Tag: sterilisation

gravid, (præ!!)overgangsalder eller bare en umulig krop

Okay jeg ved godt det ikke var særlig pænt gjort med min lille ‘Aberdabei’ som jeg afsluttede forrige indlæg med…

Sandheden er, at jeg faktisk ikke ved en skid…!

Jeg har taget 3 graviditets test – de to første var negative. Den sidste lavede omvendt tricket og farvede feltet lyserødt kontra hvidt, og den streg der normalt bliver lyserød og indikerer at man er gravid, forblev hvidhvidhvid. Jeg er træt som et helt alderdomshjem, har mere eller mindre haft forstoppelse i 3 uger, men derudover har jeg absolut ingen graviditets symptomer – og jeg burde vide det, for jeg har været gravid 10 gange! 3 er naturligvis blevet til små indimellem lidt for velfungerende mennesker, så har jeg tabt 5 (hvoraf to af dem blev til mens jeg havde kobberspiral), fået en frivillig abort, der iøvrigt endte helt galt, og haft en graviditet uden for livmoderen fordi jeg havde hormonspiral, som endte med kemobehandling.

Sidstnævnte vil formentlig være tilfældet denne gang også, eftersom jeg igen har hormonspiral. Jeg understreger lige: HVIS jeg vel og mærke er gravid! Men måske er jeg bare enormt heldig så spiralen NU har valgt at jeg skal være en af de der særligt udvalgte der helt slipper for at have menstruation – shit hvor ville det bare være the bomb!! Alternativet er, at hvis jeg er gravid på en hormonspiral IGEN, som lægerne iøvrigt omtaler som en medicinsk sterilisering, så bliver jeg med garanti ikke deres favorit hormonspiralsbruger, for jeg trækker da gevaldigt procentsatsen ned for hvor sikker sådan en fætter er. Og så må jeg vist også hellere begynde at acceptere at der måske burde slås kirurgisk knude på mit understel. Total luksusproblem i dagens Danmark – som 37 årig – at have vindrueklase-æggestokke som en 17 årig (citat fra meget erfaren gammelsmølfe læge der scannede mig sidst jeg stod i denne situation for halvandet år siden).

Måske jeg bare bliver bombarderet med den voldsommeste dobbelt menstruation næste måned.

Eller som kære Leckileaks var så sød at pointere, så er jeg måske på vej i (præ) overgangsalder!! Yesyes jeg takker for den kommentar – SÅ uheldig har jeg eddermame ikke lov at være…vel?

Jeg kunne selvfølgelig gå til lægen og få hende til at gennemtjekke mig – synes bare liiige der skal komme lidt flere symptomer på af enten den ene eller anden slags, før jeg aflægger hende et visit. Ellers finder hun alligevel frem til præcis det samme jeg selv har gjort. Og så har vi bare spildt hinandens tid.

Har selvfølgelig ikke sagt noget til Chefen om det. Det ville passe med at den dag vi kom til at knalde uden gummi første gang, der skulle jeg så være blevet ‘gravid’. Shit et traume den mand ville få, sådan som han går med livrem og seler ift sikker sex. Jeg kom godt nok til at joke med det over en sms for nylig…reelt var det noget med noget kvalme pga overspisning af slik, som jeg så fik kørt over i noget morgenkvalme, jeg synes selv jeg var ekstremt sjov, men som han tog meget bogstaveligt og gik totalt i panik! Note to self; undlad jokes om graviditet. Endnu mere når det rent faktisk kan vise sig at være reelt – det er sgu lidt svært at være 100% overbevisende når manden inderligt beder om et svar på, at det selvfølgelig ikke kan lade sig gøre… ‘nejnej jeg har jo spiral – lægerne siger det svarer til en medicinsk sterilisation’ 

Nå.

To be continued. As they say.

Havde taget en beslutning…

…om at tage imod tilbuddet om at lade Hillerød sygehus brænde min livmoderslimhinde.

Selvom jeg inderst inde synes det er noget af det sværeste jeg nogensinde har skulle tage stilling til – så så jeg ikke rigtig nogen anden udvej. For med min fertilitet, kan jeg jo aldrig rigtig vide mig sikker på, at noget som helst prævention virker.

Jeg tænker ikke at jeg skal have flere børn…og alligevel synes jeg det er verdens største og tungeste dør jeg er nødt til at bruge hele min psykiske vægt på at lukke i. Og jeg forstår slet ikke hvorfor det er så svær en beslutning for mig?

Jeg har allerede tre skønne unger! Jeg fik fuldstændig ødelagt mit bækken under den sidste graviditet, så risikoen for det ville blive endnu mere smadret ved endnu en graviditet, er ret oplagt. Jeg har tendens til blodpropper – og fik da også en lille en i benet 14 dage efter sidste fødsel. Nå ja, og trods skyklappere og dårlig selverkendelse, er jeg selvfølgelig heller ikke blevet yngre, så risikoen for større og værre blodpropper ved en ny graviditet PLUS stigende alder – er bestemt også en modstridende faktor. Og tænk på al den ego voksen tid jeg ville miste, med endnu en lille baby – og vel og mærke en baby, som ikke lige følger med de tre andre hjem til Morten 5 dage hver anden uge. Og så min fine mave – som jeg jo har fået fixet fordi, igen sidste graviditet, gav mig enormt mange strækmærker og efterlod mig med den værste mormormave. Not going there Again!

Svaret er jo ligefor!

Så hvorfor er det så SÅ svært at lukke døren til flere børn?

Jeg tænker det er fordi jeg aktivt kommer til at ændre noget i min krop, som gør at jeg ikke kan få børn – eller i det her tilfælde, ikke kan bære et barn pga manglende slimhinde. Det er langt nemmere at forlige sig med det, hvis naturen bare sørger for at jeg ikke har flere æg. Så er det ikke min beslutning. Chancen for jeg løber tør for æg, sker dog nok ikke lige foreløbig – eftersom den ene læge påpegede at jeg tilsyneladende har æggestokke som en 17 årig…

Det der så skete til samtalen på Hillerød i går var, at det der med at brænde slimhinder bruger man kun til kvinder der bløder kraftigt under menstruation, hvilket efterlod mig med det mest forundrede ansigtsudtryk, for det er stik modsat mit problem. Jeg bløder næsten ikke. Hvorefter lægen siger; jamen så skal du bestemt ikke brændes! Og desuden ville du stadig kunne blive gravid.  Og tro mig – jeg skulle nok også blive gravid uden en slimhinde!

Lægen synes jeg er for ung til at blive steriliseret for hvad nu hvis der skete mine børn noget…ja så ville jeg nok trodse blodpropper, skredet bækken, strækmærker etc for at få et barn til – (medmindre jeg forinden havde snuppet en billet væk herfra – tror ikke jeg ville have lyst til at være her uden mine børn…)

Så konklusionen blev at jeg beholder min hormonspiral, og krydser fingrer, banker under bordet og siger 7-9-13 hver dag og håber på jeg ikke bliver gravid alligevel. Og selvom den egentlig hos normal fertile kvinder kan virke i 5 år, så skal min så skiftes efter 2½ år – just in case.

Jeg var en meget tilfreds kunde der forlod Hillerød Hospital i går – ingen forestående operation, ingen kvalme – ingen hjerteskærende beslutning der skulle gennemføres – halleluja!

Uhhh conspiracy på højt plan

Var i går igenigen på Hillerød – denne gang til samtale med div. læger og sygeplejersker om min lille operation på mandag, hvor de skal gå op med kikkert og se hvad der forårsager den voldsomme blødning jeg har haft.

Den første læge havde vist helt misforstået hvad der skulle ske – hun virkede nærmest klar på at brænde hele min livmoder af – fik hurtigt rettet hende ind på at de BARE skulle gå op og kigge og se hvad helvede der er galt derinde, samt opsætte en ny, også igenigen, hormonspiral og SÅ kan vi snakke om hvad der videre skal ske BAGEFTER at de har set hvad der er galt. I min verden er der himmelvid forskel på om jeg skal beslutte at jeg aldrig skal have flere børn inden på mandag eller om en måned. Plus jeg synes det er en ret drastisk beslutning ud fra det grundlag at jeg har haft problemer i halvanden uge, det ville give langt mere mening hvis jeg havde haft blødningsproblemer i måneder, så ville jeg nok bare bede dem om at fjerne hele lortet. Men lige nu – hell no!

Sidder i et ambulatorium og venter på anæstesi lægen og overhører en ældre mand og en tilsvarende ældre kvinde falde i snak henover et kæmpe rundt bord, som de selvfølgelig sjovt nok sidder på hver deres side af. Bordet gjorde jo så at de var nødt til at tale temmelig højt for at kunne høre hinanden på den afstand.

De begynder at snakke om hvorfor de hver især sidder her i ambulatoriet og venter, om hvilke sygdomme de fejler – og hvor mange piller de hver tager for både det ene og det andet, og hvor mange smerter de har. Så siger damen at hun har gennemgået 4 operationer for dit og dat, hvorefter manden hurtigt afbryder at han da har gennemgået FEM (5) operationer – det bliver nærmest en konkurrence for de to på sygdomme!

Samme to mennesker ender så med at blive enige om at de garanteret er forsøgspersoner i systemet…      WTF?!?

Frygter lidt jeg selv kunne ende med at blive sådan en der sad og snakkede sygdomme med fremmede ambulatoriemedmennesker når jeg bliver gammel…tror dog aldrig jeg vil komme til konklusionen om at vi alle bare er forsøgspersoner i systemet….medmindre jeg selvfølgelig liiige skulle være så heldig at få en psykisk overbygning med i købet på alt det fysiske der endnu kan nå at ramme mig…

Hvis der dog bare var noget der hed en ‘filtervaccine‘ – jeg ville helt klart være kandidat til at få sådan en !

eqcl7e

Min personlige rekord

Har fået en ‘knude’ i det ene bryst. Har haft det før da jeg var 20 år, hvor det bare var overproduktion af kirtler, som jeg så fik fjernet. Nu har jeg så endelig fået taget mig sammen til at få en tid hos en røntgenklinik i slutningen af marts.

I går syntes jeg mine bryster var lidt ømme og skrev det til A, som var i sommerhuset. Frygter jo lidt at blive gravid igen. Siden min graviditet uden for livmoderen i august, så lykkedes det mig også at blive gravid igen her i januar, hvor jeg endte med at få en medicinsk abort – det er så 10. gang jeg har været gravid…det er vel også en slags personlig rekord :O

Nå, men A skriver så tilbage; ‘fuuuuck jeg håber virkelig ikke du er gravid igen’. Jeg ringer ham op, og siger kækt til ham, at hvis jeg er det, så må han fandeme tage en for holdet og blive steriliseret. Hvorefter manden svarer at han ikke kommer til at få kappet noget som helst før tidligst om 5 år, for han vil ikke lukke muligheden for at kunne få børn…….

Det skal lige siges at de, lægerne, ikke vil sterilisere mig, da de mener jeg er så fertil, så jeg bare bliver gravid alligevel, men at det så helt sikkert vil blive uden for livmoderen og dermed endnu mere farligt. (ægget kommer ikke ned, men sædcellerne kan åbenbart godt komme op i sjældne tilfælde – og med mit luck, så ville det sikkert ramme mig)

Han véd at det er farligt for mig at blive gravid igen fordi jeg har tendens til blodpropper, så han ved godt at hvis han skal have flere børn, så er det jo ikke med mig. Jeg bliver ret overrasket og trist over den udmelding, for hvad har han så tænkt sig? Og hvorfor fanden spilder han så sin tid sammen med mig, hvis han i virkeligheden stadig drømmer om flere børn.

Han har af flere omgange sagt at han har valgt mig, og accepteret at han ikke får flere børn. Men hvorfor filan holder han så muligheden åben?

Han undskyldte flere gange over han havde givet mig følelsen af at han ville noget andet – but said is said, jeg har sgu lidt svært ved bare at acceptere at han har forliget sig med det… jeg gider jo heller ikke være årsag til at han om 10-20 år sidder og kigger tilbage og fortryder at han ikke kæmpede mere for at finde en der kunne give ham flere børn. Han siger at han som udgangspunkt har valgt at finde kærligheden, børn ville bare have været en bonus. Og at han elsker sine bonusbørn og at det er nok for ham…

Det er selvfølgelig hans valg og hans alene – og så må han vel også selv tage konsekvenserne hvis han senere i livet fortryder…

Men det føles stadig surt ikke at være ALT det han kunne ønske sig.

One of those days!

I går var en af de dage hvor jeg i mit stille sind gik og små grinte hele dagen over hvor fuldstændig komisk min dag var – men på den der pinlige måde, så jeg ikke kunne dele det med andre.

Dagen startede med at jeg for alvor fik menstruation efter hele balladen med graviditeten uden for livmoderen. Jeg ringede til Herlev om morgenen for at høre hvad de mente jeg skulle gøre for fremtidig beskyttelse. Jeg var selv kommet frem til at jeg var nødt til at blive steriliseret eller få hormonspiralen igen, selvom jeg jo alligevel var blevet gravid med den.

Sygeplejersken fra Herlev fortalte at hvis jeg var blevet gravid med hormonspiralen så ville jeg sikkert også blive det med kirurgisk sterilisation… WTF Hvordan kan det lade sig gøre?! Jo altså ægget kan ikke komme ned i livmoderen, men sædcellerne kan godt komme op til ægget.
De anbefalede simpelthen at man undlod at blive opereret og i stedet fik hormonspiralen, for den ansås for at være det sikreste.

Flot Malou – typisk at jeg altid skal være i den ene ende af en skala – kunne jeg ikke bare nøjes med at være almindelig fertil, der er vel ingen grund til at jeg skal være oversuperfertil.

Nå men har jo så besluttet mig for at få en hormonspiral igen…så må det jo briste eller bære…måske jeg skulle proppe mit pessar op også, bare for en sikkerhedsskyld…?

Tilbage til alt det pinlige!

Kender I det når man har menstruation og man kan mærke det løber, man tænker fuckfuckfuck, bare jeg ikke bløder ud over bind og trusser og igennem bukser så alle kan se det. Og når man så skynder sig på toilettet, så er det slet ikke så slemt som det føltes.

Sådan var det så ikke for mig i går…
Jeg står i Rigets kældergardarobe og skifter til arbejdstøj, er mega forsinket og mærker pludselig at det løber… det føles godt nok som om der kom meget, og jeg mærker efter  – og HAR fandeme blødt igennem! Ud på toilettet og ender med at tage to bind på i forlængelse af hinanden PLUS sådan et papirhåndklæde mellem mine trusser og mine (nr 2) arbejdsbukser, for jeg havde jo ikke ekstra trusser med, så blodet på dem ville jo trænge igennem til de nye arbejdsbukser også indtil det var tørret.

Kommer op i afdelingen og er nok på toilettet mindst 20 gange i løbet af mine 7 timer der. Hver eneste gang når jeg lige at afværge at jeg er ved at bløde igennem igen – nogle gange kan man virkelig godt bande og svovle over at vi skal arbejde i hvidt!

Hver gang jeg har været på toilettet er der blodspor nede i kummen. Den ene af gangene hvor jeg står med toiletbørsten og renser det væk taber jeg min lygte ned i toilettet – årh mand altså!
 ‘det er bare vand det er bare vand det er bare vand’  Det er simpelthen så grænseoverskridende at skulle stikke sine hænder ned i et toilet!
Nå op med lygten og i skralderen med den – ja ved godt jeg burde have smidt den ud sammen med batterierne – men jeg kunne ikke lige overskue hvordan det skulle kunne gå ubemærket hen – ‘ja undskyld jeg kommer lige igennem afd med en toiletvanddryppende pupillygte – nå ja og det røde skær den har, det er såmænd bare mit mensblod’  Not gonna happen!

Var i vores opvågnings afd i går, som er sådan et lille rum, med plads til kun fire patienter, der kan være øredøvende stille så længe patienterne er bedøvede. Og i den periode i går kom jeg ufraværgeligt også til at gå rundt og prutte…så man kunne høre det… eller jeg kunne…fik larmet med et eller andet hver gang det skete, umiddelbart opdagede mine kollegaer det heldigvis ikke. Eller også syntes de også at det ville være pinligt at kommentere på…krydser fingrer for det første.
Hvorfor er det lige at ens krop begynder at være selvstyrende på nogle områder når man har fået børn?
Præ børn kunne jeg sgu altid selv styre om jeg ville prutte højlydt eller lade det være en siver!

Senere om aftenen skal jeg hjælpe A med at rengøre hans lejlighed – han er nemlig flyttet ind hos mig, så hans lejlighed skal afleveres til den første.
På et tidspunkt går jeg og vasker af inde i stuen, A er lige nede i Fakta efter en Cola.

Han har stillet et stort billede op af væggen med en også meget stor og meget grim lampe lige foran. Jeg åbner så et af vinduerne for at lufte lidt ud i al rengøringsmiddeldampene, og får lige set ud af øjenkrogen at billede og lampe langsomt begynder at vælte fremover og lander med et ordentlig brag. Og i min kæmpe forskrækkelse for jeg klasket min helt våde klud lige i hovedet på migselv, fordi jeg åbenbart går i total selvforsvarsmode og gør hvad alle mennesker nok gør når de bliver angrebet, nemlig beskytter sit hoved – arhmen altså hvor var det klamt, havde virkelig gjort mange ting rene med den klud! …’var det mon også den jeg brugte på toilettet… argh tog jeg en ren?’ shit!
Får rejst billedet og den grimme lampe og tørret mig selv nogenlunde af inden A kommer op igen, den fornøjelse skulle han alligevel ikke have at få indblik i 😉

Kemo …

I dag kom der en ældre overlæge ind til mig.

Diagnosen er ‘Gravid uden for livmoderen’. Mit HCG niveau hverken falder eller stiger, men holder sig rimelig stationært.

Jeg har nu tre valgmuligheder:

1) vente og se om jeg evt. selv udskiller den, eller den brister.
Argh…det sidste ved jeg sgu ikke om jeg har nerver til at gå rundt og vente på, for det første virker ikke til at komme til at ske, og gider heller ikke blive ved med at gå rundt og have ondt.

2) jeg kan få kemo…………………………………………………………
ØH! Kemo?!.. Nedbryder selvfølgelig for hurtigt voksende celler…  Der er 100vis af bivirkninger som man skal holde sig fra at læse om – siger det bare!

3) ‘vi kan operere dig, men vi er ikke helt sikre på hvilken side den sidder i, så hvis ikke den sidder i den første æggeleder vi fjerner, så fjerner vi den anden bagefter’.

Øhbløh… Nederen på nederen muligheder at vælge imellem.

Jeg vælger dør nr 2…
Skal komme igen mandag morgen til kemo shot… can’t wait

Spørger den kære meget erfarne overlæge om hvad mine muligheder nu er for prævention.

Han fortæller at hormon spiralen svarer til medicinsk sterilisation, og alt andet prævention vil være at gå ned i % på beskyttelsesskalaen… ‘Har du/ I overvejet at blive steriliseret?’
‘Nej, men det gør jeg jo så nu’

Ok så mine muligheder er; få et barn eller bliv steriliseret…. eller ingen sex… naaahhh! 😉
Baby duer bare ikke de næste 3 mdr, for så vil den blive så celleskadet pga den kemo jeg kommer til at få /:  TRE MÅNEDER med gift i kroppen.

Må i tænketank.

Men udskrives nu så jeg kan komme til ‘et forsigtigt bryllup’  som lægen sagde.
En af mine bedste veninder M skal giftes i dag – er temmelig stresset over at ligge herinde mens tiden bliver mindre og mindre til at gøre sig klar i.

%d bloggers like this: