Tag: maveplastik

Overvægt

Når det hele ikke skal handle om panik, så må jeg jo finde et andet fokus.

Og så var det jeg kom i tanke om, at det i dag er præcis et år siden jeg fik opereret min slatne mave. Jeg er stadig monster glad for resultatet! Også selvom jeg nok har vanæret lægens arbejde ved at have taget små 10 kg på siden. Jeg fik lavet maveplastik pga strækmærker og løst maveskind, ikke pga jeg havde været overvægtig på anden måde end ved graviditet.

Jeg skrev en del om overvægtige mennesker mens jeg var på ferie – for var ærlig talt ret chokeret over, hvor mange mennesker der var virkelig virkelig overvægtige.

Hvilket bringer mig til mit fokus for i dag (og måske et par gange mere i fremtiden), for jeg forstår ikke helt det der med, at det nærmest er uundgåeligt at mange tager på i vægt så snart de får en kæreste. Medmindre kæresten, ligesom A, har endnu mindre rygrad end jeg selv, for så giver det selvfølgelig meget god mening. Er godt klar over at mindst lige så mange mennesker tager på af andre årsager, men for mit vedkommende, så sker det når jeg får kæreste. Det er også som om, jeg bliver mere sløset med mit udseende. Jeg går heller ikke så meget i høje hæle længere, selvom jeg faktisk kun ejer eet par flade sko udover gummistøvler – og de er ikke engang pæne. Jeg elsker støvler og stilletter og har dem presset ind i samtlige skabe og hylder, bare for at dække over hvor mange par jeg rent faktisk har. Men de flade er meget hurtigere at komme frem i.

A har jo også taget på…mere end 10 kg, og jeg er sikker på, hvis vi gik fra hinanden, ville det ikke tage os mere end 2 -3 mdr. hver især, at være tilbage i normal vægt igen. Så hvorfor er det så mega svært bare fordi vi er kærester med hinanden? Måske har jeg bare været monster uheldig med valget af rygradsløs mand. Hvordan klarer I andre det? Er I så heldige, så I er født med et lækkert stofskifte, der tillader jer, at spise hvad som helst?

pizza animated GIF

Havde taget en beslutning…

…om at tage imod tilbuddet om at lade Hillerød sygehus brænde min livmoderslimhinde.

Selvom jeg inderst inde synes det er noget af det sværeste jeg nogensinde har skulle tage stilling til – så så jeg ikke rigtig nogen anden udvej. For med min fertilitet, kan jeg jo aldrig rigtig vide mig sikker på, at noget som helst prævention virker.

Jeg tænker ikke at jeg skal have flere børn…og alligevel synes jeg det er verdens største og tungeste dør jeg er nødt til at bruge hele min psykiske vægt på at lukke i. Og jeg forstår slet ikke hvorfor det er så svær en beslutning for mig?

Jeg har allerede tre skønne unger! Jeg fik fuldstændig ødelagt mit bækken under den sidste graviditet, så risikoen for det ville blive endnu mere smadret ved endnu en graviditet, er ret oplagt. Jeg har tendens til blodpropper – og fik da også en lille en i benet 14 dage efter sidste fødsel. Nå ja, og trods skyklappere og dårlig selverkendelse, er jeg selvfølgelig heller ikke blevet yngre, så risikoen for større og værre blodpropper ved en ny graviditet PLUS stigende alder – er bestemt også en modstridende faktor. Og tænk på al den ego voksen tid jeg ville miste, med endnu en lille baby – og vel og mærke en baby, som ikke lige følger med de tre andre hjem til Morten 5 dage hver anden uge. Og så min fine mave – som jeg jo har fået fixet fordi, igen sidste graviditet, gav mig enormt mange strækmærker og efterlod mig med den værste mormormave. Not going there Again!

Svaret er jo ligefor!

Så hvorfor er det så SÅ svært at lukke døren til flere børn?

Jeg tænker det er fordi jeg aktivt kommer til at ændre noget i min krop, som gør at jeg ikke kan få børn – eller i det her tilfælde, ikke kan bære et barn pga manglende slimhinde. Det er langt nemmere at forlige sig med det, hvis naturen bare sørger for at jeg ikke har flere æg. Så er det ikke min beslutning. Chancen for jeg løber tør for æg, sker dog nok ikke lige foreløbig – eftersom den ene læge påpegede at jeg tilsyneladende har æggestokke som en 17 årig…

Det der så skete til samtalen på Hillerød i går var, at det der med at brænde slimhinder bruger man kun til kvinder der bløder kraftigt under menstruation, hvilket efterlod mig med det mest forundrede ansigtsudtryk, for det er stik modsat mit problem. Jeg bløder næsten ikke. Hvorefter lægen siger; jamen så skal du bestemt ikke brændes! Og desuden ville du stadig kunne blive gravid.  Og tro mig – jeg skulle nok også blive gravid uden en slimhinde!

Lægen synes jeg er for ung til at blive steriliseret for hvad nu hvis der skete mine børn noget…ja så ville jeg nok trodse blodpropper, skredet bækken, strækmærker etc for at få et barn til – (medmindre jeg forinden havde snuppet en billet væk herfra – tror ikke jeg ville have lyst til at være her uden mine børn…)

Så konklusionen blev at jeg beholder min hormonspiral, og krydser fingrer, banker under bordet og siger 7-9-13 hver dag og håber på jeg ikke bliver gravid alligevel. Og selvom den egentlig hos normal fertile kvinder kan virke i 5 år, så skal min så skiftes efter 2½ år – just in case.

Jeg var en meget tilfreds kunde der forlod Hillerød Hospital i går – ingen forestående operation, ingen kvalme – ingen hjerteskærende beslutning der skulle gennemføres – halleluja!

4. post operative døgn

Føler mig mere ’sammenhængende’ i dag. Mere oprejst.

Ungerne kommer hjem i dag, efter 5 dage hos Morten – frygter virkelig at de glemmer at de skal passe på mig, og ikke hoppe på min mave :/  A er instrueret i at gøre et stort nummer ud af at forklare dem, at jeg har ondt i ryggen og at de skal være forsigtige omkring mig 😉

Føler mig også en lille smule forpustet i dag, selv i hvile… Set med mine sygeplejefaglige øjne, så lyser mine lamper lidt ift blodprop i lungerne eller hjertet, hvilket jo ikke er en utænkelig komplikation i forbindelse med en operation – og slet ikke når man lige tillægger min ‘lille’ genfejl, der gør at jeg danner blodpropper noget hurtigere end andre mennesker, og som jeg dagligt tager blodfortyndende medicin imod…

Har valgt at tage skyklapperne på, holde det for mig selv, og se om det ikke bare er fordi jeg har været sengeliggende i så mange dage, og min kondi allerede lider under det…

A ville gå helt amok hvis jeg nævnte det for ham…

Dag 3 post operativt

Dag 3 efter min mave operation

Har været i bad i dag! Wuhu!
Det var et stort øjeblik – fuck det var tiltrængt.
Nogle gange er der virkelig store fordele ved at A ikke har nogen lugtesans ;D

Jeg kan bevæge mig meget mere rundt end jeg havde forestillet mig på nuværende tidspunkt. Er til gengæld begyndt at døje lidt med min ryg i stedet – min ischias nerve har sat sig i klemme i højre side, og dét overskygger faktisk alt det andet vedrørende min mave.

Jeg glæder mig også virkelig meget til jeg kan begynde at rette mig lidt op, for går stadig lidt som en gammel pukkelrygget heks 😉

Har ikke tænkt mig at fortælle mine børn om operationen. Undskyldningen er at min datter bare deler det med gudoghvermand både på sin skole og formentlig vil hun også fortælle det til min ex Morten, og lige ham magter jeg faktisk ikke nogle dumme kommentarer fra. Ved godt jeg ikke med garanti kan vide hvordan hans holdning er – men jeg er dog alligevel skadet af den erfaring han har givet mig. Så historien kommer til at hedde at jeg har fået hold i ryggen, hvilket også kan forklare det støttebælte jeg har på rundt om livet 😉

Det store problem bliver dog nok at alle mine børn er sådan nogle kravle/tumle børn, og de gør det allerhelst ovenpå os voksne…

suk det skal nok blive interessant…

Mave plastik

Har endelig fået opereret min mave i torsdags på Amalieklinikken – fantastisk sted med virkelig søde og professionelle mennesker der arbejder der.

Er virkelig glad for jeg endelig fik opereret min mave, har godt nok været ked af den længe…ja faktisk siden Alexander blev født – eftersom det jo var ham der valgte at blive meget større end de to andre, og dermed fuldstændig udvide min mave til abnorm størrelse 😉

Vejede 91,5 kg den dag jeg blev sat i gang, og fødte ham… plejer at veje et sted mellem 62 og 67 kg, så det var jo ikke ligefrem få kg jeg havde taget på /:

De fjernede 830 gram løst maveskind! plus det meste af den tatovering jeg havde nede over missen – så nu har jeg kun 1/3 del tatovering tilbage, som jeg så ‘bare’ skal have fjernet også…

Der er noget med at det gør mere ondt at få fjernet tatovering end at få dem lavet ikke?

Når een dør lukkes…

Blev kaldt ind på chefens kontor idag, tænkte at det var fordi hun ville snakke om min sygemelding med min ryg…det var det så også, men mest fordi hun ville fortælle mig at de ikke ville sende mig på videreuddannelsen til september alligevel, fordi de gerne ville se mig an et halvt år til for at være sikker på min ryg kunne klare det. Men  ville hun også garantere mig en plads til januar.

Jeg blev virkelig øv i omkring 3 min, men samtidig kan jeg jo godt se det fra deres side – det ville jo være virkelig spild af penge hvis de bekostede mig en videre-uddannelse og jeg så alligevel ikke kunne klare at arbejde i afdelingen.
Så jeg vendte det straks om til noget positivt – for nu kan det jo rent faktisk være at jeg kan få fixet min mave, som jeg ellers ville udsætte det halvandet år uddannelsen tager. Så jeg spurgte straks min chef hvordan jeg kunne få fri til sådan en operation. Hun kiggede lidt luren på mig og spurgte om jeg kendte nogen som havde fået lavet sådan en tummytuck for det var jo en ret voldsom operation – det gjorde jeg ikke – hvorefter hun straks låste døren og hev op i sin kittel! Gudhjælpemig om ikke hun fandeme havde fået det lavet! Hvad er oddsene lige for det? Det var SÅ fedt at kunne snakke med en om det og det aller bedste var at hun ikke en eneste gang havde fortrudt det, på trods af ar og måske en lille bitte fold lodret fra navlen og ned som hun ikke var helt tilfreds med.

Jeg viste så også hende min mave, og så kunne hun så også godt forstå at jeg gerne ville have den lavet. Det hjælper virkelig på forståelsen og ikke mindst flexibiliteten, når ens chef har været igennem det samme. Hun fortæller så også at Sygeforsikringen Danmark giver tilskud til operationer, hun havde fået dækket halvdelen af sine udgifter – så det skulle jeg selvfølgelig også have undersøgt – shit nu har jeg pludselig travlt med at finde ud af om det hele kan lade sig gøre og gå op i en større enhed.
Der skal både skaffes penge, bestilles tid, få fri fra arbejde, finde ud af om Morten evt kan tage børnene lidt ekstra i den periode – hvilket han sikkert ikke gider – godt A allerede har meldt sig som sygepasser af undertegnede og reservemor for mine børn mens jeg kommer mig over operationen. Nå ja og så skal jeg lige have fat i Danmark.

Senere samme dag kommer min nærmeste leder så hen til mig og spørger om jeg vil være med i en lille gruppe af mennesker i afdelingen, som skal oplæres i en ny maskine, og som derefter skal undervise de andre i afdelingen om den, når vi engang får patienter som kommer på den. Men som udgangspunkt ville det være sådan så man kan blive kaldt ind hvis der kommer en akut patient som skal have den slags maskine koblet på sig. JA selvfølgelig vil jeg da det!

Endnu senere fortæller jeg en kollega, der startede samtidig med mig, Benjamin om at jeg ikke skulle på uddannelsen alligevel her til september. Han er på uddannelsen nu, fordi de trak lod mellem ham, mig og en tredje til januar holdet i år – han vandt…det gør mænd jo ofte i sådan nogle ting… Nå men hans kommentar var: ‘Dét skal du altså ikke være ked af – det er sindssyg hårdt’ Han ville ønske han havde ventet også, for at få mere basis viden på plads. Vi har trods alt kun været i afdelingen i halvandet år…

Så når en dør lukker sig, eller bare står lidt på klem i dette tilfælde, så åbner der sig altid nogle andre 😉

Se min ’smukke’ navle …øh…

Jaja –  spidsen af en jetjager var ikke helt skudt ved siden af.

43.000 kr sådan rundt regnet vil det koste at fixe min mave – for selvfølgelig skal jeg da også lige have lavet mine mavemuskler, for de mangler åbenbart 4 cm for overhovedet at nå hinanden. Så de skal også sys sammen…
A siger vi starter en opsparing så jeg kan få det lavet – han er ligeglad om jeg få den fixet, men det er sådan set også noget jeg kun vil gøre for mig selv, ikke ham.
Jeg vedlægger et billede af min sørgelig mave. Som den rare læge sagde: ‘det er som om det er to forskellige kroppe der er sat forkert sammen-din mave passer slet ikke til resten af din slanke krop’

 

%d bloggers like this: