Tag: panik

nu også med spøgelser

Så jeg overlevede!! på trods af de åbenlyse tilstedeværende seriemordere alle forsamlet i Skagen, kun for at få ram på undertegnede.

Igår nat var jeg dog smartere! Der gik jeg i seng før det blev mørkt. Og shit en forskel på panikniveauet! Altså jeg tjekkede selvfølgelig stadig alle de gængse steder for eventuelle uindbudte gæster, men med langt mere ro i sindet. Bag sofaen, under sengene, i skabene, bag gardinerne og bag bruseforhænget, som sjovt nok er det der er allermest skræmmende! Altså hvorfor er det det overhovedet var trukket for? – jeg kan ikke huske det, men det gav sikkert god mening da jeg gjorde det i dagslys. Dumtdumtdumt kl 24 her til aften.

For i aften besluttede jeg mig så for at farve hår. Jeg har den sidste måneds tid været eksperimenterende og er blevet farvet blond. Jeg er normalt mørkhåret. Farvet mørkt dog, fordi efter Morten og jeg gik fra hinanden eksploderede antallet af grå hår på mit hoved, og jeg måtte opgive at følge med med pincetten, og eftersom jeg overhovedet ikke er klar på at se ældre ud end jeg er, så har jeg siden da farvet mit hår til den nærmeste farve af min egen hårfarve. (altså I ved – præ silverfox looket)

Nå, men det blonde fungerede ikke rigtig for mig. Jeg følte mig ikke rigtig ‘hjemme i mig selv’. På trods af, at jeg har været det masser af gange før, så er det som om det bare ikke rigtig passer til mig længere. Måske det alligevel har noget med alderen at gøre…men det taler vi selvfølgelig ikke højt om. Så mens jeg havde Natalie i røret gik jeg kækt i gang med hårfarvningen, uden at skæve til klokken. Så da det var klar til at blive skyllet ud og jeg havde lagt på med Natalie, ja så var det jo blevet mørkt uden for. Og så er vi straks tilbage til de åndsvage seriemordere igen.

Panikniveau på en skala fra 1-10, så er jeg nok på en 7’er til aften, da jeg gør klar til at gå i bad.

Men ikke nok med det, så mens jeg står i badet, med lukket dør, så trækker badeforhænget sig pludselig, og meget hurtigt, ind ad mod mig. Jeg bliver så forskrækket, så jeg flår det til side for at se om der er kommet nogen ind i badeværelset uden jeg har hørt det. Det er der ikke. Var der nogen der sagde spøgelser???

Panikniveau 10+ !!

Arhmen altså! Selvom det har været en fantastisk uge her i Skagen, så er jeg faktisk begyndt at tænke det nok er meget godt vi vender næsen hjemad imorgen eftermiddag, for lige nu mangler det da bare at det også bliver fuldmåne…

En ren gyser………

Så sidder i Skagen i et semi stort sommerhus med fire sovende unger i den anden ende af huset. Lige nu regner det – hvilket jeg synes er monster hyggeligt at sidde og lytte til.

Hvad jeg til gengæld ikke synes er så hyggeligt er det der med at være alene voksen (kvinde) efter mørkets frembrud, i et fremmed sommerhus. Jeg har lige luftet Birthe mens det stadig var en lille smule lyst og efterfølgende har jeg så gennemgået hele huset for boogiemænd. Altså jeg taler om, at jeg har ligget på gulvet og gloet ind under samtlige senge, kigget i alle skabe, hvor et menneske ville kunne presse sig ind, rullet samtlige gardiner for, med undtagelse af køkkenvinduet, fordi dem der har huset, af fuldstændig utilgivelige og uforklarlige årsager! har valgt ikke at sætte gardiner op der! Arhmen har de da ingen forståelse for den panik der kan udspille sig når man har et vindue man ikke kan lukke af for. Seriemordere kan jo stå og observere samtlige mine moves uden jeg har den fjerneste mulighed for at se at han står og holder øje med mig.

Derudover så hjælper det heller ikke at grunden til det her sommerhus er på 3300 m2 og efter adskillige ture med Birthe, har jeg hurtigt afkodet at det vist nok egentlig er gennemsnits størrelsen for sommerhusgrunde heroppe. Så det der med at skrige efter hjælp, skulle den der seriemorder dukke op og banke på køkkenvinduet med en allerede blodindsmurt jægerkniv, vil utvivlsomt være fuldstændig omsonst. Og at løbe efter hjælp vil med garanti også resultere i, at han indhenter mig ved at gribe mig om mine ankler samtidig med han lige skærer min achillessene over så jeg ikke kan løbe videre.

Ja, og så er løbet jo ligesom kørt ikk!! Den del er vi jo alle sammen godt klar over.

Og eftersom Danmark jo nærmest er verdenskendt for antallet af seriemordere on the loose, så ser jeg mig nok nødsaget til at ligge mig i sengerevnen mellem min to drenge i nat…

…just in case…

You never know what tomorrow brings

Jep jeg lever stadig!

Har været meeeeeget stille den sidste måneds tid herinde og det er der flere årsager til.

Mit sidste indlæg handlede om livets meget små udfordringer – og set i lyset af det, så kan det her passende handle om livets ubegribelig store gigantiske udfordringer.

Den eneste årsag jeg vil uddybe for nu, som har fyldt alle mine tanker og kostet mig mange tårer, nummer 1 over dem alle, og som gør at alle andre årsager virker totalt latterlige overhovedet at overveje at komme i samme indlæg, handler om …

…Natalie.

Min skønne dejligste og tætteste veninde og kollega, som jeg bruger al min fritid med, når ikke jeg lige ser Chefen eller Louise. Hun kom ud for en voldsom bilulykke for ca 3 uger siden. Så voldsom så hun svævede mellem liv og død den første halvanden uge efter ulykken. Sjældent har jeg oplevet at føle glæde det ene øjeblik hvor hun virkede til at få det bedre, til at føle alt blive revet væk igen det næste øjeblik når hun endnu en gang røg afsted til en ny akut skanning pga forværring. Hun er heldigvis i bedring nu, jeg hentede hende ovenikøbet i onsdags da hun blev udskrevet. Sikken lettelse, men wow en følelsesmæssig rutschebanetur det har været at sidde på sidelinien, mens Natalie kæmpede for sit liv. Hun skal stadig tage den med ro det næste laaaange stykke tid, men hun lever, og det er vi mange der er ovenud lykkelige for.

Det mest iøjenfaldende jeg syntes jeg oplevede midt i min ensomhed uden Natalie enten fysisk eller telefonisk tilgængelig hele tiden, var at livet går videre. Mens hun kæmpede for livet, og jeg kæmpede med mit enorme afsavn og hulrum, var der stadig et arbejde der skulle passes, hvilket jeg også gjorde – nogle dage dog mere grådlabil end andre. Børn der skulle hentes og bringes og laves mad til. Birthe der skulle luftes. Selskabelige arrangementer i skole og børnehave jeg selvfølgelig skulle deltage i. Alle mine, pludselig små og ubetydelige, problemer, og alle andres problemer, fik pludselig en helt ny dimension af fuldstændig ligegyldighed. Her 3 ugers tid efter Natalies ulykke, prøver jeg virkelig at holde fast i at lade de små problemer passere, men netop fordi livet har den der tendens til bare at gå videre, så begynder man langsomt igen at tage det hele for givet, og igen lade de små problemer fylde. Måske er det overlevelse. Jeg ved det ikke. Men man kan jo heller ikke rende rundt og spekulere på om i dag er ens sidste dag her. Hvis man gjorde det, ville de færreste nok formå at komme igennem en dag uden følgeskab af total paranoia.

Men een ting står dog helt klart ovenpå alt det her. Livet er fandens skrøbeligt og de dårlige ting sker ikke altid kun for naboen…nogle gange rammer ulykken smask ned i midten af ens eget liv.

Så livet skal leves – fuldt ud! Cause you never know what tomorrow brings.

<3

ALT for mange tegn på at jeg er ved at blive gammel

  • Når jeg skal have tilløb for at rejse mig fra sofaen. Nogle burde opfinde en sofa med indbygget katapult…
  • Når jeg lægger øjenskygge og øjenlåget ligesom bare følger med penslen
  • Når min eyeliner over øjet i løbet af dagen har kopieret sig selv op under øjenbrynet – det er altså bare ikke pænt!
  • Når min epilator gentagne gange pludselig bider sig fast i min hud og nu ikke længere kun hårene. Piv iøvrigt !
  • Når jeg er ude for at købe ny hovedpude og alvorligt overvejer om jeg skal købe en af dem der former sig efter ens hoved og nakke…bare sådan for at komme future nakkeproblemer i forkøbet.
  • Når jeg prøver at tage et frækt selfie liggende på siden i sengen og når jeg så efterfølgende kigger på billedet, opdager at mit nederste øjenbryn/øjenlåg nærmest hænger ned på puden. Delete Delete Delete!
  • Når ens veninde per automatik tror man har lagt et filter over et nyt selfie for at skjule rynker. (Så teknisk er jeg overhovedet ikke! – men vil da faktisk vældigt gerne vide hvordan man får sådan et filter på…bare sådan til fremtiden…)
  • Og når ens anden veninde med det samme spotter hvor ens ansigt er begyndt at hænge lidt, inden man overhovedet selv er begyndt at lufte sin egen opfattelse af det. (Hun fik selvfølgelig en lammer – den var fortjent!)
  • Når jeg sidder ved aftensmad bordet med ungerne og Ida spørger mig hvad jeg samlede på som barn og jeg svarer ‘Brevpapir’ og hun kigger på mig øjenbrynene helt oppe i hårgrænsen, fordi hun overhovedet ikke aner hvad det er. Og da jeg så prøver at forklare hende at jeg brugte det til at sende breve til mine pennevenner, bryder hun sammen af grin henover bordet. ‘Skrev man så og spurgte om nogen kunne lege og så ventede man flere dage på de skrev tilbage?, var det så ikke for sent at lege?’ 
  • Og iøvrigt lige måtte forklare hende hvad fidusen er med de der frimærker.
  • Når en ældre dame henvender sig til mig i Netto og spørger mig om hvordan man laver Sommersalat – om det er rygeost man kommer i??  Øhhh?!? How the fuck should I know?
  • Når en 23-årig gut på sexklubben skriver fredag aften, om jeg har gang i noget spændende og jeg svarer: Nope, kun marathon af Friends. Og drengens retursvar er: Hvad er det? – En TV-serie?  
  • ARGHHH!!
  • ARGHHH!!

gravid, (præ!!)overgangsalder eller bare en umulig krop

Okay jeg ved godt det ikke var særlig pænt gjort med min lille ‘Aberdabei’ som jeg afsluttede forrige indlæg med…

Sandheden er, at jeg faktisk ikke ved en skid…!

Jeg har taget 3 graviditets test – de to første var negative. Den sidste lavede omvendt tricket og farvede feltet lyserødt kontra hvidt, og den streg der normalt bliver lyserød og indikerer at man er gravid, forblev hvidhvidhvid. Jeg er træt som et helt alderdomshjem, har mere eller mindre haft forstoppelse i 3 uger, men derudover har jeg absolut ingen graviditets symptomer – og jeg burde vide det, for jeg har været gravid 10 gange! 3 er naturligvis blevet til små indimellem lidt for velfungerende mennesker, så har jeg tabt 5 (hvoraf to af dem blev til mens jeg havde kobberspiral), fået en frivillig abort, der iøvrigt endte helt galt, og haft en graviditet uden for livmoderen fordi jeg havde hormonspiral, som endte med kemobehandling.

Sidstnævnte vil formentlig være tilfældet denne gang også, eftersom jeg igen har hormonspiral. Jeg understreger lige: HVIS jeg vel og mærke er gravid! Men måske er jeg bare enormt heldig så spiralen NU har valgt at jeg skal være en af de der særligt udvalgte der helt slipper for at have menstruation – shit hvor ville det bare være the bomb!! Alternativet er, at hvis jeg er gravid på en hormonspiral IGEN, som lægerne iøvrigt omtaler som en medicinsk sterilisering, så bliver jeg med garanti ikke deres favorit hormonspiralsbruger, for jeg trækker da gevaldigt procentsatsen ned for hvor sikker sådan en fætter er. Og så må jeg vist også hellere begynde at acceptere at der måske burde slås kirurgisk knude på mit understel. Total luksusproblem i dagens Danmark – som 37 årig – at have vindrueklase-æggestokke som en 17 årig (citat fra meget erfaren gammelsmølfe læge der scannede mig sidst jeg stod i denne situation for halvandet år siden).

Måske jeg bare bliver bombarderet med den voldsommeste dobbelt menstruation næste måned.

Eller som kære Leckileaks var så sød at pointere, så er jeg måske på vej i (præ) overgangsalder!! Yesyes jeg takker for den kommentar – SÅ uheldig har jeg eddermame ikke lov at være…vel?

Jeg kunne selvfølgelig gå til lægen og få hende til at gennemtjekke mig – synes bare liiige der skal komme lidt flere symptomer på af enten den ene eller anden slags, før jeg aflægger hende et visit. Ellers finder hun alligevel frem til præcis det samme jeg selv har gjort. Og så har vi bare spildt hinandens tid.

Har selvfølgelig ikke sagt noget til Chefen om det. Det ville passe med at den dag vi kom til at knalde uden gummi første gang, der skulle jeg så være blevet ‘gravid’. Shit et traume den mand ville få, sådan som han går med livrem og seler ift sikker sex. Jeg kom godt nok til at joke med det over en sms for nylig…reelt var det noget med noget kvalme pga overspisning af slik, som jeg så fik kørt over i noget morgenkvalme, jeg synes selv jeg var ekstremt sjov, men som han tog meget bogstaveligt og gik totalt i panik! Note to self; undlad jokes om graviditet. Endnu mere når det rent faktisk kan vise sig at være reelt – det er sgu lidt svært at være 100% overbevisende når manden inderligt beder om et svar på, at det selvfølgelig ikke kan lade sig gøre… ‘nejnej jeg har jo spiral – lægerne siger det svarer til en medicinsk sterilisation’ 

Nå.

To be continued. As they say.

Når kaos hersker

Og jeg stadig ikke kan finde exitknappen, så er der kun een ting at gøre – stikke midlertidigt af hjem til min moar! 

Normalt bitcher jeg faktisk over min mors manglende tilstedeværelse i mit og hendes børnebørns liv, men så alligevel – når jeg ringer eller skriver at jeg kommer, så står hendes dør altid åben. Jeg skal bare selv tage kontakten …jeg arbejder stadig ind imellem på at acceptere den del…

Nå, men når nu det endelig skal være, så er jeg faktisk så heldig så min mutti tilfældigvis bor i sydspanien hele vinteren. 

Så her er jeg og ungerne! og her har vi været den sidste uges tid. I noget der ligner solskin, 22 gr og den vildeste solopgang ! 

  

Og nej – jeg har ikke fotoshoppet dette billede – det er seriøst hendes udsigt. Jeg suger det til mig og prøver ihærdigt at glemme kaoset derhjemme. 

Men sådan noget kaos har det jo med at forfølge en – for ofte foregår meget af det jo egentlig mest oppe i ens eget hoved. Nå ja – og på sms, messenger og hvor end problemerne synes at de skal finde en. 

Første (i-lands) problem: Jeg valgte at skifte internet udbyder, og med det besluttede gammelt selskab at lukke internettet før det nye var trådt i kraft – så selvom jeg havde alle mulige fantastiske fortællinger i mit hoved om hvordan sexklub besøget gik – så nægtede jeg alligevel at grifle det hele ned via mobilen. (Og lige nu ligger jeg så alligevel og skriver på mobilen nede fra Spanien). 

Andet problem : jeg begyndte pludselig at småsavne A!! Hvor ind i helvede er min jernhårde mur, som passer på mig, når jeg allermest har brug for den?! Muren som jeg normalt altid bare lige hiver op omkring mig når noget kommer for tæt på og jeg ikke kan håndtere alle de der følelser…både mine og andres. 

Tredje problem : A har ændret strategi fra at bittersvine mig til at han nu vil gøre alt hvad han kan for at få mig til at indse at vi hører sammen. 

Fjerde problem : Husaren har følelser! Hvad fanden blev der af mænd der bare kan knalde og ikke ønsker andet end det?! Han sagde til mig den anden dag at han havde skrevet i sin profil på sexklubbens side, at han var i et forhold….!! “Bare så der ikke var nogen der misforstod noget” begrundede han. I dag opdagede jeg så, at han nu helt har slettet sin profil. 

Femte problem : Morten er den mest eksemplariske version af sig selv for tiden. Og han har OGSÅ følelser. Der er ikke det han ikke vil gøre for at bevise at han for alt i verden kun ønsker at finde tilbage sammen med mig og børnene. Han kommer med gaver hele tiden. Fede! lækre gaver! Jeg prøver at sige at han ikke behøver blive ved med at komme med ting til mig, men han slår det hen og gør det alligevel. Og det er ting som jeg, uden at have tænkt over det, er kommet til at sige at jeg synes var fede. Og vupti så har manden opsnappet det og skaffet mig de ting. Senest den lækreste figursyede dun vinterjakke. Jeg tilbød at betale for den. Men fik ikke lov. Derudover har jeg fået alle mulige dyre smykker – som han undskylder med at han jo nok skylder for alle de år, hvor han glemte min fødselsdag. Så hvad så…forpligter alle de ting mon nu..? Nå ja – og han har selvfølgelig strittet hende den 13 år yngre kæreste ud, så snart han så sit snit til at vise at han kun vil mig. 

Sjette problem : opstartede fys i sidste uge – og de Mackenzie øvelser hun troede jeg ville kunne på nuværende tidspunkt, kan jeg ikke! Ikke uden at gøre føleforstyrrelserne meget værre i mit ben. Tilbage til bækkenbunds- og korsetøvelserne. Som er omtrent lige så røvkedelige at lave som knibeøvelser. 

Syvende problem : jeg har engang boet hos en famile i Californien, da jeg var 16-17 år. En familie som jeg aldrig har sluppet kontakten med. Og vi har besøgt hinanden ind imellem, men der er gået mange år siden sidst efterhånden. Familien har en søn på min alder. Han og jeg har altid været bedste venner lige siden dengang på trods af halvdelen af jorden og 9 timer var imellem os. Pludselig, da vi skriver sammen forleden, ændrer vores snak sig til flirt, som så udvikler sig til sexsnak, som udvikler sig til at jeg nu har købt en flybillet til Californien til september! Og jeg kan slet ikke vente. Det bliver det længste jeg nogensinde kommer til at tá for at få sex. Men det er jo ikke kun sex med ham… For hey – her har JEG følelser ! Arhmen altså!! 

Ottende problem : jeg er sprunget ud som en anden teenager, der har spist 20 poser Chips, i ansigtet. Bumser alle vegne. Jeg tror jeg er ved at få stress! 

Niende problem : jeg er faldet i vild god (skrivende) snak med den lækreste mand inde på sexklubbens side. Lækker som i brune dådyrøjne, skægstubbe, lækre læber, 190 cm høj vaskebræts jakkesæts mand. Min mave snurrede 40 gange rundt da jeg så det første billede han sendte mig. Denne Gud fortæller så at han er læge! Kan det blive meget bedre?! Nej vel! Jeg stalker så guden via hans mailadresse og opdager at han er psykolog. FUCK fuck fuck! Så gennemskuer han jo med det samme hvor meget kaos jeg slæber rundt med. Han vil så gerne mødes i næste weekend… Tør jeg?

Tiende problem : jeg skal SÅ meget have lavet det indlæg om sexklubbesøget! 

sexklub og vaskeægte panik

panic stressed tv the big bang theory sheldon

Ok, så mit og Natalie’s første sexklub besøg skal forestå om 2 dage, og jeg er pænt nervøs! For at sige det meget mildt.

Her kan jeg vist godt erkende at jeg kommer så langt ud af min comfort zone, så jeg i de sidste mange dage både har lidt af on/off diarre, lidt feber, massiv hovedpine, og noget der ligner øjenbetændelse i mit venstre øje. Det eneste positive ved det er, at jeg faktisk har tabt mig lidt. Nå ja, og så har jeg fået en lille bums på overlæben for nogle dage siden, som nu til forveksling ligner et forkølelsessår. Altså helt ærligt!

Nu mangler der vel egentlig bare, at jeg også får min menstruation.

Jeg har læst en del inde på sexklubbens hjemmeside, og der skriver de blandt andet, at måden hvorpå man inviterer hinanden til sex, er ved øjenkontakt og et frækt smil.

Nu er det tilfældigvis sådan, at jeg er rigtig dygtig til at holde folks øjenkontakt – og dermed tværtimod mestrer knap så godt det der med at slå blikket i jorden når nogen kigger mig i øjnene. SÅ, altså, endnu en stor grund til at jeg får så enormt mange sommerfugle i maven hver gang jeg tænker på hvad der skal ske på torsdag.

For ude i den virkelige verden, er et smil og øjenkontakt jo ikke nødvendigvis en invitation til sex, det er måske en invitation til et ‘hej’, men det er virkelig virkelig sjældent der er nogen der rent faktisk kommer over og inviterer en ud på den baggrund. Medmindre alle er stive og man er i byen.

Natalie har mødtes med en af mændene fra klubben og allerede haft noget fantastisk sex privat. Og denne herre har været så elskværdig at han vil vise os klubben, så vi ikke kommer derned helt nye og alene. Det i sig selv er faktisk ganske betryggende. For jeg kunne godt forestille mig, at når først vi står foran døren dertil, så kræver det eddermame noget gåpåmod, at åbne døren og rent faktisk træde ind over dørtærsklen. For ikke at tale om, at vi skal smide en del af tøjet, langt mere end overfrakken, i garderoben, inden vi så træder ind i selve klubben. Så en stor del af vores bekymringer for tiden består også især af tøjvalg. For vi må selvfølgelig ikke komme i en turtleneck. Det skal gerne være lidt frækt, uden at vi føler os fuldstændig nøgne. Hvilket åbenbart og selvfølgelig også er tilladt at være.

Husaren har fortalt mig, at vi helt klart vil gå som ungt kød i klubben og vil blive meget eftertragtede….puha igen ekstra pres…

MEN jeg forestiller mig, at vi bare lige skal indenfor, så skal det nok gå… Og så skal vi lige have et par enkelte alkoholfyldige drinks forinden også – så hæmningerne kan blive lagt lidt i skabet. For vi skal fandeme ikke bakke ud nu, det har været et kæmpe samtale emne og vi SKAL afprøve det… og oven i al nervøsiteten, så glæder jeg mig faktisk også!

Vi har desuden lovet hinanden, at selvom vi ikke er imponeret efter vores første besøg så skylder vi os selv at besøge klubben bare én gang mere, så vi ikke løber ‘skrigende’ bort med vores førstehåndsindryk, og fordømmer den verden uden måske egentlig at have set alt det, vi lige nu har planer om, at vi skal være en del af.

…fortsættelse følger efter torsdag…

%d bloggers like this: