Tag: mænd!

Novemberblues

November har været lidt af en følelsesmæssig rutchetur.

Alle omkring mig har nu kærester, hvilket ind imellem har givet mig en enorm alenehedsfølelse. Så da min eks A passede mine børn i midten af november og jeg skulle hente dem, troede jeg pludselig, i min iver på ikke at være den eneste single tilbage, at jeg stadig havde følelser for ham. I kan jo nok regne ud at det selvfølgelig ikke bragte noget godt med sig. Lige præcis A er kendt for sin evindelige og utrættelige forfølgen når først han sniffer en lille bitte smule chance for at jeg vil have ham tilbage. Så endnu et ‘break up’ var nødvendigt. Han havde iøvrigt også fået kæreste…hvilket nok også triggede mig lidt. Det var noget værre rod. MEN vi er nu begge afklarede med, at det er bedst vi ikke har kontakt whatsoever!

Til et arrangement med nogle fra arbejde, faldt snakken på os der var singler og hvad de andre mente vi skulle gå efter hos det andet køn. Og jeg endte med at sidde og argumentere for hvorfor jeg overhovedet ikke ville overveje at lede efter en mand der er yngre end mig, så hellere ældre og mere erfaren. For altså helt ærlig hvad skal man tale om med sådan en ung en? Og kan de overhovedet finde ud af sex? Altså uden at blive til Duracell kaninen uden nogen som helst fornemmelse for hvad der virker for en pige… Min egen erfaring med en yngre mand er måske også liiiidt begrænset til eet enestående tilfælde med en, i den grad, ung dreng… måske man ikke behøver gå helt SÅ vidt en anden gang?

Nå pointen er, at jeg besluttede mig for at teste kollegaens påstand af…og gik på Tinder. Udvidede min søgeradius til mænd i alderen 28-48 år og begyndte at swipe de unge meget lækre mænd til højre. Og fandeme om ikke der var match 8 ud af 10 gange – WTF ?! Og hvad der var endnu vildere var, at de ikke bare var matchcollectors, de skrev fandeme også til mig! Total i chok og helt skudt til hjørne af min kollega.

Jeg fik skrevet en del sammen med en 30 årig byggeleder. Pæn, lækre øjne, lækkert hår og fantastisk humor. Og minsandten om ikke han fik lokket mig med ud på en kaffe gåtur. Iøvrigt endnu pænere i virkeligheden end på billederne, hvilket jo altid er rart når det går den vej. Jeg havde forinden meldt ud at jeg leder efter noget seriøst, hvilket han også gjorde, så han tog det helt stille og roligt og prøvede ikke engang på at kysse mig da vi sagde farvel efter en time i kulden. Fik derimod en besked sekundet efter han var kommet i sin bil, om jeg havde lyst til at ses igen?

Øh ja…?! (mit hoved kan ikke helt forstå hvorfor byggelederen ikke er skræmt væk af tre børn og dertilhørende konstant madpakkesmøring, skiftende arbejdstider og en krop der…jaja er ved at være i pænt god form…men altså, hvorfor vil han ikke have en ung og spændstig en istedet…?)

Jeg prøver at ride med på bølgen og nyde det.

Iøvrigt er der ved at være ganske fint styr på følelseskarusellen igen.

Min nye yndlingsfarve er rød

Så jeg var til min bonusbrors 50 års fødselsdag weekenden efter mine sidste udskejelser. 

Jeg blev placeret ved et rundt bord med 3 par, en ung fyr på min højre side, og en tidligere kollega/kammerat til min bonusbror på venstre side. Det ene af de tre par var meget stille og rolige. Så var der parret overfor mig, hvor manden blev ubehageligt beruset ca 10 gange hurtigere end vi andre gjorde og som ovenikøbet holdt en spontan tale for min bonusbror, hvor han iøvrigt flere gange fik småsvinet flere mennesker i selskabet undervejs. Han var den der farce, man ser i film, hvor nogen til sidst hjælper vedkommende med at afslutte den pinlige tale med en skål og får dem diskret fjernet fra mikrofonen. Der var desværre bare ikke nogen der fjernede denne idiot. Skålet gjorde vi dog. Det sidste par ved bordet bestod af en kvinde som tydeligt havde overscoret sin Clark Kent-lookalike lækre mand.

Jeg havde iøvrigt gentaget succesen og taget den røde kjole på igen. Sådan en rød kjole fungerer faktisk fuldstændig som at holde et rødt tørklæde foran en tyr…bare med mænd. Det kan godt anbefales til jer kvinder derude – gifte eller ej, bekræftelse kan alle jo have brug for ind imellem.

Jeg falder hurtigt i snak med den tidligere kollega/kammerat til min venstre side – KK. Han er enormt sød, men 50 år og et par cm lavere end mig. Så selvom han smiger alt det han kan og inviterer mig ud i fremtiden, så kan jeg ikke rigtig se det kommer til at ske. Manden fra det upassende berusede par overfor råber til os på et tidspunkt, at vi skal stoppe med at se så forelskede ud – vi responderer med tavshed og to meget spørgende udtryk i ansigterne. Senere kommer manden over og undskylder overfor mig – han troede vi var kommet som et par, fordi vi sad ved siden af hinanden. Flot! (blev faktisk lidt nervøs for om jeg udstrålede at jeg var interesseret i KK, siden den upassende mand havde opfattet os som et par…)

Efter maden bliver vi flyttet til et tilstødende lokale og jeg sætter mig og taler med min mor mens vi får kaffe og rigeligt med baileys.

Clark Kent kommer over og sidder på min anden side, end hvor min mor sidder. Han kigger så intenst på mig imens han fortæller om sit liv, så jeg er nødt til at spørge ham, om hans kone er okay med at han sidder og taler med mig. Han svarer at det ved han ikke, men at det også er hende problem hvis hun ikke er… (Ooookaayyyy, lykkelig gift siger du?). Han fortæller at han har været ejendomsmægler indtil for et år siden, hvor han stort set aldrig var hjemme, men tjente over 100.000 om mdr. Hans kone gik derimod hjemme med deres tre børn. Men nu havde han skiftet fuldstændig spor, og var ved at læse til akupunktør (shit et karriereskift, mine øjenbryn fløj helt op i panden af overraskelse) Men fedt for ham, at han havde fundet noget han syntes var mere spændende og mindre stressende end ejendomsmægler. Han smuttede efter ca 30 min i selskab med mig, og sjovt nok var min mors først kommentar bagefter; ‘hvaaa…er han ikke gift?’ Så det var altså ikke kun mig der havde bidt mærke i hans lidt for interesserede måde at tale med mig på.

Aftenen går med hygge og snak. Jeg ender på et tidspunkt bag baren, da fadølsanlægget driller for dem der ellers skulle passe baren.Jeg får fixet fadøllen og ender med at blive og skænke op, når nogen skal have øl. Sjovt nok bliver baren så også samlingspunkt for rigtig mange af de mandlige mænd i selskabet. Clark Kent heriblandt. Han hvisker mig i øret at han synes jeg er lækker og ret fræk, og at jeg udemærket godt selv er klar over hvad jeg udstråler. Jeg smiler kækt til ham, og svarer at jeg ikke ved hvad han snakker om. Et øjeblik efter spotter jeg han står og taler med sin kone, inden hun forlader festen for at gå op i seng på et af de værelser der er udlejet til dem i festens anledning. Jeg gætter på, at hun stiltiende accepterer mandens eskapader, for at kunne beholde sit nuværende liv, og i den forbindelse ved hun godt hvornår hun skal fortrække, hvis hun vil undgå at blive konfronteret direkte med det.

Da Clark Kent vender tilbage til mig, siger jeg til ham, at jeg har luret at han er typen der er vant til at få hvad han vil have og at han vist ikke har undværet noget i sit liv – gift eller ej… Han smiler uden at kommentere.

Lidt efter går jeg mod toilettet i den anden ende af bygningen. Clark Kent er åbenbart fulgt efter, uden jeg lige har spottet det. Da jeg kommer til toilettet er der låst, så jeg læner mig op af væggen mens jeg venter. Clark Kent kommer over til mig og skubber mig helt flad op af væggen og kysser mig. Bare sådan uden videre. Jeg kysser igen i et kort øjeblik…men kommer så til fornuft og skubber ham væk. Siger til ham, at jeg synes han skal gå op til sin kone og så forlader jeg hurtigt toilet forrummet og vender tilbage til festen.

Festen lakker mod enden og vi er nogle stykker der står ved garderoben for at bestille taxa’er. KK kigger flere gange på mig og spørger om hvilken vej jeg skal hjem. Vi skal modsatte vej, og jeg bider ikke på at dele en taxa hjem til enten ham eller jeg. Den unge fyr der havde siddet på min anden side ved middagen, siger henkastet at han faktisk har en ekstra seng i det værelse, der er lejet til ham –  den er godt nok ikke redt op, men altså der er en seng. Nånå jamen hvis den ikke er redt op, kan den jo ikke rigtig bruges siger jeg til ham og lægger ikke mere i det. De andre der skal bruge en taxa er et par, som samtidig har 1000 ting de render og skal nå at pakke sammen inden taxaen kommer.

Så da den første ankommer siger hele det taxaventende selskab, at jeg bare skal snuppe den første… hvilket jeg så gør. Alene.

Jeg kommer hjem og får løst sodukoen, aka min nøgleboks, ved min hoveddør uden problemer denne gang – dælme dejligt kun at være semi fuld denne gang.

I det jeg står og tager mine stilletter af, siger min tlf DIIING… og på skærmen er en besked fra den unge fyr (Babyface); synes du skal få taxaen til at vende om, jeg har redt den anden seng op… 

Jeg griner højlydt og siger til mig selv

WTF?!!

Når man er kritisk på Tinder

Så jeg er jo begyndt at bevæge mig hastigt igennem Tinder. Altså ment på den måde, at Tinder jo nærmest kun kan benyttes hurtigt. Swipe venstre, venstre, venstre, venstre, venstre… øj der røg en til højre. Det er ikke så ofte det sker kontra venstre. Og jeg er begyndt at lægge mærke til, at jeg altså nok har en del holdninger til hvilken slags billeder de der Tindermænd ligger på deres profil, som gør at jeg swiper dem til venstre;

  • Mænd der spiser, hvor maden er halvvejs på vej ind i munden
  • Mænd med Snapchat muse- eller blomster-i-håret – filter. Er nok lidt skadet efter Filf’ens forsøg på at være en del af tøserne.
  • Mænd med 5 forskellige versioner af dem selv. Altså…hvilken en af dem er du så idag?
  • Gruppebilleder – så man skal lege Sherlock Holmes for at finde ud af hvem der har profilen
  • Mænd på ski, udspring, svømning, med dertilhørende hjelm og briller – jeg kan jo ikke se dig! Og jeg er blevet for gammel til Kindersurprise når det gælder mænd.
  • Mænd der er i byen = natbilleder= jeg kan stadig ikke se dig!
  • Mænd som har børnebilleder af dem selv – altså er det for at jeg kan se hvordan vores evt fremtidige barn kan risikere at se ud? I don’t get it!
  • Mænd som har klippet halvdelen af deres bryllupsbillede over, men man lige kan ane brudens hvide kjole
  • Mænd med generaliserende citater om hvordan kvinder er. Igen nok skadet af Filf’en, som var så skadet af sine tidligere forhold, så hans sætninger ofte startede med; I kvinder… 
  • Mænd med slørede billeder
  • Mænd der skriver at deres uddannelse er ‘livets hårde skole’. Godt så – jeg har allerede dømt dig som tidligere Vridsløselille ansat.
  • Mænd der har billeder af et tomt træningscenter…men ingen billeder der viser træningsresultatet. Så er han nok en af de mange der primært bare betaler til det.
  • Mænd der har 6 billeder på profilen, men det i virkeligheden kun er 2 forskellige der gentages 3 gange
  • Bredhovedet mænd der ligger ned og tager selfies – nej det bliver du ikke mindre bred af
  • Madbilleder …. WHY???
  • Hvad sker der for hver anden mand skriver de er Sapioseksuelle? Måtte Google det for at lære hvad det betød. Og jeg tror ikke på nogen udelukkende kan være det.
  • Mænd der ligger billeder op af deres sy-kørekort fra 1981
  • Mænd der prøver at sælge sig selv ved at smide billeder op af deres MC og/eller båd eller lækre bil… Ja okay, jeg ved godt der findes golddiggeres derude der falder for den slags blær.
  • Mænd der ligger billeder op af deres trænings udstyr … uden noget andet. Helt i samme kategori som madbilleder og dem med billeder af træningscentret….
  • Hvis en mand skriver han er liiiige under 177… så kan han jo i realiteten sagtens være dværg… altså er der ikke frit spil så?
  • Mænd der skriver de er bananplantagebestyrer hos Hogwarts
  • Og hvorfor synes jeg de svenske mænd ofte er pænest – jeg ønsker mig en mulighed for kun at få mænd op fra eget land tak, jeg bliver SÅ skuffet hver gang.

Friendzone

Chefen og jeg har ENDELIG fået talt om hvad vi er og hvad vi ikke er. Det har været en lang proces. (halvandet år, for at være helt præcis)

Det startede med vi skrev om noget med sex, og så tænkte jeg, at nu må vi sgu få hul på bylden, jeg tager jo lissom til Smukfest lige om lidt. Så jeg spurgte ham, om han havde behov for vi lige fik defineret hvad vi er.

Han svarede at han stadig tænkte frem og tilbage. Jeg skrev jeg havde været på kaffedate dagen før, og det eneste jeg kunne tænke på, var hvor ekstremt kedelig denne her mand var, og hvor nemt Chefen og jeg har det sammen på alle planer.

Han bliver noget chokeret over jeg har været på date, og går endnu mere i tænkeboks. Han fortæller om alle de mennesker han snakker med om han og jeg. At han føler sig meget rodet når det kommer til mig. At han elsker at snakke, skrive og være sammen med mig. At jeg bringer ham så mange smil og good feeling, og at han kan sparre med mig om alt der er svært. At han synes vi kører meget i friendzone. At han ikke synes han har ret til at sige at jeg ikke må hygge mig på Skanderborg. Men at han havde fået ondt i maven over jeg havde været på date. At jeg er på lige fod med de andre få mennesker han har i sin indercirkel.

Han skriver at han er meget bevidst om, at han elsker mig.

Jeg spørger ham, hvad han fortæller de mennesker han taler med, om mig. Jeg havde regnet med hans svar ville være noget i stil med; Ja altså jeg synes du er sød og dejlig, men jeg ser dig slet ikke som andet end en ven. Istedet sendte han dette.

Ja jeg forstår sgu da heller ikke hvorfor du ikke klikker over, når du beskriver mig sådan der!

Blev pænt træt af ham! Og en lille smule ked af det… Han siger at det er inde i ham den er gal, ja no shit Sherlock, det er jeg så godt klar over det er, for jeg tænker da bestemt, at ethvert velfungerende menneske, som havde det sådan med et andet menneske, ville ikke kunne lade være med at give sig fuldt ud.

Nå, men fordøjer lige hans besked og svarer ham så. Fortæller at jeg har det på samme måde med ham, at han er unik for mig, at jeg har lyst til at ruske ham hårdt, så han måske kunne se hvad det egentlig er han har lige foran sig. Men at jeg stadig mener, at jeg ikke vil undvære ham i mit liv. Så skal vi kun være venner, så er det det vi er, og så må vi finde ud af hen ad vejen, hvordan vi hver især tackler når den anden møder en ny. For det er vi begge meget bevidste om, ikke vil blive det nemmeste i verden…

Må jeg godt have lov at være en lille smule frustreret???

Houdini

Må man gerne ind imellem få lyst til bare at råbe fuck jer allesammen! Altså ikke jer! Men alle de lorte mænd der ikke har nosser nok til overhovedet at høre under kategorien MÆND!

I forrige indlæg fik jeg lige nævnt lidt om et spøgelse fra fortiden, der var dukket op. Han har haft virkelig mange navne undervejs i vores 17 år lange on/off flirt – hans seneste og mest vedholdende navn er nu Houdini. Det er en enormt lang historie med ham. Og jeg pynter faktisk ikke på det, når jeg skriver 17 år… Det hele startede da jeg var 21 og havde overtaget 2/3 dele af min fars værtshus. Houdini var sælger fra Carlsberg. Ret hurtigt blev vi mere og mere glade for hinanden, og han kom ret ofte og besøgte mig i baren, mere end hvad der var normalt for en sælger. Som han selv siger, så sagde min far altid hvor jeg var, før han sagde Hej til ham, når han kom. Vi var ret vilde med hinanden og det var tydeligt for alle omkring os. Alle der kendte os begge, gik bare og ventede på vi officielt fandt sammen. Alligevel fik vi aldrig rigtig fundet ud af det sammen…altså vi kyssede ind imellem og jeg har også sovet hos ham, men mærkeligt nok knaldede vi aldrig. Rygtet gik pludselig på at han havde været hos sin chef og spørge om tilladelse til at date en kunde (mig) fordi han var blevet forelsket… Chefen havde sagt, at det måtte han selvfølgelig gerne, men så mistede han sit job… Han valgte jobbet, og vores flirt tog drastisk af i fart.

I de efterfølgende år var han altid med til vores fester og vi flirtede altid helt vildt. Til den ene fest, valgte han dog at gå hjem med en af mine ansatte… jeg græd absurd meget da jeg kom hjem den aften.

Så mødte jeg selvfølgelig Morten og vi fik børn og tiden gik. Morten og jeg gik fra hinanden i 2012 og i 2013 var jeg til min første Smukfest… Houdini var også med det år.

Om lørdagen fandt vi hinanden og var sammen hele den aften. Vi endte med at kysse på toppen af bakken ved Bøgescenen. Jeg husker det som det vildeste mest intense kys, jeg nogensinde har oplevet. Sådan et af de der kys, hvor man udelukker hele resten af verden og kun mærker alt ved hinanden. Vi sov sammen i telt den nat. Kyssede og pillede ved hinanden hele natten. Aftalte at vi skulle snakkes ved mandag om at ses igen. Mandag skriver vi sammen et par gange, og pludselig er der tavst fra hans side. Jeg er ret forundret og skriver flere gange til ham for at høre om han er okay…intet svar. Jeg opgiver. Ret trist over han endnu engang ikke tør tage chancen.

Sidste år i oktober får vi pludselig kontakt igen via fb. Vi skriver meget sammen, han fortæller om den fest han har i sin mave hver gang han tænker på mig og hvor meget han tænker på vores flirt der tilbage for 17 år siden. Vi aftaler at skulle mødes til kaffe. Jeg er ret spændt da vi når til den dag vi har aftalt. Op af formiddagen modtager jeg en besked fra ham om, at han er syg. Jeg svarer ham… intet svar! Kraftstejleme om ikke han laver en Houdini på mig igen – helt tavst fra hans side af. Mine beskeder til ham på messenger åbner han ikke engang.

Så for omkring en uges tid siden, så dukker han op på Tinder. Forinden er han begyndt at like og kommentere på mine opslag på IG…meget mærkeligt. På tinder swiper jeg ham til venstre (nej tak) men han bliver ved med at dukke op igen, og igen og igen – hvad fuck sker der for det?! Nå, men til sidst så kører jeg ham til højre… MATCH! WTF tænkte jeg straks. Der går ikke længe så skriver han til mig derinde. Vi skriver lidt kort frem og tilbage derinde – jeg skriver at han skylder mig en forklaring på hans Houdini tendens, og den siger han han også gerne vil give mig, bare ikke på skrift. Han nævner igen festen han har i sin mave pga mig.

Næste dag skriver han på sms. Og næste dag igen. Men der har jeg fået nok af hans forsøg på at charme mig igen. Jeg skriver til ham, at al hans charme preller af på mig, indtil han fysisk dukker op og taler med mig. Han vil gerne forklare skriver han. I tirsdags går han all in på at fortælle om at han godt ved hvor godt vi ville kunne få det sammen, han sender hjerter og smileys med hjertekys –  jeg kommenterer ikke på det, men holder mig til at svare på de andre ting, han skriver. Men jeg kan godt mærke han kommer under huden på mig igen. Til sidste skriver jeg til ham, at jeg skal til noget familie halløj i nærheden af ham onsdag (igår) og om han giver en kop kaffe når jeg kører retur. Han skriver ja.

Vi kommer til onsdag og vi skriver lidt sammen, han skriver han laver tag hos sin far og først er hjemme ved 21 tiden – fint vi ses der. Kl 19:30 skriver han at taget driller og at han og hans bror er nødt til at blive der og sove og arbejde videre på det imorgen. Jeg skriver jeg gerne vil have billedbeviser. Og så vendte Houdini stærkt tilbage med tavshed…igen…


Jeg blir så træt! Jeg ved jo godt jeg er mere værd end hans lort. Så hvorfor har den mand så meget magt over mig…hvorfor lader man overhovedet nogle mennesker have så meget magt over en? Er der nogle af jer, der også har Houdini’er i jeres liv? Hvad fuck er deres game?

Det eneste positive ved hans tilbagevenden, var at jeg fik Chefen lidt på afstand… endnu en mand der ikke kan nosse sig sammen til at finde ud af hvad han vil. Hvad er odds’ne for jeg render ind i to på een gang…

Så i dag søler jeg lidt i manglende tillid til mænd og til at der nogensinde dukker en op igen, hvor det hele er nemt, uden de store problemer og ikke mindst gengældt. Hvor puslespillet ikke føles så svært…

Hvad jeg har lært i Juli måned

  • At 4th of july også betyder uafhængighedsdag for mig! Wuhuu speciale blev afleveret!
  • At det at Chefen og jeg fik klarlagt at vores ‘forhold’ er et venskab – selvfølgelig medførte akut trang til at forsegle det med sex… igen og igen…
  • At jeg virkelig har nydt nogle længere perioder uden børnene… jeg ved godt man ikke må sige sådan noget højt, men fuck hvor har det været skønt…og stille
  • At jeg kyssede med en fyr i byen, før Chefen og jeg havde sex, som kyssede bedre end Chefen… men som selvfølgelig var gift!
  • At en mandlig kollega pludselig også begyndte at flirte…okay jeg kom til at flirte tilbage.. han er fandeme også gift! Gifte mænd-stop jer selv!! Mig … stop med at tiltrække gifte mænd!
  • At min nu 12 årige datter Ida, har en sørgelig teenage tendens til at kunne bringe mit pis i kog på et nanosekund – hvad fuck sker der i hovedet på en præteenager?! Hun ved det tydeligvis ikke selv når adspurgt… indtil videre siger hun stadig undskyld… jeg er spændt på hvor længe det varer endnu
  • At jeg egentlig ikke gider holde sommerferie – vil bare helst ligge og stene Netflix…nærmere betegnet Vampire Diaries… jeg skulle bare lige smugkigge hvad den handlede om og vupti, nu kan jeg ikke slippe den igen…på trods af at det er teenagere den handler om, selvom nogle af dem selvfølgelig har levet i flere hundrede år… Men åh jeg kan simpelthen ikke få nok af Ian Somerhalder!
  • At jeg nok bør få min lilletå røntgen undersøgt – den blir lissom ikke bedre, tværtimod!
  • At jeg synes det er lidt irriterende at min nabo udlejer sit hus via airbnb… pænt træt af nye nysgerrige naboer hver anden weekend, som iøvrigt også snupper min p-plads! Det er faktisk ret vildt at noget så banalt kan irritere så meget
  • At det hjælper på følelsesniveauet ift Chefen, når vi ikke ses. Vi har ikke set hinanden siden forrige fredag, hvor han pludselig blev så fornuftig. Vi taler og skriver dog hver dag… det er meget venskabeligt…måske det er okay
  • At jeg på mirakuløs vis godt kan løbe 5 km – DHL kan bare komme an (hader at løbetræne)
  • At jeg har et kæmpe softspot for en mand fra fortiden, som jeg overhovedet ikke burde lade få lov at charme sig ind på mig igen…men det er dælme svært at ignorere de sommerfugle han planter i min mave – pis os’!
  • At A har unblokeret mig på facebook… spændende hvornår der dukker en besked op fra ham…
  • Det samme har FILF’en – tænker det passer med han og hans piger er taget til Bornholm, hvor vi skulle ha’ været med…han lægger ihvertfald pinligt mange offentlige opslag op derovre fra
  • At jeg skal slippe min OCD ift tallet på vægten… muskler vejer mere end fedt – fat det nu altså
  • At jeg har set 1800 minutters Vampire Diaries i Juli måned…

Frustreret !!

Så jeg føler lidt at staus med Chefen er ret lig sidste år på præcis det her tidspunkt. Han er på, meget på! Vi skriver og snakker flere gange dagligt.

Han kom hjem til mig i fredags…vi krammer og han prikker lidt til mig, lige som sidst…men ingen kys eller lignende… ret mærkeligt, men alligevel ret naturligt at være sammen uden.

Da det bliver tid til at gå i seng, spørger han om han skal køre hjem.. Øh nej! Jeg ville blive ret trist hvis du kørte hjem. Så vi gør klar til at gå i seng…og så er det det bliver lidt mærkeligt ikk! Fordi… så kravler vi under dynen…ham i boksershorts, mig i trusser (og ja – lige der syntes jeg faktisk måske det begyndte at blive liiidt akavet… ingen kys eller berøring hele aftenen og nu næsten nøgne sammen)

Tænker du måske ikke vi burde forventningsafstemme det her? spørger jeg ham

Jo det mente han vi burde…

Og så tog fornuften HELT over hos ham! At måske vi lige burde mærke lidt efter hvad det her egentlig var, før vi havde sex igen. Jeg blev SÅ træt!! og ikke mindst frustreret – seksuelt frustreret! Er vi venner, er vi venner med fordele, er vi venner med flirt, er der mere i det end bare venner… ? 

Samtidig med han sagde alt det lort, sagde han samtidig 1000 helt fantastiske søde ting til mig, som bare øger forvirringen max hos mig. Fx fortæller han, at jeg betyder alt for ham, at han elsker at have mig i sit liv, at han slet ikke kan forestille sig at jeg ikke skulle være en del af hans liv, at jeg er hans mest fortrolige, at vi har den vildeste kemi på alle planer, at han tænder så meget på mig, så det kræver alt af ham, ikke at flå mig rundt konstant. Derudover fortalte han også, at han havde været ret ked af det sidste år, da han og jeg stoppede. At han virkelig havde følt han havde jokket i spinaten og at det havde taget ham et godt stykke tid at komme videre efterfølgende.

Jeg var ret chokeret over den sidste udmelding. Vi har jo aldrig rigtig talt om følelser før, så det kom ret bag på mig. Jeg spurgte ham, hvad han var bange for ift mig og ift at se hvor det kunne føre hen. Han var bange for at såre mig, sagde han. Men ikke dig selv?? Jo det var han jo nok også…

Der var en pause… og pludselig fik jeg sagt; jeg endte med at kysse mig igennem Smukfest sidste år. (en uge efter vi stoppede) Han spærrede øjnene op; HVAD?? sagde han. Ja jeg var så sur på dig, så jeg kyssede mig igennem smukfest… Chefen blev helt urolig og lignede han fik det småskidt. Skulle du til Smukfest igen i år??  spurgte han nu helt oppe på albuerne i sengen. Jep!  Han så helt forkert ud. Jeg smilede af ham og sagde, jeg troede ikke det betød noget for dig hvad jeg rendte og lavede, du virker altid så cool når jeg har fortalt dig om andre mænd… men Joooo han havde skam jalousifølelser ift mig, fik han til sidst ud. Jeg sagde til ham, at jeg selvfølgelig ikke ville lave samme stunt i år, hvis han og jeg var blevet enige om, at vi ville se hvor vi kunne ende henne…

Nå…men status blev… jeg sov stort set ikke, og det gjorde Chefen iøvrigt heller ikke, uforløst sex kan virkelig plante uro kroppen – fuck hvor var jeg frustreret! Hvad sker der for manden pludselig skulle være SÅ fornuftig?

Næste morgen bliver vi enige om, at vi vist ikke har talt helt færdig om hvad vi egentlig er, og skal finde en dag i løbet af denne uge, hvor vi kan mødes og få snakket… og lige give os selv lidt tid til at tænke over ‘os’.

Jeg ved sgu ikke hvad jeg selv skal tænke om det hele… Jeg er ret vild med ham, det har jeg nok været helt siden februar sidste år…men om jeg lige nu og her er klar til at slippe min nyfundne singlestatus ved jeg ikke. Jeg ved heller ikke om det måske mest af alt handler om at blive afvist, der gør at jeg gerne vil have ham… Jeg er ikke såååå vant til at blive afvist…så når der ind imellem er en, der rent faktisk ikke vil mig, så vil jeg selvfølgelig vildt gerne ham.. ret klassisk ikk?!

Samtidig går jeg virkelig med overvejelser om, hvad jeg kan leve med, hvis vi bliver ‘enige’ om bare at forblive venner… der er ingen tvivl om, at jeg helst gerne vil beholde ham i mit liv, kontra undvære ham. Men jeg ved jo godt at vores fortrolighed forsvinder, så snart en af os finder en kæreste, og jeg ved ærlig talt heller ikke hvor gerne jeg vil vide noget som helst om hans datingliv, hvis/når han ikke vil have mig… lige meget hvor jeg selv befinder mig i den proces, så kan det kun gøre ondt, at han hellere vil have en anden…  Jeg kan også godt have lysten til bare at ruske ham, og spørge ham, hvad fuck det er han føler der mangler imellem os… for ud fra hvad han siger og ud fra hvordan vi er sammen, så burde det være et match made in heaven…og jeg forstår ikke hans tøven…

Nå, men hvis vi ender med at forblive på venskabsniveau, så skal min indre singleslut edderdælme lukkes ud igen – og ja… så er det selvfølgelig meget belejligt at Smukfest venter lige om hjørnet !

%d bloggers like this: