Tag: mænd!

Når jeg nu lige mærker ordentlig efter

I torsdags var sådan en af de der dage hvor jeg skulle arbejde, direkte til en aftale, direkte fra den aftale videre hjem til Chefen for at spise med ham og hans søn og så ellers ikke alt for sent hjem, for jeg havde dobbeltvagt fredag. (Aftenvagt + nattevagt = 17 timers arbejdsdag)

Hjemme hos Chefen havde vi en mega hyggelig aften. Siddende med hver vores Tinder profil og gennemgå hvem vi hver især havde matchet med og om der reelt var noget godt imellem.

Jeg fortalte om min date et par dage før, om hvor godt den var gået… og samtidig viste jeg Chefen en anden Tindermand, som jeg egentlig tænkte var mere min type, og som jeg håbede på jeg ville høre lidt mere fra. Selvom jeg jo egentlig bare burde være glad og tilfreds med at jeg havde været på en vellykket date. Og den lækre mand rent faktisk gerne ville se mig igen. What are The odds!

Chefen og jeg gik i gang med at se en film. Men seriøst ! Det var SÅ svært at holde fokus på filmen, fordi Chefen kiggede på sin tlf hvert 5 minut, altså; sin Tinder profil. Og 9 ud af 10 gange havde han ikke fået nogle nye beskeder. Til sidst spurgte jeg hvem af de Tindertrunter han skrev med, som han håbede på havde svaret? Ja det kunne han faktisk ikke svare på, for han syntes egentlig ikke nogle af dem var særligt interessante. Jamen hvorfor kan du så ikke slippe tlf?!

Det spørgsmål resulterede i en lang snak om de problemer der er for singler nu om dage. For som Chefen rigtigt påpegede, så følte han sig grådig.

Fx så var den ene kvinde enormt lækker, men hende her den anden var virkelig sød, og så var der den tredje som havde virkelig store kasser. Arhmen altså – det stod mig meget klart at Chefen aldrig bliver tilfreds med det han har – han søger hele tiden efter noget, han tror er bedre. Og derfor siger han naturligvis alle de søde ting til mig som så nemt kan tolkes som om han allerhelst vil have mig… men altså! Selvfølgelig først der hvor vi for sjov har aftalt at vi skal giftes om 4 år, når han måske endeligt har erkendt at græsset ikke er grønnere hos den næste.

Og egentlig vil jeg jo slet ikke have ham. Det har jeg ikke ville længe, han har bare forstyrret min fornuft med konstante komplimenter. Han er alt for lad til mig. All talk and no actions. Vi har det pisse skægt altid og han er klart min bedste ven … and thats it! Andet vil jeg faktisk ikke have ham til at være.

Nå – så var det arbejdet ringede og spurgte om jeg ville have fri fredag aften – altså aftenen efter jeg var hos Chefen. Sådan så jeg kun skulle i nattevagt. Og straks så jeg en mulighed for måske at se min date fra om tirsdagen.

Så jeg skrev til ham og spurgte om jeg skulle komme forbi når jeg var færdig hos Chefen. Selvom det nok desværre blev lidt sent…

Hmm… det tror jeg nok godt liiige jeg kan overkomme …

Ynkelig

Jeg undskylder lige på forhånd for virkeligt depri indlæg.

Kender I det når man er inde i en ynkelig periode ?

Jeg er det ihvertfald i øjeblikket. Hvis man tror på månepåvirkning, så vil nogen påstå at det har med den at gøre, og i så fald glæder jeg mig til den der måne skifter fokus.

Jeg tog mig sammen til at skrive en hjertekvalt besked til Luna om hvor skuffet og ked af det jeg er over at hun har ekskluderet mig fra hendes liv, og spurgt ind til hvad jeg har gjort eller hvad det ellers er der har gjort at hun har valgt at ekskludere mig som hun har. Intet svar. Jeg må prøve at lukke den og fokusere på at hun åbenbart aldrig har været den hun har udgivet sig for. For et normalt velfungerende menneske ville ikke opføre sig sådan overfor en hun påstod hun elskede. Ergo må alt have været en løgn. Så på den front virkelig meget selvynk fordi jeg føler mig så dum over at jeg troede jeg betød noget.

Og så er der den evindelige Chef som selvfølgelig nu er min allerbedste mandlige ven. Han siger nogle ting ind imellem – eller faktisk hver dag, hvor jeg ikke ved om han mener det på en måde hvor han er begyndt at ændre mening om ham og jeg, eller om det bare virkelig er venskabeligt ment fordi han tænker jeg har brug for det.

Fx sendte jeg ham et screenshot af en masse besked anmodninger jeg havde ignoreret og spurgte ham om jeg burde svare nogle af dem, det ville jo være det høflige at gøre. Hvorefter han konstaterede at han blev jaloux, at ingen af dem var gode nok til mig, at han heller ikke var det, men at han ville kæmpe for det hver dag.

Øhhhh….?

Dagen før Valentines dag havde han ledt og ledt efter min adresse så han kunne sende mig blomster, men eftersom jeg har hemmelig adresse, måtte han kapitulere og bede om den direkte… fik jeg blomster? Nej selvfølgelig ikke. Jeg er så træt af sætningen: det er tanken der tæller. NEJ det er fucking ej! Handlinger tæller!

Chefen og jeg havde jo lavet en joke om at vi skulle giftes når han ramte 45, hvis vi begge stadig var singler. Da jeg så havde den date med Natalies storebror for et par uger siden, ændrede Chefen det pludselig. Hvorfor vente helt til jeg bliver 45, skal vi ikke bare gifte os til sommer?’ Måske han kunne mærke at præcis den date rent faktisk betød noget for mig, og derfor lige måtte tydeliggøre sin egen plads i mit liv.

Jeg har sagt til ham, at han må se at komme ind i kampen.

Så har jeg en anden kammerat Buster, gift men ved at blive skilt. Vi datede for 100 år siden før jeg startede med Morten.. eller – løgn! Jeg datede dem begge nogenlunde samtidig og valgte Morten frem for Buster. (Buster har selvfølgelig et rigtigt navn – men det her er hans kælenavn). Det valg har jeg ofte spekuleret over at jeg valgte som jeg gjorde, jeg havde nok haft en væsentlig anden baggrund havde jeg valgt modsat, men sådan kan man jo ikke gå og fundere over what could have been.

Nå, men han har på sms lige givet mig en kompliment. Faktisk flere.

Og det eneste jeg i øjeblikket hører når nogen siger noget sødt til mig er blablabla.

Jeg er holdt op med at tro på at mennesker siger noget sødt og gør noget godt for andre uden at det i bund og grund er for egen vinding skyld. (Det bunder selvfølgelig nok virkelig meget i hele situationen med Luna, der påvirker mig på alt for mange områder)

Jeg er idag virkelig fanget i den tanke at jeg aldrig bliver nogens endestation. Græsset er altid grønnere på den anden side af hegnet, der er nok noget bedre ved næste swipe. Der er ingen der gider kæmpe for nogen mere, alle søger bare videre til den næste der gider give et quickfix på selvtillidskontoen.

Hvilket apropos – måske var det jeg burde gøre… oprette tinder igen. Få et quickfix. Få månen på plads igen, for det her er da den mest opslidende og deprimerende følelse ever !

Jeg får en unægtelig trang til at lave en Maude; JensChristian – jeg går i seng!

Bytur

Jeg fik en gammel veninde på besøg henover weekenden, vi havde faktisk ikke set hinanden i 7 år, men bare holdt kontakten på skrift. Vi faldt helt tilbage i samme sjove rille som om der slet ikke var gået så lang tid – det var fantastisk!

Jeg havde fået nogle billetter til et arrangement i Royal Arena, som vi var til først, og den fik ikke for lidt med øl derinde. Og jeg kan jo slet ikke tåle at drikke så meget mere, efter jeg er begyndt at have mere fokus på træning og kost, så jeg blev fuld temmelig hurtigt.

Vi erstattede Royal Arena med Natcafeen, hvor udvalget af mænd ikke var heeelt ringe den aften. Og så hjalp det også gevaldigt på opmærksomheden, at jeg havde en top på med bar ryg. Så vi faldt selvfølgelig ret hurtigt i snak med nogle mænd i baren.

Senere faldt vi så i snak med to andre mænd, hvoraf jeg endte med at kysse med den ene. Den mindre pæne af de to faktisk. Og meget bevidst. Stadig pæn dog, men fordi den pæneste af dem kunne slet ikke finde ud af at sige noget til os, ej heller smile. Han havde stoneface på HELE tiden. Altså man kan være nok så pæn og lækker, men hvis ens attitude er arrogant, ja så falder det hele ligesom til jorden med et ordentligt brag. Så da det gik op for mig, at hans kammerat fungerede som wingman og i virkeligheden prøvede at ‘parre’ mig med den pæne, så greb jeg istedet wingman’s hånd og slæbte ham med på dansegulvet. Ja og sådan gik det til at jeg endte med at kysse med ham. Han kyssede så også virkelig lækkert, plus han var enormt sød. Han fik mit nr inden vi forlod Natcafeen. Og lige som vi skulle til at gå ud af døren, råbte han mit navn højt ud over hele garderoben – og på bedste filmmanér strøg jeg tilbage og kyssede ham en sidste gang. Ret sødt faktisk.

To dage senere fik jeg en besked fra Wingman om jeg kunne ses ugen efter.

Shit!! 

I ædruklarhedens lys er jeg faktisk tilbage til, at jeg egentlig ikke rigtig gider det der dating halløj alligevel, men okay, vi aftalte at ses en uge efter, som han så meldte fra til 3 dage før pga sygdom… Alligevel vildt at kunne meddele i så god tid at man er syg… Og igen bekræftede mig i, at jeg ikke gider mænd i øjeblikket.

Dodgeball

Okay, som I måske kunne fornemme på det forrige indlæg så er jeg temmelig træt af datingverdenens mærkelige mænd. SÅ! Jeg tog en beslutning den 30/12 midt i badet til træning, at jeg lægger dating på hylden igen (altså…bare indtil jeg ændrer mening igen, naturligvis). Så jeg gik ind i det nye år og havde slettet samtlige datingapps…hvilket føltes virkelig godt! Så nu kan der uforstyrret være fokus på min træning, mine børn, mit arbejde og mit byggeprojekt i mit hus. Sidstnævnte er det dog mest håndværkerne der har styr på.

Aj jeg er faktisk stadig medlem af en af de der singlegrupper der eksisterer på facebook, men den har jeg tænkt mig at blive i, for det var fucking svært at blive medlem, det krævede både jeg stod som single og havde fødselsdag og by offentligt på min egen profil, og stadig måtte jeg ansøge 3 gange og vente 3 uger på jeg blev optaget! Siden burde hedde; Facebooks Fort Knox gruppe for singler!

Men altså…universet var ikke helt enige i, at jeg skulle holde pause fra virtuelle mænd, så det kan godt være jeg slettede dating apps’ne, men sjovt nok begyndte min messenger istedet bare at blive fyldt op med beskedanmodninger fra mænd, som jeg gætter på var tømmermændsliderlige, desperate og alene den 1. januar.

Great…!

Den ene var super lækker, altså så lækker, så jeg ret hurtigt tænkte; ‘du er vist en fake kammerat’! Ret hurtigt skrev han om han måtte sende mig et billede? ‘Ja da, så længe det ikke er et dicpick’!  ‘Jamen den er ellers virkelig stor’ Skrev han tilbage. ‘Jeg er pænt ligeglad med din pik – du kan sende mig et billede af dig selv (uden pik) fra i aften’? Hvilket sjovt nok resulterede i tavshed på linien. Og lidt efter var jeg blokeret. Virkelig flot fake mand.

Og så er der dem på +60 som ligner de er mere døde end levende, uden gnist tilbage i øjnene, med uregerligt skæg og hår, og en ølvom i en gammel slidt Metallica t-shirt, men som stadig mener de er guds gave til kvinder… jaja de kan jo kun få et nej, og ja selvfølgelig er jeg da også fan af, at man jo ikke får noget ud af ikke at prøve… men altså…

Så er der en kollega, som jeg synes er sød…og jeg tror også han synes jeg er sød…men vi kan godt blive enige om, at det der med at skide i egen baghave, har jeg ligesom eksperimenteret med dengang med FILF’en, og det gik ikke skide (haha) godt, vel?! Nej, så hellere undgå potentiel ballade på arbejdspladsen.

Så status på singletilværelsen her et par dage inde i 2018 er, at jeg befinder mig i et dodgeball spil, hvor jeg ihærdigt prøver at undgå at blive ramt af en (semipsykotisk) mandebold.

 

Nå ja, og godt nytår for pokker! Håber I kom godt ind i 2018! Er der nogen der har nogle sjove nytårsfortsæt??

 

S U K

Så det der datingshit, det kører bare skide godt!

Fx. Så skrev jeg sammen (en HEL dag og aften) med den her enormt humoristiske lækre fyr midt i 30’erne ved navn Tommy. Et godt stykke inde i samtalen afslørede han dog, at han var sygemeldt, og havde været det i 2 1/2 år pga slid og han var i gang…eller skulle til og i gang med at blive omskolet… Det lød til at have lidt lange udsigter, men altså nu havde jeg jo ligesom brugt hvad der lignede 20 timer på at kommunikere med manden, så ville det måske være pænt sigende om mig, hvis jeg valgte at sige; ‘Arhmen det var også skide hyggeligt – shit du virker sød og dejlig, men at du ikke har noget arbejde, har jeg det stramt med.’ SÅ! Vi aftalte inden vi gik i seng, at vi skulle mødes næste dag til kaffe. Så måtte jeg jo tage den derfra.

Næste morgen, hvor jeg alligevel var ude og træne sammen med Chefen i Tommys nærområde, skrev jeg Godmorgen til Tommy ….stilhed… kl 14 skrev han ‘godmorgen’ … Okay, manden er sygemeldt…han står op kl 14… (Jeg prøver lige at tæmme alle mine fordomme) Og så var der ellers tyst igen. Resten af døgnet. Jeg havde skrevet en enkelt besked mere til ham, ikke noget om om vi skulle mødes, som aftalt, men han svarede ikke. Ikke før et godt stykke op af næste dag. En kort besked, hvor han skrev noget i stil med, at han havde været svimmel dagen før pga alt den medicin (!?!) han tog pga smerter og havde været til lægen, efterfulgt af en masse smileys der grinte så tårerne spruttede. Så en ny besked; ‘nå men nok om det, har du en god dag?’ Jeg besvarede med et spørgsmålstegn. Som han så besvarede 10 timer senere med, at han jo bare ville forklare hvorfor han havde været stille på linien. Som om det var en forklaring. Så han blev slettet.

Der sker altså et eller andet med den ellers så gode kommunikation man kan have med en mand en hel dag, så snart der kommer en nats søvn i vejen. Det er som med så mange andre ting, at man ser klarere efter en god nats søvn. Men ift dating verdenen, så stinker det altså virkelig. Jeg føler mig lidt som Drew Barrymore i filmen ’50 first dates’. Bortset fra at jeg starter forfra med en ny mand pr vågen dag.

Aj så var der også Henrik, vi skrev sammen over et stykke tid, men han spurgte ikke een gang om vi skulle mødes. (Alarmklokke nr 1) Han var sjov men havde været single i 7 år (argh alarmklokke nr 2). Men havde ellers styr på sit liv. Boede i hus, som han sendte billeder af, havde arbejde og familie osv. Men så pludselig slog han over i at være lidt en fantast. (Alarmklokke nr 3) Der var ikke det han ikke skulle fra jul og 3 uger frem. Han skulle både rejse til spanien til sin søster, og til Østrig og stå på ski og så selvfølgelig lige en tur til Asien også. Okaayyyy…og du er sikker på du overhovedet har tid til at date…? Nå ja, han var iøvrigt også lige i gang med at lægge 250 m2 terrasse om sit hus. Hvor han iøvrigt egenhændigt skulle fjerne x antal kg ton jord. Hvilket var grunden til han ikke gad træne. Han trænede rigeligt med at bygge sit hus om. Og så var der hans arbejde, der var han selvfølgelig også chef og den eneste der kunne løse diverse opgaver. (4)

Af en eller anden årsag gik jeg ind i min veninde Luna’s og min messenger samtale og kiggede de billeder vi havde sendt frem og tilbage til hinanden og opdagede at vi for lang tid siden faktisk havde sendt billedet af Henrik til hinanden, fra en tidligere dating periode. Hvem der havde sendt det til hvem kunne jeg ikke huske, men jeg havde virkelig en mærkelig fornemmelse omkring ham. Luna bekræftede min fornemmelse. Henrik var nemlig en hun engang havde skrevet med også, og været på date med. På daten havde han spurgt hende, hvordan hun havde turde tage på date med ham, tænk hvis han var psykopat og kunne finde på at slå hende ihjel? Det havde hun syntes var en lidt mærkelig ting at sige. Ikke desto mindre havde de kysset, og hun havde så fundet ud af efterfølgende at hun ikke var interesseret alligevel.

Med det resultat at Henrik begyndte at stalke hende. På den der virkelig klamme måde, hvor han bare stod og holdt øje med hendes hus og kiggede ind af vinduerne. Hun endte med at få politi tilhold på ham. Og politiet kunne så afsløre, at Henrik slet ikke hed Henrik, han havde stjålet en anden mands identitet. SÅ…ham stoppede jeg stille og rolig bare med at svare… og det har han heldigvis virket til at være ligeglad med.

Så var der Byggelederen, ham så jeg lige en gang til inden jul og efter jeg havde været sammen med Coach’en, men har meddelt ham igår, at vi ikke skal ses mere. Det blev virkelig tydeligt, at vi havde rigtig god sex ja, men virkelig lidt at tale om. Han var ikke enig i den sidste del.

Så er der Christoffer, virker SÅ sød og dejlig og ikke mindst klar. …Vi har så børn stik modsat hinanden…

Sebastian …lækker håndværker… afslører pludselig at han ryger 80 smøger om dagen….

Jesper har sendt mig en flirt på Single.dk… han er 5 år yngre end mig og har passet samtlige af mine børn i børnehaven… Jeg overvejer stadig om jeg skal acceptere eller ej… ?

Hannibal, har jeg været sammen med da vi var meget unge, han var lidt kikset dengang, men sød og pæn (2 meter høj… og med en lille diller – didn’t see that coming) har nu inviteret mig ud ca en gang om ugen gennem et godt stykke tid. Point for vedholdenhed. Total kærestepotentiale…men jeg kan simpelthen ikke abstrahere fra mindet om den lille diller… Han påstår at han ikke er kikset mere, og kan en masse i sengen nu, som sjovt nok ikke har noget med selve sex delen at gøre… måske han har lært at kompensere…?

Det der er mest irriterende ved alt det her random online dating er, at det tager så hulens meget tid. Tid jeg kunne bruge på Bloggen her, for jeg har simpelthen så meget på hjerte, men som jeg virkelig føler jeg forsømmer, fordi min tlf konstant brummer med beskeder fra mænd der snupper mit fokus, og som alligevel er væk igen, så snart de har fået en god nats søvn og er kommet til fornuft.

S U K

 

Forresten! Skulle der sidde en og læse med, som har fundet en Henrik på Tinder, der matcher nogenlunde min beskrivelse, så send mig gerne en mail, så skal jeg nok bekræfte om det er ham eller ej…bare sådan så der ikke er flere der skal ud i politi tilhold eller hvad der end måtte følge med med ham.

Novemberblues

November har været lidt af en følelsesmæssig rutchetur.

Alle omkring mig har nu kærester, hvilket ind imellem har givet mig en enorm alenehedsfølelse. Så da min eks A passede mine børn i midten af november og jeg skulle hente dem, troede jeg pludselig, i min iver på ikke at være den eneste single tilbage, at jeg stadig havde følelser for ham. I kan jo nok regne ud at det selvfølgelig ikke bragte noget godt med sig. Lige præcis A er kendt for sin evindelige og utrættelige forfølgen når først han sniffer en lille bitte smule chance for at jeg vil have ham tilbage. Så endnu et ‘break up’ var nødvendigt. Han havde iøvrigt også fået kæreste…hvilket nok også triggede mig lidt. Det var noget værre rod. MEN vi er nu begge afklarede med, at det er bedst vi ikke har kontakt whatsoever!

Til et arrangement med nogle fra arbejde, faldt snakken på os der var singler og hvad de andre mente vi skulle gå efter hos det andet køn. Og jeg endte med at sidde og argumentere for hvorfor jeg overhovedet ikke ville overveje at lede efter en mand der er yngre end mig, så hellere ældre og mere erfaren. For altså helt ærlig hvad skal man tale om med sådan en ung en? Og kan de overhovedet finde ud af sex? Altså uden at blive til Duracell kaninen uden nogen som helst fornemmelse for hvad der virker for en pige… Min egen erfaring med en yngre mand er måske også liiiidt begrænset til eet enestående tilfælde med en, i den grad, ung dreng… måske man ikke behøver gå helt SÅ vidt en anden gang?

Nå pointen er, at jeg besluttede mig for at teste kollegaens påstand af…og gik på Tinder. Udvidede min søgeradius til mænd i alderen 28-48 år og begyndte at swipe de unge meget lækre mænd til højre. Og fandeme om ikke der var match 8 ud af 10 gange – WTF ?! Og hvad der var endnu vildere var, at de ikke bare var matchcollectors, de skrev fandeme også til mig! Total i chok og helt skudt til hjørne af min kollega.

Jeg fik skrevet en del sammen med en 30 årig byggeleder. Pæn, lækre øjne, lækkert hår og fantastisk humor. Og minsandten om ikke han fik lokket mig med ud på en kaffe gåtur. Iøvrigt endnu pænere i virkeligheden end på billederne, hvilket jo altid er rart når det går den vej. Jeg havde forinden meldt ud at jeg leder efter noget seriøst, hvilket han også gjorde, så han tog det helt stille og roligt og prøvede ikke engang på at kysse mig da vi sagde farvel efter en time i kulden. Fik derimod en besked sekundet efter han var kommet i sin bil, om jeg havde lyst til at ses igen?

Øh ja…?! (mit hoved kan ikke helt forstå hvorfor byggelederen ikke er skræmt væk af tre børn og dertilhørende konstant madpakkesmøring, skiftende arbejdstider og en krop der…jaja er ved at være i pænt god form…men altså, hvorfor vil han ikke have en ung og spændstig en istedet…?)

Jeg prøver at ride med på bølgen og nyde det.

Iøvrigt er der ved at være ganske fint styr på følelseskarusellen igen.

Min nye yndlingsfarve er rød

Så jeg var til min bonusbrors 50 års fødselsdag weekenden efter mine sidste udskejelser. 

Jeg blev placeret ved et rundt bord med 3 par, en ung fyr på min højre side, og en tidligere kollega/kammerat til min bonusbror på venstre side. Det ene af de tre par var meget stille og rolige. Så var der parret overfor mig, hvor manden blev ubehageligt beruset ca 10 gange hurtigere end vi andre gjorde og som ovenikøbet holdt en spontan tale for min bonusbror, hvor han iøvrigt flere gange fik småsvinet flere mennesker i selskabet undervejs. Han var den der farce, man ser i film, hvor nogen til sidst hjælper vedkommende med at afslutte den pinlige tale med en skål og får dem diskret fjernet fra mikrofonen. Der var desværre bare ikke nogen der fjernede denne idiot. Skålet gjorde vi dog. Det sidste par ved bordet bestod af en kvinde som tydeligt havde overscoret sin Clark Kent-lookalike lækre mand.

Jeg havde iøvrigt gentaget succesen og taget den røde kjole på igen. Sådan en rød kjole fungerer faktisk fuldstændig som at holde et rødt tørklæde foran en tyr…bare med mænd. Det kan godt anbefales til jer kvinder derude – gifte eller ej, bekræftelse kan alle jo have brug for ind imellem.

Jeg falder hurtigt i snak med den tidligere kollega/kammerat til min venstre side – KK. Han er enormt sød, men 50 år og et par cm lavere end mig. Så selvom han smiger alt det han kan og inviterer mig ud i fremtiden, så kan jeg ikke rigtig se det kommer til at ske. Manden fra det upassende berusede par overfor råber til os på et tidspunkt, at vi skal stoppe med at se så forelskede ud – vi responderer med tavshed og to meget spørgende udtryk i ansigterne. Senere kommer manden over og undskylder overfor mig – han troede vi var kommet som et par, fordi vi sad ved siden af hinanden. Flot! (blev faktisk lidt nervøs for om jeg udstrålede at jeg var interesseret i KK, siden den upassende mand havde opfattet os som et par…)

Efter maden bliver vi flyttet til et tilstødende lokale og jeg sætter mig og taler med min mor mens vi får kaffe og rigeligt med baileys.

Clark Kent kommer over og sidder på min anden side, end hvor min mor sidder. Han kigger så intenst på mig imens han fortæller om sit liv, så jeg er nødt til at spørge ham, om hans kone er okay med at han sidder og taler med mig. Han svarer at det ved han ikke, men at det også er hende problem hvis hun ikke er… (Ooookaayyyy, lykkelig gift siger du?). Han fortæller at han har været ejendomsmægler indtil for et år siden, hvor han stort set aldrig var hjemme, men tjente over 100.000 om mdr. Hans kone gik derimod hjemme med deres tre børn. Men nu havde han skiftet fuldstændig spor, og var ved at læse til akupunktør (shit et karriereskift, mine øjenbryn fløj helt op i panden af overraskelse) Men fedt for ham, at han havde fundet noget han syntes var mere spændende og mindre stressende end ejendomsmægler. Han smuttede efter ca 30 min i selskab med mig, og sjovt nok var min mors først kommentar bagefter; ‘hvaaa…er han ikke gift?’ Så det var altså ikke kun mig der havde bidt mærke i hans lidt for interesserede måde at tale med mig på.

Aftenen går med hygge og snak. Jeg ender på et tidspunkt bag baren, da fadølsanlægget driller for dem der ellers skulle passe baren.Jeg får fixet fadøllen og ender med at blive og skænke op, når nogen skal have øl. Sjovt nok bliver baren så også samlingspunkt for rigtig mange af de mandlige mænd i selskabet. Clark Kent heriblandt. Han hvisker mig i øret at han synes jeg er lækker og ret fræk, og at jeg udemærket godt selv er klar over hvad jeg udstråler. Jeg smiler kækt til ham, og svarer at jeg ikke ved hvad han snakker om. Et øjeblik efter spotter jeg han står og taler med sin kone, inden hun forlader festen for at gå op i seng på et af de værelser der er udlejet til dem i festens anledning. Jeg gætter på, at hun stiltiende accepterer mandens eskapader, for at kunne beholde sit nuværende liv, og i den forbindelse ved hun godt hvornår hun skal fortrække, hvis hun vil undgå at blive konfronteret direkte med det.

Da Clark Kent vender tilbage til mig, siger jeg til ham, at jeg har luret at han er typen der er vant til at få hvad han vil have og at han vist ikke har undværet noget i sit liv – gift eller ej… Han smiler uden at kommentere.

Lidt efter går jeg mod toilettet i den anden ende af bygningen. Clark Kent er åbenbart fulgt efter, uden jeg lige har spottet det. Da jeg kommer til toilettet er der låst, så jeg læner mig op af væggen mens jeg venter. Clark Kent kommer over til mig og skubber mig helt flad op af væggen og kysser mig. Bare sådan uden videre. Jeg kysser igen i et kort øjeblik…men kommer så til fornuft og skubber ham væk. Siger til ham, at jeg synes han skal gå op til sin kone og så forlader jeg hurtigt toilet forrummet og vender tilbage til festen.

Festen lakker mod enden og vi er nogle stykker der står ved garderoben for at bestille taxa’er. KK kigger flere gange på mig og spørger om hvilken vej jeg skal hjem. Vi skal modsatte vej, og jeg bider ikke på at dele en taxa hjem til enten ham eller jeg. Den unge fyr der havde siddet på min anden side ved middagen, siger henkastet at han faktisk har en ekstra seng i det værelse, der er lejet til ham –  den er godt nok ikke redt op, men altså der er en seng. Nånå jamen hvis den ikke er redt op, kan den jo ikke rigtig bruges siger jeg til ham og lægger ikke mere i det. De andre der skal bruge en taxa er et par, som samtidig har 1000 ting de render og skal nå at pakke sammen inden taxaen kommer.

Så da den første ankommer siger hele det taxaventende selskab, at jeg bare skal snuppe den første… hvilket jeg så gør. Alene.

Jeg kommer hjem og får løst sodukoen, aka min nøgleboks, ved min hoveddør uden problemer denne gang – dælme dejligt kun at være semi fuld denne gang.

I det jeg står og tager mine stilletter af, siger min tlf DIIING… og på skærmen er en besked fra den unge fyr (Babyface); synes du skal få taxaen til at vende om, jeg har redt den anden seng op… 

Jeg griner højlydt og siger til mig selv

WTF?!!

%d bloggers like this: