Tag: panik

MonsterTæge Massakren!

Når Birthe har været med i sommerhuset, hvilket hun selvfølgelig altid er når vi andre er der, så er den største udfordring lige pt, at hun nærmeste bliver invaderet af tæger. Eller den helt store udfordring er nok nærmere at JEG synes det nok er nær det klammeste dyr der findes når det sidder der med hovedet dybt begravet inde under huden og den der voksende blodfyldte bagkrop stikkende ud – Yidrks siger jeg bare!  Udfordringen ligger selvfølgelig i, at jeg overskrider SÅ mange egne grænser hver gang jeg skal fjerne sådan et lille bæst. Jeg gør det – jada…meeen, kan jeg få A til det, så er det bestemt en opgave jeg ville klassificere som et ‘mandejob’!

Så var det jeg sad og kælede med hende i sofaen sent i går aftes – alle andre var gået i seng, og så mærker jeg en forholdsvis stor hårknude i hendes pels under den ene ‘armhule’ (hedder det mon også det hos en hund…?) og inden jeg egentlig lige får tænkt mig rigtig om, trykker jeg på den…! (hvorfor jeg trykkede på den fatter jeg stadig ikke!) Hvorefter der nærmest kommer et højlydt ‘klik’ og så forsvandt ‘hårknuden’ og så var Birthe smurt ind i gammelt blod i et område svarende til en femkrone.

Jeg rev hånden til mig og fløj op af sofaen som en anden hysterisk kvinde og prøvede at ryste kuldegysningerne ud af kroppen, for det er da nok den klammeste følelse; at smatte et dyr ud mellem sin pege- og tommelfinger!!  Jeg kan stadig fremkalde mig følelsen af det i dag, efterfulgt af en kuldegysning gennem hele kroppen, hver gang jeg tænker på det.

Tilbage til i dag, hvor jeg tænker at jeg hellere lige må tjekke Birthe for at se om monstertægen er forsvundet (kunne nemlig ikke få mig selv til at tjekke hende, efter massakren i går). Og da jeg finder frem til den, for den sad der selvfølgelig stadig, så er det nok den største tæge jeg nogensinde har set og den sidder endnu mere begravet i hendes hud end normalt – og så er den blevet helt sort overnight. Og man kan da også lige fornemme at den har tømt en del af sit indhold ud gennem bagkroppen.

Arhmen den er SÅ klam man slet ikke fatter det!

Får den gravet ud og smidt i skralderen…

Og så skal jeg vist have købt mere end en pakke Bayvantic til kræet, for det var åbenbart ikke nok, for at holde de møgdyr væk… åh det er bare dyrt!

og det var så min største begivenhed i går .. Klamt med klam på!

Overspringshandlinger #2

Mit eksamens kaosbord! Som jeg har SÅ svært ved at sætte mig ved. Hvorfor er det så svært at sætte sig ned og læse til eksamen? Ja jeg spørger bare.

Jeg forstår simpelthen ikke hvorfor der pludselig er så mange andre ting jeg da liiige er nødt til at få ordnet inden. Det er lidt ligesom når man skal på slankekur og der liige er et nutellaglas i skabet, der skriger på at blive tømt før kuren sådan for alvor kan blive skudt i gang.

Jeg kan jo umuligt koncentrere mig hvis ikke lige jeg har klippet de der visne grene af den ene blomst i vinduet. Og terrassen fik jeg da også lige fejet – det var vist også på tide efter kirsebærtræet havde smidt alle sine fine lyserøde blomster. Så smukt som det også er når det blomster – mindst lige så møgirriterende er det lortetræ når det smider smukheden igen. Hvorfor kan det ikke bare beholde smukheden på hele sommeren…hva’hva’hva’?

Er ved at være pænt stresset – der er kun lidt over en uge til eksamen – og jeg havde virkelig sat mig for, at denne gang skulle jeg gøre det anderledes end hvordan jeg altid har gjort – (nemlig paniklæse 40 timer i streg lige op til dagen) og dermed måske også høste en lidt højere belønning for mit slid. Og det der med ‘at køre den på rutinen’ kommer jeg vist ikke langt med – er der egentlig nogensinde nogen der gør det?

Har også fået vasket en afsindig mængde tøj i dag…og mangler da egentlig også lige at tømme opvaskeren.

…Ooog så er der vist også gået en del tid med at chatte med tidligere mandlige venner på fb…den ene var Patrick, den anden var H (som stadig er lidt en klammert) og så har jeg fået kontakt til en rigtig gammel ven forleden, kalder ham F – han er virkelig sød – havde jeg ikke haft A, så havde jeg nok lige mødtes med ham – ikke i dag selvfølgelig – der læser jeg jo til eksamen…høhø…

F havde da bestemt ikke glemt mig fra dengang for 15’ish år siden. For som han lige har skrevet ‘jeg var ret forelsket i dig dengang’. Jeg er simpelthen den største sucker for mænd der sådan ville ønske de havde gjort mere ud af at handle på de følelser de havde for mig – for ofte har de dem jo stadig i en eller anden grad, selvom det er SÅ umindeligt mange år siden, sådan er det jo lidt med de følelser der aldrig rigtig blev udforsket og udlevet. Sådan tænker jeg også selv om de fyre jeg ikke fik.. hmm what could have been…?

Og let’s face it…ind imellem er det altså også bare virkelig dejligt med noget bekræftelse fra mænd, som ikke er ens kæreste…for han synes jo altid jeg er dejlig…eller…næsten altid.

Så får jeg mig et lille selvtillidsboost med følelsen af ‘I still got it’ selvom jeg ikke er lige så spændstig som da jeg var 20…til gengæld rummer jeg forhåbentlig lidt mere på øverste etage.

Og nååå ja …mændende er selvfølgelig heller ikke 20 år længere…ikke at forglemme

lille detalje 😉

 

 

stof til eftertanke… og hospitalsafslutning (forhåbentlig!)

For at få afsluttet alle hospitals historierne, kan jeg da også lige få opsummeret hvad der er sket på knuden-i-brystet fronten.

Var på Herlev hospital i sidste uge for at få svar på den biopsi jeg havde fået lavet ude i byen.

Aller først havde jeg en tid ugen forinden om torsdagen, som jeg ringede for at høre om jeg kunne rykke, da jeg sad i skolen og ikke kunne gå før tid. Hende jeg talte i tlf med var meget venlig og sagde ‘selvfølgelig kan du det – men hov vent lidt, du har jo en af de ekstra lange tider, og dem ligger vi jo ikke lige inde med…sååehh kan du komme på onsdag?’ 

….??…. Øh hvorfor har jeg en af de ekstra lange tider?

‘Nåå, det er bare fordi der altid er sat ekstra tid af til de patienter, der har været ude i byen og få lavet mammografi og biopsi’

Men helt ærlig – hvorfor siger man sådan noget til folk i tlf, og så ovenikøbet faktisk allerede har en tid under en uge efter – hvor ofte sker det lige hvis ikke det er alvorligt?

Så jeg var naturligt nok bundnervøs op til onsdag, da jeg skulle derind og have svar. Havde mareridt om natten op til, hvor jeg drømte at jeg fik at vide at jeg kun havde 6 mdr tilbage. Og da jeg sad i venteværelset og udfyldte diverse papirer om, om jeg ville være med i genforskning om arveligheden ift brystkræft, var min fantasi stukket helt af for mig ift alle de måder jeg kunne nå at dø på inden børnenes næste fødselsdag.

Da sygeplejersken så endelig hentede mig ind, selvfølgelig 20 min forsinket, hvilket bestemt ikke bidrog positivt til mine alt overskyggende paranoide dødshallucinationer, kom lægen mig i møde ude på gangen med et kæmpe smil og så skyndte hun sig at fortælle at bare rolig, det er en godartet bindevævsknude du har.

Jeg var selvfølgelig lettet, men det har faktisk taget mig helt til nu nærmest, at slippe den frygt jeg havde fået opbygget – og jeg kan ret nemt genfinde den hvis jeg kommer til at tænke lidt for længe over hele situationen.

Så! – med fare for at komme til at lyde alt for kvalmende og kliché agtig, så vil jeg prøve at huske at leve lidt mere i nuet fremover, man ved jo aldrig hvad der kan ske vel …?

Bonus på sidstnævnte… til aften passede jeg en patient, som – ifølge hans sønner – havde sagt til dem for nylig, at han havde planlagt sit liv indtil han blev 85 år, hvilket er om 20 år, derefter gad han ikke rigtig leve mere, og han glædede sig til de der næste 20 år…            Den sidste uges tid har han så ligget på hospitalet, pga en infektion som har spredt sig til hele kroppen – derudover har han fået en del andre udfordringer, heriblandt bla en hjerneskade… Som den ene søn sagde til mig – det var ikke lige det her hverken han eller de havde troet deres far skulle igennem, hvis han da kommer igennem det…

…igen…man burde leve hver dag, som var det den sidste…

life-is-like-a-box-of-chocolates-you-never-know-what-youre-gonna-get-22

%d bloggers like this: