Tag: Morten

And in other news

Imens i en helt anden verden der ikke handler om mit arbejde og min tyranniserende heks af en chef, så kommer jeg nu endelig til fortællingen om Morten og hans nye kæreste.

For nye læsere så kommer der lige en opridsning af historien med min Eks Morten som starter ved at vi går fra hinanden for 5 år siden, vi var sammen i 9 år og fik 3 børn sammen – 2 år efter bruddet får jeg forvildet mig ind på mødrehjælpens hjemmeside og læser om psykisk vold. Alt hvad jeg læser der kan jeg relatere til Mortens og mit forhold – jeg tuder i 5 dage, hvorefter jeg kontakter min læge og får en tid hos en psykolog. Hende ser jeg i et år. Jeg vidste jo godt den var helt gal i vores forhold – men sådan nogle skyklappere kan alligevel være ret effektive.

Morten har en tendens til stadig den dag idag at ville prøve at kontrollere hvad der sker i mit liv. Derudover er han en patologisk løgner. Manden kan ikke føre en samtale uden at der kommer løgn med ud. Reglerne for hvad han må er markant anderledes end hvad han mener jeg kan tillade mig.  Som jeg skrev i indlægget forleden hvor han finder ud af at jeg er begyndt at se FILF’en og kommenterer at så skal det holde resten af mit liv, for børnenes skyld, men han kan selvfølgelig godt introducere div. kvinder for børnene uden at skulle tage hensyn til dem. Altså børnene.

Morten erstattede mig dengang med en 12 år, yngre end mig, pige. Hun var 22. De var sammen indtil sidste sommer. Rygterne forlød dog at han ikke lå på den lade side ved siden af. Men børnene var glade for hende.

Morten er håndværker og virkelig ferm til alt hvad han rører ved. For små to år siden får han som opgave at istandsætte to sexklubber i Kbh. Her møder han Miss Black. En frodig kvinde, ældre end han, som han bliver venner med. (Miss Black er hendes sexklub navn)

Han fortæller mig om alt det der sker i klubberne hver gang han besøger mig på hospitalet sidste år, da jeg lå med min diskus prolabs, hvilket iøvrigt var det der startede hele Natalies og min interesse for at udforske miljøet også. Vi gjorde det dog uden ham !

Sidste sommer stritter han den unge kæreste ud. Efter at have holdt først en uges ferie med hende i campingvogn i Jylland, efterfulgt af en uge med Miss Black. Nå ja, vores unger var selvfølgelig med i begge de uger også.

Hver gang jeg snakker med ham, bringer han Miss Black ind i samtalen, jeg kan godt regne ud at de ses oftere og oftere. Han fortæller desuden at de laver ‘set-ups’ sammen i sexklubberne. Altså vi taler om at de arrangerer gangbangs, fetisch aftener etc. Og Morten viser begejstret billeder af diverse bondage dildo stativer han bygger til klubben til de arrangementer. Hvilket jeg i og for sig ikke har problemer med, alle har hver deres lyster – og de må gøre hvad de vil i sexklubben.

Når jeg spørger om de er kærester benægter han altid. De er bare rigtig gode venner.

Så var det jeg tog til Californien i september, og han havde børnene imens. Jeg overtager børnene dagen efter jeg er landet i Kbh igen, og så snart Morten forlader min lejlighed, så begynder ungerne, især Ida, at fortælle hvordan det har været at bo hos far i så lang tid. Hun græder ovenikøbet når hun skal fortælle om det. For Miss Black har åbenbart været der non stop inkl hendes 4 årige dreng. Som ifølge børnene hyler og skriger så snart han ikke får sin vilje og generelt bare fylder ekstremt meget. Jeg prøver at være diplomatisk og spørge lidt mere ind til hvad der er foregået. Det altoverskyggende problem, for børnene, er desværre at de føler at far Morten prioriterer Miss Black før dem… De er iøvrigt stadig ikke kærester!

DET JEG SER SOM DET ALTOVERSKYGGENDE PROBLEM ER, og som jeg selvfølgelig ikke kan fortælle børnene noget om er, at Miss Black er en dominatrix. Hun er konstant omgivet af 5-6 slaver som betaler hende for at dominere dem. Hun arbejder på et bordel, har en psykopat eksmand, som vist nok er fra Pakistan, som jagter hende, så de altid er nødt til at have Mortens Rottweiler i nærheden, fordi eksen er bange for hunde. Hendes søn på 4 år, er iøvrigt et resultat af at hendes mand har voldtaget hende. Ifølge Morten er slaverne dog nu reduceret til at der kun er een der følger dem overalt – han hedder Preben, og er som regel klædt ud som kvinde i lak og læder når de er i klubberne.

Jeg kunne faktisk ikke være mere ligeglad med alt hvad der foregår mellem Morten og Miss Black, hvis altså bare Morten var så klog og holde det adskilt fra børnene, men det gør han ikke. Børnene er med i alt for meget når de er hos ham. Fx kan de være ude i flere timer om aftenen og stalke Miss Black når hun er på arbejde på bordellet, fordi Morten under dække, af at han vil passe på hende, kører rundt og holder øje med om der er biler i nærheden han ikke kender. Børnene fortæller at så sidder de i bilen og holder øje, og ind imellem kører de lidt frem og så kører de i skjul igen. Alt hvad de iøvrigt foretager sig med børnene, foregår med Slaven Preben på slæb, hvilket har påvirket Ida i en retning, så hun er begyndt at behandle ham som slave også, fordi Miss Black gør det. Not okay! Derudover bliver børnene passet stort set hver fredag han har dem, fordi de skal i klubben og afholde et eller andet gangbang setup. Andre gange passer Slaven dem, hvis Morten og Miss Black lige skal noget. Jeg indrømmer – jeg er flejnet en enkelt gang eller to over at Morten lader en mand med ekstreme seksuelle tendenser være alene med børnene… Han påstår han aldrig ville gøre børnene noget, og hvis han gjorde, så ville han fortryde det for altid – forstået på den måde at så ville Morten straffe ham personligt. Jamen hvis du allerede tænker at HVIS han gjorde noget…? Så har du haft tvivlen Morten! Og en ting er at han vil straffe ham, men hvad nytter det, hvis barnet først er blevet misbrugt…?

I et af Mortens og mit skænderier, blev jeg SÅ tosset på ham, så istedet for at kalde Miss Black og Slaven ved deres navn, omtalte jeg dem som luderen og slaven. Det resulterede ret hurtigt i trusler på mit liv fra Mortens side. Det er så ikke første gang jeg har fået sådan nogle trusler fra ham, så jeg talte bare videre og spurgte ham, om hun da ikke var luder? Til sidst måtte han indrømme at det havde hun været, men hun arbejdede ikke som det mere….Nu arbejder hun i en sexshop inde i kbh. Wow – ja! det er selvfølgelig fuldstændig ovre i en anden boldgade. Og iøvrigt var luderen og slavens forhold ikke længere et seksuelt forhold hvor hun fik penge for at piske og kneppe ham, nu blev han omtalt som Onkel Preben. Jamen hvor fantastisknu er jeg da meget mere rolig over dit valg af omgangskreds. Skulle vi ikke også lige spørge luderen om ikke hendes næste profession skulle være karrierevejleder?!’ 

ARHMEN ALTSÅ!!

Mit liv nogle gange… kunne det ikke bare være fuldstændig røvsygt…bare lidt…bare en gang imellem… årh jeg gad det godt!

 

 

 

‘Hvem ligger du og knepper for tiden?!!’

Samtale med Morten over telefon

Morten : synes du ikk der er noget du mangler at fortælle mig?

Mig: hmm…det ved jeg ikk, er der?

Morten: hvem ligger du og knepper for tiden?!? 

(Jeg har fået kæreste!!!! Det er FILF’en. Og ja – eftersom jeg kender Morten og hvordan hans reaktion ville blive, så nej, så gad jeg ikke rigtig indvie ham i det)

Mig: gider du godt tale ordentlig til mig!!

Morten: jeg synes det er ret ufedt at få at vide af helt fremmede mennesker ovre på skolen at du er sammen med en far fra Ida’s klasse. Hvorfor løj du da jeg spurgte om du så nogen da jeg gav dig roser på Valentines Day?

(Morten havde efterladt er bundt røde roser på mit dørtrin på Valentines dag, og han var den sidste i hele verden jeg ville have gættet på de var fra – ja det var faktisk ikke engang med i overvejelserne at de kunne være fra ham)

Mig: du spurgte ikke – du spurgte om der var mange kandidater til hvem de kunne have været fra, så svarede jeg ja, men at jeg troede de var fra Luna. Og hvorfor skulle vildt fremmede fortælle dig om hvem jeg ser, hvem var det det fortalte det?

(Luna er mor til en pige i henholdvis Magnus’ parallel klasse og en dreng som Alexander går i børnehave med – vi fandt hinanden sidste sommer da vi var SoccerMoms flere gange om ugen – hun er et af de sjoveste og mest betænksomme menneske jeg kender)

Morten: Nå! Jamen så har det jo bare at holde mellem jer! For ellers skal børnene jo gå og glo på hinanden de næste 8 år! Og jeg ved sgu da ikke hvem hun var – hun sagde bare at HELE klassen talte om det. (Mon dog)

(Samme udtalelse kom han med dengang jeg kom sammen med A – for børnenes skyld skulle det forhold holde resten af mit liv)

Mig: jamen jeg kan jo sige det samme om dit forhold, selvom du påstår I ikke er kærester, på trods af at hun er med til alt og I altid er sammen. Så hvem er hun mor til hende der sagde det? Og det er sådan set ikke hemmeligt at vi ses, vi har bare undladt at sende en ‘allemail’ ud på forældreintra.

(Mangler stadig at fortælle om den absurde historie der følger med, med Mortens nye kæreste)

Morten: ja jeg kan sgu da ikke huske hvem hun er mor til !

(De eneste der stadig henter børn på skolen er dem med børn i mindre klasser – det snævrer det ned til undertegnede, en mor, som jeg snakkede med i weekenden og hun anede ingenting om FILF’en og jeg, og så selvfølgelig FILF’en og hans ekskone. Hvilken Morten iøvrigt udemærket godt ved hvem er, da de to har børnene i samme uge. Han trak bare blondinekortet for at slippe for at fortælle hvem der havde sagt det)

Morten: Det må jo være seriøst siden børnene ved til det?!

Mig: Tjah det er det vel også.

Morten: Nå, jamen så ha’ det godt!!

Mig (lidt for glad måske): Jamen i lige måde da!

 

Det er næsten 5 år siden Morten og jeg gik fra hinanden. Han mener tilsyneladende stadig han kan tillade sig at kontrollere hvad jeg foretager mig. Jeg var SÅ ovenpå i den samtale, helt upåvirket af hans forsøg på at bestemme og diktere. Det føltes godt!

 

Hvem sagde løse ender?

Såååå….nogen skylder vist nogen en opsamling! Jeg tænker jeg lægger ud.

Så for at starte med det sidste, så fik jeg mig en snak med Chefen dagen efter jeg var begyndt at se skræmmende stalkertendenser hos mig selv. Magtede simpelthen ikke at rende rundt som en anden psycho med min tlf klistret til hånden for at tjekke den grønne prik på Chefens profil på Dating.dk. Jeg fortalte ham selvfølgelig ikke, at jeg kunne stalke ham på Dating og se hvor aktiv han havde været. Han fik naturligvis en anden version om at jeg ikke ville være en mellemstation indtil han fandt noget bedre. Hvilket han selvfølgelig bekræftede at jeg ikke var. Og face it – han ville eddermame også være langt nede på IQ skalaen hvis han hoppede på og sagde, at han bare knaldede mig indtil en eller anden hottie kom og fejde benene væk under ham. Siden da har han igen nærmest ikke været på Dating.dk og han er langt mere ‘på’ generelt ift mig. Sååå indtil videre er all good på Chef fronten…selvom jeg nok narre migselv lidt ift at jeg måske godt gad, han satte lidt flere ord på ‘hvad vi egentlig er’. Men lad nu det ligge.

Så er jeg ikke gravid. Hverken inde eller uden for livmoderen. Har taget sådan ca et halvt tons test og efter 3 1/2 uge fik jeg pludselig menstruation…eller en eller anden mærkelig version af det, som sluttede igen på halvt den tid det plejer at tage. Det skal jeg selvfølgelig ikke være den første til at brokke mig over.

Patrick har jeg fået parkeret lidt ude i rabatten – nøj den mand var virkelig begyndt at gå mig på nerverne!

Har afsløret for Morten, at jeg ser Chefen. Men kun fordi Morten selv havde regnet ud at jeg datede. Jeg bliver åbenbart lidt fraværende ift ham, når der dukker nye spændende mænd op i mit liv… vi er jo også eks’er, ved ikke lige hvad manden havde forventet.

Sexklubben er på standby indtil videre. Behovet er der lissom ikke rigtig for tiden.

Ryggen har det fantastisk…især når jeg tager mig sammen til at få trænet også. Er startet tilbage på fuld tid på arbejdet og har samlet endnu flere spøgelseshistorier sammen, som jeg simpelthen snart er nødt til at få brygget endnu et indlæg sammen om. Man skal ikke være en sart sjæl i nattevagt på Riget… just saying!

Lægen har skrevet… han vil gerne se mig igen… Har ikke lige svaret ham endnu. Hvis det hele falder til jorden med Chefen, så kan han komme retur, men indtil da, så skal jeg vist ikke have jinxet noget.

A skriver stadig ind imellem… på mail, som havner i mit spamfilter, fordi jeg har blokeret ham på alle leder og kanter. Overskriften lyder altid det samme: AFSLUTNING.  Meget dramatisk mail hver eneste gang. Og jeg forstår ikke rigtig mandens behov for hele tiden at skulle fortælle mig hvor godt han har det. Jeg svarer ham alligevel ikke, og jeg er pænt ligeglad… Men jeg indrømmer gerne at jeg i den grad savner sommerhuset, især efter dagen igår hvor det var meget forårs agtigt all over. Istedet fik jeg ordnet mit lille frimærke af en have, så den nu står snorlige, og huskede mig selv på, at jeg ikke engang ville have kunne ordne 1/20 af sommerhusets have på den tid det tog mig med frimærket. Gotta look at the up-side right!

Nu bliver det jo lidt dårligere vejr igen herhjemme, og på den bekostning vil jeg da gerne lige prale med, at jeg smutter til 26 grader i sydspanien i overmorgen sammen med Louise. Ingen børn. Ingen mænd. Bare Rosévin og Tapas og en masse tøsehygge. Jeg tæller ned som et lille barn til juleaften.

God weekend derude <3

hvad er der så sket på mandefronten siden sidst…

ja det har jo stået lidt sløjt til med updates om de kære mænd i mit univers, så nu prøver jeg lige at lave en lille update.

  • Lægen har jeg hverken skrevet til eller hørt fra – hvilket er okay.
  • Har mødtes med Patrick nogle gange fordi manden åbenbart ikke kan håndtere en eneste voksen beslutning i sit liv hvad angår kvinder. Alt sender han gennem mig, inden han sender noget videre ud til de kvinder han gerne vil gøre indtryk på, eller ihærdigt forsøger på ikke at ødelægge noget med, inden det overhovedet er opstartet. Jeg får både skærmdumps af deres sms’er, korrektur gennemlæser hans svar, godkender hans tøjvalg. Og næste projekt er så opsætning af en Dating.dk profil. Jeg er faktisk ved at blive en lille smule utålmodig på den mand. Har lyst til at ruske ham og skrige ham ind i hovedet, at NU tager du dig fandeme sammen og er en MAND. Men det gør jeg selvfølgelig ikke, når nu manden allerede ligger lidt ned i sin desperation på at finde The One. Og måske jeg er den helt forkerte til at hjælpe ham, for jeg er bare ikke den pladderromantiske type, der udelukkende tror på at man finder en enkelt soulmate for livet. Jeg tror der er mange man kan passe sammen med. Og hvis jeg ikke møder en helt bestemt, så møder jeg helt sikkert en anden på et andet tidspunkt.
  • Tobias (så Tobias mlm A og A igen, for 2 1/2 siden – desuden far til en af Ida’s veninder i parallel klassen, plus har også en søn i Magnus’ klasse) inviterede mig ind til Papirøen og spise i torsdags. Iøvrigt SÅ hyggeligt et sted, med alle de forskellige madboder – jeg var vild med det. Tobias fortæller så, at han nu ligger og knalder med min nabo – Zoneterapeuten aka en anden mor fra Magnus’ klasse. Men at hver gang de har knaldet, så tænker han på mig. Og han vil gerne høre om der var mulighed for at vi kunne begynde at ses igen…. (!!!) Fortæller om Chefen, at jeg ikke har tænkt på ham, altså Tobias, som andet end venner og at jeg kun ønsker venskab fremadrettet. ‘Så du udelukker det ikke?’ siger han til sidst… (Altså vil en eller anden forklare mig, hvorfor mænd kun hører brøkdele af hvad man siger til dem?) Kom iøvrigt til at kalde ham ‘RundeTobias’, eftersom Zoneterapeuten nu er den 4. mor i Magnus’ klasse han knalder.
  • Var ude med Morten og ungerne forrige weekend til noget hygge arrangement med vores gamle arbejde. Han prøvede ihærdigt at fritte mig for hvad der foregik i mit liv for tiden. Fortalte ingenting. Men manden kender mig jo, om nogen, virkelig virkelig godt, så jeg tror bestemt han kunne fornemme at jeg skjuler noget for ham. Og dette noget er selvfølgelig Chefen. Morten har sidenhen ytret at han havde det skidt fordi han gik og tænkte over en masse ting, og deriblandt noget med mig. Valgte ikke at udfritte ham, for at få ham til at fortælle hvad det handlede om. Det er jo i bund og grund ikke mit problem, og jeg skylder ham ikke at fortælle ham noget om, hvem jeg ser i mit liv, så længe børnene ikke er involveret.
  • Til samme arrangement render jeg ind i en tidligere kollega, Joachim. Han og jeg har altid haft det virkelig sjovt sammen og vi får da også udvekslet nogle lange gensynskrammere. Senere samme aften skriver han til mig og inviterer mig ud – for han var lige blevet single og ville gerne se mig… (suk) Han skriver dog, at han ikke er klar til noget romantisk, men bare gerne vil se mig (jeg læser sexforhold mellem linierne). Jeg svarer at jeg da gerne vil se ham, men at jeg ser Chefen og sender den efterhånden indstuderede ‘venskabs smøre’ afsted til ham også. Der har været lidt tavst fra Joachims side lige siden…
  • Og så til Chefen! Jeg har som en anden kylling, overhovedet ikke kunne få over mine læber og spørge ham om, hvad han går og tænker om han og jeg. Men så tog jeg mig sammen igår. På den 3. sleep-over date vi har haft i denne uge – store sager! Og manden svarer lynhurtigt, at han skam tænker meget over han og jeg. At han går og lurer lidt over hvad det er, det vi har gang i. Jeg siger natuligvis det samme til ham. Samt at jeg ikke ønsker at sætte label på det, men bare gerne vil vide om han kun tænker at det handler om sex. Og hvis – så håber jeg dælme ikke han kigger så intenst på alle dem han har knaldet med. Det gjorde han selvfølgelig ikke.  Så indtil videre er der ro i maven ift Chefen. Det er mere end sex…vi lurer tiden an og så må vi se hvad det ender med.

Nå ja…og så er jeg dags dato gået to uger over tid…

 

Og nu til noget HELT andet

What – handler det ikke om sex?!

Nej – jeg er simpelthen nødt til at læsse min februar frustration af herinde.

Morten og jeg har delt ferierne imellem os, altså ift børnene. Hvilket har resulteret i, at fordi jeg skulle have dem her i vinterferien, som er en ulige uge, hvor han normalt har dem fra onsdag-mandag, så har jeg dem i hele 3½ uge og jeg mangler 9 dage endnu, inden han skal have dem igen.

Og jeg er ved at dø!  Aj okay måske lige dramatisk nok – men den der break på 5 dage jeg normalt har, hvor jeg lader op og dermed er en langt bedre mor for dem, når jeg har dem, den har ikke været der denne gang.

Resultatet er, at jeg er langt mere kortluntet og utålmodig end normalt. Jeg ved godt man skal nyde sine børn og være taknemmelig for al den tid man kan have med dem, for pludselig er de store og fløjet fra reden… Og det har jo intet at gøre med, at jeg ikke elsker dem overalt på jorden og aldrig nogensinde vil undvære en eneste af dem i mit liv. Men er det ikke også okay, at have brug for alene tid, hvor man ikke har noget ansvar for andre mennesker, hvor man ikke er et konstant serviceorgan, hvor der ikke hele tiden er noget der skal vaskes eller ryddes op, eller nogen der skal opdrages på?

9 dage… but who’s counting…

RealityTVGIFs rhoa real housewives of atlanta annoyed sigh

A Closure

Mødte A på Nørreport kl 18:30 og allerede på afstand kunne jeg se at han havde alle sine parader oppe. Han var hård som sten.

Vi gav hinanden et akavet kram, sådan et af dem hvor det kun er den ene arm man slynger om den anden, og det bliver sluppet lige et halvt sekund for hurtigt til at det kunne fejlfortolkes som om at der var nogle følelser imellem os.

Vi gik, med en meters mellemrum, ned mod den restaurant han havde bestilt bord ved og smalltalkede om menneskerne vi passerede og at han også havde taget toget. Alt i mens gik jeg og tænkte, at han virkelig gjorde det nemt for mig at holde fast i, at vi ikke skulle være sammen. Og endnu federe at vide at han havde taget toget, for så vidste jeg at han havde arrangeret sovemulighed hos sin faster…fremfor hans, tidligere på ugen, forslag om, om han kunne sove hos mig… ?!? (what!)

Vi kom ind på restauranten og jeg blev mindet om, at jeg faktisk syntes at han er lidt pinlig når man sådan kommer ind nye steder og han nærmest råber sit navn op og at han har bestilt bord til to – hele restauranten blev helt stille og alle kiggede på ham…og mig… A har en meget MEGET mørk mandestemme, man kan ikke undgå at høre ham, når man er i nærheden af ham.

Vi fik vores bord og fik bestilt mad og drikke. Han spurgte hvordan det var for mig at se ham igen, og jeg svarede ærligt at det var mærkeligt og at han udstrålede at han ville være hård. Hvilket så fik ham til at bløde lidt op. Det var også tydeligt at han sørgede for at hælde vin i mit glas, så jeg ikke løb tør…velvidende at jeg samtidig er på smertestillende og at den kombi måske ville komme ham til gode. Jeg holdt igen med vinen.

Flere gange spurgte han om jeg virkelig ikke kunne se at han havde tabt sig. Øh jooh..det kunne jeg da, men du mangler stadig de der 10 kg på maven ikk…? Aj han havde tabt sig lidt og jeg kunne godt se at han havde trænet, han havde fået pæne muskuløse arme og brystkasse igen. Men hvorfor skal han dog bekræftes i det…3-4 gange i løbet af hele aftenen… Jeg er ikke så god til de der usikre mænd tror jeg. Og jeg er endnu dårligere til at give folk komplimenter og bekræfte dem – det ligger virkelig ikke naturligt for mig.

Snakken er lidt akavet on/off igennem hele aftenen – jeg kan ikke rigtig engagere mig. Han siger på et tidspunkt, at han da er glad for at jeg er så køn at kigge på, ellers havde jeg nok været verdens kedeligste date. Jeg måtte give ham ret.

Snakken bløder lidt op og pludselig siger han til mig, at nu vil han komme over og kysse mig…! Nej får jeg udbrudt – det vil du ikke! Det har jeg ikke lyst til. 10 minutter efter gentager samme scenarie sig og igen og igen og igen, indtil han ikke accepterer mit nej længere og rejser sig og kysser mig…. Nada – jeg følte nada. Og var mest af alt pisse irriteret over at han igen ikke respekterede hvad JEG ønskede.

Vi går mod Comedy Zoo og jeg kan sådan set godt acceptere at gå arm i arm med ham, hvilket også var en god støtte når man nu har højhælede støvler på og nogen har valgt at kaste brosten rundt omkring i Københavns gader. Altså helt ærligt! Men jeg har det svært med, at han konstant stoppede op for lige at kysse mig igen.

Vi bliver placeret helt oppe foran i Comedy Zoo, og lige bag ved os sidder måske omkring 20 lækre mænd, som jeg ihærdigt prøver at lade være med at smugkigge på. Man virker ikke så single når man kommer sammen med en anden mand vel…

I pausen mellem de to stand-up’ere, går A på toilettet og kommer tilbage med et alvorligt udtryk i øjnene. ‘jeg stopper med at kysse dig nu – jeg kan mærke du ikke har lyst til det’ Jeg gav ham ret. Igen.

Forestillingen ‘det dystre skæg’ sluttede, den var i øvrigt rigtig sjov! Og vi stiller os i kø efter jakkerne og så begynder A at bearbejde mig til at han skal med hjem til mig. ‘Vi behøver ikke lave noget – jeg trænger bare til nærhed, og jeg lover jeg forsvinder hurtigt i morgen tidlig’. Han bliver ved og ved og ved og kigger på mig med de mest nedslående øjne.

Jeg er ganske velvidende om, at han aldrig ville overholde at vi kun skulle sove sammen, han ville lave alle sine listepik moves og inden jeg så mig om, ville han have fået overtalt mig med liderlighed og vi ville ende med at knalde…og jeg ville fortryde det hele bagefter. Men peoplepleaser som jeg er, ender jeg med at sige okay til at han tager med hjem…

 

AJ for helvede hvor jeg gjorde! Jeg stod fandeme fast! Og tog natbussen hjem ALENE! Jeg er SÅ stolt af migselv! Og jeg har det fantastisk her til morgen, helt alene i min kæmpe seng – ingenting jeg fortryder at have gjort. Og jeg fortryder faktisk heller ikke at have set ham i går – for det var en god afslutning.

Han siger til mig, inden jeg hopper på bussen, at nu vender han sig ikke om længere og han forsvinder ud af mit liv.

Han skriver dog adskillige beskeder til mig efterfølgende, bla. at jeg ikke må kontakte ham, medmindre jeg finder ud af at jeg ikke kan leve uden ham, så må jeg gerne kontakte ham. Og i næste besked står der desuden at ‘selvom han måske står som værende i et forhold, så bare prøv alligevel, så tager vi den derfra’. 

Arhmen altså…mænd…

Ej og fandeme om ikke Morten så har stalket mig via Ida’s tlf via den der App ‘find venner’ og konstateret at jeg ikke er hjemme i går aftes. Ja jeg løj overfor ham tidligere fordi jeg ikke syntes at det vedkom ham, hvad jeg skulle og fordi jeg ikke magtede at høre på hans meninger om, at jeg skulle mødes med A. Så han sendte mig en sviner for at have løjet for ham om at jeg skulle ud. Og det eneste jeg tænker om ham er, hvorfor har han brug for at stalke mig, og gad vide hvor længe han har gjort det… så nu kan Ida selvfølgelig ikke længere følge mig derinde… Det er hvad det er, og jeg smiler over endnu engang at være blevet bekræftet i, at Morten er som han er. Selvom han har forandret sig og virkelig prøver at være sit allermest eksemplarisk selv, så kan han ikke styre sit behov for at have kontrol.

Mænd!

happy excited victory yas hell yes

Min juleaften…

Så min juleaften foregik hos ex svigerfamilien. Dvs hos Mortens familie, som jeg ikke har set i 4 år…

Dengang Morten og jeg var sammen, så jeg hans familie mere end han gjorde, og mere end jeg så min egen familie. Jeg var meget tæt knyttet til dem alle sammen, så da vi gik fra hinanden mistede jeg også alle dem, hvilket var, og ind imellem stadig er, mega hårdt. Jeg savner dem meget i mit liv.

De, eller Morten, var så søde at invitere mig med, nu hvor jeg ikke skulle arbejde alligevel pga min sygemelding med min diskus prolabs. Og hvor fedt er det ikke lige, at jeg kunne få mulighed for at holde jul med mine børn! Og dem selvfølgelig…

Det tog en time at køre derhen, og jeg var så sindssyg nervøs for at møde dem igen. For hva’ nu, hvis de egentlig var ligeglad med at jeg kom med. Hvis de faktisk syntes at det var upassende at jeg var der. Hvad hvis de egentlig bare var helt upåvirkede af at jeg havde været en stor del af familien i 9 år, og ikke følte jeg havde manglet de sidste fire år. Og hvad nu hvis de foretrak den 13 år yngre kæreste som Morten erstattede mig med. Jeg var simpelthen så usikker på mig selv.

Da vi ankom fik jeg et meget kort og akavet kram af Mortens ene lillebror. Det var hos ham juleaften blev holdt. Dengang Morten og jeg var sammen, var jeg også rigtig rigtig gode venner med denne lillebror, jeg plejede altid at være den han ringede til, når han havde kæresteproblemer, og alle mulige andre problemer, så det var sgu lidt mærkeligt at han havde svært ved at sige hej til mig…. Hans kæreste derimod gav mig et kæmpe kram og snakkede til mig som om vi kendte hinanden, på trods af at hun først blev lillebrorens kæreste nogenlunde samtidig med at Morten og jeg gik fra hinanden. Så hende og jeg havde overhovedet ikke udvekslet andet end et enkelt Hej engang for 4 år siden.

Så kom hans lillesøster, som jeg sås ofte med, også på venindebasis både med og uden børn. Hun strøg gennem huset og fjernede alle på sin vej og gav mig verdens længste og hårdeste krammer! Hvilket hun gentog adskillige gange i løbet af hele aftenen. Den ene gang så meget så vi begge var ved at blive helt rørstrømske og måtte bremse os selv i, at stå og tude midt ude i køkkenet. Total gensynsglæde!

Storesøsteren gav mig også en lang og hård krammer da hun kom og igen da vi skulle hjem. Hun er en lidt mere reserveret kvinde, så der kommer ikke altid de store følelsesudbrud fra hende. Men hun søgte mig meget af tiden og vi fik talt en masse om alt muligt. Hvilket jeg selvfølgelig også fik gjort med lillesøsteren. Generelt fik jeg talt rigtig meget med dem alle sammen, og lillebroren blødte også op. Ifølge Morten var det formentlig netop fordi han og jeg var så gode venner dengang, og pludselig var jeg væk, at han havde svært ved at forholde sig til at se mig igen. Han er en af de der følsomme drenge…eller mand er han jo efterhånden blevet til.

Den sidste lillebror – den mindste af de 5 søskende, er det sorte får i familien. Jeg mødte ham for ikke så længe siden, da han hjalp med at tømme alle mine ting fra sommerhuset ud af min fars bil hjemme hos mig. Så med ham, var det bare sådan en gensynskrammer. Han havde allerede givet udtryk for at han savnede mig den dag.

Må nok hellere lige nævne at min far er selvstændig og at Morten var min fars højre hånd i firmaet dengang. Lillebroren hjalp også engang imellem, når han ikke brændte alle af. Og min far er især inden for det sidste års tid, igen begyndt at bruge både Morten og lillebroren i sit firma. Ikke uden store protester fra mig i starten selvfølgelig… men det hjalp ingenting og hvem fanden gider have at ens far og ens ex begynder at konspirere og lyve for mig, for at de kan arbejde sammen. Så var nødt til at acceptere deres samarbejde. Vil trods alt altid hellere have ærlighed end løgne.

Tilbage til juleaften.

Mortens forældre aflyste i sidste øjeblik pga sygdom – intet nyt der, selvom jeg virkelig også havde glædet mig til at se dem. Men det åbnede så op for, at deres pladser ved bordet kunne fyldes ud med lillebrorens kærestes forældre og søster. Og dem gik jeg heldigvis også rigtig godt i spænd med. Selv de store af søstrenes børn, som stadig kunne huske mig, fik jeg kæmpe krammere af.

Så alt i alt en succes af en juleaften. Ikke kun for børnene, som var glade for at både mor og far var med, men især for mit lille ego.

For jeg var savnet! Jeg var ikke bare glemt! Og jeg var 100% overhovedet ikke erstattet af den 13 år yngre kæreste. Tværtimod – så forestiller jeg mig nu, at hun må have det enormt svært sammen med hans familie. For som jeg efterhånden kunne stykke sammen, uden at være den der snagende ex der spurgte direkte, så har hun det åbenbart ikke helt nemt med bare at snakke frit med dem. Hun er ligesom bare med. Bare ikke til jul – for den holder hun altid med sin egen familie.

Jeg ved godt det er total forkert at sige højt – I ved pga jantelov osv, så derfor siger jeg det også bare herinde. Fuck hvor fik jeg det bare rigtig godt af at vide, at hun ikke kunne udfylde mine sko.

happy christmas excited happy dance chip and dale

%d bloggers like this: