Tag: The Mantitty

Diller og Aura

Hjemvendt efter nv. En dejlig rolig nv.

Ved patienten ved siden af mig kom en vikar og skulle passe vedkommende. Han virkede bekendt og han kunne da også godt huske mig. Han var åbenbart stoppet i afd lige efter jeg startede. Godt husket siger jeg bare.

De første par timer talte vi ikke rigtig sammen andet end praktiske ting.
Han snuppede sig da også en lur i ny og næ mens han sad ret op og ned på sin kontorstol, hvilket fik mig til at gå ind her på bloggen, for så ville han jo nok ikke opdage hvad jeg lavede alligevel 😉

Værner jo ellers ret meget om denne her blog, går kun allernødigst derind på arbejdet, for er simpelthen så nervøs for nogen skulle opsnappe hvad den hedder.

Nævner jo en gang eller to en helt særlig kollega med ekstra særlig betegnelse i form af The Mantitty 😉

Alle har jo andre navne, især ham, men derfor kan nogle mennesker jo godt genkendes på deres handlinger 😉

Nå men vikaren fra i nat, vi kan kalde ham F. Tror han kommer fra Sverige, han er lidt mørk, ikke så høj, firkantede briller, omkring de 50, god udstråling, rolig, ingen dunk af betydning, bestemt ingen mantitties, MEN tilgengæld! Så er man da overhovedet ikke i tvivl om hvad han render rundt med nede mellem benene!

Hold nu op – hvordan bliver sådan nogle lige fordelt altså? Burde størrelsen på dilleren ikke hænge sammen med resten af mandens størrelse? Glemte at kigge på hans hænder og næse og ører. Er der andre steder hvor der bliver sagt, at man kan se om en mand er veludrustet?

Kender I de der mænd hvor, når de sætter sig ned, så er deres bule i bukserne simpelthen så iøjnefaldende, så man skal koncentrere sig om at holde øjenkontakten med ham?!
Det må være sådan mænd har det med nedringede piger!

Nå, men fokus skifter heldigvis for mig, da vi falder i snak. Han er virkelig sød og rar!
Og jeg synes endnu bedre om ham, da han siger til mig – helt ud af det blå: ‘du har altså virkelig en rigtig dejlig aura omkring dig – du er nok et af de mest behagelige mennesker jeg nogensinde har mødt’.

BUM!

Jeg blev selvfølgelig lidt forlegen og ikke mindst overrasket, men fik da fremstammet at det var virkelig sødt sagt af ham.

Derefter kom et meget direkte spørgsmål… :’Blogger du?’

‘Øh ja’  mens jeg hurtigt lukkede den ned i bunden af skærmen. ‘men den er ret hemmelig, den fungerer lidt som en form for terapi for mig’

‘Hvad blogger du om? – må jeg se noget af det du skriver?’

Får fejet spørgsmålet lidt til side.

Vi sidder så længe og taler om det at skrive og de problemer man faktisk ofte kan afhjælpe ved at skrive om dem. Vi sidder i nærheden af min pc… pludselig kommer ansvarshavende, hun henvender sig til F og jeg får lige kigget på min skærm … Det kunne så godt være at jeg havde lagt programmet ned i bunden af skærmen, men dernede i den lille bjælke, der står der højt og tydeligt :www.singlehviskeren.dk.

Arhmen altså det kunne jo lige så godt have haft en pil på og lyst op med neongul. Hvis han er bare en lille smule smart, så har han jo luret navnet og kan nu fremover følge med herinde… Flot altså!

Nå, men så kan han jo så lige læse lidt om sit fremtrædende fortrin… og måske sørge for at trække den om mellem ballerne fremover når han er på job 😉

Beretninger fra nattevagt#5: The Mantitty Parodien

På nattevagt igen – den sidste i denne omgang – får ungerne retur imorgen 😉

The Mantitty er her også. Han kom ind for lidt siden for at fortælle at han nok ikke var så tilgængelig som i går, for han var jo blevet bedt om at være med inde ved børnene, fordi de var dårlige. Jeg kom til at grine lidt af ham, men han opdagede det selvfølgelig ikke, han havde travlt med at fortsætte med at fortælle om sin egen storhed… Han er virkelig en parodi… har bare ikke helt regnet ud hvad for en parodi…?

Beretninger fra nattevagt#4: ‘Hva så, er du blevet gift?’

Nattevagt igen.

Og endnu engang med The Mantitty… Jeg sidder på en stue hvor patienten er isoleret, og han kommer ind nogle gange for at høre om jeg har brug for hjælp med noget – hvilket jo er ganske fint, da man ellers godt kan blive glemt lidt når man passer en isoleret patient.

Men nu hvor det er sommerferie så fortæller han lystigt om hvor efterspurgt han altid er når der er ferie og helligdage, om hvor glade ledelsen bliver når han siger at han gerne vil komme og arbejde.
Han er virkelig en joke altså!

Til rapporten kommer der en vikar som hedder Henrik og da han ser The Mantitty spørger han ud af det blå ‘hvad så – er du blevet gift?’
Total god humor!! 😀 Vi begyndte alle sammen at grine, for alle ved jo godt at sandsynligheden for at The Mantitty sådan lige finder en at gifte sig med, nok er temmelig ringe. Selvom han selvfølgelig selv påstår noget andet 😉

1 time endnu så har jeg fri – bliver fantastisk! Tror A og jeg skal på stranden imorgen i det skønne vejr 😀

Beretninger fra nattevagt#3: The Mantitty part 2

Puha – på nattevagt The Mantitty igen, og denne gang er han og jeg helt alene i Obs’en med hver vores patient, patienterne sover = Jeg er den eneste han lige umiddelbart kan kaste sig over ift konversation! Jeg har drejet min skærm og isoleret mig helt henne i et hjørne – mit nonverbale sprog skriger nærmest: ‘lad mig være’
Men alligevel kommer han over og spørger om han nu også har husket at invitere mig til fyraftensøl fredag 6/6 – ‘ja mindst en million gange’ svarer jeg. Han griner og siger istedet ‘nå men kan jeg så ikke lige få dit tlf.nr til min liste, så jeg for fremtiden kan sende dig beskeder når der sker noget socialt med arbejdet?’ Det er vel okay? – Han får mit nr, og jeg krydser mentalt fingrer for at han ikke er typen der skriver alt muligt mærkeligt på alle mulige tider af døgnet.
Så tilføjer manden sørme: ‘jeg skal også lige have et billede af dig’ ‘Øhh nej’ svarer jeg, ‘Jo – for ellers kan ikke huske folk fra hinanden’
Flot – så jeg er den eneste med mit navn på afdelingen, men han vil stadig ikke kunne huske hvem jeg er. Og tilsyneladende også den eneste i hans tlf med det navn. Overtaler ham til at undlade billede – det er jo nat og man er jo ikke sit kønneste selv her midt om natten på job 😉 …og så synes jeg måske også at det er mega upassende at manden har et billede af mig på sin tlf!

Han har tilgengæld igen i nat formået at finde en t-shirt der passer, som holder kropsbehåringen inde, men som i den grad viser hans mantitties… det er sjovt – han påstår han dyrker meget motion…jeg synes bare ikke rigtig hans figur bærer præg af det…

Han var lige ude for at hente en trøje, fordi han frøs, var væk lidt længe, og da han kommer tilbage kan han ikke lade være med at fortælle at han lige var blevet shanghajet til at hjælpe i en af de andre Obs’er fordi der var noget de ikke kunne finde ud af og de havde brug for hans expertise – hygger mig simpelthen så meget over hans behov for hele tiden at skulle fortælle hvor dygtig han er til alting 😀

Beretninger fra nattevagt #2: En rolig Mantitty

Sidder på arbejdet i min første nattevagt af 3…den er heldigvis snart slut, har godt nok været træt undervejs. Min patient har bare sovet, og det har kun været småting der skulle ordnes hos hende i nat, så er sådan en vagt altså lang!

The Mantitty sidder 2 sengepladser fra mig og passer 2 patienter… priste mig lykkelig for at min patient er isoleret, så han ikke bare kan komme anstigende og snakke hele tiden, og han er heldigvis også fint beskæftiget med de to patienter, så han snakker med dem istedet. Og minsandten om ikke det lader til at han har fået en t-shirt på der rent faktisk passer hans lille krop, så hans kropsbehåring forbliver inde og ude af syne – jeg takker stille tøj leveringsfolkene 😉

%d bloggers like this: