Tag: Single

Sådan der! Snerpen er på retræte

Jeg tror jeg er ved at blive rask igen. Snerpen er så småt ved at fortrække, om det er godt eller skidt det må tiden jo vise. Jeg synes selv jeg prøver at få Chefen lidt på afstand, og har det egentlig okay – alt taget i betragtning. Jeg har besluttet mig for, at jeg nok egentlig ikke er klar til en kæreste eller noget med dybe følelser…når nu jeg ikke kan få Chefen.

Så hold nu fast, for NU går det stærkt! (haha)

Det startede med en politimand på Happn i sidste uge. Høj og bredskuldret migreret jyde og meget meget mand. Vi skrev lidt frem og tilbage over nogle dage og snakken røg da også over på sex. Normalt når jeg sextexter med en mand, så render jeg og ordner vasketøj og opvask imens. Jeg gør det nok mest fordi de fleste mænd tænder helt vildt på det og har en forestilling om, at kvinder smider alt hvad de har i hænderne og straks ligger sig ned og onanerer når manden begynder at beskrive hvad han vil gøre ved hende, eller omvendt. Jeg har ikke noget imod, at mænd bibeholder den fantasi. Men Politimanden kunne noget med ord, og så ramte hans lyster præcis mine. Aldrig er jeg blevet forført så meget af ord før. Han kunne faktisk få mig til at smide hvad jeg havde i hænderne.

Vi mødtes til en gåtur omkring en sø i hans nærområde. Jeg nåede kun lige at komme ud af min bil, så havde han armene omkring mig og gav mig en kæmpe krammer…og en stor fast hånd på min røv. Manden er røvmand. På de første 30 meter af gå turen, fik jeg nok 15 krammere inkl grundig undersøgelse af min røv. Han kunne slet ikke lade være. Fantastisk følelse at mærke en der virkelig gerne vil en. (kontra Chefen, der var virkelig tilbageholdene sidst vi sås) Vi går og sludrer ubesværet om alt fra nyheder, børn og hans umulige arbejdstider og jeg får indsigt i helt utroligt mange ting fra hans hverdag som politimand. Jeg troede vi sygeplejersker havde det stramt, men det er ingenting ift hvad politiet døjer med af besparelser.

Nå, vi havner på en bænk med idyllisk udsigt over en park og en gennemløbende å. Vi er ikke alene, der er både folk på tæpper rundt omkring og mennesker der går og leder efter svampe. Jeg bliver konstant imponeret over Politimandens skarpe øje for, hvilken slags mennesker der befinder sig rundt om os. Det må klassificeres som en arbejdsskade.

Han sætter sig overskrevs på bænken, hvilket jeg ikke gør, da jeg har en kort nederdel på og tænker at det måske er liiige friskt nok. Han trækker mig helt ind til sig og vi kysser. Han har blødt fuldskæg. Tror aldrig jeg har kysset en med fuldskæg før – det klæder ham virkelig godt! Hans hænder bevæger sig hurtigt op af mine ben og inderlår, jeg stopper ham hver gang han gør det. Han siger, at jeg godt kan stole på han ikke går videre end det – må fortælle ham, at det er lige så meget mig selv jeg ikke helt stoler på. Vi kysser rigtig meget, han kysser virkelig godt. På et tidspunkt er jeg nødt til at rejse mig for at trække min nederdel ordentlig ned, fordi han hele tiden lige får skubbet den lidt op. Han har en stor våd plet på bukserne… og den er ikke fra mig! Han er så tændt! Jeg griner af ham og han siger at han ikke er den eneste der er våd. Jeg påstår at jeg overhovedet ikke er våd, men en hurtig hånd op under nederdelen beviser det modsatte – shit det er længe siden en mand har påvirket mig så meget, så jeg er våd igennem mine trusser. Selv med Chefen er det virkelig længe siden, han har fået gjort mig så våd. Vi beslutter det er bedst at vi bevæger os lidt igen, da vi begge snart fuldstændig har glemt at vi ikke er alene. Vi kommer til en bro, hvor han presser mig op af rækværket med ryggen mod ham, han låser mine hænder med sine egne og holder mig fast et stykke tid, mens han fortæller hvad han godt kunne tænke sig at gøre ved mig, sådan som vi står der. Der løber en mand forbi os – Politimanden er upåvirket. Bagefter finder vi en ny bænk med udsigt ud over søen, og med en ældre dame der står 15 meter fra os på en badebro og fisker. Der kommer jævnligt kajakroere forbi. Jeg har efterhånden godt fanget, at Politimanden tænder på offentligheden. Og der går faktisk heller ikke længe før jeg alligevel ikke kan modstå hans lækre hænder og han får adgang til at lade sine fingrer lege diskret med mig, der midt på bænken, alt imens han kysser mig og snakker frækt i mit øre.

Da vi kommer tilbage til bilerne, har vi svært ved at give slip på hinanden. Han maser mig op af min bil, og jeg har kæmpe lyst til at smække begge ben rundt om livet på ham. Shit hvor er han en lækker mand! Jeg siger til ham, at han skal gå over i sin egen bil, ellers kommer vi ikke til at kunne sige farvel.

Vi aftaler at ses næste dag hos mig…

Snerpe på Smukfest

Jeg var jo til Smukfest i Skanderborg. Med intentionen om at finde min indre slut frem igen. Jeg var SÅ klar. Bare kom an mænd. Jeg ville bare kysse med nogle lækre mænd og gerne kvantitet fremfor kvalitet…altså, max gas I ved… ingen hæmninger.

Men hvad der så skete derovre kom fuldstændig bag på mig. Jeg kunne ikke! Hvad fuck skete der for det?! For det var jo ikke fordi tilbuddene ikke var det. Men snerpen her havde pludselig fremfundet en højst usædvanlig (for mig vel at mærke) undvige manøvre frem hver gang nogen prøvede at kysse mig. Og dem der bagte ihærdigt endte med at spørge direkte om de spildte deres tid… øhm jaaa jeg er ikke rigtig til noget, fik jeg sagt et par gange. Natalie og jeg kom ind på en bar en aften og jeg kunne mærke mindst 10 mænds blikke følge os rundt i mængden og min største skræk var pludselig at nogle af dem, skulle komme på den sindssyge ide, at komme over for at tale med os. Kunne vi ikke bare få lov at være os selv og danse og drikke?

Jeg tog mig selv i flere gange at sige til henholdsvis Louise og Natalie, at jeg ville have det skulle betyde noget, hvis jeg kyssede med en mand derovre… altså come on for crying out loud, det var en fucking festival! Må ændre bloggens navn til SnerpeHviskeren, hvis den tendens fortsætter.

Jeg knuselsker jeres kommentarer!

Nu er jeg lige lidt, for mig, utraditionel og laver et indlæg ud fra de kommentarer der er kommet til mit sidste indlæg.

For det første. Selvom det ikke lige virker sådan (undskyld), fordi jeg har været enormt længe om at svare på jeres søde kommentarer, så har jeg læst dem mange gange og I har fået mig til at tænke rigtig meget over alt det rod med Chefen, på den gode måde. Afklarede måde… bilder jeg mig selv ind.

N har kommenteret; Kan ikke lade være med at tænke på om der er stor forskel på de sociale kredse I færdes; om han har svært ved at se dig som en del af sin vennegruppe/familie og vice versa? Åhhh det ville faktisk være mega fedt hvis det forholdt sig sådan, og helst gerne begge veje, fordi så ville det være så meget nemmere ikke at kunne forestille sig sammen med ham. Men nej, han har hel normal vennekreds og familie, ligesom jeg selv har. Vi har præcis samme værdier ift hvilken slags mennesker vi lukker ind i vores liv. Jeg ved med sikkerhed at jeg ville passe perfekt ind i hans verden af venner og familie. Og han ville passe perfekt ind i min. Han er bare pisse irriterende!

Emma skriver; Der må være ét eller andet, der stopper ham, og jeg nægter simpelthen at tro på, at det er så skidemystisk, som han gør det til.
Og jeg må indrømme… At jeg tror ikke, at et venskab vil gavne jer. Ikke sådan rigtigt. Han bliver meget vel til den nye “the one that got away”. Den store tosse. Jeg er SÅ enig! Han er en kæmpe tosse! Jeg mistænker ham for at have issues, han ikke selv kan finde ud af at sætte ord på, eller som han ikke helt er klar over han har. Jeg har ikke planer om at udrede ham, det må han selv ligge og rode med, jeg synes jeg har haft min del af mænd med issues… Jeg håber lidt at han ender med følelsen, at det er mig der bliver hans ‘The one that got away’. Lige pt føler jeg mig ret afklaret ift ham og et venskab, men hvis jeg får noget i klemme, må jeg trække mig fra det og ham. Vi snakker og skriver stadig hver dag, og jeg ligger ikke skjul på, at jeg er på Tinder igen. Jeg opdagede en af hans nære venner på Tinder forleden og skrev til ham, at han godt kunne hilse sin ven og sige, at han lå i toppen af udvalget på Tinder. Det resulterede i totalt radiosilence hele dagen, lige indtil Chefen fik fri, så kom opkaldet, hvor han siger; Nu må du gerne sige til mig, at jeg opfører mig som en 15 årig, men du knalder simpelthen ikke med min ven. Ikke at jeg havde overvejet det inden…det er jo hans ven (okay en lille flygtig tanke…han var altså en steg), men selvfølgelig nej. Det handlede så for Chefen både om egne følelser ift mig, men også fordi han ikke mente, på trods af, at det var hans ven, at han ville være god nok til mig – jeg skulle have bedre. (Ja men du vil jo ikke have mig vel…spasser…) (Aj jeg er faktisk ikke sur på Chefen… selvom jeg lige kom med et lille opstød…han er svær at være sur på)

Amanda skriver: ...Apropos issues, kunne en anden mulighed også være, at han er en klassisk ‘mand med issues’, der er fyldt med flotte ord og kærlig opførsel, men kun lige indtil der skal ske mere, hvorfra han er sygt bange for enten at binde sig og potentielt gå glip af noget, eller bange for at binde sig og senere blive såret… Hmmm.. har mødt begge typer mænd med issues på min vej, og det er altså en udfordring. Har også set dem komme og tigge om at prøve et rigtigt forhold af, hvis man afbryder kontakten til dem, fordi de ikke kan tage sig sammen..  Jeg tror du har helt ret. Manden kæmper med noget. Jeg har prikket lidt til ham ift hans egen sårbarhed…han er ikke meget for at indrømme at der ligger noget der, men hans tidligere kæreste, som han stoppede med for 2 år siden, sårede ham en del ved at finde sammen med en af hans venner nærmest lige bagefter. Og jeg kan heller ikke udelukke, at han har et behov for at undersøge markedet for mulige kvinder…jeg ville jo være naiv, hvis jeg tænkte at det, at jeg har mødt ham via en sexklub, ikke spiller nogen rolle i hvem han er som person.

Seneste nyt på Chef fronten er, at jeg så småt er begyndt at date andre og Chefen ved en brøkdel af det…han siger han gerne vil vide om det, men jeg har lidt svært ved at dele det med ham…det virker altså lidt mærkeligt at fortælle ham om det.

Idag dog, skrev jeg til ham, fordi jeg lige var lidt frustreret over mænd på Tinder og Happn, at hvis vi stadig var alene, hver for sig, når vi var 50, om vi så ikke skulle flytte sammen og grine hver dag? Chefen ringede op og spurgte hvorfor vi skulle vente helt til vi var 50, om ikke vi kunne sige 45. Hans 45, ikke mine, da han er ældst. Og så skulle vi også giftes og have lækker sex resten af livet. Deal ! svarede jeg.

Bagefter skrev han til mig at der var 1692 dage til han blev 45. At jeg skulle love at blive overrasket når han friede og at jeg garanterede at ville svare ja til ham…

Nogle gange følge jeg lidt det er lidt ligesom filmen ‘my best friends wedding’ hele denne her historie med Chefen…

Friendzone

Chefen og jeg har ENDELIG fået talt om hvad vi er og hvad vi ikke er. Det har været en lang proces. (halvandet år, for at være helt præcis)

Det startede med vi skrev om noget med sex, og så tænkte jeg, at nu må vi sgu få hul på bylden, jeg tager jo lissom til Smukfest lige om lidt. Så jeg spurgte ham, om han havde behov for vi lige fik defineret hvad vi er.

Han svarede at han stadig tænkte frem og tilbage. Jeg skrev jeg havde været på kaffedate dagen før, og det eneste jeg kunne tænke på, var hvor ekstremt kedelig denne her mand var, og hvor nemt Chefen og jeg har det sammen på alle planer.

Han bliver noget chokeret over jeg har været på date, og går endnu mere i tænkeboks. Han fortæller om alle de mennesker han snakker med om han og jeg. At han føler sig meget rodet når det kommer til mig. At han elsker at snakke, skrive og være sammen med mig. At jeg bringer ham så mange smil og good feeling, og at han kan sparre med mig om alt der er svært. At han synes vi kører meget i friendzone. At han ikke synes han har ret til at sige at jeg ikke må hygge mig på Skanderborg. Men at han havde fået ondt i maven over jeg havde været på date. At jeg er på lige fod med de andre få mennesker han har i sin indercirkel.

Han skriver at han er meget bevidst om, at han elsker mig.

Jeg spørger ham, hvad han fortæller de mennesker han taler med, om mig. Jeg havde regnet med hans svar ville være noget i stil med; Ja altså jeg synes du er sød og dejlig, men jeg ser dig slet ikke som andet end en ven. Istedet sendte han dette.

Ja jeg forstår sgu da heller ikke hvorfor du ikke klikker over, når du beskriver mig sådan der!

Blev pænt træt af ham! Og en lille smule ked af det… Han siger at det er inde i ham den er gal, ja no shit Sherlock, det er jeg så godt klar over det er, for jeg tænker da bestemt, at ethvert velfungerende menneske, som havde det sådan med et andet menneske, ville ikke kunne lade være med at give sig fuldt ud.

Nå, men fordøjer lige hans besked og svarer ham så. Fortæller at jeg har det på samme måde med ham, at han er unik for mig, at jeg har lyst til at ruske ham hårdt, så han måske kunne se hvad det egentlig er han har lige foran sig. Men at jeg stadig mener, at jeg ikke vil undvære ham i mit liv. Så skal vi kun være venner, så er det det vi er, og så må vi finde ud af hen ad vejen, hvordan vi hver især tackler når den anden møder en ny. For det er vi begge meget bevidste om, ikke vil blive det nemmeste i verden…

Må jeg godt have lov at være en lille smule frustreret???

Houdini

Må man gerne ind imellem få lyst til bare at råbe fuck jer allesammen! Altså ikke jer! Men alle de lorte mænd der ikke har nosser nok til overhovedet at høre under kategorien MÆND!

I forrige indlæg fik jeg lige nævnt lidt om et spøgelse fra fortiden, der var dukket op. Han har haft virkelig mange navne undervejs i vores 17 år lange on/off flirt – hans seneste og mest vedholdende navn er nu Houdini. Det er en enormt lang historie med ham. Og jeg pynter faktisk ikke på det, når jeg skriver 17 år… Det hele startede da jeg var 21 og havde overtaget 2/3 dele af min fars værtshus. Houdini var sælger fra Carlsberg. Ret hurtigt blev vi mere og mere glade for hinanden, og han kom ret ofte og besøgte mig i baren, mere end hvad der var normalt for en sælger. Som han selv siger, så sagde min far altid hvor jeg var, før han sagde Hej til ham, når han kom. Vi var ret vilde med hinanden og det var tydeligt for alle omkring os. Alle der kendte os begge, gik bare og ventede på vi officielt fandt sammen. Alligevel fik vi aldrig rigtig fundet ud af det sammen…altså vi kyssede ind imellem og jeg har også sovet hos ham, men mærkeligt nok knaldede vi aldrig. Rygtet gik pludselig på at han havde været hos sin chef og spørge om tilladelse til at date en kunde (mig) fordi han var blevet forelsket… Chefen havde sagt, at det måtte han selvfølgelig gerne, men så mistede han sit job… Han valgte jobbet, og vores flirt tog drastisk af i fart.

I de efterfølgende år var han altid med til vores fester og vi flirtede altid helt vildt. Til den ene fest, valgte han dog at gå hjem med en af mine ansatte… jeg græd absurd meget da jeg kom hjem den aften.

Så mødte jeg selvfølgelig Morten og vi fik børn og tiden gik. Morten og jeg gik fra hinanden i 2012 og i 2013 var jeg til min første Smukfest… Houdini var også med det år.

Om lørdagen fandt vi hinanden og var sammen hele den aften. Vi endte med at kysse på toppen af bakken ved Bøgescenen. Jeg husker det som det vildeste mest intense kys, jeg nogensinde har oplevet. Sådan et af de der kys, hvor man udelukker hele resten af verden og kun mærker alt ved hinanden. Vi sov sammen i telt den nat. Kyssede og pillede ved hinanden hele natten. Aftalte at vi skulle snakkes ved mandag om at ses igen. Mandag skriver vi sammen et par gange, og pludselig er der tavst fra hans side. Jeg er ret forundret og skriver flere gange til ham for at høre om han er okay…intet svar. Jeg opgiver. Ret trist over han endnu engang ikke tør tage chancen.

Sidste år i oktober får vi pludselig kontakt igen via fb. Vi skriver meget sammen, han fortæller om den fest han har i sin mave hver gang han tænker på mig og hvor meget han tænker på vores flirt der tilbage for 17 år siden. Vi aftaler at skulle mødes til kaffe. Jeg er ret spændt da vi når til den dag vi har aftalt. Op af formiddagen modtager jeg en besked fra ham om, at han er syg. Jeg svarer ham… intet svar! Kraftstejleme om ikke han laver en Houdini på mig igen – helt tavst fra hans side af. Mine beskeder til ham på messenger åbner han ikke engang.

Så for omkring en uges tid siden, så dukker han op på Tinder. Forinden er han begyndt at like og kommentere på mine opslag på IG…meget mærkeligt. På tinder swiper jeg ham til venstre (nej tak) men han bliver ved med at dukke op igen, og igen og igen – hvad fuck sker der for det?! Nå, men til sidst så kører jeg ham til højre… MATCH! WTF tænkte jeg straks. Der går ikke længe så skriver han til mig derinde. Vi skriver lidt kort frem og tilbage derinde – jeg skriver at han skylder mig en forklaring på hans Houdini tendens, og den siger han han også gerne vil give mig, bare ikke på skrift. Han nævner igen festen han har i sin mave pga mig.

Næste dag skriver han på sms. Og næste dag igen. Men der har jeg fået nok af hans forsøg på at charme mig igen. Jeg skriver til ham, at al hans charme preller af på mig, indtil han fysisk dukker op og taler med mig. Han vil gerne forklare skriver han. I tirsdags går han all in på at fortælle om at han godt ved hvor godt vi ville kunne få det sammen, han sender hjerter og smileys med hjertekys –  jeg kommenterer ikke på det, men holder mig til at svare på de andre ting, han skriver. Men jeg kan godt mærke han kommer under huden på mig igen. Til sidste skriver jeg til ham, at jeg skal til noget familie halløj i nærheden af ham onsdag (igår) og om han giver en kop kaffe når jeg kører retur. Han skriver ja.

Vi kommer til onsdag og vi skriver lidt sammen, han skriver han laver tag hos sin far og først er hjemme ved 21 tiden – fint vi ses der. Kl 19:30 skriver han at taget driller og at han og hans bror er nødt til at blive der og sove og arbejde videre på det imorgen. Jeg skriver jeg gerne vil have billedbeviser. Og så vendte Houdini stærkt tilbage med tavshed…igen…


Jeg blir så træt! Jeg ved jo godt jeg er mere værd end hans lort. Så hvorfor har den mand så meget magt over mig…hvorfor lader man overhovedet nogle mennesker have så meget magt over en? Er der nogle af jer, der også har Houdini’er i jeres liv? Hvad fuck er deres game?

Det eneste positive ved hans tilbagevenden, var at jeg fik Chefen lidt på afstand… endnu en mand der ikke kan nosse sig sammen til at finde ud af hvad han vil. Hvad er odds’ne for jeg render ind i to på een gang…

Så i dag søler jeg lidt i manglende tillid til mænd og til at der nogensinde dukker en op igen, hvor det hele er nemt, uden de store problemer og ikke mindst gengældt. Hvor puslespillet ikke føles så svært…

Hvad jeg har lært i Juli måned

  • At 4th of july også betyder uafhængighedsdag for mig! Wuhuu speciale blev afleveret!
  • At det at Chefen og jeg fik klarlagt at vores ‘forhold’ er et venskab – selvfølgelig medførte akut trang til at forsegle det med sex… igen og igen…
  • At jeg virkelig har nydt nogle længere perioder uden børnene… jeg ved godt man ikke må sige sådan noget højt, men fuck hvor har det været skønt…og stille
  • At jeg kyssede med en fyr i byen, før Chefen og jeg havde sex, som kyssede bedre end Chefen… men som selvfølgelig var gift!
  • At en mandlig kollega pludselig også begyndte at flirte…okay jeg kom til at flirte tilbage.. han er fandeme også gift! Gifte mænd-stop jer selv!! Mig … stop med at tiltrække gifte mænd!
  • At min nu 12 årige datter Ida, har en sørgelig teenage tendens til at kunne bringe mit pis i kog på et nanosekund – hvad fuck sker der i hovedet på en præteenager?! Hun ved det tydeligvis ikke selv når adspurgt… indtil videre siger hun stadig undskyld… jeg er spændt på hvor længe det varer endnu
  • At jeg egentlig ikke gider holde sommerferie – vil bare helst ligge og stene Netflix…nærmere betegnet Vampire Diaries… jeg skulle bare lige smugkigge hvad den handlede om og vupti, nu kan jeg ikke slippe den igen…på trods af at det er teenagere den handler om, selvom nogle af dem selvfølgelig har levet i flere hundrede år… Men åh jeg kan simpelthen ikke få nok af Ian Somerhalder!
  • At jeg nok bør få min lilletå røntgen undersøgt – den blir lissom ikke bedre, tværtimod!
  • At jeg synes det er lidt irriterende at min nabo udlejer sit hus via airbnb… pænt træt af nye nysgerrige naboer hver anden weekend, som iøvrigt også snupper min p-plads! Det er faktisk ret vildt at noget så banalt kan irritere så meget
  • At det hjælper på følelsesniveauet ift Chefen, når vi ikke ses. Vi har ikke set hinanden siden forrige fredag, hvor han pludselig blev så fornuftig. Vi taler og skriver dog hver dag… det er meget venskabeligt…måske det er okay
  • At jeg på mirakuløs vis godt kan løbe 5 km – DHL kan bare komme an (hader at løbetræne)
  • At jeg har et kæmpe softspot for en mand fra fortiden, som jeg overhovedet ikke burde lade få lov at charme sig ind på mig igen…men det er dælme svært at ignorere de sommerfugle han planter i min mave – pis os’!
  • At A har unblokeret mig på facebook… spændende hvornår der dukker en besked op fra ham…
  • Det samme har FILF’en – tænker det passer med han og hans piger er taget til Bornholm, hvor vi skulle ha’ været med…han lægger ihvertfald pinligt mange offentlige opslag op derovre fra
  • At jeg skal slippe min OCD ift tallet på vægten… muskler vejer mere end fedt – fat det nu altså
  • At jeg har set 1800 minutters Vampire Diaries i Juli måned…

Frustreret !!

Så jeg føler lidt at staus med Chefen er ret lig sidste år på præcis det her tidspunkt. Han er på, meget på! Vi skriver og snakker flere gange dagligt.

Han kom hjem til mig i fredags…vi krammer og han prikker lidt til mig, lige som sidst…men ingen kys eller lignende… ret mærkeligt, men alligevel ret naturligt at være sammen uden.

Da det bliver tid til at gå i seng, spørger han om han skal køre hjem.. Øh nej! Jeg ville blive ret trist hvis du kørte hjem. Så vi gør klar til at gå i seng…og så er det det bliver lidt mærkeligt ikk! Fordi… så kravler vi under dynen…ham i boksershorts, mig i trusser (og ja – lige der syntes jeg faktisk måske det begyndte at blive liiidt akavet… ingen kys eller berøring hele aftenen og nu næsten nøgne sammen)

Tænker du måske ikke vi burde forventningsafstemme det her? spørger jeg ham

Jo det mente han vi burde…

Og så tog fornuften HELT over hos ham! At måske vi lige burde mærke lidt efter hvad det her egentlig var, før vi havde sex igen. Jeg blev SÅ træt!! og ikke mindst frustreret – seksuelt frustreret! Er vi venner, er vi venner med fordele, er vi venner med flirt, er der mere i det end bare venner… ? 

Samtidig med han sagde alt det lort, sagde han samtidig 1000 helt fantastiske søde ting til mig, som bare øger forvirringen max hos mig. Fx fortæller han, at jeg betyder alt for ham, at han elsker at have mig i sit liv, at han slet ikke kan forestille sig at jeg ikke skulle være en del af hans liv, at jeg er hans mest fortrolige, at vi har den vildeste kemi på alle planer, at han tænder så meget på mig, så det kræver alt af ham, ikke at flå mig rundt konstant. Derudover fortalte han også, at han havde været ret ked af det sidste år, da han og jeg stoppede. At han virkelig havde følt han havde jokket i spinaten og at det havde taget ham et godt stykke tid at komme videre efterfølgende.

Jeg var ret chokeret over den sidste udmelding. Vi har jo aldrig rigtig talt om følelser før, så det kom ret bag på mig. Jeg spurgte ham, hvad han var bange for ift mig og ift at se hvor det kunne føre hen. Han var bange for at såre mig, sagde han. Men ikke dig selv?? Jo det var han jo nok også…

Der var en pause… og pludselig fik jeg sagt; jeg endte med at kysse mig igennem Smukfest sidste år. (en uge efter vi stoppede) Han spærrede øjnene op; HVAD?? sagde han. Ja jeg var så sur på dig, så jeg kyssede mig igennem smukfest… Chefen blev helt urolig og lignede han fik det småskidt. Skulle du til Smukfest igen i år??  spurgte han nu helt oppe på albuerne i sengen. Jep!  Han så helt forkert ud. Jeg smilede af ham og sagde, jeg troede ikke det betød noget for dig hvad jeg rendte og lavede, du virker altid så cool når jeg har fortalt dig om andre mænd… men Joooo han havde skam jalousifølelser ift mig, fik han til sidst ud. Jeg sagde til ham, at jeg selvfølgelig ikke ville lave samme stunt i år, hvis han og jeg var blevet enige om, at vi ville se hvor vi kunne ende henne…

Nå…men status blev… jeg sov stort set ikke, og det gjorde Chefen iøvrigt heller ikke, uforløst sex kan virkelig plante uro kroppen – fuck hvor var jeg frustreret! Hvad sker der for manden pludselig skulle være SÅ fornuftig?

Næste morgen bliver vi enige om, at vi vist ikke har talt helt færdig om hvad vi egentlig er, og skal finde en dag i løbet af denne uge, hvor vi kan mødes og få snakket… og lige give os selv lidt tid til at tænke over ‘os’.

Jeg ved sgu ikke hvad jeg selv skal tænke om det hele… Jeg er ret vild med ham, det har jeg nok været helt siden februar sidste år…men om jeg lige nu og her er klar til at slippe min nyfundne singlestatus ved jeg ikke. Jeg ved heller ikke om det måske mest af alt handler om at blive afvist, der gør at jeg gerne vil have ham… Jeg er ikke såååå vant til at blive afvist…så når der ind imellem er en, der rent faktisk ikke vil mig, så vil jeg selvfølgelig vildt gerne ham.. ret klassisk ikk?!

Samtidig går jeg virkelig med overvejelser om, hvad jeg kan leve med, hvis vi bliver ‘enige’ om bare at forblive venner… der er ingen tvivl om, at jeg helst gerne vil beholde ham i mit liv, kontra undvære ham. Men jeg ved jo godt at vores fortrolighed forsvinder, så snart en af os finder en kæreste, og jeg ved ærlig talt heller ikke hvor gerne jeg vil vide noget som helst om hans datingliv, hvis/når han ikke vil have mig… lige meget hvor jeg selv befinder mig i den proces, så kan det kun gøre ondt, at han hellere vil have en anden…  Jeg kan også godt have lysten til bare at ruske ham, og spørge ham, hvad fuck det er han føler der mangler imellem os… for ud fra hvad han siger og ud fra hvordan vi er sammen, så burde det være et match made in heaven…og jeg forstår ikke hans tøven…

Nå, men hvis vi ender med at forblive på venskabsniveau, så skal min indre singleslut edderdælme lukkes ud igen – og ja… så er det selvfølgelig meget belejligt at Smukfest venter lige om hjørnet !

%d bloggers like this: