Tag: psykopat

Natalie og hendes psykopat

Kan godt mærke at jeg har lidt noia når jeg går i kælderen her på arbejdet, når jeg har aften og nattevagter, fordi jeg er nervøs for at rende ind i Mikkel. Selvom Camilla sidst skrev at han var meget rolig, så kan jeg ikke forestille mig at jeg er en af hans favorit personer efter jeg afslørede hans utroskab overfor hans kæreste. Nå den tid den sorg…
Camilla har deaktiveret sin facebook profil, så gætter på at enten er hun flov over at skulle forklare sig for alle folk over at hun har valgt at gå tilbage til sin psykopat ex som slår hende, eller også er det ham, der har fået hende manipuleret til at slette den. For hun var rimelig aktiv derinde, så kan ikke forestille mig det er med hendes gode vilje at hun har lukket den…

Har en kær kollega, faktisk min yndlings kollega, Natalie, vi læste også sammen, men fik så job forskellige steder i mange år, men er nu havnet her samme sted – det er monster hyggeligt! Nå men hun har selvfølgelig også en psykopat mand som hun har to drenge med, han har også gennem 10 år fået nedbrudt hende så meget så hun heller ikke aner hvor hendes egne grænser går. Og han har tævet hende adskillige gange og truet med at slå hende ihjel, især hvis hun var ham utro… Hun har længe ønsket at komme væk fra ham, men det er jo et rigtig svært valg at tage, for man ved hvor sindssyge de mænd kan være, og nogle gange – ja så er det nok bare nemmere at blive.

For 3 uger siden mødte hun så en anden mand…som hun virkelig har en god connection med, de taler rigtig meget sammen og har kysset en enkelt gang. Natalie føler sig mere klar til at forlade sin mand. Men så sker der selvfølgelig det, at hendes mand opdager at hun snakker med en anden mand. Det gør han selvfølgelig fordi han tjekker hendes tlf, mail, fb osv hele tiden. Hvis hun har koder på, så bruger han bare hendes mail til at få nulstillet dem, og så laver han selv nye koder. Hvis hun kommer 10 min senere hjem efter aftenvagt skal hun redegøre for hvad hun har lavet i de 10 min. Det er ligesom da jeg var sammen med Morten og han nærmest havde stopur på mig, hvis jeg gik ned og handlede alene -jeg fik aldrig halvdelen af det jeg skulle, fordi jeg var bange for at komme for sent hjem.

Igår afløste jeg hende her på job, hun var dirrende af frygt for hvad han kunne finde på når hun kom hjem – han gjorde heldigvis ikke noget. Har skrevet med hende idag – hun fortæller hvordan han prøver at overbevise hende om at grunden til at han begrænser hende så meget er jo bare fordi han er bekymret for om der sker hende noget fordi han jo elsker hende. Og han siger at alle mænd er som ham, og at han faktisk ikke er så slem som alle de andre, så hun skal faktisk være taknemmelig for at han ikke har begrænset og kontrolleret hende mere end han har.

Jeg har tilbudt hende at bo hos mig med sine drenge hvis det brænder på og hun skal hurtigt væk. Og A har tilbudt at flytte ud til mig, så hun kan bruge hans lejlighed. Jeg håber inderligt at hun er stærk nok til at forlade ham, og ikke vender tilbage ligesom Camilla…

Jeg kunne godt overveje at melde mig til en eller anden kriselinie for kvinder… Vil så gerne hjælpe andre der har været i min situation…

Kulmination mellem Mikkel og Camilla

Iøvrigt da vi landede i onsdags i Spanien, spurgte Camilla om hun måtte afsløre for Mikkel at hende og jeg havde kontakt og samtidig fortælle ham alt hvad hun vidste fra mig. Det gav jeg hende lov til velvidende konsekvensen fra Mikkels side, men det har jeg hele tiden været klar til – og jeg skal alligevel have ryddet ud i psykopaterne i mit liv – har haft rigeligt af den slags mænd i mit liv.

Og ikke så snart jeg havde sendt hende Mikkels og min korrespondance havde hun videresendt det hele til ham, for der gik kun 5 min så skrev Mikkel til mig.

Han sviner mig til og skriver hvad jeg får ud af det og at han godt nok havde taget fejl af mig som person. Svarede igen at det gik begge veje og at det ikke handlede om ham men om hende og sådan som hun beskrev deres forhold så var det ligesom mit med Morten bortset fra Mikkel også lige tævede Camilla. Han truede med at fortælle alt muligt til A og fortælle sandheder inde på arbejdet – føler mig heldigvis ikke truet, der er intet han kan sige til A som han ikke allerede ved og intet på arbejdet jeg ikke kan stå inde for.
Samtalen sluttede da også rimelig hurtigt da han fandt ud af at jeg havde billeder af Camilla der havde mærker på sin krop efter han havde slået hende, samt to bukkede ribben fra ryg til front fordi han havde trykket så hårdt på hende – på samme måde som når han giver hjertemassage inde på arbejdet.
Nu har jeg ikke set ham siden oktober sidste år…men det skal da lige passe at jeg så begynder at rende ind i ham nu hvor jeg egentlig helst er fri.

DRAMA part I

Vågner op til en besked fra Mikkels (eks)kæreste. Det eneste der står er: Hvad laver du med Mikkel? Den er skrevet kl 2 om natten, så tænker at hun har skrevet den mens hun har været fuld. Jeg svarer at hun nok er nødt til at uddybe hvad hun mener før jeg kan svare. Hvorefter hun spørger direkte om jeg har været sammen med ham og hvornår. Jeg spørger om de er sammen igen og hun fortæller at de har været sammen siden midt okt 2012.
Jeg kan jo så godt regne ud at Mikkel og jeg har været sammen en del gange i den periode, men han har hver gang fortalt mig at ham og Camilla var gået fra hinanden. Tilfældigvis fandt de jo så sammen igen lidt efter – men jeg havde nu heller ikke nogle intentioner om at det nogensinde skulle blive til mere.
I nov/dec sidste år, hørte jeg af omveje via en kollega, at Mikkels kæreste var blevet kontaktet af nogle andre piger, som han havde været sammen med mens han havde kæresten. Efterfølgende passede det jo så med at ham og kæresten overdængede hinanden med kærlighedserklæringer på facebook – det var virkelig så slemt så jeg flere gange havde lyst til at kommentere om der fulgte en brækspand med med deres statusopdateringer. Holdt mig selvfølgelig i skindet – ville nødig fremstå som en forsmået efterladt ex.

Nå, men Camilla skriver så at hun bare gerne vil have sandheden. Den del kan jeg jo nemt relatere til. Det var/er jo sådan set også bare det eneste jeg ønskede fra Morten. Jeg skriver til hende om ikke hun har mulighed for at mødes med mig, så vi kan snakke sammen i stedet for at skrive. Det har hun. Vi aftaler at mødes på Cafe Amalie på Lyngby Hovedgade kl 11:30. Hun skriver at hendes bror kører hende, er nødt til lige at høre ad om det er et tæskehold – det forsikrer hun mig om at det ikke er, hun gad bare ikke tage toget.

Da vi ser hinanden – giver hun mig et kram. Det var ret betryggende. Jeg havde allerede skrevet til hende forinden, at Mikkel og jeg har været sammen mens de var kærester, men at jeg ikke vidste at de var kærester, han fortalte jo altid at de var gået fra hinanden.

Jeg fortæller hende ‘min’ sandhed, fra start til slut ang Mikkel. Jeg er jo godt klar over at det må være hjerteknusende for hende at høre, men hun havde brug for sandheden, og jeg ville sådan ønske der var nogen der havde gidet fortælle mig sandheden om Morten.

Efter jeg har fortalt alt mit, fortæller hun tilsvarende hvad der har foregået mellem dem. Hun fortæller at da hun blev kontaktet af de andre piger sidste år, havde det vist sig, at han havde haft et forhold til den ene af dem i 8 mdr sideløbende med hende nærmest fra de startede med at være kærester. Hun havde tilgivet ham, hvilket var den periode efterfulgt at de opkastfremkaldende statusopdateringer på fb. Men hun havde stadig en nagende fornemmelse, derfor havde hun skrevet til omkring 10 piger, inkl undertegnede, i nat og spurgt dem det samme som hun skrev til mig. Jeg var den eneste der havde svaret.

Hun fortalte hvordan Mikkel faktisk flere gange havde slået hende når de blev uvenner, især når hun prøvede at presse ham til at fortælle sandheden om de andre piger. Hun tog sig selv i, at sige at nogle af gangene havde hun nok selv været ude om det…jeg kiggede på hende med et blik der fik hende til at indse at INGEN kvinder fortjener at bliver slået af deres mænd.

Vi talte sammen i 3 timer – hun var en sød pige – havde også 3 børn, alle drenge og den ene af dem med en ADHD diagnose. Mikkel har jo også 3 børn, hun passede ofte dem alle 6, så han kunne komme ud og hygge sig med venner. Hun fortalte om en enkelt gang hvor han havde været ude siden formiddagen, skulle være kommet hjem om eftermiddagen, men kom aldrig og hun kunne ikke få fat på ham, før han pludselig skriver at han stiger af bussen kl 23. Han tog så videre i byen og kommer først endnu senere hjem – spritstiv og vil gerne have sex. Hun afviser ham, for første gang i deres forhold, hvilket får ham til at slå hende så hårdt så hun går i gulvet og så alligevel ender med at have sex med hende.

Alt imens vi er på cafeen, skriver jeg til Mikkel for at få ham til at falde i og skrive noget, der endeligt kan overbevise hende om at jeg har ret i det jeg fortæller om ham. Han skriver tilbage med det samme. Hun skriver også til ham, men hende svarer han ikke.

Jeg er lidt nervøs ved at lade hende tage hjem til ham da vi siger farvel, hun er nemlig ikke flyttet endnu og hun har faktisk først sagt til ham idag at det er slut mellem dem.

Vi bondede på et helt dybt plan, som kun voldsramte kvinder i samme båd kan sætte sig ind i. Hun fortalte mig at hun havde googlet ‘Psykopat’ og at Mikkel matchede alle kriterierne…ligesom Morten også gør. Han var aldrig overfor mig, som hun beskriver, men jeg stoler blindt på hende – jeg kan genkende migselv i hende…

Psykopat!?! WTF!

Psykologen var for resten så skarp, så hun lynhurtigt kunne konkludere, ud fra mine beskrivelser af Morten, at manden var psykopat…!

Ooookayyy…så det du siger til mig er, at jeg har været sammen med en psykopat i 9 år?! og oven i købet fået 3 (TRE!) børn med ham!

Louise og jeg havde faktisk selv læst os frem til det lige da Morten og jeg gik fra hinanden, men det er alligevel lidt noget andet når en professionel sidder og konstatere det. Har hele tiden tænkt at han faldt igennem på empatien, for det har jeg dog følt at han havde…men som psykologen var så venlig at forklare for mig, så er det en del af en psykopats adfærd, at kunne forgive de følelser det kræver i en given situation for ikke at blive ekskluderet i en social verden.

Det er så sygt det her… Det er så langt ude så jeg slet ikke kan forstå det med min helt almindelige, ikke psykopatiske, hjerne!

Psykolog idag…….

Skal til psykolog idag for første gang – har lidt nerver på. Bare hun ikke beder mig om at ligge på en eller anden briks med foldede hænder og kigge op i loftet, mens jeg skal fortælle om alt det hun skal løse inden timen er slut. Godt jeg ikke er fyldt med fordomme… 😉

Ved jo desværre nok godt at mine problemer kræver mere end blot een enkelt time hos en psykolog… Suk…det bliver en dyr omgang.
Apropos dyr – var i IKEA igår med Louise, jeg havde en hel liste af ting jeg skulle have, endte selvfølgelig med lidt mere end listen og måtte slippe 1300 kr…. Fuck hvor jeg snart håber Morten har tænkt sig at betale de børnepenge han skylder mig!
Jeg sagde til ham forleden at jeg overvejede om vi skulle lade det gå gennem kommunen – der er så mange gange hvor jeg ikke har fået dem til tiden, fordi han ikke har dækning på sin konto. Resultatet blev at han truede med at så ville han søge om at få børnene 7/7, så han helt slap for at betale mig. Måtte informere ham om at han aldrig slap, for så skulle han bare betale halvdelen af alle udgifter til dem istedet. Men det er typisk ham at reagere sådan. Han ringede igår og vi fik talt ud – kan godt mærke at så snart jeg taler med ham, fremfor mail korrespondance, så har han en evne til jeg igen begynder at undskylde hans adfærd overfor andre, fuck jeg glæder mig til at han ikke har en nærmest hypnotisk effekt på mig mere!

…’Psykisk vold’…

Starter dagen ud med at modtage en sms fra A.

Igår sendte jeg ham et link til mødrehjælpen, for at få ham til at forstå hvorfor jeg reagerer som jeg gør – lidt som en undskyldning og samtidig bare fordi jeg virkelig ønskede at han skulle få et indblik i, hvad jeg har været igennem. Hans sms derimod handlede dog mest af alt om ham selv og hvad han følte jeg havde gjort galt overfor ham.

Skulle aflevere drengene i vuggestue og børnehaven – havde mildest talt ikke overskud til at Alex igen blev dybt ulykkelig over at skulle i vuggestue. Han har haft det skidt med at komme derhen i omkring en måned – han er den største på sin stue nu og keder sig bravt – søger ned i børnehaven til Magnus hele tiden, så da han begyndte at stortude over at skulle afleveres brød jeg også sammen – og selvfølgelig foran 4 pædagoger – temmelig pinligt! Men i det mindste fik det dem da til at lette røven og for første gang indrømme at han måske kedede sig lidt i vuggestuen. De har nemlig nægtet at det kunne være derfor indtil i dag. Jeg flygtede ud på et badeværelse sammen med skrigende Alex og vi fik begge samlet os. Jeg undskyldte overfor pædagogen – hun kunne selvfølgelig godt forstå jeg var ulykkelig over at skulle aflevere ham, når han var så ulykkelig – hun skulle bare vide at der lå alt muligt andet bag også.

Kom derfra uden Alex blev yderligere ulykkelig, men også kun fordi Magnus tog storebror rollen alvorligt og hjalp ved at blive i vuggestuen og lege med Alex. Nogle gange ved jeg ikke hvordan 4 årige Magnus er blevet så ansvarlig…må have læst lidt på de forskellige roller børn påtager sig i en søskende flok. Han passer virkelig meget på os alle sammen – det er alt for stor en byrde at have på hans små spinkle skuldre 🙁

Har efterfølgende grædt det meste af dagen i dag – måtte sove 3 timer for overhovedet at holde op med at græde. Har skrevet lidt med A, han er blødt op, og er holdt op med at fokusere på sig selv og har faktisk taget det ret alvorligt at jeg er så ulykkelig. Han vil gerne hjælpe mig, men han tror samtidig at vi så skal være kærester el lign…kan næppe forestille mig at man kan håndtere at være noget for et andet menneske når man ikke engang kan være noget for sig selv. I går kunne jeg dårlig overkomme børnene…Og A skriver om at hvis han skal kunne være der for mig, så skal prioriteterne være anderledes, for det er ikke nok for ham med sex 1 gang om ugen og intet andet.

Meldte fra til tøsemiddag allerede i formiddags – havde absolut ikke behov for at snakke om alle mine åbenbaringer igen, vi har jo endevendt det hele over and over igennem de sidste 2 år, der er jo ikke særlig meget nyt at bidrage med. Bortset fra jeg nu endelig forstår at der er et ord for det Morten har budt mig : ‘Psykisk vold’ Og der er en hel masse fremmede mennesker der kan beskrive præcis hvordan mit liv har været igennem 9 år med ham og de efterfølgende 2 år hvor vi har været fra hinanden, men hvor han stadig har skræmmende meget kontrol over mit liv.

Louise spurgte mig i dag om jeg græd over fortiden eller fremtiden – jeg svarede fortiden… hvilket jeg også mest er ked af, har alverdens spørgsmål i tankerne til mig selv, som alle voldsramte kvinder garanteret har stillet sig selv den dag det pludselig går op for dem at de burde være gået for længst.

Men fremtiden er faktisk også skræmmende…med Morten er det ‘alt eller intet’ – Den dag jeg siger til ham at jeg ikke vil finde tilbage til ham, så slutter alt samarbejde mellem os, han vil få mig til at føle at det hele er min skyld og at det er mig der går glip af noget ved at lade ham smutte. Louise er god til at påminde mig, at det er et virkelig dårligt karaktertræk at han kun er sød ved mig fordi han håber på vi kan finde sammen igen. Jeg skal også hele tiden huske mig selv på, at det er HAM der kommer til at få et dårligere liv uden mig, og ikke omvendt – burde få det tatoveret et sted hvor jeg kan se det hele tiden – for jeg ved han er ekspert i at manipulere og få mig til at føle det modsatte. Derudover skal jeg acceptere at mit liv bliver mere besværligt, for jeg har ikke de samme pasningsmuligheder som han har at tilbyde – vi kommer til at dele børnene via skole og vug/bh, og børnene vil blive kede af det fordi de jo ikke forstår hvorfor vi ikke kan snakke sammen mere.

Mens jeg læste om psykisk vold i går aftes og i dag, dukkede der også flere artikler op omkring børn der blev udsat for det af deres forældre, oftest faderen som udøver. Hvad nu hvis han kunne finde på at gøre det mod børnene…? Hvordan forhindrer jeg det? Bør jeg konfrontere ham med det han har gjort? Han siger han har lært meget om sig selv og aldrig kunne finde på at være som han var igen – men han har heller ikke fået kastet ordet ‘psykisk vold’ i hovedet – hans opførsel har hele tiden hørt under ‘jalousi’ og ‘kontrol’.

Der var engang, ved ikke hvor længe vi havde været sammen, men af grunde jeg ikke kan huske, søgte jeg også på psykisk vold dengang, og konfronterede ham med det, for kunne jo godt sige ‘tjek’ til rigtig mange punkter dengang. Han blev tosset, og så snakkede vi ikke mere om det.

Louise kom forbi efter arbejde og vi fik snakket lidt, og jeg kunne mærke det faktisk hjalp, hvorfor er det jeg tænker at løsningen er at bure mig inde med alle mine sorte tanker? Meldte min og ungernes ankomst til middagen alligevel. Fik ikke fortalt om mine dårlige dage til Laura og Michelle, fordi Ida konstant svævede i nærheden af os med kæmpe flapøre ude for at fange alle signaler vi overhovedet havde intentioner om at udsende. Gav Louise tilladelse til at indvie de to andre efter jeg var gået hjem med børnene… Har ikke grædt siden, men kan godt mærke i min krop og øjne at jeg har grædt i alt for mange timer – har vist også overskredet dagens max dosis af Panodiler…

Jason Derulo

Oh yes – var til koncert igår med Jason Derulo, billetterne var en julegave fra Louise. Det var en fantastisk koncert, fyldt med halvnøgne veltrænede mørke mænd og skrigende teenage tøser, men virkelig god stemning og Louise og jeg gav den gas, og så var det ovenikøbet på en mandag, jeg kommer jo som regel kun ud hver anden onsdag, hvis ikke lige min sadistiske vagtplanlægger har været så elskværdig at give mig en av på min eneste friaften 😉

Nå men da jeg kommer hjem og skal afløse Morten, som har passet børnene hjemme hos mig, kan jeg godt se at der er noget helt galt med ham. Og han angriber mig da også nærmest med det samme og forlanger at få at vide om jeg ser nogen for tiden eller flirter med nogen. Jeg siger selvfølgelig nej, han kan nemlig umuligt vide noget om A. (priser mig lige der heldig over jeg ikke fik lavet en knalde aftale med ham, efter Morten var kørt, som havde været min plan) Kan godt mærke han hentyder til en bestemt, men vil bare gerne have mig til at falde i ved at spørge åbent.

Det viser sig så at han for 14 dage siden af omveje har fået at vide at jeg flirtede med en der hedder Brian fra vores tidligere fælles arbejdsplads.. Øh ja ham knaldede jeg med for omkring et år siden siger jeg så. Han falder lidt til ro, men så er jeg jo helt oppe og køre og sviner ham til, og det ender faktisk med han ENDELIG indrømmer at han HAR knaldet udenom mens vi var sammen – han påstod så at det kun var de sidste 5 mdr af vores forhold…jaja…det kan man jo altid komme og sige. Men jeg føler faktisk en vis lettelse over han endelig holdt op med at lyve om det – jeg har jo vidst det, og er faktisk ligeglad nu.

Det der kom ud af hele vores skænderi, var dog at han stadig ikke kunne forestille sig ikke at være kæreste med mig igen. Jeg ved virkelig ikke hvad der er det rigtige at gøre ift til ham – jeg er jo rædselsslagen for at han ender med at pille mig helt fra hinanden så jeg bliver en skygge af mig selv igen. Jeg tror nu aldrig det ville komme til det igen – men frygten er der stadig, for sidst kom det jo også snigende, man opdager det jo ikke i processen. Sagde til ham at den eneste vej frem, som både er op ad bakke og i modvind, er via en parterapeut, hvilket han hellere end gerne vil gå i krig med. Jeg aner ikke om jeg egentlig orker det – jeg elsker mit single liv og dermed ikke sagt vi skal være kærester med det samme, men det er jo det der nok er meningen med det, medmindre man til parterapi også kan finde ud af at vi ikke skal være sammen fordi vi ikke bringer noget godt til hinandens liv…

Han siger også på et tidspunkt om ikke jeg bare tror det er bedst for mig hvis han forsvandt helt ud af mit liv – vidste ikke lige hvad jeg skulle svare på det tidspunkt, men nu hvor jeg sidder her og tænker på det, kommer jeg i tanke om, at de foregående gange han har sagt sådan har han ment HELT ud af mit liv og dermed også børnenes…hmm…gad vide om det var det han mente… Han har også førhen truet med at hoppe af færgen i Rødby, hver gang har selvfølgelig haft den effekt at jeg har været den der skulle overbevise ham om at det ville der ikke komme noget godt ud af… Han er en mester i manipulation …

%d bloggers like this: