Tag: mænd!

90’er festen

Så jeg var jo til 90’er fest i lørdags !

Jeg blev SÅ fuld, men heldigvis ikke lige så stiv som Louise (kommer lige i tanke om, jeg helt har glemt at spørge om hun egentlig kom til skade i det styrt hun lavede foran flæskestegssandwichboden – ej hvor er jeg en dårlig veninde! Nå, men jeg kan da huske jeg hjalp hende op – point til mig)

Vi mødte Nutellapusheren, som var så sød og give os armbånd til fri-bar området, ovenikøbet helt uden forventninger om tilbagebetaling i naturalier – jeg var så lettet! Han opførte sig faktisk helt sobert – meget uvant. Så rendte vi ind i nogle jeg kender fra gammel tid. Den gang var de lidt nogle banditter…de kom fast hver weekend i den bar jeg hvor jeg arbejdede. Nu var de lidt mere voksne, lignede stadig nogle banditter, men de var sjove, så vi blev hængene.

Bandit 1 havde faktisk inviteret mig ud tilbage engang i oktober/november, men dengang sagde jeg at han skulle spørge igen i 2017, jeg havde jo stadig Frisøren meget skarpt i hukommelsen og kunne ikke lige overskue en ny. Han glemte det lidt, og det gjorde jeg også, og vi har faktisk først for nylig skrevet lidt sammen igen, så det lå måske lidt i kortene at vi skulle snakke sammen til 90’er festen.

Det ender istedet med at jeg snakker med bandit 2 og 3, og bandit 1 snakker med Louise.

På et tidspunkt hvor jeg er alene med B2, jeg ved ikke hvor de andre B’er og Louise blev af, så kysser B2 mig fandeme – helt uden varsel! Nå okay, jaja det kunne han da godt finde ud – det ros skal han da have. Og så snakker vi videre som om intet var hændt og det skete heller ikke igen. B2 fortæller så også at han jo faktisk har kæreste. Jaja okay, det var jo bare et kys uden betydning.

Senere bliver B2 lidt kåd og kaster en drinks op i luften, der er ikke særlig meget i, men vi mærker da allesammen lige at vi får drys med gin og lemon på os – fjollet ting at gøre! Hvad der så er endnu mere fjollet er, at Louise føler sig så forurettet over at have fået drinks på sig, så hun vælger at kaste et helt glas vand på B2… På det her tidspunkt er solen gået ned, så B2 har ikke rigtig mulighed for at blive tør igen… og han bliver rasende. Som i rasende helt tilbage til ligesom dengang, de virkelig var banditter i baren og jeg gentagne gange måtte gå imellem, for at de ikke kom op og slås.

De ja vu – Så stod jeg pludselig der igen med B2. Hans øjne flakkede psykopatisk fra side til side – han var seriøst klar til at slå Louise i gulvet…græsset…

Så den næste times tid måtte jeg sørge for at B2 havde fokus på mig, og ikke Louise. Måtte gentagne gange sige til ham, at det kunne godt være vi ikke havde set hinanden i 15 år, men jeg kunne sagtens genkende når han blev psykotisk, og det skulle han fucking bare lægge fra sig med det samme. Jeg endte med at slæbe ham med i tisse køen – han fik pænt lov at holde mig med selskab i hele den tid, det tog før jeg kunne komme på toilettet, før fik han heller ikke lov til at tisse.

Da vi kom tilbage til B1 og B3 og Louise, fakede Louise og jeg at vi lige skulle have vores ting med fordi vi skulle skifte til varmere tøj. Og så smuttede vi. Louise fortalte så også at B1 havde bagt så meget på hende og samtidig sagt at hun ikke skulle sige noget til mig. Gad vide hvad sådan en mand regner med – vi er bedste veninder og har været det siden vi var 5, som om vi nogensinde ville holde sådan noget hemmeligt for hinanden. Mænd!

Louise’s søde mand kom og hentede os – på det tidspunkt var Louise så stiv og ked af det pga hele situationen med vandet, så hun hulkede hele vejen hjem i bilen. Jeg blev sat af der hvor jeg 12 timer tidligere havde parkeret min cykel, med dertilhørende cykelhjelm – jaja sig ikke jeg ikke var forberedt på at et styrt måske kunne komme på tale. Jeg slingrede hele vejen hjem – total gymnasiestyle sprit stiv på cykel. Godt jeg bor i en lille by, så ALLE sover når man laver sådan noget lort her.

Fik gået tur med Birthe OG samlet hendes lort op – eddermame heldigt jeg ikke væltede ned i lorten, da jeg skulle samle den op! Hvad sker der iøvrigt for, at man altid føler sig endnu mere stiv, når først man kommer hjem? Jeg syntes sgu ikke jeg var SÅ stiv henne til festen…

Får sat mig på en stol udenfor og skriver en semisviner besked til B1, hvorefter B1 opfører sig helt uforstående overfor min besked, og helt vildt gerne vil snakke, fordi der er jo altid 2 sider af samme sag… jaja bare ikke i en sag hvor du bager hæmningsløst på min veninde og så nu stadig tror du har en chance hos mig – forget it.

Er synsk

Jep!

Jeg er rendt ind i FILF’en næsten alle dage, siden jeg fortalte ham, vi ikke kunne ses som kærester længere. Hvor er det typisk!

Han skrev det også til mig den anden dag, at det var pudsigt at vi nu skulle rende ind i hinanden hele tiden. Han har desuden skrevet at han er ked af, at han ikke havde lyttet mere til det jeg fortalte ham og at han savner mig og bare gerne vil holde om mig og fortælle mig en masse ting. (som om den mand ville kunne sætte ord på alt hvad der foregår i alle hans kasser, han er så kontrolleret, så han altid når at stoppe sig selv)

Men jeg må mærkeligt nok indrømme, at jeg ikke er helt så lettet som jeg havde regnet med, efter at have slået op med ham. Er virkelig ærgelig, fordi det var så godt i starten. Men vi var simpelthen bare alt for forskellige og jeg var efterhånden SÅ irriteret på ham, over ALT, så det var slet ikke fair overfor ham, at han skulle finde sig i det heller.

Ofte handler det vel egentlig bare om vane når man går fra hinanden. Jaja, jeg ved godt der selvfølgelig også er nogle følelser i klemme. Men fx så jeg nogle vine i Netto igår, hvor jeg var lige ved at sende en snap til FILF’en om, at de havde fået fyldt lageret op. Jeg stoppede mig selv inden jeg fik sendt billedet. Så jeg skal jo faktisk bare have fyldt de ting ud, der minder mig om ham, med andre ting eller mennesker, så jeg ikke kommer til, i vanens magt, at skrive til ham om de ting. Det kommer ingen af os videre af.

Fik jeg egentlig fortalt at FILF’en har købt hus lige skråt bagved mig… JEP – det skal nok blive en succes, når han flytter ind til efteråret. Men mon ikke han til den tid har fået pakket alle sine følelser godt væk i kasserne og dermed kan vi måske finde ud af at få en eller anden form for venskab til at eksistere – det ville være ok fint.

Jeg krydser fingrer!

 

når man ikke længere er i tvivl

om hvorvidt man er i det rigtige forhold eller ej…

Jeg kan godt være ret ærgelig over jeg ikke lige havde overskud til at skrive om december, hvor FILF’en og jeg startede med at date, hvor alting bare var perfekt, og hvor jeg syntes han gjorde og sagde alle de rigtige ting. For kontrasten til hvor jeg er nu, ift ham, er så sindssyg stor, og jeg kunne godt have brugt lidt flere input til hvorfor vi er endt her…

For i bund og grund er jeg faktisk ret ærgelig over det – han er en af de gode mænd, desværre bare ikke for mig, men det kunne virkelig have været så perfekt. Vi bor i nærheden af hinanden, vores børn kan både lide hinanden og den modsatte part. Men sådan skulle det ikke være. Måske jeg alligevel var kommet frem til denne konklusion med tiden, havde jeg ikke rejst til Bali, og dermed afskåret forelskelsen i, at blomstre endnu mere – jeg ved det ikke. Men som jeg ser det nu, så er vi simpelthen SÅ forskellige som to mennesker overhovedet kan være. 

Jeg er generelt et meget positivt menneske, mit glas er stort set altid halvt fyldt. FILF’en starter ofte sine sætninger med hvad der irriterer ham ved ting eller mennesker. Alting er altid fyldt med problemer og belastninger.

Jeg prøver at se mænd som individer, selvom der selvfølgelig er generelle karaktertræk man ikke altid kan komme ud over, men dem snakker jeg kun med veninderne om. For ingen gider sgu da at blive kylet ned i samme balje som alle andre. Det tog FILF’en VIRKELIG lang tid af fralægge sig sætningen…‘I kvinder…’ – Shit han har en stærk holdning til hvordan samtlige kvinder er. Og det pissede mig for sindssygt af! Han startede med at sige at han var kassemenneske…jeg troede ikke rigtig på ham, måske jeg egentlig aldrig rigtig har mødt et kassemenneske før… Men NU er jeg så udemærket klar over hvad han mener. Han har placeret alt og alle i en eller anden form for generaliseringskasse. Og selvom jeg har prøvet at få ham til at tømme indholdet i alle kasserne og genplacere det hele, så er der vel egentlig også bare grænser for hvor meget man kan eller skal lave om på et andet menneske.

Så er han bitter. Bitter på sin ekskone fordi hun havde en affære – selvfølgelig forståeligt! Men man må også komme videre i livet 4 år efter. Bitter på sine kammerater fordi de engang har taget en dyr flaske rødvin fra hans vinskab. Han ses med dem jævnligt, hvis det stadig fylder, så stop med at se dem. Så er der alle de ting han nægter! Han nægter fx at tage skoene af når han kommer ind hos mig. Tænk hvor anderledes sådan en sætning kan lyde, hvis han istedet sagde; er det okay at jeg beholder mine sko på?

Så er der hans stemme. Når han taler normalt, er den ok, ikke den dybeste mandestemme, men ok. Men så snart han bliver bare en lille smule begejstret eller irriteret, ryger den 10 toner højere op og bliver helt forvrænget og pivende. Så jeg føler mig helt maskulin ved siden af, når jeg snakker. Kontrasten er enorm! Så har han en tendens til at tale til mig som om jeg er et barn og alting er synd for mig. Fx den anden morgen skulle jeg tidligt op til afslutning i Alexanders børnehave, da jeg lister ind og siger farvel til ham, bliver jeg mødt af ord som nurh nurh nurh lille skat, hvor er det synd for dig, nurh nurh.. samtidig med han tantekysser mig 20 gange i træk på kinden (gu det da røv synd for mig, jeg vil sgu da gerne med!)

Derudover, så har han set nogle af de Snaps, som Luna og jeg sender til hinanden, hvor vi har sjove ansigter og stemmeforvrænger på. Gudhjælpemig om ikke han pludselig også skulle have snapchat og skulle være med på den bølge. Mænd skal bare holde sig fra snapchat filtre! Især hvor de er en mus med rød næse og læbestift OG stemmeforvrænger, og især når han i forvejen har en lidt lys stemme. Al min respekt for ham, som mand, forsvandt med den snap, hvor han iført ovenstående filter og stemme, skjorte og slips, helt tørt og uden en eneste grimasse, stod og spurgte om jeg var nået langt med min opgave og at han iøvrigt havde travlt på arbejdet. (OMG)

Så laver han et stort overdrevet kunstigt smil når han ser mig… så smil dog normalt menneske. Han ligner fuldstændig min femårige, når han skal  fotograferes, og han slår sit kamerasmil på, hvor samtlige tænder og gummer vises. (åh gud hvor jeg håber han lægger det smil fra sig inden han bliver voksen)

Når vi skal kysse, trutter han læberne sammen 1 meter før han når over til mig, samtidig med han lige går en lille smule ned i knæ og lukker øjnene. Hallo du er manden, du skal ikke gå ned i knæ medmindre du er på vej ned for at slikke mig mens jeg står op. Eller du er to meter høj. Så tantekysser han for det meste. Og kysser mig rigtig mange gange på kinden og på panden, men ikke som normale mennesker gør det. Han bliver hængende, som en anden sugemalle, så jeg til sidst står og synes det er mega akavet, at han har haft sine våde læber fastklistret til min kind i 30 sek. Og så fjerner jeg mig. Hvilket han så godt kan se jeg gør, og han fortrækker en forundret mine, men han læser det tydeligvis ikke som om det så er noget han måske skal drosle lidt ned på, nej nej, 5 min senere hænger han der igen… Arhmen altså.

I starten aede han mig også rigtig meget i ansigtet, ikke bare sådan på den ene kind, men glidende frem og tilbage på først den ene kind, ned over hagen, op over den anden kind, tilbage ned over hagen og retur på startkinden igen, selvfølgelig efterfulgt af en til to gentagelser. Den fik jeg heldigvis sagt fra overfor. Men igen, han spottede slet ikke, at det at jeg trak mig væk, måske betød at jeg ikke kunne lide det. Nope lad os da gentage det igen om lidt.

Apropos Hallo – så bruger han Hallo og Altså flere gange i alle hans utilfredse udtalelser. ‘Altså HALLO, jeg nægter blablabla…altså HALLO… altså’  Spurgte ham forleden om han nogle gange havde prøvet at tælle hvor mange gange han brugte de to ord på en dag… han fangede den ikke.

Så er der selvfølgelig også sexen. Men inden vi overhovedet når til sexen, kan han finde på at kilde mig lidt på knæet og så tilføje, at han hellere må lade være med at pirre mig. (Arhmen HVORFOR?! Og hvordan kan han tro nogen overhovedet bliver pirret af at blive kildet på knæet i 2 sekunder) Han siger ting som, at uhh han har svært ved at lade mig være, for så at vende sig om og lave noget praktisk (Øhhh?).

Jeg fik til gengæld for nylig heldigvis fortalt ham, at han skulle stoppe med at bruge ordet elske, medmindre han aldrig ville have oralsex igen og iøvrigt gerne ville kæmpe sig igennem saharas ørken for at få den op i mig. Jeg fik sagt til ham, at jeg godt kan lide at han tager fat, og når han alligevel står bagfra og knalder mig, så skal han da endelig ikke holde sig tilbage for lige at smække mig i røven. Jamen jeg er bange for at det gør ondt på dig’. (argh!!) Sidstnævnte er så blevet SÅ akavet, fordi han ikke kan få sig selv til det, så istedet klapper han mig måske 20 gange i træk, ligesom en der prøver at klappe i takt til musikken, men simpelthen ikke ejer en rytme i sin sjæl, og så istedet bliver det sådan noget febrilsk turbo noget, som han prøver at gøre synkront med begge hænder på samme tid. (Sving nu bare den ene hånd for helvede) Så måtte også bede ham stoppe med dét. Fortalte ham også, at han gerne måtte trække mit hoved bagover i håret, men her endte det bare med, at han rodede rundt i mit hår – igen med begge hænder, så jeg istedet måtte kæmpe med at få uglereden væk fra ansigtet bagefter. Han har tydeligvis ikke det fjerneste dominans i sig… Selv et stillingsskift, er jeg nødt til at tage initiativ til. Og når jeg skubber ham ned og ligge eller trækker ham ovenpå mig, så bliver han helt forfjamsket og siger ‘nå…nå…hvad skal vi nu…’  (ja vi skal da ud og købe julegaver – det er vel ved at være på tide!)

Det er sgu op ad bakke. Aldrig har jeg prøvet at sex er så svært. Og jeg har bare ikke tålmodigheden til at skulle prøve at lære en 47 årig mand nye tricks. Også fordi det kommer aldrig til at falde ham naturligt. Andet end missionærstillingen.

AJ, jeg var lige ved at glemme hans prutter! FILF’en har nærmest ingen sphincter (analmuskel) tilbage. En gang kom jeg til at kramme ham lidt hårdt, så slog han en prut. Andre gange skal han bare løfte noget tungt eller bukke sig ned og tage sko på, så prutter han. Om natten kan han slet ikke styre det. Og ja, jeg er med på, at man ikke er herre over hvad man laver i søvne, men altså… det er pænt ufedt når nu jeg kun har en dobbeltdyne og han godt kan lide at skubbe sin røv helt op og ligge op af mig!

Så nu brygger jeg på en slå op tale til næste gang vi taler i tlf sammen. Samtidig med jeg kan se han skriver flere og flere sms’er til mig om hvor dejlig jeg er, og at han savner mig når vi ikke er sammen…

Jeg føler mig som jordens største sæk lige nu… og jeg er slet ikke i tvivl om, at jeg får mig en fin lille plads i FILF’ens I kvinder – kasse, når jeg får taget mig sammen til at sige at det er slut… 

‘Hvem ligger du og knepper for tiden?!!’

Samtale med Morten over telefon

Morten : synes du ikk der er noget du mangler at fortælle mig?

Mig: hmm…det ved jeg ikk, er der?

Morten: hvem ligger du og knepper for tiden?!? 

(Jeg har fået kæreste!!!! Det er FILF’en. Og ja – eftersom jeg kender Morten og hvordan hans reaktion ville blive, så nej, så gad jeg ikke rigtig indvie ham i det)

Mig: gider du godt tale ordentlig til mig!!

Morten: jeg synes det er ret ufedt at få at vide af helt fremmede mennesker ovre på skolen at du er sammen med en far fra Ida’s klasse. Hvorfor løj du da jeg spurgte om du så nogen da jeg gav dig roser på Valentines Day?

(Morten havde efterladt er bundt røde roser på mit dørtrin på Valentines dag, og han var den sidste i hele verden jeg ville have gættet på de var fra – ja det var faktisk ikke engang med i overvejelserne at de kunne være fra ham)

Mig: du spurgte ikke – du spurgte om der var mange kandidater til hvem de kunne have været fra, så svarede jeg ja, men at jeg troede de var fra Luna. Og hvorfor skulle vildt fremmede fortælle dig om hvem jeg ser, hvem var det det fortalte det?

(Luna er mor til en pige i henholdvis Magnus’ parallel klasse og en dreng som Alexander går i børnehave med – vi fandt hinanden sidste sommer da vi var SoccerMoms flere gange om ugen – hun er et af de sjoveste og mest betænksomme menneske jeg kender)

Morten: Nå! Jamen så har det jo bare at holde mellem jer! For ellers skal børnene jo gå og glo på hinanden de næste 8 år! Og jeg ved sgu da ikke hvem hun var – hun sagde bare at HELE klassen talte om det. (Mon dog)

(Samme udtalelse kom han med dengang jeg kom sammen med A – for børnenes skyld skulle det forhold holde resten af mit liv)

Mig: jamen jeg kan jo sige det samme om dit forhold, selvom du påstår I ikke er kærester, på trods af at hun er med til alt og I altid er sammen. Så hvem er hun mor til hende der sagde det? Og det er sådan set ikke hemmeligt at vi ses, vi har bare undladt at sende en ‘allemail’ ud på forældreintra.

(Mangler stadig at fortælle om den absurde historie der følger med, med Mortens nye kæreste)

Morten: ja jeg kan sgu da ikke huske hvem hun er mor til !

(De eneste der stadig henter børn på skolen er dem med børn i mindre klasser – det snævrer det ned til undertegnede, en mor, som jeg snakkede med i weekenden og hun anede ingenting om FILF’en og jeg, og så selvfølgelig FILF’en og hans ekskone. Hvilken Morten iøvrigt udemærket godt ved hvem er, da de to har børnene i samme uge. Han trak bare blondinekortet for at slippe for at fortælle hvem der havde sagt det)

Morten: Det må jo være seriøst siden børnene ved til det?!

Mig: Tjah det er det vel også.

Morten: Nå, jamen så ha’ det godt!!

Mig (lidt for glad måske): Jamen i lige måde da!

 

Det er næsten 5 år siden Morten og jeg gik fra hinanden. Han mener tilsyneladende stadig han kan tillade sig at kontrollere hvad jeg foretager mig. Jeg var SÅ ovenpå i den samtale, helt upåvirket af hans forsøg på at bestemme og diktere. Det føltes godt!

 

FILF’en 

Så en hurtig søgning på ordet FILF her på egen matrikel, gav zero results.

Jeg forstår det ikke. Jeg har små flirtet med denne her mand, som tilfældigvis er far til en pige i Ida’s klasse, deraf navnet, i hvad der ligner et år, og jeg har INTET nævnt om ham herinde.

Måske han er forsvundet lidt i mængden af mænd, hvilket faktisk er lidt ærgerligt, for han er bestemt værd at nævne. Han er 9 år ældre end jeg. Økonomichef i en stor virksomhed og så har han de her to ekstremt søde piger. Hvoraf den ene, som nævnt er veninde med Ida.

Jeg har, siden Ida startede i klassen i 2.klasse for 3 år siden, altid syntes at han var sød og han var også altid meget snakkesalig og hurtigt ude med en kvik bemærkning vi kunne pingpong’e videre på når vi faldt i snak til diverse arrangementer på skolen og hjemme hos andre forældre i klassen. For vi falder altid i snak. Vi ender altid i samme hjørne til teaterforestillingerne, følges sammen med vores børn når de går rundt og trick & treater til Halloween, vi er ved samme bord til juleklip, og ind imellem får vi da også lige udvidet standard sms’erne vedr. planlægning af legeaftaler, til at omhandle andre ting end bare børnene.

Men jeg har alligevel aldrig været sikker på om det bare var mig der så syner, når jeg syntes han måske søgte mig lidt mere end han søgte de andre forældre. Måske er det mig der opsøger ham, og han er bare venlig og snakke med mig. For generelt er han meget gode venner med mange af forældrene i klassen. Det er sikkert bare noget jeg forestiller mig i mit hoved, har jeg gentagne gange sagt til Natalie og Louise. 

Nå men her i november begyndte jeg at synes at nu var jeg snart nødt til at have det (ham) ud af systemet, hvis det alligevel bare var mig der opfangede signaler der formentlig slet ikke var der. 

Var tæt på bare at skrive direkte til ham om jeg så syner eller om han også følte der var en kemi mellem os. 

Jeg turde så ikke alligevel. 

Istedet blev jeg udspekuleret og skrev til ham for nogle uger siden en lørdag aften hvor jeg vidste han holdt herre julefrokost. Og dermed nok havde fået lidt at drikke, så der måske, helt af sig selv, kom lidt flere sandheder fra ham. 

Svaret retur var, at jeg da ikke kunne skrive når han holdt herrejulefrokost, for nu havde alle hans gæster stemplet os som kærester. 

Vi skrev lidt frem og tilbage indtil han skrev at han ikke ville skrive mere fordi han var blevet for fuld og helst ville undgå at komme til at skrive noget pinligt. 

Goddamnit!! 

Nå – jeg lod den ligge. Hvis han er interesseret samler han den op igen og skriver når han er blevet ædru. 

Og Bingo!! To dage efter skrev han igen. Han havde stadig tømmermænd. Og han havde læst tilbage i vores beskeder for at være sikker på han ikke havde kvajet sig. Og om ikke godt jeg ville lære ham hvordan man sagde nej til snaps. 

HA!! Jeg har ikke set syner! FILF’en ER interesseret! 

J-DAG, kan jeg lige få lov at bede om hukommelsestab ca fra kl 24?

Så jeg var  i byen igår… Louise og hendes mand skal ud og rejse i 6 mdr og de holdt afskeds fest inde på Ørsteds Ølbar i KBH. Iøvrigt et mega fedt sted!

Jeg blev SÅ absurd fuld!! Som i alt for pinlig fuld for en snart 38 årig! Og jeg mindes faktisk kun at have drukket 4-5 øl, et glas rødvin og en white russian. What the FUCK happened?!

Jeg vælger at blive hængende i baren, selv efter hele selskabet er smuttet hjem, bare fordi børnene blev passet og jeg endelig kunne være ude og hygge mig, uden arbejde eller børn som bagkant. og fordi jeg var faldet i snak med to fyre fra min gymnasietid. Den ene var enormt sød med lækre øjne, gift selvfølgelig og tre børn. Den anden er nok et af Kbh’s svar på en fuldblown skørtejæger. Og ja jeg gir mig, manden var pæn. Men fordi han så udemærket godt selv vidste at han var lækker, så endte jeg med at synes at han var mega klammo. Og det hjalp heller ikke, at han hele tiden gik hen og fortalte Louises mand, at han så godt som havde scoret mig, og at jeg var fuldstændig fyr og flamme over ham. Fuck hvor blev han bare mere og mere grim jo mere lort han lukkede ud! Og det siger ikke så lidt, når man tænker på, at jeg nok havde en promille på omkring de 8, og han jo nok egentlig burde være blevet mere tiltrækkende, jo mere sløret mit syn blev.

Jeg mindes faktisk at jeg får svinet ham til. Jeg er virkelig grov. Siger til ham at han er en kæmpe narrøv, hvilket manden prøver at ryste af sig med et grin. Jeg fortsætter ufortrødent med at fortælle at den gifte mand til enhver tid ville fange min opmærksomhed før klammo ville det. Hvorefter Klammo vælger at lægge sit hoved helt ind til min hals og prøver at kysse mig. Jeg blev fysisk dårlig! Og kom til at toppe min tilsvining af manden til ved at lave opkast bevægelser. Gift mand er meget smigret over at han for en gangs skyld var den attraktive af de to…det var han tydeligvis ikke vant til.

Jeg ved ikke helt hvor Klammo blev af efter det, men efter sådan en tilsvining, kan jeg måske nok godt forstå hvorfor han ikke lige valgte at blive hængende og fortsætte med at bage på mig. For jeg var da bare mit mest charmerende selv…

Jeg siger til Gift mand at jeg skal hjem, at jeg er ved at blive for stiv. Men at jeg lige skal på toilettet inden jeg ville gå. Han siger at han vil vente på mig…. Hvorefter jeg i min fire hestes brandert falder i søvn, siddende på toilettet på Ørsted Ølbar… Og da jeg endelig vågner sådan helt nok op, til at jeg får taget mig sammen til at trække mine bukser op og forlade toilettet med væggene som stødpuder, er de nærmest ved at lukke. Jeg fornemmer klart at jeg har siddet der længe.. Shit jeg håber Gift mand bare er smuttet. For jeg er nu SÅ stiv, så det er umuligt for mig at gå bare nogenlunde lige, og det er selvom jeg støtter mig til vægge og stole hele vejen ud. Så pinligt!!! Jeg hader at være så stiv!

Da jeg kommer ud, kigger jeg lige ind i øjnene på en mand, som jeg er lidt i tvivl om er Gift mand – jeg kan simpelthen ikke fokusere, så jeg skynder mig bare at gå…eller zigzagge er nok mere præcist den måde jeg kom frem på.

Lidt efter indhenter Gift mand mig… Fuck han havde fandeme ventet! Arhmen altså, manden må ha’ troet at jeg lige har lagt verdens største lort på det toilet, så længe som jeg var derinde. Jeg prøver at forklare at jeg faldt i søvn derude og at han virkelig ikke havde behøvet at vente på mig. Suk hvor kan det bare snart ikke blive mere pinligt. Jeg synes det er SÅ upassende at blive så sanseløst beruset når man er i min alder. Jeg håber inderligt at han også er stiv, og jeg bare er for stiv til at kunne se det.

Han følger mig til Nørreport st, selvom han egentlig skal i den stik modsatte retning. Han spørger om jeg skal have en taxa – NEJ det skal jeg bestemt ikke, bussen kører jo lige derovre fra siger jeg. Jeg får sagt til ham, at havde han ikke været gift så havde jeg haft lyst til at kysse ham, men istedet får han bare et kram. Det var et langt kram. Han spørger mig hvorfor vi aldrig talte sådan sammen i gymnasiet, som vi havde gjort til aften. Så får han sagt noget i stil med, at han synes jeg bringer så meget glæde med mig og til dem jeg er sammen med, og at han er sikker på jeg en eller anden dag, møder en mand, som kan værdsætte det ordentligt. Det er meget sødt sagt, men samtidig fik han mig lige til at føle at jeg desperat stod og manglede en mand i mit liv. Sjovt som det for mange handler om at man skal finde en at være sammen med, ellers er man ikke helt complete. Jeg synes faktisk pt kun mænd bringer problemer med sig, og jeg er faktisk helst fri for ekstra problemer.

Jeg går over til busstoppestedet og maser mig ned på en bænk mellem en kvinde og en mand.

…Og falder i søvn… havde forinden lige tjekket Rejseplanen og set at min bus kørte lidt efter. Den kom jeg naturligvis ikke med.

Ca 4 gange gentager scenariet sig… Jeg vågner op igen, konstaterer at det ikke er den rigtig bus der holder der, tjekker rejseplanen, ser at min bus kommer om 5 min…. falder i søvn …misser bussen…

Det skelsættende øjeblik kommer, da en fyr skubber til mig og spørger om det er denne her bus jeg skal med. Jeg får kigget op på bussen…nej, stadig den forkerte. Tjekker rejseplanen, der er 7 min til min bus kommer, men denne gang tør jeg ikke blive siddende og vente længere på den.

Så jeg får rejst mig og stavret ud bag den forkerte bus og prajet en taxa…

472 kr senere er jeg endelig hjemme, jeg tror klokken nu er 4:30 – det har taget mig omkring 2-3 timer at komme hjem…

Jeg er meget flov over mig selv og min totalt manglende selvkontrol. Opdagede også til morgen, at jeg da selvfølgelig også havde tilføjet Gift mand på fb så snart vi havde sagt farvel til hinanden…og skrevet en sms til Frisøren i Californien, og fortalt hvor fucked up drunk jeg var, utroligt nok indeholdt sms’en ikke en eneste stavefejl. Hvilket nok er den største bedrift jeg formåede at opnå igår. Shit altså!

 

Californien Dag 5 – date med Frisøren og lidt mere drama

(læs her om Forhistorien, Dag 1, Dag 2, Dag 3 og Dag 4)


Dag 5

Denne dag sov jeg for første gang længe, siden var kommet for 4 dage siden. Eller … løgn! Jeg vågnede faktisk kl 4 og kunne ikke sove mere, det er det samme der altid sker når jeg har drukket, så vågner jeg herre tidligt, ligger og vender og drejer, nogle gange kræver det desværre også lige at jeg besøger toilettet og får kastet op, inden jeg kan falde til ro igen. Det var dog heldigvis ikke tilfældet idag, faldt i søvn igen ved 7 tiden og stod så op kl 11.

Frisøren ville hente mig kl 12. Men det var overskyet, så jeg var lidt spændt på om vi så overhovedet skulle mødes eller om vi måske ville finde på noget andet at lave..

Jeg gik ned og spiste lidt morgenmad og overvejede om jeg skulle tage et bad. For altså, hvis vi skulle på stranden skulle jeg jo ikke dulles op vel…? og jeg ville alligevel blive sandet til på stranden.

Nå jeg besluttede alligevel lige at tage et bad, men barberede ikke ben, så tæt ville han jo ikke komme på mig. Og jeg havde også fjernet alle hår med min epilator før afrejse, så det var alligevel nærmest bare dun jeg havde på benene. Tog min kedelige denim nederdel på og en gul top, bikini indenunder – så var jeg klar på stranden. Ingen makeup, andet end den tattoverede eyeliner (det kan altså godt anbefales…si’r det bare). Selvom det var overskyet, så var det stadig møg varmt, så hvis det blev stranden skulle han ikke høre et ondt ord fra mig! Jeg var ikke nervøs eller spændt på nogen måde, glædede mig bare til at prøve at være ude med en jeg ikke kendte herovre i forvejen, uden hele familien var med også.

I det han parkerer sin amerikaner truck udenfor huset, siger Mor A: ‘Let him come up to the house  and pick you up in here, he has to say Hi to us all – thats how we do it here – he’s gotta behave like its a proper date’ 

Okay siger jeg og føler mig meget 16 årig igen. Min date skal lige ind og siges god for af mor og far og storesøster Lisa.  Han kender dem jo heldigvis i forvejen, så han tager det helt cool og vi får lige snakket lidt alle sammen, og så følger han mig ud til bilen, og spørger om vi ikke skal starte med noget frokost, når nu solen lader vente på sig. Han holder meget galant bildøren for mig.. og jeg prøver lidt akavet at svinge mig ind på det høje sæde uden at få spredt benene i min lille nederdel.

Vi kører hen til et mexikanersted og sætter os ved siden af hinanden i baren på to høje barstole. Vi bestiller hver vores Margarita og snakken flyder overraskende godt. Vi griner helt vildt meget over alt muligt, men får da også snakket seriøst ind imellem. På et tidspunkt siger han at han er meget overrasket over hvor meget nede på jorden jeg er kontra Californiske piger…dejlig kompliment svarer jeg retur, for jeg synes virkelig ind imellem, at de californiske piger kan være meget…for meget. Som timerne går, får vi både mad og Margaritaerne skiftes ud med Corona’er og han begynder så småt at skubbe til mig med enten sit ben eller sin arm, når jeg laver sjov med ham på ægte dansk ironi humor style. Stranden er for længst udelukket og jeg ærgrer mig alligevel lidt over jeg ikke barberede ben, når nu han gentagne gange lader sit ben ramme mit… Always be prepared! må være mit nye motto! I det mindste havde jeg ikke fedtet hår…

Da klokken nærmer sig 15:30 og vi skal til at køre mig tilbage til den velkomstfest som familien holder for mig, er vi begge helt vildt triste over at vi ikke bare kunne fortsætte daten. Frisøren skynder sig at ringe til Mor A for at høre om han ikke bare kan komme med til festen! Jeg er helt med på at han da skal med – selvfølgelig skal han da det. Men hun tager ikke tlf, så han lægger en besked og så vi kører hjem til ham, så han lige kan skifte tøj, just in case at han kan komme med. Hjemme hos sig, viser han mig stolt, at han har en stor Harley Davidson motorcykel stående i garagen. ‘Wanna go for a ride some day?’ spørger han. Hell yeah!! svarer jeg.

Vi kører mod huset og jeg smutter ind for at spørge Mor A om Frisøren kan komme med til festen. Han venter i bilen. Men ak altså! Endnu et drama er opstået mens Frisøren og jeg har været væk. Frisøren er jo oprindeligt Lisa’s ekskæreste tilbage for 15 år siden. De to er gode venner nu og hun har intet imod at han og jeg skulle ud…. Men hendes nye mand derimod…! Han havde issues! Arhmen altså Come on! Så Lisa’s mand havde ytret at hvis Frisøren skulle med til festen, så ville han ikke komme. Og han ville jo ikke ødelægge festen for mig, så det var selvfølgelig bedre at han blev væk. Jezuz fucking christ – altså bliver folk aldrig voksne?! Så Lisa var nødt til at ringe og spørge om jeg var blevet afleveret, og Frisøren kørt, for de (manden) ville først komme når han var kørt.

Måtte sige til Frisøren at han ikke kan komme med, men måske hvis det sluttede tidligt, kunne vi mødes igen senere på aftenen. Det ville han rigtig gerne. Han prøver at kysse mig farvel, men jeg får lige drejet hovedet en anelse, så det i stedet bliver en blanding af et kindkys og et tantekys… hov, var det ikke lidt hurtigt …og enormt fjollet sådan at ville kysse en pige der bor på den anden side af kloden? jeg havde jo lissom ikke tænkt at der skulle være noget med ham her… jeg skal jo for helvede rejse igen. Venskab er helt klart mit udgangspunkt! Ingen kyssen.

 

Der kommer omkring 20 mennesker til festen. Både mennesker jeg kendte og folk jeg ikke havde mødt før. Jason kom også med sine unger. Han havde et meget flirtende blik i øjnene hele aftenen hver gang han kiggede på mig, jeg var meget draget mod ham lige der. Mor A fortæller forsamlingen om min date med Frisøren, og en af pigerne, som også var med ude og spise sushi på Dag 2, faktisk hende med tysker kæresten, spørger lynhurtigt om vi havde kemi… Jeg bliver fuldstændig overrasket over hendes direkte spørgsmål og prøver ihærdigt på ikke at afsløre for meget i mit smil og vender samtalen over på, at det jo er lidt ligemeget eftersom jeg skal hjem om en uges tid. Jason bliver lidt mærkelig i hovedet hver gang sladderen falder på Frisøren. Og det var også lidt akavet hele tiden at skulle bekræfte dem i, at jo!  jeg synes også Frisøren ser ganske godt ud.

Jason siger at han vil hente mig til morgenmad dagen efter og så ville han efterfølgende tage med ud og padleboarde sammen med mig, Lisa og hendes mand. Fedt tænkte jeg! Endelig noget tid med ham, og måske han var faldet lidt mere til ro i mit selskab efter denne her fest, så han ikke ville være så akavet omkring mig. Samtidig gik jeg i indre panik over at skulle være i bikini foran ham… hvad nu hvis jeg kropsmæssigt slet ikke levede op til den fantasi vi havde skabt omkring hinanden gennem de sidste par års flirten over messenger… Ikke at jeg havde ændret mening ift at jeg ikke ville være sammen med ham, men derfor måtte han jo gerne synes at jeg var lækker og at han gik glip af noget. Helt basal kvindelogik ikk?!

 

Er desværre nødt til at skrive en besked til Frisøren om, at festen trækker ud, og at jeg også er mega træt, og om vi kan lave en aftale en anden dag.

Det kan vi selvfølgelig, han vil rigtig gerne se mig igen.

Jeg smiler over hele hovedet og har samme ord kørende på repeat inde i hovedet…

shit shit shit shit shit shit shit shit shit shit  !!!

 

%d bloggers like this: