Jeg var jo til Smukfest i Skanderborg. Med intentionen om at finde min indre slut frem igen. Jeg var SÅ klar. Bare kom an mænd. Jeg ville bare kysse med nogle lækre mænd og gerne kvantitet fremfor kvalitet…altså, max gas I ved… ingen hæmninger.

Men hvad der så skete derovre kom fuldstændig bag på mig. Jeg kunne ikke! Hvad fuck skete der for det?! For det var jo ikke fordi tilbuddene ikke var det. Men snerpen her havde pludselig fremfundet en højst usædvanlig (for mig vel at mærke) undvige manøvre frem hver gang nogen prøvede at kysse mig. Og dem der bagte ihærdigt endte med at spørge direkte om de spildte deres tid… øhm jaaa jeg er ikke rigtig til noget, fik jeg sagt et par gange. Natalie og jeg kom ind på en bar en aften og jeg kunne mærke mindst 10 mænds blikke følge os rundt i mængden og min største skræk var pludselig at nogle af dem, skulle komme på den sindssyge ide, at komme over for at tale med os. Kunne vi ikke bare få lov at være os selv og danse og drikke?

Jeg tog mig selv i flere gange at sige til henholdsvis Louise og Natalie, at jeg ville have det skulle betyde noget, hvis jeg kyssede med en mand derovre… altså come on for crying out loud, det var en fucking festival! Må ændre bloggens navn til SnerpeHviskeren, hvis den tendens fortsætter.