Tag: nattevagt

Beretninger fra nattevagt #9: …konsekvenserne…

Har haft 12 timers nattevagter i denne weekend…er lige vågnet og tror min krop prøver at fortælle mig at jeg er ved at være for gammel til de skiftende arbejdstider – min balancenerve er i hvert fald ikke stået op sammen med mig. Det er lidt som om jeg bevæger mig rundt på bornholmerfærgen i dårligt vejr /;

Nå, men hvad er der så sket af spændende ting om natten på Danmarks største hospital…eller i hvert fald i en lille del af hospitalet 😉

Fredag passede jeg to tyrkiske patienter, hvoraf den ene af dem havde en søn med SÅÅÅÅÅ lækre brune øjne – han var ikke ung, havde lidt grå stænk i håret og måske en lille smule for meget sul på kroppen, men det fadede selvfølgelig fuldstændig i baggrunden… Så dér gik det op for mig, at jeg nok egentlig bliver lidt blød i knæene omkring mænd med de der dybe brune øjne – Tobias har dem også…. Han er nok også en af de eneste som har formået at få mig til at blive lidt forfjamsket når han virkelig kiggede mig dybt i øjnene. Ellers plejer jeg vist nok at kunne holde øjenkontakt med det modsatte køn 😉

I nat passede jeg så en anden patient – ved min første gennemgang af patienten opdager jeg at hans ene ben er iskoldt og blålilla på foden, får selvfølgelig sat de rette mennesker på sagen og patienten kører hurtigt til operation – kommer dog tilbage med et endnu mere lilla ben /: Patienten har så det man kalder ‘rygerben’ som pga rygning gør at de perifære kar er ekstra kalkede til og derfor sværere at få pumpet blodet rundt i de små kar.

Problemet er at det måske skulle have været opdaget i vagten før min, da det ikke havde været så udtalt om dagen – men pga. personalemangel har det ikke været muligt for min kollega at fokusere ordentlig på denne patient fordi hun havde sindssyg travlt med nabopatienten også. Man kan sige at det er virkelig skidt for denne patient at han mister sin fod, men fandeme også et opråb til vores ledelse om at det har konsekvenser at vi er underbemandede… arhmen jeg er så harm!

I en anden del af afdelingen var der problemer med muslimske pårørende. Slår lige fast at jeg ikke er racist! Men hvis der er nogle mennesker der i den grad er et problem i det offentlige, så er det desværre dem.

Flere kollegaer gik ud til de omkring 100 pårørende der havde indtaget operationsgangen, hvor de i øvrigt også sad og røg, og sagde til dem at de ikke kunne sidde der, men at de skulle være søde at gå ned i indgangshallen – hvorefter de hver især blev mødt med kommentarer som ’så ha’ dog lidt menneskelighed’ og ‘det er vores fucking bror der ligger derinde’ og ‘du skal bare holde din fucking kæft’.

Jeg siger det lige igen – jeg er ikke racist, men de mennesker har ingen respekt for andre end dem selv. De opfører sig som om det er vores skyld at deres familiemedlem er havnet på hospitalet, i stedet for at se at vi faktisk prøver at hjælpe.. Og ja alle mennesker reagerer forskelligt på krise, men jeg synes nu alligevel, med den erfaring jeg har inde for ’systemet’ at jeg ser et mønster…. desværre…

 

 

 

Beretninger fra nattevagt#8: dårlige Tinderdates og Cruella intro

Lige hjemvendt fra nv.

Har arbejdsmæssigt haft en forholdsvis rolig nat – min patient var så udtrættet så han heldigvis ikke havde kræfter til at spytte efter mig, som han gjorde den foregående nat, og han havde ‘desværre’ heller ikke kræfter til at give mig fuckfinger hver gang jeg kiggede i hans retning.

Ved godt det er lidt forkert, som sygeplejerske, at man nogle gange synes det er ok at patienterne er lidt passiviseret, men for pokker vi er jo også bare mennesker – og det er vel de færreste der synes det er motiverende at gå på arbejde og blive spyttet på?

Men bortset fra patienterne, så var det en rigtig hyggelig og sjov nv os kollegaer imellem. I det ene rum blev der spillet højt musik OG sunget med på sangene – argh! pas på x-faktor, der er skjulte talenter i det offentlige..or nooot 😉

Snakken gik lystigt om Tinder dates gone wrong.

En havde en veninde, som var endt hjemme hos en fyr i slutningen af en ellers virkelig vellykket første date, han havde så spurgt om han måtte binde hende til sengen, og af uvisse, og meget ukloge, årsager, havde vedkommende indvilget i det. Manden var så forsvundet ud af rummet og kommet tilbage lidt efter med en pose fyldt med appelsiner, som han så var begyndt at tyre på hende, mens hun lå der nøgen i hans seng! Da han var løbet tør for appelsiner, var hun så blevet løsladt igen. Ret mærkelig fetish, men for helvede hvor jeg grinte af den historie! 😀

En anden havde prøvet at date en mand, som havde spurgt ind til hendes vaske muligheder der hvor hun boede, og hun havde fortalt at hun havde en ganske fin vaskekælder i hendes ejendom, hvorefter manden havde medbragt to IKEA poser fyldt med vasketøj på deres anden date! De får vasket alt hans tøj (vildt nok!) og hun tænker: okay, det kan vel ikke blive meget værre resten af aftenen. De spiser så en hyggelig middag sammen og efter maden spørger han så om hun har en vaskebalje, for han kunne godt lige trænge til et fodbad!

Arhmen altså – hva fanden sker der for folk??!

Tror ikke der blev en tredje date 😉

En tredje kollega havde været ude med en gut på første date, som pludselig out of nowhere havde strukket sine arme op i vejret og gabt, som om han var træt, for derefter direkte at lægge hele sin overkrop og hoved ned i min kollegas skød… natnat….     ØHH?!

Nå jeg hører sådan nogle historier, så savner jeg virkelig ikke dating livet!

Men top underholdning alligevel 😀

Ved vagtskifte til morgen mødte en af mine mindre værdsatte kollegaer ind. Jeg synes seriøst hun er noget af det mest modbydelige og forstår slet ikke sådan et kvindemenneske er blevet sygeplejerske – empati er bestemt ikke et fortrin hun har. Til gengæld bevæger hun sig rundt som om hun er Guds gave til den jord hun betræder, samtidig med at hun strutter med sine bryster, er firkantet som en kasse og har en mund som en brøndbyfan. Hun får jævnligt de studerende til at låse sig inde på toilettet og græde. Hun er typen der ikke lærer fra sig, men som bare gerne vil have andre har lidt frygt for hende. Nå ja, og så er hun vel 1.60 m høj og farvet lyst hår med spor af lidt mørkere hår i bunden.

Lad os bare kalde hende Cruella!

imagesPJ2XHUW6

Dengang jeg startede i afdelingen, ragede Cruella og jeg uklar ang. en patient. Jeg lavede en fejl, ikke en kæmpe fejl, men det forhindrede hende ikke i at svine mig til for det alligevel og da hun så lavede en fejl lige umiddelbart bagefter, og jeg kom til med et smil at kommentere på det, så har vi bestemt ikke været hinandens yndlings kollegaer siden. Nu 2 år efter er vi kommet så langt, så vi hilser på hinanden når vi møder på job til samme vagter, ellers er kommunikationen holdt på et minimum.

Så til morgen, skal to af mine kollegaer gå kl 7, jeg skal først gå kl 7:45, og gudhjælpemig om ikke vores ansvarshavende ude på gangen, siger til Cruella, at hun skal ind og sidde i samme rum som mig i en halv time, indtil hun skal over og passe sin egen patient en halv time efter. Ansvarshavende tilføjer så med en kæk bemærkning: ’så kan du også lige samtidig underholde Malou, hun er så ensom derinde, og trænger til du går ind og snakker med hende’    (no no no no no no no no no!)

Cruella svarer så: ‘jamen det er da det jeg skal, det er der da overhovedet ingen problemer i, hende snakker jeg da gerne lidt med’

Jeg sidder bare og krummer tæer og tænker ‘fuck en falsk kælling’

Men hun kommer ind, og vi får da også lige talt lidt om noget mad, og lidt sommerferieplaner – lige indtil en af hendes patienter får hosteanfald og dermed smerter, og hun så er nødt til at gå ind på stuen.

Saved by the bell – eller…hostende patienter. Gætter på vi begge var lettede lige der 😉

I går ved morgenvagtskifte, var der en anden kollega der sad og fik rapport af Cruella, samtidig med jeg gik forbi – min søde kollega siger til mig: ‘aj hvor ser du godt ud Malou! du har da ikke været i nv vel?’ Jeg svarer meget forundret: ‘jo det har jeg da, forstår slet ikke lige hvordan det kan lade sig gøre at se godt ud på nuværende tidspunkt (07:00) – men tak’ 😀 Jeg er meget glad for den fine observation! Hvorefter Cruella bryder ind og siger: ‘ja det er sørme fint, må jeg godt lige få lov at fortælle færdig, så jeg kan komme hjem, så kan I to snakke videre bagefter!’

BUM så var den ligesom lukket!

Tilbage til i dag – jeg går fra afdelingen og ned i kælderen for at klæde om, går direkte ud på toilettet inden jeg skal have mit eget tøj på. Og mens jeg sidder der og tisser kan jeg så sidde og nyde udsigten til en ‘ladypose’ der hænger åben i sin holder med ikke bare ET åbent menstruationsbind nede i! Næh nej der var adskillige åbne menstruationsbind dernede! Og de ligger alle med øh indholdet op ad!

Altså hvad sker der for de kvinder der ikke pakker deres menstruationsbind ordentlig sammen?? og tilmed lader posen stå åben?!

Var pludselig ikke så træt, havde nærmere travlt med at komme ud fra toilettet og hjem.

Nåede dog lige at smide noget toiletpapir ned oveni posen for at blokere lidt for udsynet – syntes trods alt ikke der var andre der behøvede samme kvalmefremkaldende toiletbesøg som mig – føj siger jeg bare!

Beretninger fra nattevagt#7: psykopaten kan tale

Ok, så havde jeg min nummer 2 nattevagt sidste nat – og gudhjælpemig om ikke Mikkel kommer på afdelingen igen, fordi han skal aflevere en nyopereret patient.

Han havde vist ikke set mig til at starte med, så mens jeg lige er ude og hente nogle ting og kommer retur, står han og vasker hænder lige ved den dør jeg kommer ind ad. Det giver et helt gib i ham da han ser mig og han skynder sig at slå blikket ned og blive færdig.

Lidt efter kommer han igen igennem afdelingen med endnu en ny patient, denne gang er det bare ikke ham der skubber sengen, men en anden portør – jeg tænker godt over at det er da lidt spøjst at han så frivilligt følger med igen til min afdeling, når han jo egentlig kunne have undgået det.
Han kigger tilmed ind i det rum jeg sidder i og snakker højlydt til sin kollega, hvor han ellers i går holdt meget lav profil.

Hmm…hvad har han mon i gære?

Pludselig træder han ind hvor jeg er og spørger mig om jeg har brug for hjælp med noget…. ?

‘øøhh nej ellers tak’

M: ok har du det ellers godt? siger han mens han sætter sig på en kontorstol meget tæt på mig

‘jo tak – hvad med dig?’

M: Har det nogenlunde – savner at snakke med dig. Har tænkt rigtig meget på dig og på hvordan du går og har det, er du stadig sammen med A?’

‘…ok… øh ja det er jeg  …er du ikke sur mere?’

M: sur over hvad?

Som om han ikke vidste hvad jeg mente!

Han sagde at det var han ikke, han gad ikke bære nag.
Drama  (forhistorien til hvorfor Mikkel og jeg blev uvenner til at starte med)

Vi forklarede lidt frem og tilbage hver vores side af historien med ham og hans kæreste.
Det var som om han lettede helt op – tog en dyb vejrtrækning og gav mig et kæmpe kram.
Og gentog hvor meget han havde savnet mig.
Hvilket hans blik også indikerede….på den lidt for interesserede måde, hvor jeg faktisk blev lidt ilde tilpas – og endte med at sige til ham at der ikke kom til at ske noget mellem os igen.

Han forstod slet ikke hvad jeg mente, sagde han. Hele hans krop emmede bare af at han havde lyst til sex. Og bagefter skrev han da også på sms til mig at han jo nok havde nogle tanker omkring nogle ting, men at han heller ikke ønskede at udleve dem fordi vi begge havde kærester. Måtte lige minde ham om at det jo ikke havde stået i vejen for ham før… 😉
Han påstod så at han havde lært sin lektie qua al balladen i foråret.

Jeg er så glad for at jeg sagde fra overfor ham!

Jeg kan heller ikke helt slippe tanken om han i virkeligheden lagde lidt an på mig, for at se om han kunne lokke mig, så han kan gøre det samme mod mig, og afsløre det overfor A. Er virkelig nødt til at træde varsomt…

Men heldigvis ved jeg inderst inde at jeg er done med ham, der kommer aldrig til at ske noget mellem os igen.

Det er en rar følelse 🙂

Beretning fra nattevagt#6: Alle de satans psykopater!

Er i nattevagt… Og pludselig kommer Mikkel ind af døren – den psykopat jeg så som den første efter Morten. Han ligner sig selv – stor steroidkvabset og sikkert 4 nye tattoveringer til samlingen. Mikkel er portør her, men kommer meget sjældent i min afd. Endnu mindre efter hans kæreste skrev til mig på fb i foråret og jeg valgte at afsløre at han og jeg havde haft noget kørende mens han også havde hende, og tilsyneladende en masse andre. Han tævede hende! og alt det hun beskrev om ham, passede på psykopat beskrivelsen….ligesom Morten. Kæresten sagde det dog også selv, så jeg tænkte jeg kunne hjælpe hende væk fra ham. Det var en være parodi hele situationen med de to. Hun endte med at anmelde ham til politiet, komme på skadestuen og derefter flytte på krisecenter. De er så sammen igen den dag idag… Hende kunne jeg ikke redde…. og som bonus fik jeg en fjende for livet i Mikkel! Han så godt jeg var på arbejde. Han holdt hovedet nede da han forlod afdelingen. Selvom jeg havde ondt i maven i alle de 5 min han var i afd – så holdt jeg hovedet højt og kiggede på ham mens han var her. Hvis han havde haft nosser til at kigge på mig, så havde han set at jeg ikke var bange for ham. Det er altid en rar følelse når man føler man har været sig selv tro 🙂

Uønsket hårvækst….

Hehe så sidder min skønne kollega i nat og tager sig til hagen, hvorefter hun udbryder : aj kender du det når man har sådan et genstridigt hår på hagen? Nu er det på vej ud igen og det er virkelig stift, normalt ligger det bare sådan hen langs min hage… 😀

Jeg sagde at det måtte da være vildt irriterende og fortalte om en gammel dame jeg engang passede på et plejehjem, som netop opdagede at hele hendes hage var fyldt med sådan nogle stive hår og hun vinkede mig diskret hen til sig og hviskede til mig om ikke jeg ville hente hendes barbermaskine inde på hendes værelse. Da jeg kom ud med den bad hun mig om at fjerne de hår på hendes hage. OG da jeg startede maskinen var der vist ingen der var i tvivl om hvad der foregik… det er sgu svært at være diskret med sådan en barbermaskine 😉

Jeg undlod at fortælle hende at jeg også selv har sådan et genstridigt hår på hagen, som jeg fjerner jævnligt… ved egentlig ikke hvorfor jeg ikke bare hoppede med på samtalen om hvor irriterende sådan et lorte hår kan være… Forfængelighed vel…

Beretninger fra nattevagt#3: The Mantitty part 2

Puha – på nattevagt The Mantitty igen, og denne gang er han og jeg helt alene i Obs’en med hver vores patient, patienterne sover = Jeg er den eneste han lige umiddelbart kan kaste sig over ift konversation! Jeg har drejet min skærm og isoleret mig helt henne i et hjørne – mit nonverbale sprog skriger nærmest: ‘lad mig være’
Men alligevel kommer han over og spørger om han nu også har husket at invitere mig til fyraftensøl fredag 6/6 – ‘ja mindst en million gange’ svarer jeg. Han griner og siger istedet ‘nå men kan jeg så ikke lige få dit tlf.nr til min liste, så jeg for fremtiden kan sende dig beskeder når der sker noget socialt med arbejdet?’ Det er vel okay? – Han får mit nr, og jeg krydser mentalt fingrer for at han ikke er typen der skriver alt muligt mærkeligt på alle mulige tider af døgnet.
Så tilføjer manden sørme: ‘jeg skal også lige have et billede af dig’ ‘Øhh nej’ svarer jeg, ‘Jo – for ellers kan ikke huske folk fra hinanden’
Flot – så jeg er den eneste med mit navn på afdelingen, men han vil stadig ikke kunne huske hvem jeg er. Og tilsyneladende også den eneste i hans tlf med det navn. Overtaler ham til at undlade billede – det er jo nat og man er jo ikke sit kønneste selv her midt om natten på job 😉 …og så synes jeg måske også at det er mega upassende at manden har et billede af mig på sin tlf!

Han har tilgengæld igen i nat formået at finde en t-shirt der passer, som holder kropsbehåringen inde, men som i den grad viser hans mantitties… det er sjovt – han påstår han dyrker meget motion…jeg synes bare ikke rigtig hans figur bærer præg af det…

Han var lige ude for at hente en trøje, fordi han frøs, var væk lidt længe, og da han kommer tilbage kan han ikke lade være med at fortælle at han lige var blevet shanghajet til at hjælpe i en af de andre Obs’er fordi der var noget de ikke kunne finde ud af og de havde brug for hans expertise – hygger mig simpelthen så meget over hans behov for hele tiden at skulle fortælle hvor dygtig han er til alting 😀

Beretninger fra nattevagt #2: En rolig Mantitty

Sidder på arbejdet i min første nattevagt af 3…den er heldigvis snart slut, har godt nok været træt undervejs. Min patient har bare sovet, og det har kun været småting der skulle ordnes hos hende i nat, så er sådan en vagt altså lang!

The Mantitty sidder 2 sengepladser fra mig og passer 2 patienter… priste mig lykkelig for at min patient er isoleret, så han ikke bare kan komme anstigende og snakke hele tiden, og han er heldigvis også fint beskæftiget med de to patienter, så han snakker med dem istedet. Og minsandten om ikke det lader til at han har fået en t-shirt på der rent faktisk passer hans lille krop, så hans kropsbehåring forbliver inde og ude af syne – jeg takker stille tøj leveringsfolkene 😉

%d bloggers like this: