Tag: psykisk vold

her er stadig panik…

…og så gik jeg helt i stå herinde…

For det eneste der nærmest florerer i mit hoved er stadig panikpanikpanik og jeg ved ikke hvordan jeg skal kunne forklare min panik uden at få repressalier om at jeg selvfølgelig ikke skal gifte mig, hvis ikke jeg er klar eller A ikke er den rette.

Jeg føler 100% det er mig den er hel gal med – og som flere har påpeget, så er der jo en grund til min panik. Han hedder Morten og er faren til mine børn.

Short summary om Morten indebærer et 9 år langt forhold præget af psykisk vold og kontrol som resulterede i, at jeg til sidst overhovedet ikke kunne kende mig selv længere.

Jeg har siden dengang betegnet mig selv som ‘damaged goods’ og har kæmpet i nu 3 ½ år for at finde tilbage til mit oprindelige selv, og det har både en psykolog og A været en stor hjælp med. Jeg har længe følt at jeg virkelig er kommet langt, Morten har ikke den store påvirkning på mig længere (selvom han stadig prøver) og jeg fungerer rent faktisk i et forhold, hvor jeg ikke bakker ud, så snart manden har følelser og forventninger til mig.

Og så vælger A at fri til mig på vores ferie i sidste uge! Og har i den forbindelse sendt mig direkte tilbage til panik og angst, og en følelse af at have fået en jernkæde om anklen med en stor sort tung jernkugle hægtet på via en lang kæde.

Og jo mere han taler om brylluppet; hvor skal det holdes, hvem skal med, hvad må det koste, hvornår skal det ca være for der er jo regler om, at man så skal være gift inden for 1 år – jo mere vejrtrækningsbesvær får jeg.

Og ikke nok med det! Så har han jo et tæt bånd til facebook, så ca 20 min efter at han havde friet, havde han da også taget et billede af min hånd med ringen på, og lagt det på facebook. Så jeg skal også forholde mig til at venner og familie ved det og er super glade på vores vegne (selvfølgelig) og alle glæder sig spændt på der kommer en dato hvor der skal holdes kæmpe bryllupsfest. Nogen burde belønne mig mit pokerfjæs!

…og vil nogen venligst oplyse mig om hvor mit livs exit knap befinder sig…

 

Beretning fra nattevagt#6: Alle de satans psykopater!

Er i nattevagt… Og pludselig kommer Mikkel ind af døren – den psykopat jeg så som den første efter Morten. Han ligner sig selv – stor steroidkvabset og sikkert 4 nye tattoveringer til samlingen. Mikkel er portør her, men kommer meget sjældent i min afd. Endnu mindre efter hans kæreste skrev til mig på fb i foråret og jeg valgte at afsløre at han og jeg havde haft noget kørende mens han også havde hende, og tilsyneladende en masse andre. Han tævede hende! og alt det hun beskrev om ham, passede på psykopat beskrivelsen….ligesom Morten. Kæresten sagde det dog også selv, så jeg tænkte jeg kunne hjælpe hende væk fra ham. Det var en være parodi hele situationen med de to. Hun endte med at anmelde ham til politiet, komme på skadestuen og derefter flytte på krisecenter. De er så sammen igen den dag idag… Hende kunne jeg ikke redde…. og som bonus fik jeg en fjende for livet i Mikkel! Han så godt jeg var på arbejde. Han holdt hovedet nede da han forlod afdelingen. Selvom jeg havde ondt i maven i alle de 5 min han var i afd – så holdt jeg hovedet højt og kiggede på ham mens han var her. Hvis han havde haft nosser til at kigge på mig, så havde han set at jeg ikke var bange for ham. Det er altid en rar følelse når man føler man har været sig selv tro 🙂

Hvorfor kan man aldrig få det hele…?

Arhmen altså ! Nogle gange ønsker jeg virkelig jeg stadig var single. Det der parforhold, det er sgu ikke altid lige nemt!

A og jeg blev uvenner her til aften, fordi jeg spurgte om han ville tage Ida med fra skole når han alligevel skulle ud og køre. Han skulle være i Hørsholm kl. 16 for lige at hjælpe nogle venner med deres opvaskemaskine. Og ja han kom lidt for sent fordi han skulle have hende med, men det var bare et spørgsmål, han kunne bare have sagt nej, og så havde jeg nok selv fundet en løsning på at hente hende. Det var meningen jeg skulle til forældremøde kl. 17, hvilket jeg så sagde jeg ville melde fra til for at han ikke skulle stresse, som jeg ved han gør rigtig nemt.

Men i stedet blev han så sur, så vi endte tilbage i en diskussion vi havde forrige weekend, om at han ikke synes jeg tager hensyn til ham og ikke prioriterer ham nok, siden jeg beder ham om at tage Ida med, velvidende at han så bliver presset på tiden og kommer for sent.

Jeg blev vildt arrig og smækkede med en dør, for jeg har stort set ikke lavet nogle aftaler med andre end ham siden før sommerferien, fordi han hele tiden ytrer at han ikke synes vi har nok tid alene sammen.

Jeg har ikke lyst til at lave aftaler med andre de dage jeg har børnene, for så kræver det jo at han skal passe dem, og det vil jeg aldrig forvente af ham, selvom han siger at det har han ikke noget imod. Ved ikke om det er et gammelt levn fra min tid med Morten, hvor jeg kun til nøds kunne lave en kort kaffe aftale efter børnene var puttet, for han ville ikke have besværet med dem, bare fordi jeg skulle ud og hygge mig.

A’s og mine uenigheder er efterhånden gået fra at være samtaler vi kunne have stille og roligt, til nu reelle skænderier, hvor jeg lukker mig inde i mig selv igen, fordi jeg føler alt jeg siger bliver analyseret og vendt imod mig, ligesom med Morten. Det hele endte med at han igen er kørt i sommerhuset. Hvilket passede mig fint. Men det er jo ikke meningen at man skal have lyst til at ens kæreste skrider, så man kan holde ud at være i sit hjem.

Det var ellers lige lykkedes os (A, jeg og min psykolog) at få mig ud af den dårlige vane jeg havde pga Morten, hvor jeg lukker ned og overhovedet ikke kan kommunikere en eneste sætning ud når jeg kommer i konflikter, men nu kan jeg godt mærke at jeg er på vej tilbage pga den måde A håndterer vores skænderier på nu.
Det er som om at han har glemt alt hvad jeg har været i gennem og hvor hårdt det har været for mig at komme ud på den anden side. Og fordi at han har ‘glemt’ det, så forventer han nu at jeg kan skændes som normale mennesker – men det kan jeg bare ikke, når jeg føler han taler ned til mig, ruller med øjnene, smågriner af det jeg så endelig får sagt og i det hele taget bare udnytter at han har ‘the upper hand’  fordi jeg allerede ligger ned og han så kan blive ved med at fortælle mig om alle mine fejl.

For to uger siden sagde han at jeg var et af de mest egoistiske mennesker han havde kendt, der eksisterede kun mig (og mine børn)  i mit univers – ifølge ham.
Det kan godt være jeg gør alt for mine børn, jeg kender faktisk ikke rigtig nogen forældre der ikke gør det, men derudover har jeg aldrig tænkt om mig selv at jeg på nogen måde kunne betegnes som egoist.
Jeg synes jeg gør alt muligt for alle andre mennesker end mig selv hele tiden – og faktisk er det ret sjældent jeg får noget igen, andet end fra A, og førhen Louise, men jeg har det nok sådan at jeg i hvert fald ikke vil have hængene på mig, at jeg ikke er opmærksom på andre.
Hvis nogens børn har fødselsdag husker jeg det, hvis fx Louise har en trist dag, eller jeg bare tænker på hende, når jeg er nede og handle, så køber jeg nogle gange blomster til hende, eller fylder hendes fryser med is, mens hun er på arbejde. Jeg køber ekstra mad ind til A så han har til sin frokost på arbejde.

Måske ved jeg bare ikke hvordan man er en ordentlig kæreste fordi 9 år med psykisk vold har efterladt mig så fucked up så jeg ikke kan finde ud af det.

Tænker ofte at A burde have forelsket sig i en anden, der var mere værdig til ham og hans forventninger til en kæreste. Han skulle have fundet sig en der ikke havde børn, og som ville gøre alt for ham, og som ikke havde andre prioriteringer – og så kunne de have fået en lækker unge sammen, sådan som han så brændende ønsker sig, men som jeg ikke kan give ham. I stedet giver jeg ham ikke andet end en masse dagligdags besvær, fordi mit liv er så pakket med børn og arbejde, som han har været nødt til at tage del i for at kunne være sammen med mig.
Han siger ofte at han føler det hele er et drømmescenarie, at børnene elsker ham, han elsker børnene og at vi er så forelskede. Men manden kan sgu da ikke benægte at hans liv er vendt fuldstændig på hovedet.
Han er gået fra at være singlefyr nr 1, med mere end én ny kvinde hver weekend, til bonusfar med alle de forpligtigelser der følger med den rolle…

Det værste er, at jeg kan mærke jeg er ved at være så langt tilbage i alle mine angst neuroser ift at blive begrænset, at jeg også kan mærke at jeg er begyndt at bygge min mur op igen og dermed lukke ned for mine følelser på et split sekund. Jeg er simpelthen ikke i stand til at græde længere… det er virkelig noget lort – og dælme godt at jeg skal til psykologen på mandag. For jeg føler ikke jeg kan tale med A om det længere – han tror vi er videre fra alt det.

Derudover har Louise trukket sig 100% efter A er kommet ind i billedet – hun siger det er fordi vi skal finde en balance i vores nye roller, fordi jeg nu bruger A mere til at snakke om alting med og ikke hende. Jeg kan bare ikke rigtig se hvor balancen er, når man trækker sig 100% ud. Når jeg har skrevet til hende på det sidste går der gerne længe inden hun svarer og nogle gange dage, og hun er ofte lidt kort for hovedet i sine svar. Hun siger at hun ikke er bitter, at hun jo godt ved at det er den vej det går når en af os møder en ny mand, men derfor behøvede hun jo ikke stoppe fuldstændig med at være der.
Jeg ved godt jeg selv har haft meget at se til efter A er kommet ind i billedet, men føler stadig jeg har prøvet at følge op på det når hun har været trist over noget.

A siger at han ikke kan forstå vores ‘afhængighed’ af hinanden. Nogle gange fornemmer jeg at han prøver at sige, at det er normalt at venner falder fra når man finder en kæreste. Men Louise er bare ikke en der skal falde fra, hvilket jeg også har sagt til ham.

Gad vide om jeg har det skidt med A i øjeblikket fordi jeg føler vores forhold er på bekostning af mit og Louise’s…
Efter Morten, har Louise og jeg lovet os selv og hinanden, at ingen mand nogensinde skulle kunne komme imellem os igen… and then look what happend’ !

Hvorfor kan man aldrig få det hele…? ;(

Singlehviskeren…?

Singlehviskeren er vel egentlig ikke helt rammende længere nu hvor jeg har fået mig en kæreste, men kan nu meget godt lide navnet, og mener da også jeg har en del erfaring som singlekvinde…

A er flyttet ind, der er no turning back…. eller det er der jo altid, men det ønsker jeg nu ikke 😉

Men selvom jeg gerne vil ham og os og hele pakken, så er der stadig en del spøgelser fra fortiden fra mit forhold med psykopat ex Morten. Er stadig meget nervøs for at der bliver sat begrænsninger for mig.

Jeg har bestilt tid hos min psykolog til på mandag – A ved det ikke. Jeg føler lidt at jeg har nået min kvote for hvor længe jeg kan belemre ham med alle mine neurotiske indre konflikter. Han har fandeme stået model til meget siden han startede med mig i februar. For ikke at nævne hele vores turbulente forhold sidste år, som endte med at han overvejede at forlade denne jord. Han er heldigvis et meget stærkere menneske i år… måske undervurderer jeg ham, måske kan han godt tåle at høre mere om mine bekymringer og den frygt jeg har for igen at ende i et forhold præget af psykisk vold…

EP 14?

EP valg idag … Har overhovedet ikke sat mig ind i hvad jeg skal stemme…og på hvem?

Den står heldigvis på tøsehygge om lidt i Lauras have inden min sidste nattevagt venter og børnene kommer retur imorgen – det var den weekend!
Har haft Natalie i røret – hendes mand er SÅ manipulerende så hun ikke aner om hun husker hele deres ægteskab forkert og det i virkeligheden er hende den er gal med. Hun havde brug for en peptalk-hvilket hun fik, kan jo kun håbe på det er nok til at hun kan holde fokus. Har suppleret med en km lang SMS med eksempler på hvad han har gjort mod hende…
My fingers are crossed!

Natalie og hendes psykopat

Kan godt mærke at jeg har lidt noia når jeg går i kælderen her på arbejdet, når jeg har aften og nattevagter, fordi jeg er nervøs for at rende ind i Mikkel. Selvom Camilla sidst skrev at han var meget rolig, så kan jeg ikke forestille mig at jeg er en af hans favorit personer efter jeg afslørede hans utroskab overfor hans kæreste. Nå den tid den sorg…
Camilla har deaktiveret sin facebook profil, så gætter på at enten er hun flov over at skulle forklare sig for alle folk over at hun har valgt at gå tilbage til sin psykopat ex som slår hende, eller også er det ham, der har fået hende manipuleret til at slette den. For hun var rimelig aktiv derinde, så kan ikke forestille mig det er med hendes gode vilje at hun har lukket den…

Har en kær kollega, faktisk min yndlings kollega, Natalie, vi læste også sammen, men fik så job forskellige steder i mange år, men er nu havnet her samme sted – det er monster hyggeligt! Nå men hun har selvfølgelig også en psykopat mand som hun har to drenge med, han har også gennem 10 år fået nedbrudt hende så meget så hun heller ikke aner hvor hendes egne grænser går. Og han har tævet hende adskillige gange og truet med at slå hende ihjel, især hvis hun var ham utro… Hun har længe ønsket at komme væk fra ham, men det er jo et rigtig svært valg at tage, for man ved hvor sindssyge de mænd kan være, og nogle gange – ja så er det nok bare nemmere at blive.

For 3 uger siden mødte hun så en anden mand…som hun virkelig har en god connection med, de taler rigtig meget sammen og har kysset en enkelt gang. Natalie føler sig mere klar til at forlade sin mand. Men så sker der selvfølgelig det, at hendes mand opdager at hun snakker med en anden mand. Det gør han selvfølgelig fordi han tjekker hendes tlf, mail, fb osv hele tiden. Hvis hun har koder på, så bruger han bare hendes mail til at få nulstillet dem, og så laver han selv nye koder. Hvis hun kommer 10 min senere hjem efter aftenvagt skal hun redegøre for hvad hun har lavet i de 10 min. Det er ligesom da jeg var sammen med Morten og han nærmest havde stopur på mig, hvis jeg gik ned og handlede alene -jeg fik aldrig halvdelen af det jeg skulle, fordi jeg var bange for at komme for sent hjem.

Igår afløste jeg hende her på job, hun var dirrende af frygt for hvad han kunne finde på når hun kom hjem – han gjorde heldigvis ikke noget. Har skrevet med hende idag – hun fortæller hvordan han prøver at overbevise hende om at grunden til at han begrænser hende så meget er jo bare fordi han er bekymret for om der sker hende noget fordi han jo elsker hende. Og han siger at alle mænd er som ham, og at han faktisk ikke er så slem som alle de andre, så hun skal faktisk være taknemmelig for at han ikke har begrænset og kontrolleret hende mere end han har.

Jeg har tilbudt hende at bo hos mig med sine drenge hvis det brænder på og hun skal hurtigt væk. Og A har tilbudt at flytte ud til mig, så hun kan bruge hans lejlighed. Jeg håber inderligt at hun er stærk nok til at forlade ham, og ikke vender tilbage ligesom Camilla…

Jeg kunne godt overveje at melde mig til en eller anden kriselinie for kvinder… Vil så gerne hjælpe andre der har været i min situation…

DRAMA part I

Vågner op til en besked fra Mikkels (eks)kæreste. Det eneste der står er: Hvad laver du med Mikkel? Den er skrevet kl 2 om natten, så tænker at hun har skrevet den mens hun har været fuld. Jeg svarer at hun nok er nødt til at uddybe hvad hun mener før jeg kan svare. Hvorefter hun spørger direkte om jeg har været sammen med ham og hvornår. Jeg spørger om de er sammen igen og hun fortæller at de har været sammen siden midt okt 2012.
Jeg kan jo så godt regne ud at Mikkel og jeg har været sammen en del gange i den periode, men han har hver gang fortalt mig at ham og Camilla var gået fra hinanden. Tilfældigvis fandt de jo så sammen igen lidt efter – men jeg havde nu heller ikke nogle intentioner om at det nogensinde skulle blive til mere.
I nov/dec sidste år, hørte jeg af omveje via en kollega, at Mikkels kæreste var blevet kontaktet af nogle andre piger, som han havde været sammen med mens han havde kæresten. Efterfølgende passede det jo så med at ham og kæresten overdængede hinanden med kærlighedserklæringer på facebook – det var virkelig så slemt så jeg flere gange havde lyst til at kommentere om der fulgte en brækspand med med deres statusopdateringer. Holdt mig selvfølgelig i skindet – ville nødig fremstå som en forsmået efterladt ex.

Nå, men Camilla skriver så at hun bare gerne vil have sandheden. Den del kan jeg jo nemt relatere til. Det var/er jo sådan set også bare det eneste jeg ønskede fra Morten. Jeg skriver til hende om ikke hun har mulighed for at mødes med mig, så vi kan snakke sammen i stedet for at skrive. Det har hun. Vi aftaler at mødes på Cafe Amalie på Lyngby Hovedgade kl 11:30. Hun skriver at hendes bror kører hende, er nødt til lige at høre ad om det er et tæskehold – det forsikrer hun mig om at det ikke er, hun gad bare ikke tage toget.

Da vi ser hinanden – giver hun mig et kram. Det var ret betryggende. Jeg havde allerede skrevet til hende forinden, at Mikkel og jeg har været sammen mens de var kærester, men at jeg ikke vidste at de var kærester, han fortalte jo altid at de var gået fra hinanden.

Jeg fortæller hende ‘min’ sandhed, fra start til slut ang Mikkel. Jeg er jo godt klar over at det må være hjerteknusende for hende at høre, men hun havde brug for sandheden, og jeg ville sådan ønske der var nogen der havde gidet fortælle mig sandheden om Morten.

Efter jeg har fortalt alt mit, fortæller hun tilsvarende hvad der har foregået mellem dem. Hun fortæller at da hun blev kontaktet af de andre piger sidste år, havde det vist sig, at han havde haft et forhold til den ene af dem i 8 mdr sideløbende med hende nærmest fra de startede med at være kærester. Hun havde tilgivet ham, hvilket var den periode efterfulgt at de opkastfremkaldende statusopdateringer på fb. Men hun havde stadig en nagende fornemmelse, derfor havde hun skrevet til omkring 10 piger, inkl undertegnede, i nat og spurgt dem det samme som hun skrev til mig. Jeg var den eneste der havde svaret.

Hun fortalte hvordan Mikkel faktisk flere gange havde slået hende når de blev uvenner, især når hun prøvede at presse ham til at fortælle sandheden om de andre piger. Hun tog sig selv i, at sige at nogle af gangene havde hun nok selv været ude om det…jeg kiggede på hende med et blik der fik hende til at indse at INGEN kvinder fortjener at bliver slået af deres mænd.

Vi talte sammen i 3 timer – hun var en sød pige – havde også 3 børn, alle drenge og den ene af dem med en ADHD diagnose. Mikkel har jo også 3 børn, hun passede ofte dem alle 6, så han kunne komme ud og hygge sig med venner. Hun fortalte om en enkelt gang hvor han havde været ude siden formiddagen, skulle være kommet hjem om eftermiddagen, men kom aldrig og hun kunne ikke få fat på ham, før han pludselig skriver at han stiger af bussen kl 23. Han tog så videre i byen og kommer først endnu senere hjem – spritstiv og vil gerne have sex. Hun afviser ham, for første gang i deres forhold, hvilket får ham til at slå hende så hårdt så hun går i gulvet og så alligevel ender med at have sex med hende.

Alt imens vi er på cafeen, skriver jeg til Mikkel for at få ham til at falde i og skrive noget, der endeligt kan overbevise hende om at jeg har ret i det jeg fortæller om ham. Han skriver tilbage med det samme. Hun skriver også til ham, men hende svarer han ikke.

Jeg er lidt nervøs ved at lade hende tage hjem til ham da vi siger farvel, hun er nemlig ikke flyttet endnu og hun har faktisk først sagt til ham idag at det er slut mellem dem.

Vi bondede på et helt dybt plan, som kun voldsramte kvinder i samme båd kan sætte sig ind i. Hun fortalte mig at hun havde googlet ‘Psykopat’ og at Mikkel matchede alle kriterierne…ligesom Morten også gør. Han var aldrig overfor mig, som hun beskriver, men jeg stoler blindt på hende – jeg kan genkende migselv i hende…

%d bloggers like this: