Jeg er i praktik for tiden, på en anden afdeling of course. Det i sig selv er ikke specielt hårdt, da det er en afdeling med ekstrem god normering og jeg sådan set altid er ekstra sammen med en anden sygeplejerske. Men det der med at være ny på en arbejdsplads, skal man altså ikke undervurdere! Fuck dét er hårdt!

Når man er ny, er man ‘på’, på en enormt opslidende måde. Man er ydmyg og smilende, og opsøgende, og man svarer på de samme spørgsmål hver gang man møder en ny velmenende og interesseret kollega. Så selvom der ikke er specielt travlt med patienterne, så er jeg simpelthen SÅ drænet når jeg kommer hjem om eftermiddagen. Jeg lever nærmest mit liv fra pligt til pligt. Nå ja, og så er jeg gået fra at have skiftende arbejdstider, til i denne periode på 6 uger KUN at have dagvagter! Arhmen jeg forstår ikke hvordan normale mennesker kan holde til at arbejde 8-16 hver eneste dag, uden at have en eneste fridag ind imellem, hvor man kan lade op helt for sig selv. Folk siger tit til mig, at de tager hatten af, for at jeg kan holde til at arbejde på forskellige tider af døgnet – nu sender jeg den lige retur! Hatten af for jer der knokler udelukkende i dagtiden – shit det er hårdt, og gør også bare resten af ens dag besværlig. Man er jo nødt til at handle sammen med resten af Danmark, og have sine lige så trætte unger med sig.

Mit dagsprogram ser for tiden således ud – og jeg tænker ikke det er så meget anderledes end normale menneskers dagsprogram.

Først er det ungerne tidligt afsted i institution, så jeg er sikker på ikke at komme for sent (igen det der med at man så nødig vil sætte et dårligt eksempel og komme for sent) så er det på arbejde (altså praktikken) i myldretiden, direkte hjem og hente først Alex i børnehaven, snakke høfligt med pædagoger og forældre, hvis jeg er uheldig skal Magnus og Ida hentes i skole, igen snakke høfligt med pædagoger, lærere og forældre (hvis jeg er heldig, har Ida taget Magnus med hjem) derefter hjem og gå tur med Birthe, lave aftensmad, hygge med børnene, læse godnathistorie, smøre FEM! madpakker til næste dag! sørge for at vasketøjet bliver hængt op, og det tørre bliver lagt på plads. Der er sikkert også en opvasker der skal tømmes (hvis A ikke er hjemme til at gøre det). Træne min ryg – eftersom den er ved at være temmelig skidt igen – pivpiv. Gå aftentur med Birthe. Gå omkuld!

Alting foregår nærmest i en zombie lignende tilstand – A nævnte for mig i går at han synes jeg skulle søge læge – ‘det er ikke normalt at være SÅ træt’.

Jeg giver praktikken skylden. Man skal altså ikke undervurdere hvor hårdt det er at starte et nyt sted. Godt jeg kun har tre uger tilbage, så står den på en uges efterårsferie, og så back home til min normale afdeling, med normale rutiner, skiftende arbejdstider, og hvor det er okay at have en dag, hvor man ikke er ‘på’ hele tiden. Jeg glæder mig ubeskriveligt!

sleeping animated GIF