Tag: Single

sexklub og vaskeægte panik

panic stressed tv the big bang theory sheldon

Ok, så mit og Natalie’s første sexklub besøg skal forestå om 2 dage, og jeg er pænt nervøs! For at sige det meget mildt.

Her kan jeg vist godt erkende at jeg kommer så langt ud af min comfort zone, så jeg i de sidste mange dage både har lidt af on/off diarre, lidt feber, massiv hovedpine, og noget der ligner øjenbetændelse i mit venstre øje. Det eneste positive ved det er, at jeg faktisk har tabt mig lidt. Nå ja, og så har jeg fået en lille bums på overlæben for nogle dage siden, som nu til forveksling ligner et forkølelsessår. Altså helt ærligt!

Nu mangler der vel egentlig bare, at jeg også får min menstruation.

Jeg har læst en del inde på sexklubbens hjemmeside, og der skriver de blandt andet, at måden hvorpå man inviterer hinanden til sex, er ved øjenkontakt og et frækt smil.

Nu er det tilfældigvis sådan, at jeg er rigtig dygtig til at holde folks øjenkontakt – og dermed tværtimod mestrer knap så godt det der med at slå blikket i jorden når nogen kigger mig i øjnene. SÅ, altså, endnu en stor grund til at jeg får så enormt mange sommerfugle i maven hver gang jeg tænker på hvad der skal ske på torsdag.

For ude i den virkelige verden, er et smil og øjenkontakt jo ikke nødvendigvis en invitation til sex, det er måske en invitation til et ‘hej’, men det er virkelig virkelig sjældent der er nogen der rent faktisk kommer over og inviterer en ud på den baggrund. Medmindre alle er stive og man er i byen.

Natalie har mødtes med en af mændene fra klubben og allerede haft noget fantastisk sex privat. Og denne herre har været så elskværdig at han vil vise os klubben, så vi ikke kommer derned helt nye og alene. Det i sig selv er faktisk ganske betryggende. For jeg kunne godt forestille mig, at når først vi står foran døren dertil, så kræver det eddermame noget gåpåmod, at åbne døren og rent faktisk træde ind over dørtærsklen. For ikke at tale om, at vi skal smide en del af tøjet, langt mere end overfrakken, i garderoben, inden vi så træder ind i selve klubben. Så en stor del af vores bekymringer for tiden består også især af tøjvalg. For vi må selvfølgelig ikke komme i en turtleneck. Det skal gerne være lidt frækt, uden at vi føler os fuldstændig nøgne. Hvilket åbenbart og selvfølgelig også er tilladt at være.

Husaren har fortalt mig, at vi helt klart vil gå som ungt kød i klubben og vil blive meget eftertragtede….puha igen ekstra pres…

MEN jeg forestiller mig, at vi bare lige skal indenfor, så skal det nok gå… Og så skal vi lige have et par enkelte alkoholfyldige drinks forinden også – så hæmningerne kan blive lagt lidt i skabet. For vi skal fandeme ikke bakke ud nu, det har været et kæmpe samtale emne og vi SKAL afprøve det… og oven i al nervøsiteten, så glæder jeg mig faktisk også!

Vi har desuden lovet hinanden, at selvom vi ikke er imponeret efter vores første besøg så skylder vi os selv at besøge klubben bare én gang mere, så vi ikke løber ‘skrigende’ bort med vores førstehåndsindryk, og fordømmer den verden uden måske egentlig at have set alt det, vi lige nu har planer om, at vi skal være en del af.

…fortsættelse følger efter torsdag…

Og hvem banker ellers på

Okay nok om alle de metaforer om døre. Jeg kan vel lige så godt starte fra en ende af og fortælle om hvem der ellers florerer i periferien for tiden.

Så med fare for at lyde selvglad… – sker der uden undtagelse altid det samme, når jeg bliver single. Samtlige af mine tidligere, stadig uafsatte, ex’er eller venner begynder at skrive og ringe til mig. Jeg tænker det er sådan verden generelt fungerer. Og jeg har med vilje, denne gang, forsøgt at ændre mit forholds status så diskret som muligt på fb. Jeg har ikke slået flere ting op end normalt, sådan som jeg synes det er så åbenlyst, andre nyligt singleveninder eller venner begynder på. Og jeg har ikke proklameret det til andre end dem der decideret har spurgt. Men stadig er der en del der har luret det. Altså min singlestatus.

Tobias er fx vendt frygtelig tilbage. Han har nu egentlig aldrig rigtig været væk eftersom vi begge har børn i samme klasser. Og de leger selvfølgelig ofte sammen, hvilket gør at vi jævnligt har kontakt.(hmm…hvad sker der lige med mig og de der fædre fra skolen). Han havde i går inviteret sig selv på the (??) hjemme hos mig efter arbejde. Dvs han kom sådan ca 30 min efter at Husaren var smuttet. Han fik the og jeg fik kaffe. Vi sad i hver vores ende af min lille sofa og snakkede i flere timer. Så fik han et glas hvidvin og jeg fik et halvt glas Verdi. Jeg fik et halvt glas hvidvin til min fødselsdag i mandags og jeg kan godt afsløre at de mener det sgu, når de skriver at man ikke skal blande alkohol med smertestillende medicin – og slet ikke den mængde medicin jeg får lige pt. Så jeg holdt igen med alkoholen i går.

Pludselig siger Tobias om ikke vi skal cykle ned til den lokale kineser restaurant og spise. Tjoh det kan vi da godt svarede jeg, a girl gotta eat, og vidste jo ikke helt hvordan det skulle gå med det der cykleri og en diskus prolabs. Men Hey – hvis jeg kan knalde i 3 timer uden rigtig at mærke til den, så kan jeg vel også cykle. Så vi cyklede. Mest fordi jeg også lige har solgt min bil i sidste weekend.

Så Tobias kendte en smutvej gennem skoven…på små stier fyldt med små bump og huller og grene vi skulle over… Første gang vi kørte henover et bump udbrød jeg av uden at tænke over det. Tobias vendte sig om og spurgte om jeg var ok. Ja da svarede jeg hurtigt, mens jeg smilede for mig selv. Tænkte det var upassende at fortælle ham, at mine baller, især den venstre, var mega ømme efter at have fået spanking af Husaren, eller at min fisse var øm efter hans store pik. Not the time for sharing.

På restauranten fik Tobias en kæmpe øl. Jeg holdt mig til en Cola Zero. Og som vi kom igennem mange af bufféens retter, blev han mere og mere sjofel. Greb hvert eneste ord han kunne, som kunne misforstås til noget frækt. Fx sagde jeg noget så uskyldigt, som at komme hjem til nogen. Hvorefter manden med det samme klyngede sig til ordet ‘komme’  – ‘ja vi kan jo alle sammen godt lide at komme’.  Jeg blev hurtig til ‘skat’ hver gang han tiltalte mig. Og han gjorde alt hvad han kunne for at overbevise mig om, at han havde valgt at lægge følelserne på hylden hvad angik kvinder – det var nemlig meget nemmere. Især efter jeg havde sagt jeg ikke gad noget med nogen der involverede følelser. Derudover kæmpede han også for at påvirke mig til, at jeg endnu engang skulle falde for hans lækre brune øjne. Han holdt mit blik længe. Hele tiden. Og de er virkelig også fængende hans øjne. Men jeg har jo været der. Og der er trods alt grænser for hvor meget lækre brune øjne kan opveje for. Han blev også mere og mere kærlig. Skulle hele tiden lige lægge en hånd på min lænd når vi stod og skulle vælge mad. Jeg var heldigvis fyldt med overskud, så det gjorde mig ikke så meget. Og han er nu sød. Jeg vil bare ikke mere end venskab…

Vejen hjem bestemte jeg! Han havde svært ved at forstå hvorfor jeg så gerne ville køre en omvej, bare for at køre på en bumpeløs cykelsti. Og da vi var lige ved at være hjemme ved mig, sagde jeg træt og en lille smule beregnende, at jeg godt nok glædede mig til at komme hjem og slappe af.

‘Siger du tak for i aften?’ spurgte han lidt irriteret. ‘ja det gør jeg altså’ svarede jeg. Kender ham godt nok til at vide, at hvis først han er kommet med hjem efter mørkets frembrud og han får endnu mere alkohol, så er han ikke den nemmeste at slippe af med igen. Og jeg valgte desuden kujonløsningen og gav diskus prolabsen skylden for at jeg var helt udkørt…

 

Husaren… (a.k.a. Mr. Grey)


Husaren var forbi imorges. Igen. Vi er nu gået skridtet videre fra ren pirring til ren rå sex. Det andet var jo også ulideligt! Den anden dag beordrede han mig til, at jeg ikke måtte ornanere, så ville han heller ikke spille pik. For så ville nydelsen blive endnu bedre i dag, hvor vi havde mulighed for at have mere tid sammen. Den mand har alt for meget selvkontrol. Han er simpelthen for vild! Og han får mig til at udholde de vildeste ting.

Han har i dag klappet mig så mange gange og så hårdt i røven, så jeg stadig her til aften kan mærke det når jeg sidder ned. Han skal i øvrigt have en reprimande for at have givet venstre balle flere klap end højre – der er uligevægt! Og det der er det overraskende ved præcis dette er, at jeg troede ikke jeg kunne lide det hvis det gjorde for ondt…men gæt hvem der blev mere og mere våd, så det til sidst løb ned af benene for hver gang han slog mig på ballerne. Derudover tog jeg mig selv i flere gange ligefrem at bede Husaren om at tage hårdere fat.

Og ikke overraskende, har manden en pik der er 1/2 gang længere end min hånd og den er selvfølgelig heller ikke tynd. Så han rammer naturligvis pænt dybt når han synes det er det han lyster. Og at sige av gør ikke hans pik, eller forførende smil, mindre – tværtimod. Han tænder på av. No surprise der efterhånden.

Pga hans piks størrelse, lykkes det ham også stort set i alle stillinger at ramme det punkt hvor jeg får sprøjteorgasmer. Sprøjteorgasmer er jo ikke noget alle kvinder oplever – jeg selv oplevede det første gang sammen med A – dvs inden for de sidste små 2 år. Det bliver, hos mig, udløst via et punkt lidt oppe på forsiden i skeden. A fandt det med sine fingrer ved at trykke op mod min mave, når han gav mig finger. Gerne to fingrer – det virkede bedst. Husaren behøver som sagt ikke gøre sig så stor umage for at ramme det. Jeg har læst at væsken bla består af urin… Jeg vil afsløre, at i min spæde start, da jeg først fik sprøjteorgasmer, var jeg SÅ nysgerrig på det, så jeg hver eneste gang lugtede til væsken og ovenikøbet smagte på det. Det hverken lugtede eller smagte af urin. Til gengæld er det et værre griseri!

Når jeg får en sprøjteorgasme, så er det bestemt heller ikke på niveau med en klitoris orgasme. Overhovedet!! Det føles godt lige i det det begynder at sprøjte, eller løbe, med væske. Men det er så kortvarigt, så det næsten ikke er griseriet værd. Men når det gælder Husaren, som får mig til at sprøjte så ofte som han gør, så opvejer griseriet alligevel. Og så skal man selvfølgelig heller ikke undervurdere hvor frækt det rent faktisk er. Men euforisk, som en klitoris orgasme kan være, er det desværre ikke.

Vi knaldede i godt og vel 3 timer, kun afbrudt af postbudet som ihærdigt prøvede at overdøve vores sex ved at ringe på døren mere end én gang, som ellers plejer at være kutymen. Jeg havde bestilt nogle plakater hos Stine Hvid, som jeg glædede mig sindssygt til at få, så jeg skyndte mig at hoppe ud af sengen, trække i et par jeans og en tanktop og styrtede derefter ned af trappen for at fange postbudet. Det lykkedes! Postbudet, som for en gangs skyld var en nuttet en af slagsen, kiggede undersøgende på mig og spurgte langsomt om jeg var fra stuen til venstre, mens han kiggede op og ned ad mig. Ja det er mig svarede jeg og undskyldte med at jeg havde været på nattevagt og derfor lå og sov da han ringede på. Jeg kunne dog godt selv fornemme hvor dumt det lød. Og ud fra mit rodede hår og bare bryster med meget stive nipples i en tynd tanktop, så skulle han godt nok være uintelligent hvis ikke han havde regnet ud hvad jeg havde lavet….

Tilbage til sexen – hvor jeg langt om længe fik min klitoris orgasme.

Jeg gentager mig selv – den mand er for vild! og han burde faktisk slet ikke hedde Husaren – der er vist et meget mere passende navn til ham, jo mere jeg lærer ham at kende 😉

 

Samtalen

Puha…hvor skal jeg dog begynde…

A har jo taget frier afslaget ret hårdt – forståeligt.

Vi havde aftalt at vi skulle snakke sammen når jeg havde været til Madonna koncert og samtidig også når jeg havde fået skrevet en opgave færdig til noget ift arbejdet, som fyldte meget. Han ringer dog allerede samme eftermiddag jeg er kommet hjem fra Herning, for han kunne ikke vente til dagen efter, hvor vi skulle mødes.

Så. Han gav mig et ultimatum. ‘Enten siger du til mig at du vil giftes med mig på et eller andet tidspunkt eller også så kan jeg ikke se hvordan vi kan have en fremtid sammen’

Jeg kunne simpelthen ikke få det over mine læber. Jeg ville ikke have et giftemål hængende over hovedet, som sådan en skalting fordi det skulle være endnu en af A’s forventninger jeg skulle tage hensyn til.

Hvilket han rent faktisk direkte udtrykte til mig. At det kunne godt være, at jeg ikke lige havde set mig selv blive gift, men i et forhold så indgår man kompromisser og rykker sine grænser, hvis det betyder meget for den anden.

Øh ja – indgår gerne kompromisser hvis kompromisset indebærer at udskifte frikadellerne med fiskefrikadeller. Sgu ikke at blive gift!

Så vi blev nogenlunde enige om at vores veje skulle skilles. Han kunne ikke se hvordan han nogensinde skulle kunne komme over det afslag jeg havde givet ham. Og jeg vil ikke presses til at blive gift…for hans skyld. Så vi sluttede tirsdag aften.

Beslutningen var nok lidt mere min end hans dog – det stod nok 60:40 til mig. Han prøvede ihærdigt at overtale mig til at sige det han ønskede. Og jo mere han pressede på desto mere  overbevist blev jeg om, at jeg var sikker i min beslutning.

Vi aftalte at han skulle hente sine ting onsdag når ungerne alligevel skulle hjem til Morten. I den tid han var hos mig lavede han ikke andet end at prøve at overtale mig til at sige det han ønskede. Han havde dog ændret sætningen lidt til nu at være ‘hvis jeg nogensinde skulle giftes, så skulle det være med ham’. Jeg kunne stadig ikke – selvom dén sætning rent faktisk fritager mig fuldstændig fra at love at jeg ville giftes. Jeg kan bare ikke mere af alt hans drama og forventninger. Og en af grundene især var også fordi han i minuttet efter vi havde lagt på dagen før, hvor vi blev enige om at afslutte forholdet, der havde han slået bruddet op på facebook! Han havde lige nået at blokere mig og Louise, og intensionen var åbenbart at nå at slette alle mine venner og familie først…det ‘nåede’ han bare ikke helt. Han havde postet ‘Så blev man sgu single. Virkeligheden er ikke altid hvad den udgiver sig for. Op på hesten igen.’

Min far havde set det! Igen igen(!) fratog han mig alle rettigheder for selv at bestemme hvornår mennesker i MIT liv skulle informeres om ting – private ting. Lige som da han inden for 20 min havde postet at han havde friet til mig. Mine nærmeste fik det at vide via fucking facebook! Arhmen Altså det er uacceptabelt i mit univers!

Han beklagede selvfølgelig dagen efter, og indrømmede at det nok var lidt forhastet – han var bare SÅ såret. Tror dog kun han beklagede det, fordi jeg fortalte ham, at jeg aldrig kunne se nogle mennesker i øjnene igen, hvis jeg gik tilbage til ham. Facebook er selvfølgelig ikke hovedårsagen til jeg ikke kan forholdet længere. Jeg har undervurderet hvor hårdt det rent faktisk er at prøve at leve op til en andens forventninger hele tiden. Jeg er begyndt at udvise små tegn på stress. Fx så svigter min hukommelse mig. Især når jeg skal genfortælle, hvad A har sagt, til Louise eller Nathalie. Jeg kan starte på en sætning og være helt ophidset over det jeg skal til at fortælle, og pludselig går klappen ned. Og så er jeg helt blank. Og det tager mig LANG tid at genfinde det jeg ville sige.

Nu er det ikke fordi det kun er A der er knust, det er også hårdt for mig, at vi er gået fra hinanden. Jeg har stadig følelser for ham. Men det er bare ikke nok længere. Som Nathalie siger; at leve er ikke nok. Og det var det jeg gjorde – jeg levede og det fungerede i det store hele – og ja vi havde da også en masse rigtig gode ting og stunder sammen. Men jeg har aldrig omtalt vores forhold eller ham, som kvinden vi mødte i Herning efter Madonna koncerten, gjorde om sin mand.

I dag er det så søndag. A har hver eneste dag siden i tirsdags, forsøgt at overtale mig til at jeg skal give det en chance til. Han har åbenbart fundet frem til, at vi ER to forskellige mennesker, og at han ikke kan projicere sine forventninger over på mig, da jeg er anderledes end ham. Godt set Sherlock!

Han er villig til at gå til psykolog, for at lære hvordan han accepterer at jeg har andre behov end ham. Han syntes lige pludselig ikke ægteskab er så vigtigt, kontra at miste mig. Han vil stoppe med at have forventninger til mig… (som om). Der er praktisk talt ikke det han ikke vil gøre for mig, og for at gøre mig glad. Han vil tilmed ikke være venner med mig på facebook…ikke til at starte med i hvert fald, og heller ikke tagge os ind sammen hele tiden. (Wuhu!) Det sidste er jo en ret stor bedrift i hans verden.

Jeg bliver helt træt når han kører monologerne af, om alt det han vil gøre og ændre på. Min mave har talt. Jeg er ikke mere at give.

Og jeg tror endelig jeg er trængt igennem til ham imorges. Eller det håber jeg inderligt jeg er, for det er dælme hårdt at skulle blive ved med at afvise ham, når han trygler og be’r om at vi skal starte på en frisk.

100:0 til mig. I’m the bad guy now.

Blognavn

Overvejer at skifte navn! Altså ikke sådan i virkeligheden – men herinde. Bloggens navn.

Da jeg startede bloggen var jeg single efter at have været i et forhold i 9 år! Jeg var BIG TIME single. Så single så jeg fik ondt i fingrene af at skrive sms’er på alle tider af døgnet med de omkring 13-15 mænd jeg kontinuerligt holdt kørende i den tro at jeg selvfølgelig var interesseret i de på længere sigt. Nogle af dem var nu også lidt blåøjede og tro at jeg ville gå direkte fra eet langt forhold direkte ind i et nyt. Nogle af dem ønskede selvfølgelig bare at udfylde rebound behovet.

Jeg tror faktisk jeg selv ville egne mig ret godt som en af de der mænd, der nedlægger alverdens kvinder med smiger og løfter og hvad de ellers kan finde på af mundlort – for bare at fordufte så snart de har fået sex. Da jeg var single, var jeg altid den der underholdt veninderne med den ene sindssyge historie efter den anden, om alle de der mænd og hvad de dog ikke kunne finde på at skrive og sige til mig – for ikke at snakke om mængden af pikbilleder jeg lå inde med. De er godt nok lemfældige (haha) med mms’erne de der singlemænd…! Nå ja…for ikke at nævne de gifte mænd…

Men jeg var jo egentlig ikke interesserede i alle de der mænd. Jeg elskede bare opmærksomheden! Eller jo, jeg knaldede faktisk med nogle af dem. Man har vel behov. Men et forhold ønskede jeg ikke.
Det var heller ikke meningen at der skulle være kommet et forhold ud af det med A – aftalen var at vi bare skulle knalde – no strings or emotions attached!  Vi skulle bare nyde at vi virkelig kunne finde ud af det der sex med hinanden.
Så hvad fanden skete der!?! Abrakadabra, så gik der halvandet år, og jeg har både fast forhold og sommerhus!

Jeg savner indimellem virkelig meget at være single! Sådan fuldstændig ekstremt meget! For ikke at snakke om min singlevægt… Hvorfor er det næsten uundgåeligt at man tager på så snart man får en kæreste? Ja jeg spørger bare!

Jeg savner opmærksomheden! Savner sommerfuglene og spændingen når man begynder at skrive med en ny. Det første kys. Første gang hans hænder undersøger min krop. For ikk at tale om hans tunge… Suk! Savner dog IKKE de mænd der tror at sex handler om at imitere Duracell kaninen! Man kan faktisk virkelig godt undre sig over at de stadig findes på den anden side af 30! Lærer de ikke noget undervejs når de knalder sig op gennem 20’erne? Eller er vi kvinder bare for dårlige til at fortælle hvad vi vil have? Og samtidig lære dem hvordan de skal ‘læse’ en kvindes signaler på hvornår noget er godt og noget er knap så godt? Måske er der flere mænd end jeg troede som, ligesom min eks Morten, nærmest nulstillede hver gang vi havde sex. Jeg kunne den ene gang have fortalt ham direkte at noget han gjorde var ubehageligt, eller at noget var godt. Men næste gang gjorde han præcis det samme. Måske er jeg bare uheldig med mænd…

Nå, men alt dette singlesavn kolliderer samtidig med at jeg faktisk også har det ganske godt med at være sammen med A. Han kender mig – han kender mig faktisk bedre end nogen anden mand nogensinde har gjort sådan rent seksuelt. For han har taget sig tid til at være alt andet end en Duracell kanin og ledt efter præcis alt det der får mig til at gå i ekstase. Det er fucking fantastisk sex med A! Savner dog også hans singlevægt – som i sådan helt overdrevet meget – langt mere end jeg savner min egen singlevægt. Hader parmave!

Men tilbage til det med navnet…lige nu er det jo lidt misvisende…

Kunne måske hedde:                                                                                                                                              Satogkedeligmedsommerhus.                                                                          ParmavernesParadis.                                                                                                                          ByebyeSinglefun                                                                 

Der sker altså bare nogle anderledes fede ting i ens liv når man er single, på en anden måde end når man kommer i er forhold.

Det er ikke fordi jeg ikke også nyder at være i forhold – der sker også sjove og fede ting…det er bare alt sammen på sådan en lidt mere familieagtig måde det hele.

Jeg må vel nøjes med at leve lidt igennnem Nathalie, som endelig er blomstret op i fuldt flor efter sin skilsmisse og nu endelig giver den masser af gas i byen og ikke mindst med mændene ! Jeg elsker at høre alle hendes historier om de forskellige mænd! Og ikke mindst sidde og savle sammen med hende over de lækre mænd der er interesseret i hende.

Nå, haven kalder…der er vel nogle blomster der skal plejes og græsset skal slås… Åh man er så voksen det næsten gør ondt!

Beretninger fra nattevagt#8: dårlige Tinderdates og Cruella intro

Lige hjemvendt fra nv.

Har arbejdsmæssigt haft en forholdsvis rolig nat – min patient var så udtrættet så han heldigvis ikke havde kræfter til at spytte efter mig, som han gjorde den foregående nat, og han havde ‘desværre’ heller ikke kræfter til at give mig fuckfinger hver gang jeg kiggede i hans retning.

Ved godt det er lidt forkert, som sygeplejerske, at man nogle gange synes det er ok at patienterne er lidt passiviseret, men for pokker vi er jo også bare mennesker – og det er vel de færreste der synes det er motiverende at gå på arbejde og blive spyttet på?

Men bortset fra patienterne, så var det en rigtig hyggelig og sjov nv os kollegaer imellem. I det ene rum blev der spillet højt musik OG sunget med på sangene – argh! pas på x-faktor, der er skjulte talenter i det offentlige..or nooot 😉

Snakken gik lystigt om Tinder dates gone wrong.

En havde en veninde, som var endt hjemme hos en fyr i slutningen af en ellers virkelig vellykket første date, han havde så spurgt om han måtte binde hende til sengen, og af uvisse, og meget ukloge, årsager, havde vedkommende indvilget i det. Manden var så forsvundet ud af rummet og kommet tilbage lidt efter med en pose fyldt med appelsiner, som han så var begyndt at tyre på hende, mens hun lå der nøgen i hans seng! Da han var løbet tør for appelsiner, var hun så blevet løsladt igen. Ret mærkelig fetish, men for helvede hvor jeg grinte af den historie! 😀

En anden havde prøvet at date en mand, som havde spurgt ind til hendes vaske muligheder der hvor hun boede, og hun havde fortalt at hun havde en ganske fin vaskekælder i hendes ejendom, hvorefter manden havde medbragt to IKEA poser fyldt med vasketøj på deres anden date! De får vasket alt hans tøj (vildt nok!) og hun tænker: okay, det kan vel ikke blive meget værre resten af aftenen. De spiser så en hyggelig middag sammen og efter maden spørger han så om hun har en vaskebalje, for han kunne godt lige trænge til et fodbad!

Arhmen altså – hva fanden sker der for folk??!

Tror ikke der blev en tredje date 😉

En tredje kollega havde været ude med en gut på første date, som pludselig out of nowhere havde strukket sine arme op i vejret og gabt, som om han var træt, for derefter direkte at lægge hele sin overkrop og hoved ned i min kollegas skød… natnat….     ØHH?!

Nå jeg hører sådan nogle historier, så savner jeg virkelig ikke dating livet!

Men top underholdning alligevel 😀

Ved vagtskifte til morgen mødte en af mine mindre værdsatte kollegaer ind. Jeg synes seriøst hun er noget af det mest modbydelige og forstår slet ikke sådan et kvindemenneske er blevet sygeplejerske – empati er bestemt ikke et fortrin hun har. Til gengæld bevæger hun sig rundt som om hun er Guds gave til den jord hun betræder, samtidig med at hun strutter med sine bryster, er firkantet som en kasse og har en mund som en brøndbyfan. Hun får jævnligt de studerende til at låse sig inde på toilettet og græde. Hun er typen der ikke lærer fra sig, men som bare gerne vil have andre har lidt frygt for hende. Nå ja, og så er hun vel 1.60 m høj og farvet lyst hår med spor af lidt mørkere hår i bunden.

Lad os bare kalde hende Cruella!

imagesPJ2XHUW6

Dengang jeg startede i afdelingen, ragede Cruella og jeg uklar ang. en patient. Jeg lavede en fejl, ikke en kæmpe fejl, men det forhindrede hende ikke i at svine mig til for det alligevel og da hun så lavede en fejl lige umiddelbart bagefter, og jeg kom til med et smil at kommentere på det, så har vi bestemt ikke været hinandens yndlings kollegaer siden. Nu 2 år efter er vi kommet så langt, så vi hilser på hinanden når vi møder på job til samme vagter, ellers er kommunikationen holdt på et minimum.

Så til morgen, skal to af mine kollegaer gå kl 7, jeg skal først gå kl 7:45, og gudhjælpemig om ikke vores ansvarshavende ude på gangen, siger til Cruella, at hun skal ind og sidde i samme rum som mig i en halv time, indtil hun skal over og passe sin egen patient en halv time efter. Ansvarshavende tilføjer så med en kæk bemærkning: ‘så kan du også lige samtidig underholde Malou, hun er så ensom derinde, og trænger til du går ind og snakker med hende’    (no no no no no no no no no!)

Cruella svarer så: ‘jamen det er da det jeg skal, det er der da overhovedet ingen problemer i, hende snakker jeg da gerne lidt med’

Jeg sidder bare og krummer tæer og tænker ‘fuck en falsk kælling’

Men hun kommer ind, og vi får da også lige talt lidt om noget mad, og lidt sommerferieplaner – lige indtil en af hendes patienter får hosteanfald og dermed smerter, og hun så er nødt til at gå ind på stuen.

Saved by the bell – eller…hostende patienter. Gætter på vi begge var lettede lige der 😉

I går ved morgenvagtskifte, var der en anden kollega der sad og fik rapport af Cruella, samtidig med jeg gik forbi – min søde kollega siger til mig: ‘aj hvor ser du godt ud Malou! du har da ikke været i nv vel?’ Jeg svarer meget forundret: ‘jo det har jeg da, forstår slet ikke lige hvordan det kan lade sig gøre at se godt ud på nuværende tidspunkt (07:00) – men tak’ 😀 Jeg er meget glad for den fine observation! Hvorefter Cruella bryder ind og siger: ‘ja det er sørme fint, må jeg godt lige få lov at fortælle færdig, så jeg kan komme hjem, så kan I to snakke videre bagefter!’

BUM så var den ligesom lukket!

Tilbage til i dag – jeg går fra afdelingen og ned i kælderen for at klæde om, går direkte ud på toilettet inden jeg skal have mit eget tøj på. Og mens jeg sidder der og tisser kan jeg så sidde og nyde udsigten til en ‘ladypose’ der hænger åben i sin holder med ikke bare ET åbent menstruationsbind nede i! Næh nej der var adskillige åbne menstruationsbind dernede! Og de ligger alle med øh indholdet op ad!

Altså hvad sker der for de kvinder der ikke pakker deres menstruationsbind ordentlig sammen?? og tilmed lader posen stå åben?!

Var pludselig ikke så træt, havde nærmere travlt med at komme ud fra toilettet og hjem.

Nåede dog lige at smide noget toiletpapir ned oveni posen for at blokere lidt for udsynet – syntes trods alt ikke der var andre der behøvede samme kvalmefremkaldende toiletbesøg som mig – føj siger jeg bare!

Kompromisser eller frihed?

SÅ fik jeg sørme oprettet min egen hjemmeside! Er faktisk ret stolt af mig selv – men bær lige over med mig, jeg har ikke helt styr på opsætningen af siden endnu 😉

Er i mit sommerhus i denne uge – ingen børn og fri fra arbejde…har dog ikke fri fra A…

Vi kæmper lige nu for at se om vi kan redde forholdet, jeg har mine tvivl – for han har virkelig udvist nogle bizarre holdninger og pga det er vi grundlæggende så ekstremt langt fra hinanden mht hvordan vi hver især synes et forhold bør være.

Han mener det hele handler om kompromisser og alle ens handlinger skal gøres ud fra et fælles perspektiv. Jeg mener derimod at man skal gøre de ting der gør en glad, også selvom det ikke nødvendigvis involverer ens kæreste. Vi kan overhovedet ikke forstå hinandens tilgangsvinkler, for filan hvor har vi skændes så det brager.

Hans første kommentar på 14 dages ferie uden ham var: ‘det kommer aldrig til at ske’. Den næste kommentar var: ‘ok, vi kan sige at om 5 år, når vi har udlevet ALLE vores drømme, så må du rejse med Louise. Så har han været ude i at jeg måtte rejse lige så tosset jeg ville, bare jeg selv skaffede pengene, for han ville ikke sponsorere. Så skulle vi have separat økonomi, dog ville han kun udligne hvad jeg mister i tilskud ved at hans adresse flyttes over til min, hvilket dermed betød at han ikke ville betale halvdelen af huslejen – ‘for jeg skulle jo ikke få en økonomisk gevinst ved at han flyttede ind til mig’.

Vi har fået en tid til parterapi den 12/3…indtil videre er jeg gået med på hans seneste kompromis hvor han foreslog at jeg gerne må rejse 14 dage med Louise i 2017, så vil han gøre det samme med en kammerat. Jeg må stadig gerne holde fast i Louises og min tur til Spanien i april hvert år og Skanderborg Festivalen + div venindeting. Og på den aftale vil han så gerne have fælles økonomi.

Jeg har det jo som om løkken er ved at strammes om min hals fordi han sætter nogle retningslinier op som han har defineret… Jeg begynder virkelig at savne min singletilværelse – hvor ingen andre end migselv bestemte hvad der skulle ske i mit liv, med undtagelse af hvad der selvfølgelig kunne lade sig gøre ift børnene. Men stadig langt mere frit liv end nu…

 

%d bloggers like this: