Tag: parmaver

Nordic Race part 2

Jeg løb jo det der løb den 19. maj. Nordic Race. Og gennemførte! Godt nok tog det os 2 timer fordi vi besluttede det skulle være sjovt og ikke på tid. Til sammenligning gennemførte nr 1 på 26 min.

Jeg fik en rigtig fin medalje, som jeg er meget stolt af og en masse ‘racekisses’ i form af 700 blå mærker jævnt fordelt over hele kroppen. Dem var jeg faktisk også stolte af. De vidnede om nok den største udfordring jeg nogensinde har givet mig selv.

Nu har jeg så meldt mig til Nordic race igen den 1/9 ude på Refshaleøen, sammen med 9 kollegaer (et par enkelte gengangere fra sidst, andre havde i den grad fået stillet deres lyst) og er denne gang meget bevidst om hvor jeg skal blive bedre i min fysik.

Og det er vigtigt for mig, det der med formen – for som der sker for så mange andre når de bliver forelskede er det også sket for mig, at jeg har slækket gevaldigt på min træning den sidste tid. Og det kan ses og mærkes. Men der skulle nok heller ikke så meget ‘falden ved siden af’ før man kunne se det. Var nede på 60 kg, jeg er 170 høj, og min fedtprocent var kommet ned på 22. (21 er nedre grænse inden for normalområdet for min alder) Mine bryster var blevet sådan et par flade kedelige tomme hudlommer og jeg havde faktisk bestilt tid til at få dem fyldt ud inde hos Amalieklinikken.

Nu har jeg så taget et par kg på igen og noget af det sidder på brysterne – til stor begejstring for Alfa. Men jeg vil faktisk hellere ned i fedtprocent igen og så få dem fikset end jeg vil være utilfreds med mig selv og føle mit tøj sidder forkert.

Så lige nu, i skrivende stund, befinder jeg mig på et løbebånd i fitness World. Back on track som man siger. Og er glad og lykkelig og føler for første gang nogensinde at jeg kan få det hele. (Nejnej – silikonebabber var ikke lige det jeg mente her – det er vist mere en konsekvens af noget andet jeg ikke lige havde forudset ville ske).

Nå ja, og så har jeg åbenbart inspireret min kære Alfa, så nu har han dælme også meldt sig til Nordic Race sammen med sin svoger. De sendes afsted 10 min før os. Så jeg får lov at sende ham afsted og han får lov at modtage mig på mållinien.

Parmaver

Ok – jeg er simpelthen nødt til at fortælle noget mere om hvor slemt det står til med det der parmavesyndrom der har udviklet sig herhjemme!

For at starte med migselv, så vejer jeg ca 7 kg mere end jeg gjorde dengang A og jeg startede med at ses for ca halvandet år siden. Jeg måler ikke cm! – for hvem har dog brug for også at blive opmærksom på hvor meget større de er blevet. Og jeg tager heller ikke billeder af migselv for at se forskellen fra dag til dag – ville bare udvikle en depression på rekordtid når jeg opdagede jeg ikke kunne se forskel.

Til gengæld er jeg meget glad for tallene på vægtens display! Jeg kan sagtens veje mig hver morgen, bare for at se om der er røget et par 100 gram af siden morgenen før. Det kan sikkert klassificeres som noget OCD hvis man spørger de rigtige mennesker.

Tallet er krøbet op af, og min mojo og jeg er ikke BFF i øjeblikket. Jeg har virkelig svært ved at tage mig sammen til at holde mig fra de usunde ting. Men det går dog fremad. Jeg voldæder ikke efter nattevagter mere og selvdiciplinen er langsomt ved at være på plads igen. Med det resultat at der da er røget 700 gram af siden vi kom hjem fra ferie for en uge siden – wuhu et resultat! (indsæt selvironisk smiley her) Der er vist plads til forbedringer.

Nå, men så kommer vi jo så til A…

Han vil ikke vise mig hvad vægten siger hos ham. Eller jo, han siger den er på lige knap 100 kg…meeen…eftersom han ikke vil vise mig hvad vægten siger, så har jeg svært ved at tro på at det ‘kun’ er 100 kg. Han vejede omkring 88 da vi startede. Og han stod knivskarpt, som en anden Vin Diesel. Han havde sixpack, de der skrå mavemuskler på hver side af hoften, markerede lækre store arme, og brystmuskler han kunne spænde så hårdt så de føltes som sten.

Og nu… nu er han lige så blød som en skumfidus…suk hvor er det sørgeligt. Når han indimellem spænder sine muskler for at vise mig at han altså stadig har dem – så kan jeg ikke se forskel på om han spænder eller ej. Han er blevet en af de der mænd, hvor man kan se de nok engang har været rigtig pæne og veltrænede, men så er holdt op med at træne, samtidig med de stadig spiser den samme mængde mad, og så hænger det, der engang var muskler, som sådan noget slattent wannabe hot men er nu mantitty, på dem.. A er blevet sådan en og jeg kan slet ikke ha’ det!

Jeg ved godt det måske er lidt flabet at sige (i det her tilfælde skrive), men jeg synes det hører under begrebet ‘salg under falsk forudsætning’. Jeg ved jeg selv også har taget på, men min krop er nogenlunde den samme i form og figur. Jeg var ikke sportstrænet eller lign. dengang vi startede, og fordi mine bryster har nuppet en del af den ekstra vægt (jaja Linse er jeg ikke endnu) så er der ikke det store brok fra A’s side. Han er på 1 år gået fra at være manden med den lækreste krop jeg nogensinde har knaldet med, til at være en jeg ikke engang ville kigge efter, hvis jeg ikke kendte ham og gik forbi ham på gaden.

Jeg tror han har taget 20 kg på, og det sidder alt sammen på maven og i hovedet. Han har fået en kæmpe dunk. Sådan en dunk, så når vi krammer er jeg nødt til at stå i en ca 30 gr vinkel for at maven kan være imellem os. Når han ligger på siden i sofaen om aften, ligner han tilnærmelsesvis yours truly, dengang jeg var højgravid og havde kastet maven på siden i sofaen til aflastning. Da vi var til Marie Key koncert for et halvt år siden, og han stod bagved mig og holdt om mig, var jeg nødt til at rykke ud på siden af maven, for jeg fik ondt i ryggen af at skulle svaje i lænden for at den kunne være der. For ikke at nævne BJ situationen…  Og så er der hans hoved, der er blevet kuglerundt. Hoved og hals går næsten ud i et. Når han spiser noget – ligner han en hamster der samtidig sørger for at stashe vinterforråd i kinderne. Nogle gange kan jeg slet ikke stoppe med at fokusere på det – det er forfærdeligt! Ikke mindst fordi jeg også føler jeg burde være ligeglad, for jeg elsker jo manden. Men det påvirker mig helt vildt meget! Så meget så jeg i længere perioder har haft svært ved at have sex med ham. Til sidst var jeg nødt til at fortælle ham om alle mine tanker omkring hans vægt, for jeg er ikke ligeglad med hvordan han ser ud! Han solgte mig en lækker mand og jeg vil ha’ ham tilbage!

Kuren startede sidste mandag. Og han holder den vist nogenlunde. Jeg håber han kommer tilbage i form – ikke nødvendigvis den form han var i da vi mødtes, men bare halvvejs er også fint.

Faldt desværre over denne artikel… og den statistik den fremlægger, er jeg jo så nu en del af…fedt!

fedtfedt…

Blognavn

Overvejer at skifte navn! Altså ikke sådan i virkeligheden – men herinde. Bloggens navn.

Da jeg startede bloggen var jeg single efter at have været i et forhold i 9 år! Jeg var BIG TIME single. Så single så jeg fik ondt i fingrene af at skrive sms’er på alle tider af døgnet med de omkring 13-15 mænd jeg kontinuerligt holdt kørende i den tro at jeg selvfølgelig var interesseret i de på længere sigt. Nogle af dem var nu også lidt blåøjede og tro at jeg ville gå direkte fra eet langt forhold direkte ind i et nyt. Nogle af dem ønskede selvfølgelig bare at udfylde rebound behovet.

Jeg tror faktisk jeg selv ville egne mig ret godt som en af de der mænd, der nedlægger alverdens kvinder med smiger og løfter og hvad de ellers kan finde på af mundlort – for bare at fordufte så snart de har fået sex. Da jeg var single, var jeg altid den der underholdt veninderne med den ene sindssyge historie efter den anden, om alle de der mænd og hvad de dog ikke kunne finde på at skrive og sige til mig – for ikke at snakke om mængden af pikbilleder jeg lå inde med. De er godt nok lemfældige (haha) med mms’erne de der singlemænd…! Nå ja…for ikke at nævne de gifte mænd…

Men jeg var jo egentlig ikke interesserede i alle de der mænd. Jeg elskede bare opmærksomheden! Eller jo, jeg knaldede faktisk med nogle af dem. Man har vel behov. Men et forhold ønskede jeg ikke.
Det var heller ikke meningen at der skulle være kommet et forhold ud af det med A – aftalen var at vi bare skulle knalde – no strings or emotions attached!  Vi skulle bare nyde at vi virkelig kunne finde ud af det der sex med hinanden.
Så hvad fanden skete der!?! Abrakadabra, så gik der halvandet år, og jeg har både fast forhold og sommerhus!

Jeg savner indimellem virkelig meget at være single! Sådan fuldstændig ekstremt meget! For ikke at snakke om min singlevægt… Hvorfor er det næsten uundgåeligt at man tager på så snart man får en kæreste? Ja jeg spørger bare!

Jeg savner opmærksomheden! Savner sommerfuglene og spændingen når man begynder at skrive med en ny. Det første kys. Første gang hans hænder undersøger min krop. For ikk at tale om hans tunge… Suk! Savner dog IKKE de mænd der tror at sex handler om at imitere Duracell kaninen! Man kan faktisk virkelig godt undre sig over at de stadig findes på den anden side af 30! Lærer de ikke noget undervejs når de knalder sig op gennem 20’erne? Eller er vi kvinder bare for dårlige til at fortælle hvad vi vil have? Og samtidig lære dem hvordan de skal ‘læse’ en kvindes signaler på hvornår noget er godt og noget er knap så godt? Måske er der flere mænd end jeg troede som, ligesom min eks Morten, nærmest nulstillede hver gang vi havde sex. Jeg kunne den ene gang have fortalt ham direkte at noget han gjorde var ubehageligt, eller at noget var godt. Men næste gang gjorde han præcis det samme. Måske er jeg bare uheldig med mænd…

Nå, men alt dette singlesavn kolliderer samtidig med at jeg faktisk også har det ganske godt med at være sammen med A. Han kender mig – han kender mig faktisk bedre end nogen anden mand nogensinde har gjort sådan rent seksuelt. For han har taget sig tid til at være alt andet end en Duracell kanin og ledt efter præcis alt det der får mig til at gå i ekstase. Det er fucking fantastisk sex med A! Savner dog også hans singlevægt – som i sådan helt overdrevet meget – langt mere end jeg savner min egen singlevægt. Hader parmave!

Men tilbage til det med navnet…lige nu er det jo lidt misvisende…

Kunne måske hedde:                                                                                                                                              Satogkedeligmedsommerhus.                                                                          ParmavernesParadis.                                                                                                                          ByebyeSinglefun                                                                 

Der sker altså bare nogle anderledes fede ting i ens liv når man er single, på en anden måde end når man kommer i er forhold.

Det er ikke fordi jeg ikke også nyder at være i forhold – der sker også sjove og fede ting…det er bare alt sammen på sådan en lidt mere familieagtig måde det hele.

Jeg må vel nøjes med at leve lidt igennnem Nathalie, som endelig er blomstret op i fuldt flor efter sin skilsmisse og nu endelig giver den masser af gas i byen og ikke mindst med mændene ! Jeg elsker at høre alle hendes historier om de forskellige mænd! Og ikke mindst sidde og savle sammen med hende over de lækre mænd der er interesseret i hende.

Nå, haven kalder…der er vel nogle blomster der skal plejes og græsset skal slås… Åh man er så voksen det næsten gør ondt!

%d bloggers like this: