Tag: Natalie

You never know what tomorrow brings

Jep jeg lever stadig!

Har været meeeeeget stille den sidste måneds tid herinde og det er der flere årsager til.

Mit sidste indlæg handlede om livets meget små udfordringer – og set i lyset af det, så kan det her passende handle om livets ubegribelig store gigantiske udfordringer.

Den eneste årsag jeg vil uddybe for nu, som har fyldt alle mine tanker og kostet mig mange tårer, nummer 1 over dem alle, og som gør at alle andre årsager virker totalt latterlige overhovedet at overveje at komme i samme indlæg, handler om …

…Natalie.

Min skønne dejligste og tætteste veninde og kollega, som jeg bruger al min fritid med, når ikke jeg lige ser Chefen eller Louise. Hun kom ud for en voldsom bilulykke for ca 3 uger siden. Så voldsom så hun svævede mellem liv og død den første halvanden uge efter ulykken. Sjældent har jeg oplevet at føle glæde det ene øjeblik hvor hun virkede til at få det bedre, til at føle alt blive revet væk igen det næste øjeblik når hun endnu en gang røg afsted til en ny akut skanning pga forværring. Hun er heldigvis i bedring nu, jeg hentede hende ovenikøbet i onsdags da hun blev udskrevet. Sikken lettelse, men wow en følelsesmæssig rutschebanetur det har været at sidde på sidelinien, mens Natalie kæmpede for sit liv. Hun skal stadig tage den med ro det næste laaaange stykke tid, men hun lever, og det er vi mange der er ovenud lykkelige for.

Det mest iøjenfaldende jeg syntes jeg oplevede midt i min ensomhed uden Natalie enten fysisk eller telefonisk tilgængelig hele tiden, var at livet går videre. Mens hun kæmpede for livet, og jeg kæmpede med mit enorme afsavn og hulrum, var der stadig et arbejde der skulle passes, hvilket jeg også gjorde – nogle dage dog mere grådlabil end andre. Børn der skulle hentes og bringes og laves mad til. Birthe der skulle luftes. Selskabelige arrangementer i skole og børnehave jeg selvfølgelig skulle deltage i. Alle mine, pludselig små og ubetydelige, problemer, og alle andres problemer, fik pludselig en helt ny dimension af fuldstændig ligegyldighed. Her 3 ugers tid efter Natalies ulykke, prøver jeg virkelig at holde fast i at lade de små problemer passere, men netop fordi livet har den der tendens til bare at gå videre, så begynder man langsomt igen at tage det hele for givet, og igen lade de små problemer fylde. Måske er det overlevelse. Jeg ved det ikke. Men man kan jo heller ikke rende rundt og spekulere på om i dag er ens sidste dag her. Hvis man gjorde det, ville de færreste nok formå at komme igennem en dag uden følgeskab af total paranoia.

Men een ting står dog helt klart ovenpå alt det her. Livet er fandens skrøbeligt og de dårlige ting sker ikke altid kun for naboen…nogle gange rammer ulykken smask ned i midten af ens eget liv.

Så livet skal leves – fuldt ud! Cause you never know what tomorrow brings.

<3

Natalie og hendes psykopat

Kan godt mærke at jeg har lidt noia når jeg går i kælderen her på arbejdet, når jeg har aften og nattevagter, fordi jeg er nervøs for at rende ind i Mikkel. Selvom Camilla sidst skrev at han var meget rolig, så kan jeg ikke forestille mig at jeg er en af hans favorit personer efter jeg afslørede hans utroskab overfor hans kæreste. Nå den tid den sorg…
Camilla har deaktiveret sin facebook profil, så gætter på at enten er hun flov over at skulle forklare sig for alle folk over at hun har valgt at gå tilbage til sin psykopat ex som slår hende, eller også er det ham, der har fået hende manipuleret til at slette den. For hun var rimelig aktiv derinde, så kan ikke forestille mig det er med hendes gode vilje at hun har lukket den…

Har en kær kollega, faktisk min yndlings kollega, Natalie, vi læste også sammen, men fik så job forskellige steder i mange år, men er nu havnet her samme sted – det er monster hyggeligt! Nå men hun har selvfølgelig også en psykopat mand som hun har to drenge med, han har også gennem 10 år fået nedbrudt hende så meget så hun heller ikke aner hvor hendes egne grænser går. Og han har tævet hende adskillige gange og truet med at slå hende ihjel, især hvis hun var ham utro… Hun har længe ønsket at komme væk fra ham, men det er jo et rigtig svært valg at tage, for man ved hvor sindssyge de mænd kan være, og nogle gange – ja så er det nok bare nemmere at blive.

For 3 uger siden mødte hun så en anden mand…som hun virkelig har en god connection med, de taler rigtig meget sammen og har kysset en enkelt gang. Natalie føler sig mere klar til at forlade sin mand. Men så sker der selvfølgelig det, at hendes mand opdager at hun snakker med en anden mand. Det gør han selvfølgelig fordi han tjekker hendes tlf, mail, fb osv hele tiden. Hvis hun har koder på, så bruger han bare hendes mail til at få nulstillet dem, og så laver han selv nye koder. Hvis hun kommer 10 min senere hjem efter aftenvagt skal hun redegøre for hvad hun har lavet i de 10 min. Det er ligesom da jeg var sammen med Morten og han nærmest havde stopur på mig, hvis jeg gik ned og handlede alene -jeg fik aldrig halvdelen af det jeg skulle, fordi jeg var bange for at komme for sent hjem.

Igår afløste jeg hende her på job, hun var dirrende af frygt for hvad han kunne finde på når hun kom hjem – han gjorde heldigvis ikke noget. Har skrevet med hende idag – hun fortæller hvordan han prøver at overbevise hende om at grunden til at han begrænser hende så meget er jo bare fordi han er bekymret for om der sker hende noget fordi han jo elsker hende. Og han siger at alle mænd er som ham, og at han faktisk ikke er så slem som alle de andre, så hun skal faktisk være taknemmelig for at han ikke har begrænset og kontrolleret hende mere end han har.

Jeg har tilbudt hende at bo hos mig med sine drenge hvis det brænder på og hun skal hurtigt væk. Og A har tilbudt at flytte ud til mig, så hun kan bruge hans lejlighed. Jeg håber inderligt at hun er stærk nok til at forlade ham, og ikke vender tilbage ligesom Camilla…

Jeg kunne godt overveje at melde mig til en eller anden kriselinie for kvinder… Vil så gerne hjælpe andre der har været i min situation…

%d bloggers like this: