Tag: psykopat

nærmest lykkelig

 

Har en afklaret dag i dag!

Har afsluttet mit forløb hos min psykolog, egentlig mest fordi hun skulle skifte job, men følte mig nu også klar da det efterhånden ikke var helt så dybt det vi kunne finde at tale om mere. Tænk har gået der i præcis et år…

Vi fik afrundet psykopat Morten og konstateret at han egentlig ikke rigtig fylder så meget mere, da hans manipulerende måde at være på ikke rigtig bider på mig længere.

A og jeg blev afrundet med en snak om vores forfejlede parterapi i går, og at vi egentlig følte vi havde fundet hinanden igen, og havde fået en større forståelse for hvad vi hver især kom fra ift barndom og tidligere mislykkede forhold og dermed forståelse for, hvorfor vi ind imellem har nogle lidt ‘yder reaktioner’ på ellers normale situationer. Eller hvad vi tænker er normale situationer i andres hverdag.

Mine børn blev afrundet med at de jo egentlig nok var nogle ret så velfungerende børn alle tre, og at de sagtens kan finde ud af at der er forskel på at være hos psykopat far med de strenge regler, og tålmodige mor, der altid krammer og kysser dem <3  Og så længe vores 9:5 ordning ikke udvides i hans favør, så skal de nok komme igennem uden større mén 😉

Mht min far og hans golddigger kone, er det bare et spørgsmål om tid før hun får præsenteret underskrevne skilsmissepapirer og dermed er hendes plan om at ekskludere mig fra mit barndomshjem og min fars liv mislykkedes – uhhh jeg glæder mig så afsindigt meget! (mage til møgkælling skal man lede længe efter). Og min søde far der gør hvad han kan ift at rode bod på manglende tilstedeværelse i min barndom og manglende indsigt i hvad golddigerkone havde gang i, ham kan man kun elske – just for trying <3

Min mor derimod…har jeg måtte erkende at hun aldrig ændrer sig – hun er helt igennem bare et menneske der er ligeglad med andre end sig selv. Hende og hendes fantastiske mand, som nok er den af de to, der viser mest kærlighed til mig, er forleden kommet hjem fra deres halve år i eksil i Spanien og den første besked jeg får fra hende er ‘hej er du på arbejde?’ Jeg svarer ‘nej er i skole – er det dejligt at være hjemme?’ Hvorefter modermin svarer ‘ja det er fint – jeg ville egentlig bare høre hvad pris du kan skaffe maling til’

Tænk engang – kvinden har stort set ikke givet lyd fra sig i et halvt år – jeg fik en tillykke sms på min fødselsdag, hvorefter de resterende 20 linier omhandlede hende selv, og ingen beskeder til jul eller nytår. Og selvfølgelig ikke nogle opkald i 6 mdr. Og så er det eneste spørgsmål hun har lyst til at stille mig, om hvad pris jeg kan skaffe dem maling til! Ikke den mindste lyst til at spørge hvordan jeg og mine børn går og har det… jeg var rystet. Spurgte hende om hun var sur på mig, for det kunne i det mindste forklare hendes total ligegyldige opførsel overfor mig – men det svarede hun nej til, og hvorfor jeg dog troede det?…ok…så hun er bare fuldstændig ligeglad med mig…tjek…

Jeg talte så i tlf med hende i søndags, hvor hun intet nævner om hvorfor jeg spurgte om hun var sur på mig. Og ovenikøbet siger hun helt nonchalant at hun da lige ville ringe til psykopat Morten og høre om han kunne hjælpe med at løfte nogle tunge flyttekasser ned fra et loft – det krævede jo en stærk mand og det er han jo… jaja mor – skidevære med at du vælger at være illoyal overfor din datter og tage kontakt til den mand, der har såret og skadet mig mest i hele mit liv – så længe hun kan få flyttet sine kasser så er det jo ligegyldigt hvordan jeg har det med at hun tager kontakt til Morten. Hvis hun havde haft bare en snært af situationsfornemmelse, så havde hun med det samme kunne høre på mig, at jeg ikke syntes at det var i orden. Ikke mindst fordi Morten har forbudt mig at have nogen som helst kontakt med hans familie, og omvendt selvfølgelig, så hvorfor skal han have lov til at have kontakt med min. Generelt burde hun slet ikke have en eneste tanke om at det er okay at kontakte ham.

Min kloge psykolog sagde at jeg havde to valg…

1) konfrontere hende med hendes fravær som forældre og de konsekvenser det har medført hos mig. Og måske i forbindelse med konfrontationen få et urealistisk håb stablet på benene om at hun vil ændre sig…med stor risiko (og kæmpe sandsynlighed) for at blive skuffet…igenigen…

eller

2) ingen konfrontationer, ikke flere skuffelser. Indse at jeg ikke har en mor i den forstand som jeg selv er mor for mine børn. Accept…

Jeg er hoppet på nr. 2 – jeg gider ikke mere – jeg er kraftstejleme for gammel til at blive ved med at have forældre issues – I’m done…!

Har en afklaret dag i dag…og for første gang i rigtig rigtig lang tid føler jeg en indre ro i mit sind og hjerte <3

images9Y4N1NJ0

Beretninger fra nattevagt#7: psykopaten kan tale

Ok, så havde jeg min nummer 2 nattevagt sidste nat – og gudhjælpemig om ikke Mikkel kommer på afdelingen igen, fordi han skal aflevere en nyopereret patient.

Han havde vist ikke set mig til at starte med, så mens jeg lige er ude og hente nogle ting og kommer retur, står han og vasker hænder lige ved den dør jeg kommer ind ad. Det giver et helt gib i ham da han ser mig og han skynder sig at slå blikket ned og blive færdig.

Lidt efter kommer han igen igennem afdelingen med endnu en ny patient, denne gang er det bare ikke ham der skubber sengen, men en anden portør – jeg tænker godt over at det er da lidt spøjst at han så frivilligt følger med igen til min afdeling, når han jo egentlig kunne have undgået det.
Han kigger tilmed ind i det rum jeg sidder i og snakker højlydt til sin kollega, hvor han ellers i går holdt meget lav profil.

Hmm…hvad har han mon i gære?

Pludselig træder han ind hvor jeg er og spørger mig om jeg har brug for hjælp med noget…. ?

‘øøhh nej ellers tak’

M: ok har du det ellers godt? siger han mens han sætter sig på en kontorstol meget tæt på mig

‘jo tak – hvad med dig?’

M: Har det nogenlunde – savner at snakke med dig. Har tænkt rigtig meget på dig og på hvordan du går og har det, er du stadig sammen med A?’

‘…ok… øh ja det er jeg  …er du ikke sur mere?’

M: sur over hvad?

Som om han ikke vidste hvad jeg mente!

Han sagde at det var han ikke, han gad ikke bære nag.
Drama  (forhistorien til hvorfor Mikkel og jeg blev uvenner til at starte med)

Vi forklarede lidt frem og tilbage hver vores side af historien med ham og hans kæreste.
Det var som om han lettede helt op – tog en dyb vejrtrækning og gav mig et kæmpe kram.
Og gentog hvor meget han havde savnet mig.
Hvilket hans blik også indikerede….på den lidt for interesserede måde, hvor jeg faktisk blev lidt ilde tilpas – og endte med at sige til ham at der ikke kom til at ske noget mellem os igen.

Han forstod slet ikke hvad jeg mente, sagde han. Hele hans krop emmede bare af at han havde lyst til sex. Og bagefter skrev han da også på sms til mig at han jo nok havde nogle tanker omkring nogle ting, men at han heller ikke ønskede at udleve dem fordi vi begge havde kærester. Måtte lige minde ham om at det jo ikke havde stået i vejen for ham før… 😉
Han påstod så at han havde lært sin lektie qua al balladen i foråret.

Jeg er så glad for at jeg sagde fra overfor ham!

Jeg kan heller ikke helt slippe tanken om han i virkeligheden lagde lidt an på mig, for at se om han kunne lokke mig, så han kan gøre det samme mod mig, og afsløre det overfor A. Er virkelig nødt til at træde varsomt…

Men heldigvis ved jeg inderst inde at jeg er done med ham, der kommer aldrig til at ske noget mellem os igen.

Det er en rar følelse 🙂

Beretning fra nattevagt#6: Alle de satans psykopater!

Er i nattevagt… Og pludselig kommer Mikkel ind af døren – den psykopat jeg så som den første efter Morten. Han ligner sig selv – stor steroidkvabset og sikkert 4 nye tattoveringer til samlingen. Mikkel er portør her, men kommer meget sjældent i min afd. Endnu mindre efter hans kæreste skrev til mig på fb i foråret og jeg valgte at afsløre at han og jeg havde haft noget kørende mens han også havde hende, og tilsyneladende en masse andre. Han tævede hende! og alt det hun beskrev om ham, passede på psykopat beskrivelsen….ligesom Morten. Kæresten sagde det dog også selv, så jeg tænkte jeg kunne hjælpe hende væk fra ham. Det var en være parodi hele situationen med de to. Hun endte med at anmelde ham til politiet, komme på skadestuen og derefter flytte på krisecenter. De er så sammen igen den dag idag… Hende kunne jeg ikke redde…. og som bonus fik jeg en fjende for livet i Mikkel! Han så godt jeg var på arbejde. Han holdt hovedet nede da han forlod afdelingen. Selvom jeg havde ondt i maven i alle de 5 min han var i afd – så holdt jeg hovedet højt og kiggede på ham mens han var her. Hvis han havde haft nosser til at kigge på mig, så havde han set at jeg ikke var bange for ham. Det er altid en rar følelse når man føler man har været sig selv tro 🙂

Hundehalsbånd med strøm …

Aj – sidder og ser Breinholt og Venner – og er simpelthen nødt til at dele det her klip med jer!

Breinholt og venner

For filan det er sjovt! 😀

De giver sgu temmelig meget strøm de hundearmbånd!
Det vilde er, at Morten ofte talte om disse ulovlige hundehalsbånd med strøm i, som han ville prøve at anskaffe til vores to hunde, så de kunne lære at ‘makke ret’. Set i bakspejlet – giver det jo alligevel ret godt mening at psykopaten Morten også havde brug for ekstra midler til at kunne kontrollere hundene, når de ind imellem ikke lige var til at kontrollere fordi de jo et eller andet sted bare er dyr..

I don’t give a fuck ;)

Der er styr på livet igen!

Puha var da lige ved at miste forstanden i torsdags.

A og jeg fik løst vores uoverensstemmelser og kom tilbage på rette spor. Vi har erkendt at vi vist begge to har lidt for mange lig i lasten ift konflikter og konfrontationer, at vi simpelthen ikke kan finde ud af at skændes på en konstruktiv måde og at vi måske burde se en parterapeut, som kan give os nogle redskaber til ordentlig håndtering af skænderier, så det ikke ender helt derude hvor jeg lukker mig inde bag min meterhøje mur og han smutter i sommerhuset.

Han hjalp mig med at aflevere Ida fredag morgen, og sørgede for at vi alle kom ud af døren i ordentlig tid, hvilket resulterede i, at jeg kom 10 min for tidligt på arbejde! Det var vildt! Helt ro i maven hele vejen ind til arbejde – og fandt oven i købet en p plads med det samme.

To af mine chefer kom da også og spurgte mig gentagne gange om jeg var ok, og om det var gået bedre med morgentrafikken end dagen før.

Fik i øvrigt en sms sent torsdag aften fra Natalie, om at hun var brudt sammen inde på arbejdet onsdag, og at hun nu endelig ville sygemelde sig i mindst en måned. Det har hun fandeme været længe om – hendes skilsmisse fra også en psykopat eksmand, som tævede hende, har bestemt heller ikke været nem. Og bliver det heller ikke foreløbig.

Gad godt at være en flue på en væk inde på bagkontoret på arbejdet.
‘Aj og så brød Natalie sammen onsdag og tudede og tudede – og gudhjælpemig om så ikke Malou bryder sammen torsdag og sidder og græder midt inde i afdelingen’.
De må dælme tænke sit vores ‘kære’ chefer.

Nå – I don’t give a fuck! ;))

Singlehviskeren…?

Singlehviskeren er vel egentlig ikke helt rammende længere nu hvor jeg har fået mig en kæreste, men kan nu meget godt lide navnet, og mener da også jeg har en del erfaring som singlekvinde…

A er flyttet ind, der er no turning back…. eller det er der jo altid, men det ønsker jeg nu ikke 😉

Men selvom jeg gerne vil ham og os og hele pakken, så er der stadig en del spøgelser fra fortiden fra mit forhold med psykopat ex Morten. Er stadig meget nervøs for at der bliver sat begrænsninger for mig.

Jeg har bestilt tid hos min psykolog til på mandag – A ved det ikke. Jeg føler lidt at jeg har nået min kvote for hvor længe jeg kan belemre ham med alle mine neurotiske indre konflikter. Han har fandeme stået model til meget siden han startede med mig i februar. For ikke at nævne hele vores turbulente forhold sidste år, som endte med at han overvejede at forlade denne jord. Han er heldigvis et meget stærkere menneske i år… måske undervurderer jeg ham, måske kan han godt tåle at høre mere om mine bekymringer og den frygt jeg har for igen at ende i et forhold præget af psykisk vold…

EP 14?

EP valg idag … Har overhovedet ikke sat mig ind i hvad jeg skal stemme…og på hvem?

Den står heldigvis på tøsehygge om lidt i Lauras have inden min sidste nattevagt venter og børnene kommer retur imorgen – det var den weekend!
Har haft Natalie i røret – hendes mand er SÅ manipulerende så hun ikke aner om hun husker hele deres ægteskab forkert og det i virkeligheden er hende den er gal med. Hun havde brug for en peptalk-hvilket hun fik, kan jo kun håbe på det er nok til at hun kan holde fokus. Har suppleret med en km lang SMS med eksempler på hvad han har gjort mod hende…
My fingers are crossed!
%d bloggers like this: