikke hvor længe vi havde været sammen, men af grunde jeg ikke kan huske, søgte jeg også på psykisk vold dengang, og konfronterede ham med det, for kunne jo godt sige ‘tjek’ til rigtig mange punkter dengang. Han blev tosset, og så snakkede vi ikke mere om det.

Louise kom forbi efter arbejde og vi fik snakket lidt, og jeg kunne mærke det faktisk hjalp, hvorfor er det jeg tænker at løsningen er at bure mig inde med alle mine sorte tanker? Meldte min og ungernes ankomst til middagen alligevel. Fik ikke fortalt om mine dårlige dage til Laura og Michelle, fordi Ida konstant svævede i nærheden af os med kæmpe flapøre ude for at fange alle signaler vi overhovedet havde intentioner om at udsende. Gav Louise tilladelse til at indvie de to andre efter jeg var gået hjem med børnene… Har ikke grædt siden, men kan godt mærke i min krop og øjne at jeg har grædt i alt for mange timer – har vist også overskredet dagens max dosis af Panodiler…

Big mistake

Idioten A kom lige til at sende mig screenshots af dele af vores samtale fra igår og idag, det var selvfølgelig ikke til mig men til en veninde, som han gerne ville høre hvad hun tænkte om de ting jeg skriver. Han gik selvfølgelig helt i panik og ringede med det samme og undskyldte en million gange. Men hold nu op – jeg blev jo fysisk dårlig over at vide hvor udstillet jeg pludselig var!

Louise og jeg gør det jo hele tiden når der er noget nogle af de mænd vi har i vores liv gør og siger af dumme ting … Har bedt A om at lade mig være til imorgen – kunne slet ikke holde ud at høre på ham – ved godt jeg er mega dobbeltmoralsk lige nu… Især fordi jeg jo så lige sendte hans besked til Louise… /:

Det er dumt at blive opdaget! 😉

ManBitches

Nå, så i søndags, så ringede A…først snakkede vi bare lidt, jeg var lidt kort for hovedet – jeg har virkelig prøvet at være sød og imødekommende når han bliver ved med at ringe og gerne vil snakke i en evighed, for er der noget han er god til, så er det da virkelig det.

Men han ringer når han ved jeg har fået afleveret børnene om morgenen, når jeg kører hjem fra arbejde, og det er til trods for at jeg flere gange har fortalt ham, at jeg bruger min tid i min bil på at lægge min arbejdsdag bag mig hvis den har været ekstra hård. Og så ringer han når han ved børnene er lagt om aftenen…arhmen altså det føles temmelig meget som at have en kæreste og DET gider jeg virkelig ikke have rodet mig ud i igen, og slet ikke med ham, for tænk hvis han bare blev tilnærmelsesvis lige så psycho som sidst! Nå, men jeg kunne godt høre han lagde op til et lille oprør, men sagde ikke noget, så vi lagde på og 2 min efter ringede han op igen, og begyndte at bitche over at det var ham der hele tiden skulle tage initiativ til at ses og snakke. Jeg vidste jo det var den vej han ville ned ad, så jeg var heldigvis hurtig til at sige til ham, at han jo heller ikke gjorde det nemmere ved hele tiden at være i røret og spørge om vi skulle ses. Jeg får jo absolut ingen chance for at tage initiativ når han er så meget på. Han indrømmede så at han havde svært ved at finde en mellemvej fordi han jo havde følelser for mig. Vi aftalte at jeg skulle tage initiativ og at vi fremover kun knaldede og ikke snakkede sammen. Passer mig perfekt!

Men så i går, der havde jeg faktisk lige et øjeblik mens jeg var ved at gøre børnene klar til seng, hvor jeg fik lyst til at han skulle komme ud bagefter, så jeg skrev til ham inde i Quizbattle, fordi jeg alligevel var derinde og spille med ham – det eneste jeg skrev var : ‘Ku godt’ Manden ignorerede mig så i halvandet døgn – helt indtil for 1 time siden, hvor han så ringede igen. Jaja det var måske ikke det mest følsomme at skrive – men jeg syntes det var sjovt i det øjeblik jeg skrev det 😉 Han var SÅ fornærmet over det og indrømmede at det var derfor han havde valgt ikke at respondere på det – for han var bestemt ikke bare en eller anden ‘callfyr’ jeg bare kunne skrive sådan til og så kom han. Øh jo det er du faktisk, nu hvor det er det vi har aftalt. Jeg kunne jo have skrevet at jeg havde helt vildt meget lyst til ham istedet – Jaja A det kunne jeg – sorry my bad… IGEN – hvordan lykkes det mig altid at finde de mænd som ser helt vildt hårde ud udenpå, men er de største kællinger indeni?

Morten skrev så idag, han har tilgengæld været så sød de sidste par dag. Alex har fået skoldkopper, og er mildest talt ret hårdt ramt af det. Morten har været sød at komme og hente de to store om morgenen og køre dem i henholdsvis skole og børnehave, så jeg ikke skulle ud med feberramte Alex. Nå men idag skriver han så lige pludselig om vi skulle tage til Langelandsfestival sammen? Øh ja klart – især fordi jeg helt tilfældigt har ferie i den uge hvor den bliver holdt. Morten ved selvfølgelig ikke om han kan få ferie, men jeg er faktisk alligevel ret hooked på at tage afsted med ungerne. Læser at der faktisk er noget der hedder en single camp derovre, for enlige med børn – det lyder da lidt tiltalende…Er dog ikke sikker på Morten ville synes om lige præcis dén af alle mine briliante idéer, hvis han skulle med haha.

Imorgen skal børnene til Morten til på mandag, så Louise og jeg skal ud og spise imorgen aften, det bliver fedt! Vi skulle have været ude med Michelle og Laura også, men uden at lyde alt for bitter, så har de åbenbart alt for travlt til at svare på en flere uger gammel besked om om vi skal mødes imorgen… Oh well…det handler vel om prioriteter – og rækkefølgen af dem, kan man ikke påvirke hos andre folk – sådan noget ender man bare med at blive uvenner over.

Når de en dag bliver skilt og står i samme situation, så ved de hvad vi talte om, men indtil da, så gør de ikke… og ja – jeg skrev ‘når’ ikke ‘hvis’ …. desværre.

Frokost med M

Har lige været ude og spise en hurtig frokost med Morten, han skulle til tandlægen så vi havde kun en time, men det var også fint. Han spørger så om jeg vil følge ham til hans bil i P kælderen, hvilket jeg selvfølgelig gør, og vi giver hinanden en krammer og så trækker jeg mig væk hvorefter han ikke gør antræk til at sætte sig ind i bilen… Åh altså..,venter bare på han gerne vil kysse mig… Og ganske rigtig så trækker han mig ind igen og kysser mig, og samtidig kigger han helt ekstremt kærligt på mig… Christ! Bad ham om at lade være med det, hvorefter han blev ved med at spørge hvorfor han skulle lade være med det. Endte til sidst med at sige til ham at det var meget upassende eftersom han har kæreste, og at det iøvrigt også er upassende at vi kysser, det kunne han selvfølgelig kun give mig ret i. Det generer mig slet ikke at kysse ham – det føles trygt og velkendt men det går ikke videre end det, ikke nogle sommerfugle i maven eller kildende fornemmelse forneden – det er lidt som at kysse min far, som jeg husker det da jeg var barn. Og ja jeg ved godt det heller ikke er skide sødt over for hans kæreste – som han bliver ved med at sige at han har bedt om at flytte.

Sjovt nok var Louise til middag igår med sine unger. Hun tager så Ida med over for at hente Victor til fodbold mens jeg laver mad og passer de tre resterende drenge. Louise havde så frittet Ida lidt i bilen ang Mortens kæreste, om de kyssede og krammede foran dem og om de virkede glade for hinanden. Ida havde fortalt at det gjorde de- og at hun da også havde været med i svømmehallen i weekenden, altså kæresten. Til min far havde Morten sagt at kæresten allerede var flyttet. Som jeg hele tiden har tænkt, så er størstedelen af det der kommer ud af hans mund stadig løgn…han bliver aldrig anderledes, men han er alligevel en rigtig god ven og han hjælper med mange praktiske ting – men det er også fordi det er det han kan. Følelser og ærlighed kan han ikke! Ved også godt at det er tarveligt at jeg lader ham tro der er et håb for ham og mig, men han bliver jo stjernepsykopat hver eneste gang jeg siger til ham at ham og jeg aldrig kommer til at finde sammen igen.

Louise mener jeg bør knalde med ham…bare for at bevise overfor mig selv at vi er så milevidt langt fra hinanden seksuelt så jeg aldrig kommer til at finde tilfredsstillelse hos ham…jeg tror hun har ret…i begge ting… Men skal ikke knalde med ham så længe han har kæresten, men er nok nødt til at prøve ham igen på et eller andet tidspunkt…

Julehygge??

Søndag i julestemning….eller noget…

Julen skal være så hyggelig, men nogle gange er det altså bare det stik modsatte fordi børnene er helt oppe og køre på sukkertrip hele dagen pga alle julegodterne.

Har været til julehygge traditionsting hos veninde.

30 voksne, 25 børn – shit altså, os voksne er jo snart outnumbered, ja ved godt jeg ikke skal råbe for højt, har selv produceret rigeligt til at holde børnestatistikken over de gennemsnitlige 1,9 barn pr familie, men derfor må man vel godt synes der nogle gange kan være lidt for mange af de små larmende sataner 😉

Starten på enden

Det er fredag aften, min bedste veninde Louise og jeg havde aftalt at spise sammen, med børn. Hendes ville dog blive hentet af hendes mand ved puttetid og så skulle vi bare hygge når mine 3 rollinger var puttet.

Min kæreste Morten vidste ikke hun kom, han var alligevel aldrig hjemme, så der var jo ingen grund til at fortælle ham om det og hun ville nå at gå inden han kom hjem fra job ved 01.00 tiden.
Havde spurgt lang tid forinden om han måske ville overveje at komme hjem tidligt, så Louise og jeg kunne gå på cafe når ungerne var lagt – ‘det kan du godt glemme!’ var svaret fra Morten.

Men wupti – hvem træder ind af døren kl 20:30! Han er bestemt ikke tilfreds over den uventede gæst. Jeg bliver begejstret over vi så alligevel kan gå på cafe. Louise har problemer i sit ægteskab, som vi talte om da han kom, naturligt sænkede vi niveauet så min kæreste ikke kunne høre samtalen – kom jo ikke ham ved vel!

Vi gik på cafeen der lå lige nede om hjørnet, han var pissed. På cafeen snakkede vi videre om Louise’s skrantende ægteskab og mit tilsvarende kulsejlede forhold med en mand der hellere ville arbejde og køre sit sololiv, end være sammen med undertegnede og vores tre børn – jeg siger til Louise at jeg er sikker på der må være noget bedre til mig derude end Morten.

Jeg kommer som sædvanlig hjem til en mørklagt lejlighed, det er Mortens måde at fortælle at de næste par dage vil vores kommunikationsniveau være begrænset til næsten ingenting.

Åndsvagt!

%d bloggers like this: