Tag: veninder

Californien dag 4 – Long Island Ice Tea

(Forhistorien, DAG 1, DAG 2 og DAG 3)

DAG 4

Starter morgenen som dagen før, med at tale i tlf med Natalie. Jeg fortæller hende bla om alt dramaet med Jason og hans crazy ex og at jeg for første gang i en evighed bare nyder at være et sted, hvor jeg egentlig ikke har lyst til at tænke på mænd, eller bare så meget som overveje at flirte med nogen – jeg har helt ro i maven. Jeg skal bare nyde at være sammen med familien og lave præcis alle de ting jeg selv har lyst til uden hensyntagen til nogen andre – det er virkelig en lækker følelse!

Formiddagen stod på padleboarding med Lisa og hendes mand i en af lagunaerne. Jeg havde aldrig prøvet det før og ville virkelig gerne prøve det, også for at være bare lidt aktiv mens jeg er afsted. Det var fedt! Jeg skal helt sikker have sådan et til næste sommer i DK!

Så det der er faktisk mig på et padleboard i lagunen.
Bagefter kørte vi ud og spiste lidt frokost. Eller lidt og lidt… efter amerikanske standarder så findes der jo ikke små portioner. På den led er jeg glad for jeg ikke bor der, for jeg ville blive SÅ fed på ingen tid. Det ville virkelig kræve meget af mig at holde vægten derovre. Og jeg synes det er hårdt nok i forvejen hjemme i DK.

Da vi kommer hjem fortæller Mor A at helvede er brudt ud!! Crazy har fundet ud at at Jason og jeg havde været ude aftenen før, så han var også flippet, for han troede at nogen havde fortalt hende det, eller at hans børn havde, eftersom jeg allerede har mødt dem adskillige gange. Men børnene ved tilsyneladende godt at de skal holde deres mund, fordi deres mor bliver jaloux over sådan nogle ting. Stakkels børn, at de skal forholde sig til sådan nogle ting. Igen priser jeg mig lykkelig for at jeg ikke er en del af alt Jasons drama…eller lige der var jeg lidt…

Nå, men en anden lille anekdote hun kaster ud, da hun fortæller om den velkomstfest de har tænkt sig at holde for mig dagen efter er, at festen starter ved 16 tiden, og så kan jeg lige nå ud på date med frisøren ved 12 tiden….og stadig nå hjem til festen.

Øh what?! Udbryder jeg. ‘Wasn’t that just a joke???

Nejnej hun har skam arrangeret en date for mig mens jeg er der. ‘Han vil bare tage dig med på stranden – du ville jo gerne på stranden ikk? Og vi har ikke rigtig tid til at tage med pga planlægningen af festen.’

‘Men hvis ikke du vil, kan du bare undskylde dig med at du skal noget andet’ siger hun så.

Jeg tænker lidt… Næh siger jeg, jeg kan da godt gå ud med ham, det er da meget sjovt, men jeg troede altså virkelig bare at det hele var en stor joke! Jeg troede sgu da ikke at han mente det og at du så ville arrangere en date med ham på mine vegne.

Mor A er helt færdig af grin! Og synes tydeligvis at det er noget af det sjoveste hun længe har oplevet.

 

Samme aften skal jeg med Mor A til fødselsdagsfest hos en af hendes tidligere kollegaer, der er vi nok også omkring 8-10 kvinder. De laver Long Island Iced tea og vi bliver alle sammen mere eller mindre godt stegte – shit de var stærke. Der var så meget sprut i, så de var gennemsigtige!

Vi spiller kort, og snakker og griner. Og den helt store sladder historie er selvfølgelig at jeg skal ud med Frisøren dagen efter. De kender ham åbenbart også og de synes alle sammen det er hysterisk morsomt, og jeg synes da også det er lidt skægt, fordi jeg overhovedet ikke havde overvejet at både Frisøren og Mor A rent faktisk mente det. Heldigvis synes jeg det er sjovt at møde nye mennesker, så jeg tager det som en oplevelse. Og han var jo heller ikke helt grim at kigge på….

 

Den aften er det den flotteste fuldmåne! Vi er hjemme sent, og jeg har drukket 2 ½ liter Long Island…

 

 

Californien dag 2 – sightseeing, havregryn og sushi

DAG 2

(læs her om forhistorien og DAG 1)

Jeg vågnede sent på dag 2. Det der jetlag kan man ikke længere bare sådan lige ryste af sig…åbenbart.


Mor A og jeg kørte ud på sigthseeing i byen, så jeg lige kunne få orienteringen på plads igen, for jeg ville nemlig kunne få lov at bruge hendes sportsbil hvis jeg havde brug for det, mens jeg boede hos dem. Derefter tog vi ud og handlede så jeg også kunne vælge nogle ting jeg gad spise i huset. Jeg ledte forgæves efter ganske almindelig havregryn til min morgenmad – måtte opgive efter at have gennemgået hele deres morgenmads gang to gange. De eneste de havde var tilsat alt muligt, fra farve til sukker og et eller andet, der gjorde det meget nemmere at lave det om til havregrød. De forstod slet ikke at man kunne få nogle helt basic havregryn og ovenikøbet kunne nøjes med bare at hælde mælk på dem og spise dem ‘rå’. Do people really do that – var kommentaren på det.

Jeg elsker at handle i udlandet, bare gå og kigge på alle de mærkelige og anderledes ting de har, som vi ikke har hjemme i DK, og som vi formentlig heller ikke får, fordi man bare ved at kigge på tingene, kan se at de indeholder 100 for mange af de tilsætningsstoffer der aldrig ville blive godkendt så snart det kom i europæisk luftrum. Og så er der det med priserne!! Altså helt ærligt! Ben & Jerrys til 2,77$ – det er rundt regnet 21 danske kroner…suk! Jeg ville blive så fed hvis jeg boede her…


Allerede i flyveren blev jeg mindet om hvor meget amerikanere snakker. Både med dem de kender og med fremmede. Alle snakker bare til og med hinanden. Det er sgu meget hyggeligt i modsætning til den danske lidt afstumpede sociale natur vi har her. Folk kigger mærkeligt på en hvis man hilser på nogen helt uden grund. Som om man er en lokal nutcase. Tilbage til Mor A, som jeg lykkelig havde glemt at hun overstiger dem alle i sine kommunikative evner til bare at chitchatte med alle. Den kvinde kan snakke i flere timer, uden at man egentlig behøver sige så meget retur. Hvilket også gjorde, at indkøbsturen tog ekstra lang tid, for puha hvor var der mange mennesker, hun lige skulle snakke med. Og samtlige mennesker fik historien om mig, så naturligvis snakkede jeg jo så også med en masse fremmede mennesker.

Jeg prøvede at spørge lidt ind til Far H og hans nye kørestols situation, men hun blev ved med at sige at de prøvede at holde tonen let og jokey, og bare have det så sjovt som de nu kunne. Okayokay…

Kl 17:30 skulle vi jo ud og spise med Lisa og nogle af deres veninder på en ny Sushi restaurant i byen, som efter sigende skulle være helt fantastisk.

Mor A blev også ved med at fortælle om denne her mand hun kendte. Som også var alle de her ladies frisør. Derudover var han desuden også maler og iøvrigt Lisa’s ekskæreste tilbage for 15 år siden og havde egentlig bare altid været en ven af huset lige siden. Grunden til hun fortalte om ham, var fordi sladderen ved bordet gik på at frisøren også plejede at spise på denne her sushirestaurant og han havde vist en date den aften. Så da denne her ganske pæne, brunøjede, charmerende og meget karismatiske mand endelig kom, fnisede alle de her amerikanske kvinder og himlede op til ham om at han skulle komme over og sige hej til alle. Hvilket han selvfølgelig høfligt gjorde. Han var meget gentleman agtig og desuden helt oppe og køre over denne her date, som han ventede på.

For åbenbart var denne her pige, en pige han havde mødt for et halvt år siden, mens han havde en anden kæreste. Da han så var blevet single for nogle måneder siden, havde Frisøren ledt og ledt efter denne her pige. Alt dette er noget han med den største begejstring fortæller til hele bordet af kvinder. Han fortæller hvor spændt han er, for han havde faktisk været ude flere aftener på forskellige barer for at lede efter hende. Meget sødt. Og pludselig havde de fundet hinanden på en amerikansk dating side der hedder Plenty of fish (hvor cool er det navn lige!) Frisøren har helt ondt i maven i bar spænding og forlader derfor bordet for lige at samle sig. Hvor må det være fedt at være så spændt på at skulle på en date!

Lidt efter kommer denne her pige så, og da han henter hende ved indgangen, hvor vi sidder, fniser og vinker hele bordet efter ham, og han laver en lille sejrsdans bag ved pigen, uden hun selvfølgelig opdager det.

Det var simpelthen så sødt – hele hans begejstring. Jeg blev helt misundelig på denne her pige.

Tilbage til selskabet med alle de her amerikanske kvinder, fik vi serveret vores mad. En masse forskellige småretter og selvfølgelig sushi. Og OMG! Jeg har da aldrig i mit liv fået så lækker sushi! Der kunne de sgu godt lige løfte niveauet lidt mere i Danmark… jeg tror aldrig jeg kommer til at kunne spise sushi i DK igen, uden at komme til at sammenligne med det vi fik her.

Jeg passer heldigvis fuldstændig ind i selskabet og vi har den hyggeligste aften med vin og snak. Og især snak om den ene af pigernes komplicerede langdistance forhold til en tysker. Hun er lige så gammel som jeg selv, har stadig ingen børn og er håbløst forelsket i en tysker der ind imellem er udstationeret et sted et par timers kørsel væk. Deres forhold havde været ongoing on/off gennem de sidste 5 år….shiiiit hvor var jeg glad for det ikke er mig! Jeg sidder flere gange og tænker, at det er sjovt, som man går derhjemme og føler at det der kærlighedsliv kun er kompliceret for en selv, ens egen lille navlebeskuende udsigt, men de her kvinder havde jo præcis de samme problemer ift til commitment og skeletter i skabene, der også forårsagede issues i nutiden. Deres problemer handlede bare i stor grad også om afstand til dem de gerne vil have, fordi deres land er så stort. Så kan jeg vist godt pakke sammen, når jeg fx bitchede over at Chefen boede 40 km væk fra mig…

Vi forlader restauranten med at samtlige af kvinderne står og vinker fnisende i døren til frisøren og hans date, som forståeligt nok ser meget spørgende ud.

Bagefter var det meningen at jeg skulle mødes med Jason, men så viser det sig, at han er taget hjem og ikke gider køre ud igen… Thanks alot! Nå men så kunne jeg jo komme tidligt hjem i seng – klokken var 20 og jeg var træt som et helt plejehjem…

 

 

 

 

SMUKFEST and some other news

Det er sgu et lidt dårligt år for mig og bloggen. Jeg ved ikke helt hvor tiden bliver af.

Jeg prøver lige at lave en opsummering på august.

31. juli: Chefen droppes efter 6 mdr.

1.august: Ida blev 11 år. I dag fangede jeg hende i, at flirte med teenagedrenge nede i det lokale indkøbscenter… jeg frygter lidt hun ender med at blive lige som sin mor – alt for flirtende for sit eget bedste.

3-7. august: Skanderborg Festival. Aldrig har jeg givet den så meget gas til den festival, som i år. Måske jeg lige havde noget indestængt der skulle ud efter hele affæren med Chefen. Var afsted med Louise, hendes storesøster og storesøsters veninde og mand + en ven. Samme Camp, samme mennesker de sidste 4 år.

Den første aften kyssede jeg med den sødeste mand, med de lækreste læber jeg længe har kysset på. Så ham ikke igen siden. Senere den aften kyssede jeg så med Nutella-pusheren – jeg har ingen anelse om, om det var godt eller skidt, men jeg kan tydeligt huske at min cowboyskjorte, hvor jeg kun havde en bh indenunder, fik jeg på en eller anden måde en fuldstændig sindssyg idé om, at den da lige skulle knappes op, så manden kunne se lidt mere af mig. 2 min senere er jeg på vej videre ud for at finde Louise, opdager at jeg inde for samme tidsrum har mistet min tlf. Zigzagger tilbage til teltet og vågner senere ved at Louise kaster sig ind på mig og hulkende siger at hun troede der var sket mig noget. Hun havde iøvrigt også mistet sin tlf, men fundet den igen. Næste morgen, som min bevidsthed begynder at komme mere og mere tilbage, ryger mine hænder også flere og flere gange op foran mit ansigt med tilhørende udbrud som ‘aj shit – det gjorde jeg bare ikke’.  Nutella-pusheren hjælper mig med at finde min tlf og kysser mig da jeg skal til at gå tilbage til campen igen… Han tror tydeligvis at aftenens kysseri betyder at det da er noget vi skal fortsætte med. Tarvelige mig.

Fredag tænker Louise og jeg at vi da skal ryge en joint – det har vi selvfølgelig ikke gjort siden 1995, og spørger derfor vores ene nabo om lån af lighter. Han ender med at joine os om jointen. Han er Journalist. Og vi får hurtigt konstateret at der vist er mere cigaret over den joint. Effekten udebliver ihvertfald. Han ender så med at feste sammen med os resten af aftenen. Og ham ender jeg også med at kysse med…og liste ind i hans telt da vi kommer tilbage til campen. Journalisten er hurtig på hænderne da først jeg ligger ved siden af ham. Og jeg må give ham credit – manden er et naturtalent med sine fingrer. Vi knalder ikke, vi er alt for stive til det begge to, og jeg har egentlig heller ikke lyst, i et telt, på skanderborg. Men hænderne vandrer og det er mega hyggeligt. Jeg lister tilbage i mit telt ved 4 tiden.

Lørdag tager Louise hjem, der kan hun ikke mere. Jeg har til gengæld aftalt at feste videre med Natalie og hendes bror. Da jeg møder dem foran bøgescenen går der heller ikke længe før jeg ender med at kysse med hendes bror. Vil godt lige have lov at sige at jeg faktisk havde prøvet at undgå den. Han er jo Natalies bror. Men han hiver fat i mig og kysser mig, og det er rigtig dejligt. Og så sker der ikke rigtig mere på den konto resten af aftenen. Til gengæld, så er den jeg har kysset mest med på den festival, faktisk Natalie. Vi har råsnavet 100 gange til stor underholdning for os selv. Og en hulens masse mænd, der uden tvivl havde en masse fantasier om at være tilskuer til to kvinder der er sammen. Så mødte vi A… Som ikke kunne forstå at jeg ikke ville være sammen med ham. Så på trods af mine mange nej’er, så påtvang han sigselv fysisk ved at fastholde mig indtil jeg havde kysset ham. Han fik et tantekys og så stak jeg af i mængden. Og mødtes med Journalisten. Vi fester lidt til Suspekt og bliver enige om at smutte tilbage til teltene. Men lige inden jeg skal til at snige mig ind i Journalistens telt den aften, kommer resten af Campen også hjem, dvs veninden og kæresten og dennes ven. Mændene er spritstive og jeg lader som om jeg er på vej i seng i mit eget telt. Pludselig kommer kæresten og sætter sig i døråbningen. Der er noget han gerne vil sige til mig, men han ville egentlig helst sige det når han var ædru. Noget han har ville sige de sidste 3 dage. Veninden, hans kæreste, er lige kravlet ind i deres telt lige skråt over for mit. Men kæresten kan selvfølgelig ikke vente til han er ædru og fortæller mig så, at han er ret tændt på mig… Jeg kigger på ham og siger: ‘gå over i dit telt til din kæreste’. Hvilket han skynder sig at gøre. Jeg er rystet! Hvad nu hvis kæresten i teltet har hørt ham – sådan nogle telte er jo ikke ligefrem kendt for at være lydtætte.

Nå, endte ovre i Journalistens telt da der var faldet ro i lejren – og denne gang var vi knap så stive. Vi knaldede stadig ikke, for Journalisten ville egentlig helst bare lege med mig med sine hænder og tunge, passede mig fint – sikke et talent. Manden fik mig til at komme uden at det virkede som om det krævede noget af ham. Og så tænker jeg tilbage på Chefen, som ikke har haft den fjerneste fornemmelse af hvad der skulle til for at han ikke altid kun, var den eneste der blev færdig når vi havde sex. 6 mdr uden en eneste orgasme sammen med ham, udover de 3 jeg gav mig selv når han var færdig.

Søndag morgen. Veninden virker noget stram i masken. Mon hun alligevel hørte hvad hendes kæreste sagde til mig om natten… da hun går på toilettet, siger kæresten til mig at han var glad for min måde at håndtere ham på, da han havde sagt det der om natten. Han mente det dog stadig. Jeg sagde at jeg ikke håbede hun havde hørt det, der var ingen grund til hun skulle være ked af det. Han overvejede selv at fortælle hende det, for ikke at lyve overfor hende… Jeg aner ikke om han gjorde det eller ej… men jeg var helt sikkert ikke hendes favoritperson den sidste dag… spændende om vi skal ligge i camp sammen til næste år.

Mødtes med A for at redde trådene ud, hvilket gik fint og egentlig var ganske hyggeligt og føltes meget normalt at hænge ud med ham. Manden har så efterfølgende udmeldt at han er på en enmandsmission mhp at få mig tilbage. Om det så skal tage ham 10 år, så VED han bare at vi bliver kærester igen… suk…

10.august er jeg nogenlunde ved at være ovenpå efter Smukfest.

11.august bliver jeg nedlagt af den sindssygeste halsbetændelse. Piv.

17. august er jeg direkte årsag til at Mortens on/off kæreste gennem 4 år, vælger at flytte fra ham, igen. Pludselig indser hun at hun faktisk ikke kan leve med at jeg eksisterer. Når man som kvinde (eller mand) vælger en kæreste som har børn med en anden, så er det mig en gåde, at hun har bildt sig selv ind, at jeg på en eller anden måde forsvandt.

20. august er jeg i nattevagt og midt på vagten tikker en besked ind fra Tobias – han kan ikke sove. Han er åbenbart blevet klar over at han er ved at være klar til en kæreste… og han håbede på at jeg gerne ville være det, altså hans kæreste. Det er jeg hverken klar til, hverken med ham eller nogen anden.

Derefter er resten af måneden gået med børn, arbejde og at være soccermom 4 ud af 7 dage om ugen – føler mit andet hjem efterhånden foregår på et stadion.

Journalisten har add’et mig på samtlige sociale platforme jeg er på og vil vildt gerne ses igen, men da jeg blev bevidst om at der eksisterede en kæreste gennem 15 år og to små drenge børn, så tænker jeg egentlig at jeg bare holder det til ‘hvad der sker på skanderborg, blir på skanderborg’. Gudetalent eller ej. Jeg skal aldrig være nogens elskerinde.

 

Så har jeg lavet et løfte til mig selv, eftersom jeg egentlig har en ret klar følelse i min krop af, at jeg faktisk ikke har mere at give af til nogen mand. Jeg skal prøve noget nyt!!

Ikke flere mænd resten af 2016….

You never know what tomorrow brings

Jep jeg lever stadig!

Har været meeeeeget stille den sidste måneds tid herinde og det er der flere årsager til.

Mit sidste indlæg handlede om livets meget små udfordringer – og set i lyset af det, så kan det her passende handle om livets ubegribelig store gigantiske udfordringer.

Den eneste årsag jeg vil uddybe for nu, som har fyldt alle mine tanker og kostet mig mange tårer, nummer 1 over dem alle, og som gør at alle andre årsager virker totalt latterlige overhovedet at overveje at komme i samme indlæg, handler om …

…Natalie.

Min skønne dejligste og tætteste veninde og kollega, som jeg bruger al min fritid med, når ikke jeg lige ser Chefen eller Louise. Hun kom ud for en voldsom bilulykke for ca 3 uger siden. Så voldsom så hun svævede mellem liv og død den første halvanden uge efter ulykken. Sjældent har jeg oplevet at føle glæde det ene øjeblik hvor hun virkede til at få det bedre, til at føle alt blive revet væk igen det næste øjeblik når hun endnu en gang røg afsted til en ny akut skanning pga forværring. Hun er heldigvis i bedring nu, jeg hentede hende ovenikøbet i onsdags da hun blev udskrevet. Sikken lettelse, men wow en følelsesmæssig rutschebanetur det har været at sidde på sidelinien, mens Natalie kæmpede for sit liv. Hun skal stadig tage den med ro det næste laaaange stykke tid, men hun lever, og det er vi mange der er ovenud lykkelige for.

Det mest iøjenfaldende jeg syntes jeg oplevede midt i min ensomhed uden Natalie enten fysisk eller telefonisk tilgængelig hele tiden, var at livet går videre. Mens hun kæmpede for livet, og jeg kæmpede med mit enorme afsavn og hulrum, var der stadig et arbejde der skulle passes, hvilket jeg også gjorde – nogle dage dog mere grådlabil end andre. Børn der skulle hentes og bringes og laves mad til. Birthe der skulle luftes. Selskabelige arrangementer i skole og børnehave jeg selvfølgelig skulle deltage i. Alle mine, pludselig små og ubetydelige, problemer, og alle andres problemer, fik pludselig en helt ny dimension af fuldstændig ligegyldighed. Her 3 ugers tid efter Natalies ulykke, prøver jeg virkelig at holde fast i at lade de små problemer passere, men netop fordi livet har den der tendens til bare at gå videre, så begynder man langsomt igen at tage det hele for givet, og igen lade de små problemer fylde. Måske er det overlevelse. Jeg ved det ikke. Men man kan jo heller ikke rende rundt og spekulere på om i dag er ens sidste dag her. Hvis man gjorde det, ville de færreste nok formå at komme igennem en dag uden følgeskab af total paranoia.

Men een ting står dog helt klart ovenpå alt det her. Livet er fandens skrøbeligt og de dårlige ting sker ikke altid kun for naboen…nogle gange rammer ulykken smask ned i midten af ens eget liv.

Så livet skal leves – fuldt ud! Cause you never know what tomorrow brings.

<3

ALT for mange tegn på at jeg er ved at blive gammel

  • Når jeg skal have tilløb for at rejse mig fra sofaen. Nogle burde opfinde en sofa med indbygget katapult…
  • Når jeg lægger øjenskygge og øjenlåget ligesom bare følger med penslen
  • Når min eyeliner over øjet i løbet af dagen har kopieret sig selv op under øjenbrynet – det er altså bare ikke pænt!
  • Når min epilator gentagne gange pludselig bider sig fast i min hud og nu ikke længere kun hårene. Piv iøvrigt !
  • Når jeg er ude for at købe ny hovedpude og alvorligt overvejer om jeg skal købe en af dem der former sig efter ens hoved og nakke…bare sådan for at komme future nakkeproblemer i forkøbet.
  • Når jeg prøver at tage et frækt selfie liggende på siden i sengen og når jeg så efterfølgende kigger på billedet, opdager at mit nederste øjenbryn/øjenlåg nærmest hænger ned på puden. Delete Delete Delete!
  • Når ens veninde per automatik tror man har lagt et filter over et nyt selfie for at skjule rynker. (Så teknisk er jeg overhovedet ikke! – men vil da faktisk vældigt gerne vide hvordan man får sådan et filter på…bare sådan til fremtiden…)
  • Og når ens anden veninde med det samme spotter hvor ens ansigt er begyndt at hænge lidt, inden man overhovedet selv er begyndt at lufte sin egen opfattelse af det. (Hun fik selvfølgelig en lammer – den var fortjent!)
  • Når jeg sidder ved aftensmad bordet med ungerne og Ida spørger mig hvad jeg samlede på som barn og jeg svarer ‘Brevpapir’ og hun kigger på mig øjenbrynene helt oppe i hårgrænsen, fordi hun overhovedet ikke aner hvad det er. Og da jeg så prøver at forklare hende at jeg brugte det til at sende breve til mine pennevenner, bryder hun sammen af grin henover bordet. ‘Skrev man så og spurgte om nogen kunne lege og så ventede man flere dage på de skrev tilbage?, var det så ikke for sent at lege?’ 
  • Og iøvrigt lige måtte forklare hende hvad fidusen er med de der frimærker.
  • Når en ældre dame henvender sig til mig i Netto og spørger mig om hvordan man laver Sommersalat – om det er rygeost man kommer i??  Øhhh?!? How the fuck should I know?
  • Når en 23-årig gut på sexklubben skriver fredag aften, om jeg har gang i noget spændende og jeg svarer: Nope, kun marathon af Friends. Og drengens retursvar er: Hvad er det? – En TV-serie?  
  • ARGHHH!!
  • ARGHHH!!

Når spanskrøret virkelig rammer nallerne

Så det her handler ikke om mig…og alligevel lidt.

Natalie havde jo også mødt en mand via sexklubben. En mand hun har set fast siden starten af januar. Han har adskillige gange udtrykt hvor vild han er med hende. Problemet har været at han ikke har ville ses offentligt med hende af frygt for sin ekskone, som tilsyneladende bor lige i nærheden af ham. Der var selvfølgelig en del andre ting der ikke rigtig fungerede, så Natalie vælger at slutte det med ham, på trods af at hun faktisk er ret vild med manden. Lige inden opretter hun dog en ekstra profil på sexklubbens side, for at se om han skriver til den profil, da hun har en dårlig mavefornemmelse omkring ham…

Han skriver med det samme hun har oprettet den. Hun får det natuligvis fysisk dårligt over det og ender med at skrive en lang besked til ham. Lang historie kort – manden får sweettalket hende til at de skal fortsætte med at ses. De har selvfølgelig nu nogle tillids issues, men er enige om, at de rigtig godt kan lide hinanden og kun skal ses med hinanden og sexklubben er en saga blot. De sletter dog ikke deres profiler derinde, da hun ikke vil bede ham direkte om det, men håber manden er voksen nok til selv at træffe den rigtig beslutning herom.

Nå, men så alt den polumik med Natalie og hendes sexklubmand, gav mig lidt noia ift min egen sexklubmand Chefen. For i bund og grund kan man vel ikke forvente at de mænd man møder sådan et sted, kan finde ud af eller har lyst til at holde sig til bare een kvinde. Der er vel en grund til at de har en profil dér kontra Dating.dk. Så jeg oprettede også en ekstra profil derinde forleden. Bare for at pine mig selv og se om Chefen også kunne slå luften ud af maven på mig. Men Chefen har stort set ikke været inde på klubbens side siden han og jeg startede med at ses, så min mavefornemmelse siger mig, at han ikke kommer til at skrive til min nye profil…Thank God! (og igen…lad os nu se…)  Men så var det Natalies ‘mand’ pludselig skrev til min nye profil…

Ud fra Natalies anvisninger svarer jeg manden ud fra den hensigt, at få ham til at foreslå at vi skal mødes. Det gør han rimelig hurtigt, også helt uden at have set mit ansigt. som jeg selvfølgelig ikke kan vise ham, da han har set mig i klubben sammen med Natalie den ene gang vi har været der. Jeg udspørger ham, om han ser nogen fra klubben for tiden, og det skriver han at han ikke gør. Natalie får skærmdumps af hele samtalen. Og er forståeligt virkelig ked af at han ikke har nok i hende.

Taktikken nu er at ignorere manden. Jeg er stoppet med at have samtalen med ham på Klubben (han ved selvfølgelig ikke det er mig). Natalie ignorere hans sms’er – de få der har været. Og så har hun oprettet en helt 3. profil derinde…bare for lige at gnide det sidste salt i såret og få bekræftet, at han virkelig ikke kan stoppe sig selv, så snart der er nyt kød derinde.  Manden skrev til den nye nye profil på under få timer efter oprettelsen. Vores undren går nu på; hvorfor ind i helvede bruge så meget energi på at få Natalie overbevist om, at han er forelsket i hende og bare gerne vil have hende…? Når han tydeligvis ikke mener det, så snart der er mulighed for noget nyt. Det må være ulempen ved hele det her cyberspace dating/sexdating. Man er hele tiden nysgerrig på, om der dukker noget bedre op ved næste swipe til højre eller venstre.

Resultatet af hele denne ballade er, at vores tro på mænd generelt har fået et ordentlig hak over nallerne. Jeg ved selvfølgelig godt man ikke kan skære alle mænd over en kam, bare fordi denne mand opfører sig som en idiot. Men alligevel er vores konstante mantra pt, at mænd er nogle svin.

Men når jeg så kigger lidt indad, så ved jeg jo godt at jeg nok er lidt dobbeltmoralsk, (og risikerer mega høvl nu) for jeg har jo også både set Chefen og Lægen henover en weekend i starten af februar. Plus jeg også har skrevet med en del inde på sexklubben. Forskellen er, at jeg ikke har ytret nogle som helst romantiske følelser overfor nogle af dem. Jeg har ikke sagt at jeg er forelsket….(kun lidt herinde). Jeg har sagt til Chefen at han og jeg kun knalder med hinanden, så længe vi gør det. Hvilket jeg har tænkt mig at overholde. Og det er nu ikke fordi jeg ikke gerne vil snakke mere følelser med Chefen, men jeg holder mig tilbage pga den måde vi har mødt hinanden på. Og har tænkt at det er urealistisk at det bliver andet end sex. Chefen har dog ytret at han har taget sexklubben ud af ligningen..om det så skal tolkes som om han tænker mere om ham og jeg, har jeg ikke rigtig fundet ud af endnu.

Og når jeg tænker mine forældre og hele min opvækst med i ligningen, så kender jeg ikke et eneste par, hvor den ene eller begge parter ikke har været utro. Kun mig selv, men desværre heller gennemgående i samtlige af mine forhold. Jeg har også været utro…

Jeg ved snart ikke længere hvad jeg skal mene om kærlighed… Jeg er sgu lidt depri for tiden… Måske humøret er bedre efter imorgen når Chefen lige har tanket mit gode humør op igen med sin tilstedeværelse…

Jeg håber inderligt han modbeviser mig, ved ikke at være som min generelle opfattelse af mænd er lige pt. (eller som min generelle opfattelse af mænd er generelt. Punktum.)

I sexklubben

Okayokay!

ALT forsinket kommet her endelig beretningen om da Natalie og jeg tog i sexklub.

Vi skulle jo have god tid – så jeg er allerede hjemme hos Natalie ved 15:30 tiden, vi har total tøjkrise – for altså! hvad fanden tager man på i sådan en klub?! Vi havde fået at vide, at undertøj eller lignende var mest det folk havde på – men come on – det var simpelthen så grænseoverskridende bare tanken om, at skulle rende rundt kun i undertøj blandt en masse andre mennesker. Selvom de selvfølgelig også bare havde undertøj på…but still.

Natalie ender med en gennemsigtig bodystocking, sort nederdel, selvsiddende strømper, og lånte mine overknees sorte læderstøvler – hun så fræk ud!

Jeg havde en sort stram blondekjole på, en lys lædernederdel udover og sorte støvler.

Vi var hotte! Og her er jeg.


Natalie havde forinden knaldet med en mand der kom i klubben. Ham havde vi aftalt at han skulle komme og hente os ved 20 tiden. Han virkede sød og fortalte grinende at vi nok ville komme til at være de eneste med SÅ meget tøj på. Shit. Blufærdigheden var på sit højeste.

Det trak op til snestorm, så jeg skyndte mig at tage lange bukser på udover og ville tage nederdelen med derhen og skifte. Da vi kommer derhen opdager jeg til min rædsel at min nederdel stadig lå hjemme hos Natalie – fuckfuckedifuck da også!

Nå, men heldigvis gik min lille kjole lige ned over røven og så viste det sig jo at der var varmt som en sauna i klubben. Så jeg savnede slet ikke min nederdel og Natalies røg da også af efter kort tid.

Da vi træder ind af døren bliver vi modtaget af den mest karismatiske lille lettere buttede kvinde. Hun siger velkommen og vi afslører ret hurtigt at vi er nye, bare sådan for god ordens skyld – og i den grad for at afvæbne en evt forventning om, at vi lægger os ned og knalder så snart vi har fået overtøjet af. Og ikke mindst fordi i det første lokale vi træder ind i, står der allerede 3-4 mænd med deres pik glidende frem og tilbage i deres ene hånd og kigger sultne på os. Vi var helt klart det nye kød på menuen.

Og vi var klart overdressed…

Natalies påhæng viste os rundt i klubben og afslørede alle mulige små afkroge hvor folk havde sex. Nogle kunne vi stå en meter fra og kigge på, og andre kunne vi kun høre skrige deres orgasmer ud et eller andet sted fra et mørkt rum.  Det var overraskende naturligt sådan bare at stå lige der ved siden af nogen der kneppede, og observere dem.

Der var desværre ikke rigtig nogle mænd jeg syntes levede op til min, for aftenen, åbenbart kræsne fisse. Og så var der sådan nogle små splejsede somaliermænd, som bare rendte rundt i halen på os og hev sig i pikken. Det var lige så jeg fik gåsehud ved synet af dem. Jeg ved ikke hvad jeg havde forventet – selvfølgelig er der også mindre tiltrækkende mennesker sådan et sted.

På et tidspunkt lægger vi os ind i et stort fællesrum. Der ligger to par derinde i forvejen. Det ene er et ældre par, hvor manden er i fuld gang med at slikke kvinden til orgasme – de er fuldstændig opslugt af hinanden, og virker slet ikke til at ænse at der er flere i rummet. De er meget dragende og jeg kan næsten ikke kigge væk. Det andet par er yngre – kvinden ligger med spredte ben, så jeg kan kigge lige op i hendes fisse, fra hvor jeg ligger. Manden giver hende finger samtidig med at han prøver at holde øjenkontakt med mig. Og eftersom jeg jo havde læst at øjenkontakt var det samme som en invitation, så valgte jeg at slå blikket væk hver gang han fangede det. Natalie og påhænget begyndte lidenskabeligt at kysse lige ved siden af mig… Så lå jeg dér! som det kiksede tredje hjul. Han fjernede hendes bodystocking lidt til siden og gav hende finger. Også temmelig frækt…hvis ikke det liiige var fordi jeg ikke rigtig vidste hvor jeg skulle gøre af mig selv. For hvis jeg lige så stille valgte at smutte ud af rummet, så de kunne få lidt ‘privatliv’ så vidste jeg jo godt at jeg, helt alene og forsvarsløs, gik lige i favnen på de der mænd med pikken i hånden, som rendte hvileløst rundt i gangene, mens de håbede på at se noget så frækt at de ville nå klimaks. Eller måske selv fik lov til at være med i nogens leg.

Nå Natalie stoppede påhængets fingerleg og vi forlod den kæmpe madras og returnerede til baren…ahhh…baren er et helt okay sted at være. En bar er velkendt. Men så dukkede der det her ekstremt erfarne par op. Og inden vi havde set os om startede de med at sexe lige der midt i baren, lige midt imellem Natalie og jeg. Natalie fnisede som en lille skolepige og hendes påhæng prøvede ihærdigt at få hende med på at lege lidt med ham i baren også. Jeg satte mig over på en barstol og lænede mig op af væggen imens jeg nød synet af de der helt bramfrie og ublufærdige mennesker – hvor er det fedt at nogen bare sådan er ligeglade. Gad vide om jeg også ender med at kunne knalde foran en masse mennesker i den klub…

Gik på toilettet og da jeg kom ud igen, lå kvinden med blindfold på, oppe på bardisken. Hendes partner stod nede mellem hendes ben og slikkede hendes fisse. På den ene side stod den karismatiske kvinde og holdt hendes ene ben, samtidig med at hende og kvinden kyssede. På den anden side stod en ivrig ung fyr, der havde fået lov at deltage ved at holde hendes andet ben. Kvinden eksploderede i den mest skrigende orgasme jeg ikke engang har hørt lignende i en pornofilm. Og 5 sekunder efter hun var kommet gik manden ned på hende igen og så startede de forfra.

På det tidspunkt var jeg ved at være træt og vi blev enige om at smutte hjem til Natalie hvor jeg skulle sove. Påhænget kørte hjem til sigselv.

SÅ! Ikke den frækkeste oplevelse, men jeg er bestemt ikke afskræmt og skal helt sikkert derned igen. Det jeg især lærte var, at jeg nok ikke helt endnu er et sted hvor jeg er ok med bare at plukke en fyr fra mængden og knalde med ham. Jeg er nødt til at have en aftale med en om at mødes dernede.

Hvilket bringer mig til den gudelækre læge som jeg har skrevet med inde på klubbens hjemmeside. Vi har skrevet så meget sammen, så jeg ind imellem lige skal huske mig selv på, at det kun handler om sex. Jeg skal mødes med ham på søndag til et ‘kemikaffe’ møde. Jeg er lige ved at snurre rundt om mig selv af bar nervøsitet og nysgerrighed på samme tid.

Lige nu er jeg ved at gøre mig klar til at mødes med A – jeg kan simpelthen ikke slippe af med ham via tlf eller sms’er, manden vil bare ikke fatte noget. Han mener at jeg bare skal se ham, så vender alle følelserne tilbage og så kan vi finde sammen igen. Og hvis ikke de gør, så vil han se det i mine øjne og først dér acceptere, hvis jeg stadig ikke vil være sammen med ham. Jeg ved selvfølgelig egentlig ikke om jeg har en masse følelser der vender tilbage for ham – jeg håber det ikke.

Jeg har en mission om at prøve at være en slut og ikke hele tiden havne i et forhold.

Ønsk mig held og lykke !

 

%d bloggers like this: