Tag: pinlig!

Når man ville ønske man var struds…bare det næste år

Jeg er så flov! 
I min afdeling har vi en kirurgisk overlæge, som ikke er særlig høj, jeg gætter på ca 165-170 cm, men han er nok den dygtigste vi har og pga hans hjerne så har han mega meget pondus og maskulin udstråling…synes jeg. Men det ved han selvfølgelig ikke at jeg synes.

Så da en kollega og jeg sidder og spiser frokost idag i personalestuen, kommer han ind og smilende spørger om æblerne på bordet er gode. Jeg svarer ja det plejer de at være. Hvorefter han opdager de hjemmebagte Cookies der ligger længere henne på bordet hvor kollega og jeg sidder og spiser. 
Lille overlæge, nu lidt savlende over cookies’ne: Øj hvad er det der står der?
Mig: nå, så er æblet måske udkonkurreret? 

Kollega: du kan bare tage en cookie. 

Lille overlæge overvejer: hmm må jeg godt det tror I? 

Mig lidt for kæk: nej DET må du ikke, de er kun til folk over 170 (cm) 

Lille overlæge blev helt paf og min kollega konstaterede at jeg vist var liiige lovlig streng nu. 
Mig: Aj det var da for sjov – selvfølgelig må du gerne tage en cookie. 
Lille overlæge prøver at tage det med oprejst pande og siger: næh! Ta’ du to istedet. Hvorefter han forlod personalestuen … uden cookie…

Allerede her er jeg allerede ret bevidst om min kæmpe brøler. 

Kollega: Aj jeg talte for nylig med en sygeplejerske der havde arbejdet sammen med Lille Overlæge der hvor han arbejdede før. Og hun havde mødt ham igen for nylig og var kommet til at spørge ham, om ikke han var blevet mindre, og havde skyndt sig at tilføje; altså om ikke han havde tabt sig, fordi dengang på den gamle afdeling vidste man godt at Lille Overlæge var rigtig ked af sin højde. 

Jeg har naturligvis lagt min opsigelse da jeg gik hjem til eftermiddag, og er fremad at finde i mit strudsehul. 

J-DAG, kan jeg lige få lov at bede om hukommelsestab ca fra kl 24?

Så jeg var  i byen igår… Louise og hendes mand skal ud og rejse i 6 mdr og de holdt afskeds fest inde på Ørsteds Ølbar i KBH. Iøvrigt et mega fedt sted!

Jeg blev SÅ absurd fuld!! Som i alt for pinlig fuld for en snart 38 årig! Og jeg mindes faktisk kun at have drukket 4-5 øl, et glas rødvin og en white russian. What the FUCK happened?!

Jeg vælger at blive hængende i baren, selv efter hele selskabet er smuttet hjem, bare fordi børnene blev passet og jeg endelig kunne være ude og hygge mig, uden arbejde eller børn som bagkant. og fordi jeg var faldet i snak med to fyre fra min gymnasietid. Den ene var enormt sød med lækre øjne, gift selvfølgelig og tre børn. Den anden er nok et af Kbh’s svar på en fuldblown skørtejæger. Og ja jeg gir mig, manden var pæn. Men fordi han så udemærket godt selv vidste at han var lækker, så endte jeg med at synes at han var mega klammo. Og det hjalp heller ikke, at han hele tiden gik hen og fortalte Louises mand, at han så godt som havde scoret mig, og at jeg var fuldstændig fyr og flamme over ham. Fuck hvor blev han bare mere og mere grim jo mere lort han lukkede ud! Og det siger ikke så lidt, når man tænker på, at jeg nok havde en promille på omkring de 8, og han jo nok egentlig burde være blevet mere tiltrækkende, jo mere sløret mit syn blev.

Jeg mindes faktisk at jeg får svinet ham til. Jeg er virkelig grov. Siger til ham at han er en kæmpe narrøv, hvilket manden prøver at ryste af sig med et grin. Jeg fortsætter ufortrødent med at fortælle at den gifte mand til enhver tid ville fange min opmærksomhed før klammo ville det. Hvorefter Klammo vælger at lægge sit hoved helt ind til min hals og prøver at kysse mig. Jeg blev fysisk dårlig! Og kom til at toppe min tilsvining af manden til ved at lave opkast bevægelser. Gift mand er meget smigret over at han for en gangs skyld var den attraktive af de to…det var han tydeligvis ikke vant til.

Jeg ved ikke helt hvor Klammo blev af efter det, men efter sådan en tilsvining, kan jeg måske nok godt forstå hvorfor han ikke lige valgte at blive hængende og fortsætte med at bage på mig. For jeg var da bare mit mest charmerende selv…

Jeg siger til Gift mand at jeg skal hjem, at jeg er ved at blive for stiv. Men at jeg lige skal på toilettet inden jeg ville gå. Han siger at han vil vente på mig…. Hvorefter jeg i min fire hestes brandert falder i søvn, siddende på toilettet på Ørsted Ølbar… Og da jeg endelig vågner sådan helt nok op, til at jeg får taget mig sammen til at trække mine bukser op og forlade toilettet med væggene som stødpuder, er de nærmest ved at lukke. Jeg fornemmer klart at jeg har siddet der længe.. Shit jeg håber Gift mand bare er smuttet. For jeg er nu SÅ stiv, så det er umuligt for mig at gå bare nogenlunde lige, og det er selvom jeg støtter mig til vægge og stole hele vejen ud. Så pinligt!!! Jeg hader at være så stiv!

Da jeg kommer ud, kigger jeg lige ind i øjnene på en mand, som jeg er lidt i tvivl om er Gift mand – jeg kan simpelthen ikke fokusere, så jeg skynder mig bare at gå…eller zigzagge er nok mere præcist den måde jeg kom frem på.

Lidt efter indhenter Gift mand mig… Fuck han havde fandeme ventet! Arhmen altså, manden må ha’ troet at jeg lige har lagt verdens største lort på det toilet, så længe som jeg var derinde. Jeg prøver at forklare at jeg faldt i søvn derude og at han virkelig ikke havde behøvet at vente på mig. Suk hvor kan det bare snart ikke blive mere pinligt. Jeg synes det er SÅ upassende at blive så sanseløst beruset når man er i min alder. Jeg håber inderligt at han også er stiv, og jeg bare er for stiv til at kunne se det.

Han følger mig til Nørreport st, selvom han egentlig skal i den stik modsatte retning. Han spørger om jeg skal have en taxa – NEJ det skal jeg bestemt ikke, bussen kører jo lige derovre fra siger jeg. Jeg får sagt til ham, at havde han ikke været gift så havde jeg haft lyst til at kysse ham, men istedet får han bare et kram. Det var et langt kram. Han spørger mig hvorfor vi aldrig talte sådan sammen i gymnasiet, som vi havde gjort til aften. Så får han sagt noget i stil med, at han synes jeg bringer så meget glæde med mig og til dem jeg er sammen med, og at han er sikker på jeg en eller anden dag, møder en mand, som kan værdsætte det ordentligt. Det er meget sødt sagt, men samtidig fik han mig lige til at føle at jeg desperat stod og manglede en mand i mit liv. Sjovt som det for mange handler om at man skal finde en at være sammen med, ellers er man ikke helt complete. Jeg synes faktisk pt kun mænd bringer problemer med sig, og jeg er faktisk helst fri for ekstra problemer.

Jeg går over til busstoppestedet og maser mig ned på en bænk mellem en kvinde og en mand.

…Og falder i søvn… havde forinden lige tjekket Rejseplanen og set at min bus kørte lidt efter. Den kom jeg naturligvis ikke med.

Ca 4 gange gentager scenariet sig… Jeg vågner op igen, konstaterer at det ikke er den rigtig bus der holder der, tjekker rejseplanen, ser at min bus kommer om 5 min…. falder i søvn …misser bussen…

Det skelsættende øjeblik kommer, da en fyr skubber til mig og spørger om det er denne her bus jeg skal med. Jeg får kigget op på bussen…nej, stadig den forkerte. Tjekker rejseplanen, der er 7 min til min bus kommer, men denne gang tør jeg ikke blive siddende og vente længere på den.

Så jeg får rejst mig og stavret ud bag den forkerte bus og prajet en taxa…

472 kr senere er jeg endelig hjemme, jeg tror klokken nu er 4:30 – det har taget mig omkring 2-3 timer at komme hjem…

Jeg er meget flov over mig selv og min totalt manglende selvkontrol. Opdagede også til morgen, at jeg da selvfølgelig også havde tilføjet Gift mand på fb så snart vi havde sagt farvel til hinanden…og skrevet en sms til Frisøren i Californien, og fortalt hvor fucked up drunk jeg var, utroligt nok indeholdt sms’en ikke en eneste stavefejl. Hvilket nok er den største bedrift jeg formåede at opnå igår. Shit altså!

 

FilterFilterFILTER #3

Så jeg går og har lidt ondt i hovedet for tiden.

Det startede med at jeg for en måneds tid siden var gæstebartender på min gamle arbejdsplads. Det tiltrak pænt mange gamle stamgæster og dermed også ihvertfald én omgang til baren fra hver enkelt gæst – LÆS: Jeg blev ret stiv!

Jeg blev heldigvis kørt hjem af en overbærende og noget mere alkoholerfaren med-bartenderinde. Jeg kan huske at sidde i hendes bil og ikke kunne formulere en eneste sætning uden at skulle rette mig selv, fordi det var ren volapyk der kom ud af hovedet på mig. Kommer hjem og får låst mig ind, får gået tur med Birthe. How? I don’t know! Hun må dog virkelig ha’ nydt at få lov at sniffe i zigzag, for lige har jeg helt sikkert ikke kunne gå. Kommer ind igen, får skoene af og sætter mig ud på toilettet……..  Og efter ukendt antal minutter, måske timer, vågner jeg brat op igen, i det jeg tager fra med hovedet lige ind i døren. Jeg har ikke den fjerneste fornemmelse af, at jeg er ved at falde. Vi snakker frit fuldemandsfald ned af toilettet, bukserne nede om knæene og hovedet direkte ind i en dør, uden den mindste antydning af at jeg overhovedet besad et afværgereflekssystem til at tage fra med. Hvorfor også hæve en hånd, når jeg bare kan bruge hovedet. Arhmen altså! – selv i min brandert, da jeg prøvede at kæmpe mig på benene igen stadig med bar røv, lavede jeg en pagt med mig selv om at jeg aldrig ALDRIG nogensinde ville fortælle nogen om dette.

Jeg kan ikke huske så meget derefter, men i seng kom jeg da. Havde efterfølgende en kæmpe bule på toppen af hovedet i omtrent 14 dage. Og på pinlighedsskalaen fra 1- 10, ligger denne her helt sikkert på 10!! Og endnu værre blev det, da jeg alligevel var nødt til at fortælle Chefen hvad der var sket, for jeg havde overhovedet ikke nogen troværdig historie på hvorfor jeg peb hver gang han rodede mig i håret…

 

Og så var det jeg i forgårs aftes skulle på bootycall besøg hos Chefen. På vejen ud, tager jeg skraldespanden med ud til skralderummet og i det jeg svinger posen op i skraldecontaineren, mærker jeg mine nøgler smutter med derned. Arhmen for fuck’s sake da også!! – tal lige om at gå i panik. Skralderen var mere end halvt fyldt. Jeg var SÅ klar på at skulle se Chefen, efter ikke at have set ham siden før jeg tog på ferie. Desperat vil nogen måske kalde mig. Og så lå mine nøgler pludselig et ukendt sted i en skraldecontainer! Jeg svinger det kæmpe låg op af væggen og bukker mig ind over containeren og roder efter nøglerne, da låget på fuld skrald hamrer ned i hovedet på mig. Og ikke nok med det, så passede det med at mit hoved blev mast mellem låget og kanten af skraldespanden. Så ikke nok med jeg fik et slag af låget i baghovedet, så smadrede jeg ansigtet ned i kanten samtidig. Panikken over de manglende nøgler overvandt dog smerten og jeg skubbede låget op igen, men inden jeg fandt frem til nøglerne, kom låget retur. Strike two!

Havde jeg været en Disney figur havde jeg helt sikkert haft små gule fugle flyvende rundt om hovedet – av for ind i helvede!

Op med låget igen! Kunne nu mærke min bil nøgle nede i siden af containeren. YEAH! Hvorefter låget ramte mig 3.gang. Samme sted hver gang. Låget i baghovedet og venstre kindben smask ned i kanten. Yes I know! En klog ville måske have rykket containeren lidt ud så låget ikke faldt ned hele tiden. Men jeg var simpelthen så panisk over hvis mine nøgler skulle ryge længere ned og jeg så skulle op og kravle i den – for jeg havde ligesom ikke tid til også at skulle have et bad. Mønstret begyndte nu at dæmre lidt for mig og smertefuld erfaring gjorde, at jeg til sidst bare lod låget ligge ovenpå mit hoved mens jeg fik fisket nøglerne op…

Jeg gik efterfølgende lige hurtigt hjem igen og oversprøjtede mig med parfume, bare for at få den værste skraldedunst væk. Og var faktisk lidt svimmel… Forestil jer at det her måske udspillede sig på 1 minut, det har nok været enormt sjovt hvis man var vidne til det. Er heldigvis dejligt uvidende om, om der var vidner.

Var igen nødt til at fortælle Chefen om min fantastiske evne til at tage fra med hovedet, da jeg havde temmelig ondt i hovedet da jeg endelig kom hjem til ham. Jeg håber han synes kvinder med en hvis form for selvdestruktion er attraktive…

Så nu tager jeg lige igen en 14 dages tid, hvor hårvask og hårredning igen bliver lidt længere projekter og hvor casual omrokering af manken giver ømme reminders til endnu en pinlig episode i mit liv.

untitled_by_hetaliamegafan-d8nfbut

Der er ‘desværre’ flere historier her og her og her og her 😉

Hverdagsproblemer #2

Og som om min forkølelse ikke forårsagede nok problemer med alt det ufrivillige tisseri.

Så står jeg i Netto og skal handle (nå ja what else?!) og hører lydbog samtidig. Ved grøntsagsafdelingen står en forholdsvis attraktiv mand bag ved mig og er ved at finde grøntsager til sig selv, da jeg vælger at snøfte op… og min næse på den mest indiskrete måde vælger at proklamere, at den har en busser på tværs!  Meget højlydt udsender min næse den mest pivende lyd, udstrukket til hele snøftets længde – det var ikke bare sådan en afslutningsvis piven – nejnej! Fra start til slut højlydt -ikke til at tage fejl af- pivelyd, som jeg snildt kunne høre henover lydbogen, der kørte direkte i mine ører.

Dum som jeg er, snøfter jeg prompte op igen. Arhmen hvor dum har man lov at være?!Hvorfor skal jeg altid lige dobbeltjekke alting!

Vælger at lade være med at vende mig om og kigge om den attraktive mand bag ved mig, ligner en der har hørt min lille koncert. Skynder mig videre til mælk og brød. Hvor jeg så gentager forestillingen foran en af Netto’s unge medarbejdere….!!

Videre til Kleenex!

 

One of those days!

I går var en af de dage hvor jeg i mit stille sind gik og små grinte hele dagen over hvor fuldstændig komisk min dag var – men på den der pinlige måde, så jeg ikke kunne dele det med andre.

Dagen startede med at jeg for alvor fik menstruation efter hele balladen med graviditeten uden for livmoderen. Jeg ringede til Herlev om morgenen for at høre hvad de mente jeg skulle gøre for fremtidig beskyttelse. Jeg var selv kommet frem til at jeg var nødt til at blive steriliseret eller få hormonspiralen igen, selvom jeg jo alligevel var blevet gravid med den.

Sygeplejersken fra Herlev fortalte at hvis jeg var blevet gravid med hormonspiralen så ville jeg sikkert også blive det med kirurgisk sterilisation… WTF Hvordan kan det lade sig gøre?! Jo altså ægget kan ikke komme ned i livmoderen, men sædcellerne kan godt komme op til ægget.
De anbefalede simpelthen at man undlod at blive opereret og i stedet fik hormonspiralen, for den ansås for at være det sikreste.

Flot Malou – typisk at jeg altid skal være i den ene ende af en skala – kunne jeg ikke bare nøjes med at være almindelig fertil, der er vel ingen grund til at jeg skal være oversuperfertil.

Nå men har jo så besluttet mig for at få en hormonspiral igen…så må det jo briste eller bære…måske jeg skulle proppe mit pessar op også, bare for en sikkerhedsskyld…?

Tilbage til alt det pinlige!

Kender I det når man har menstruation og man kan mærke det løber, man tænker fuckfuckfuck, bare jeg ikke bløder ud over bind og trusser og igennem bukser så alle kan se det. Og når man så skynder sig på toilettet, så er det slet ikke så slemt som det føltes.

Sådan var det så ikke for mig i går…
Jeg står i Rigets kældergardarobe og skifter til arbejdstøj, er mega forsinket og mærker pludselig at det løber… det føles godt nok som om der kom meget, og jeg mærker efter  – og HAR fandeme blødt igennem! Ud på toilettet og ender med at tage to bind på i forlængelse af hinanden PLUS sådan et papirhåndklæde mellem mine trusser og mine (nr 2) arbejdsbukser, for jeg havde jo ikke ekstra trusser med, så blodet på dem ville jo trænge igennem til de nye arbejdsbukser også indtil det var tørret.

Kommer op i afdelingen og er nok på toilettet mindst 20 gange i løbet af mine 7 timer der. Hver eneste gang når jeg lige at afværge at jeg er ved at bløde igennem igen – nogle gange kan man virkelig godt bande og svovle over at vi skal arbejde i hvidt!

Hver gang jeg har været på toilettet er der blodspor nede i kummen. Den ene af gangene hvor jeg står med toiletbørsten og renser det væk taber jeg min lygte ned i toilettet – årh mand altså!
 ‘det er bare vand det er bare vand det er bare vand’  Det er simpelthen så grænseoverskridende at skulle stikke sine hænder ned i et toilet!
Nå op med lygten og i skralderen med den – ja ved godt jeg burde have smidt den ud sammen med batterierne – men jeg kunne ikke lige overskue hvordan det skulle kunne gå ubemærket hen – ‘ja undskyld jeg kommer lige igennem afd med en toiletvanddryppende pupillygte – nå ja og det røde skær den har, det er såmænd bare mit mensblod’  Not gonna happen!

Var i vores opvågnings afd i går, som er sådan et lille rum, med plads til kun fire patienter, der kan være øredøvende stille så længe patienterne er bedøvede. Og i den periode i går kom jeg ufraværgeligt også til at gå rundt og prutte…så man kunne høre det… eller jeg kunne…fik larmet med et eller andet hver gang det skete, umiddelbart opdagede mine kollegaer det heldigvis ikke. Eller også syntes de også at det ville være pinligt at kommentere på…krydser fingrer for det første.
Hvorfor er det lige at ens krop begynder at være selvstyrende på nogle områder når man har fået børn?
Præ børn kunne jeg sgu altid selv styre om jeg ville prutte højlydt eller lade det være en siver!

Senere om aftenen skal jeg hjælpe A med at rengøre hans lejlighed – han er nemlig flyttet ind hos mig, så hans lejlighed skal afleveres til den første.
På et tidspunkt går jeg og vasker af inde i stuen, A er lige nede i Fakta efter en Cola.

Han har stillet et stort billede op af væggen med en også meget stor og meget grim lampe lige foran. Jeg åbner så et af vinduerne for at lufte lidt ud i al rengøringsmiddeldampene, og får lige set ud af øjenkrogen at billede og lampe langsomt begynder at vælte fremover og lander med et ordentlig brag. Og i min kæmpe forskrækkelse for jeg klasket min helt våde klud lige i hovedet på migselv, fordi jeg åbenbart går i total selvforsvarsmode og gør hvad alle mennesker nok gør når de bliver angrebet, nemlig beskytter sit hoved – arhmen altså hvor var det klamt, havde virkelig gjort mange ting rene med den klud! …’var det mon også den jeg brugte på toilettet… argh tog jeg en ren?’ shit!
Får rejst billedet og den grimme lampe og tørret mig selv nogenlunde af inden A kommer op igen, den fornøjelse skulle han alligevel ikke have at få indblik i 😉

Nogle gange burde jeg ikke lukkes ud…

Har haft det bedre end jeg har haft det idag…

Tog alene i byen i går, til et sted hvor jeg vidste jeg kendte en masse mennesker – stedet er hemmeligt herinde, da resultatet af aftenen nødig skulle komme til de forkerte ører…

Endte med at sove ude.
Måtte liste ud kl 6 til morgen, forinden da havde jeg lige nået at spotte at lagnet og hovedpuden jeg havde ligget på bar præg af at jeg vist nok skulle til at have min menstruation – shit altså, hvorfor køber folk overhovedet hvidt sengetøj?! Vendte puden om og redte sengen så godt jeg kunne – var stadig virkelig påvirket af den enorme mængde alkohol jeg fik fortærret igår.

Listede ned af trappen og ud af bagdøren og ligesom døren smækkede bag mig, opdagede jeg at jeg havde glemt min tlf…formentlig i den let blodplettede seng – Goddamnit da også! Måtte opgive at komme ind igen.

Gik gennem skoven ned til parkeringen, fuck hvor ville det være pinligt hvis nogen så mig, for der ville jo nok ikke herske nogen tvivl om at ting kunne have været sket når nu jeg havde sovet der. Og det skulle der bestemt ikke rygter ud om!

Tog bilen hjem, ikke så smart.

Kom hjem og skrev en besked via ipad til min eks om den glemte tlf, han svarede op af dagen, og vi aftalte at det var bedst hvis han kom ned på parkeringen med den, så jeg ikke skulle møde nogen jeg kendte. Det var akavet at skulle se ham igen allerede, og han havde virkelig også svært ved at kigge mig i øjnene – den dårlige samvittighed lyste ud af ham – vi blev enige om at der bestemt ikke var nogen grund til at andre end os (og vorherre) vidste hvad vi havde foretaget os om natten – der er jo ingen grund til at såre andre mennesker hvis man kan undgå det vel?

Var blevet bombarderet på min tlf, også af Morten, i den tid den havde ligget hos min eks. Måtte opfinde en længere søforklaring om hvorfor klokken var over 13 før jeg havde gidet svare på hans opkald og beskeder – han virkede ikke som om han godtog den, men kunne jo heller ikke rigtig modbevise noget.

Tog tilbage til Louise’s hus og lagde mig ud i haven og solede mig / sov i nogle timer – det var skønt, og så behøvede jeg ikke heller ikke hele tiden spekulere på hvor fuld og pinlig jeg havde været aftenen forinden.

Min eks og jeg nåede heldigvis kun at kysse og han fingerkneppede mig lidt inden han meddelte at han alligevel ikke kunne være sammen med mig. (ahhh…det forklarede selvfølgelig at menstruationssporene i sengen lignede fingeraftryk – yirk)

Good call!! jeg var alt for stiv og han havde selvfølgelig også en kæreste… ‘lille bagatel’   som i forvejen nok altid har haft en nagende fornemmelse af at min eks og jeg stadig havde lidt følelser tilbage for hinanden….

Nogle gange burde jeg virkelig ikke lukkes ud!

 

Hmm…sendte jeg også et semi boob billede til en tidligere kollega….? arhmen altså fuck da også!

%d bloggers like this: