Tag: lykke

all is fair in love and war

For at følge med i det her cirkus, så vil jeg anbefale at læse forhistorien her.

Så jeg ignorerer Chefens besked om ‘alt er okay’ og svarer som om at det er det. Og prøver sammen med Louise, at gennemtænke samtlige scenarier der kan udspille sig, afhængigt af hvordan jeg konfronterer Chefen, eller måske slet ikke konfronterer ham, for jeg gider jo sådan set heller ikke være den der bitre forsmåede kælling, jeg ville fremstå som, hvis jeg kaster al min viden om hans skriveri aftenen før på Dating med ‘Camilla’, i hovedet på ham. Og jeg vil jo gerne være ‘the upper dog’ i en evt. afslutning mellem ham og jeg. Det gør det sgu bare så meget nemmere at komme videre bagefter.

Men! Kvindelist er jo et ældgammelt begreb, så jeg tænker at han da bestemt ikke skal være i tvivl om, at jeg kommer til at være helt okay lige gyldigt hvad. Så jeg trykker lidt på hans jalousi knapper heeeele dagen. Sådan ganske diskret. Sender billeder af vores drinks, hvor… ups… der stod da vist lige en lækker bartender i baggrunden. Fortæller henkastet at vi er de eneste kvinder på en fancy cocktailbar…plus at jeg vist også er ved at være en lille smule fuld…for så ikke ar svare ham i nogle timer. all is fair in love and war, right?.

Chefen skriver så at han pludselig har set at jeg har haft ringet via facebook. (vi plejede at ringe via Viper) Ja svarer jeg, men det er nogle dage siden, den gik ikke igennem, for det kræver åbenbart at vi er venner derinde, så never mind 😉 

Og på den måde fik vi så taget hul på samtalen om ‘ham og mig’. For han spørger om det da er forbudt at vi er venner derinde? Hvortil jeg svarer at jeg bare troede at facebook kom efter ‘lurerdelen’.  Om han var færdig med at lure på os? For jeg var rigtig glad for ham og ville gerne vide hvad han tænkte om os. Han skriver i lige måde, at jeg er super dejlig, om jeg er fuld og om det mon er det rette medie at have denne dialog over?

Og her er det så at Louise og jeg ender på en mega hyggelig udendørs bar, som også havde vandpiber. Så der sidder vi og drikker, griner over absolut alt og ryger vandpibe til sent ud på natten inden jeg får fokus nok til at sende et svar retur til ham. ‘nej sikkert ikke, jeg er bare uforstående overfor hvor længe du har brug for, for at vide at du ikke vil dele mig med andre… er iøvrigt en lille smule fuld nu (hvilket var en kæmpe underdrivelsetænker på dig…

Næste morgen er nok den mest overraskende morgen jeg har oplevet. For det første så skriver Chefen i sin godmorgen besked, at det er helt fair det jeg skriver, og hvad jeg gerne vil have fra ham? Plus en masse interesserede spørgsmål til vores aften. Øhh what? Inden jeg svarer, tjekker jeg lige Dating, og han har igen skrevet til ‘camilla’ derinde. Men min underkæbe røg da lige ned på brystet, da jeg ser at denne gang har han skrevet sådan her til hende: Jeg har været lidt i refleksion. At skrive med en anden end hende jeg ser for sjov, påvirker noget i mig. Det skal jeg lige mærke efter hvad er. Det er jeg nødt til lige at afklare. Derfor trækker jeg mig her. 

Hans dating profil var slettet.

Og på facebook ser jeg, at han har sendt en venneanmodning.

WTF!?! udbryder jeg højlydt til en tømmermandsramt Louise, samtidig med jeg får sat mig lidt for hurtigt op i sengen. Jeg var bestemt heller ikke gået helt fri selv.

Det meste af den dag skriver Chefen og jeg sammen om alt mellem himmel og jord, han spammer mig med billeder af hvad han laver, spiser og ovenikøbet også selfies, dem plejer han ellers at være rimelig nærig med. Først hen af eftermiddagen får jeg sammenfattet et svar til ham, om hvad jeg vil ha’ fra ham. ‘I bund og grund så ønsker jeg bare at du ikke aktivt søger efter en kæreste ved siden af hvad vi end er. Jeg har stadig ikke brug for at vi sætter et label på, men jeg vil vide at jeg er den eneste kvinde der har dit fokus, ellers er jeg nødt til at trække mig, da jeg ikke bliver mindre glad for dig som dagene går.’ 

Jeg vidste selvfølgelig godt at han jo sådan set allerede havde opfyldt præcis hvad jeg ønskede. Men det vidste han naturligvis ikke at jeg vidste, og jeg trængte virkelig til at høre det fra hestens egen mund.

Han svarer at det er helt fair og at han faktisk havde slettet sin Dating profil samme morgen. Jeg spørger selvfølgelig meget overrasket ind til hvad der havde fået ham til at slette den. Og her er det Chefen endnu engang overrasker stort, da han så fortæller mig, at han havde fået en henvendelse derinde 2 dage før, som han havde besvaret, men at han havde fået det rigtig dårligt over det, og med det samme havde kunne mærke at havde det været omvendt, så ville han ikke bryde sig om det. Plus at han kunne mærke at han var nødt til at have fokus på mig uden udefrakommende distraktioner. Han undlod selvfølgelig at fortælle, at han i sit svage øjeblik, umiddelbart var klar på at droppe mig for en fremmed kvinde efter blot 18 beskeder, men lad nu det ligge.

Jeg har hele tiden følt at Chefen har været meget ærlig omkring alting i sit liv, men jeg havde ikke i min vildeste fantasi forestillet mig, at han ville overraske mig så voldsomt. Tror faktisk aldrig noget andet menneske har overrasket mig så positivt i hele mit liv før. Han kunne have løjet både for ‘Camilla’ om mig og overfor mig om ‘Camilla’ OG være sluppet afsted med det, hvis man selvfølgelig ser bort fra at jeg var ‘Camilla’.

Jeg er bare så vant til at mennesker lyver….

Jeg kan stadig ikke helt forstå hele den rutschebanetur af følelser jeg har været på, ja og Louise også, som uønsket passager. Nogle gange trækker man virkelig det korte strå som veninde.

Der er nu gået et par dage siden hele denne her farce udspillede sig. Og jeg er kommet frem til, at det nok er bedst at jeg aldrig aldrig fortæller Chefen at jeg var ‘Camilla’, jeg går overhovedet ikke ind for at lyve, men han vil få verdens dårligste samvittighed hvis han vidste, at jeg vidste hvad han havde skrevet inde på Dating.dk til ‘Camilla’. 

Og hvis han før var 100% på ift mig, så er han det nu 220%. Han skulle bare lige have lidt hjælp til at regne ud hvad jeg allerede vidste.

Usikkerhed

Så havde besøg af Chefen…efter 2 1/2 uges afholdenhed. Det havde holdt virkelig hårdt!

Han er stadig en ret så dejlig mand! Men han er også lidt et mysterie. Jeg er som sådan ikke i tvivl om, at han nok er lidt vild med mig, men han siger intet. INTET! Men hans væremåde afslører ham lidt. Fx. har han svært ved at lade være med at røre mig, selv når vi sidder på hver vores side af spisebordet, er hans fødder fuldstændig viklet ind i mine nedenunder. Derudover så stirrer han mig dybt i øjnene… lææænge! Først kan det være han smiler lidt når han fanger mine øjne, men så slår han over og bliver grav alvorlig, hvorefter jeg så spørger hvad der lige fløj gennem hans hjerne siden han ændrede så drastisk udtryk. Hans svar bliver så til en handling istedet, som et kys eller noget andet der distraherer mig, som fx at bære mig ind i sengen. Hvilket jeg selvfølgelig ikke argumenterer imod bare for at få manden til at sige noget verbalt. Måske er det nok bare en kvindeting, det der med at ønske at manden sætter ord på sine følelser.

Men både før, under og efter sex, er han stadig meget intens i hans måde at kigge mig i øjnene på, igen uden at sige noget. Jeg forstod selvfølgelig godt den lille hentydning om, at han ikke var interesseret i at svare på spørgsmål, inden vi endte i sengen, så har egentlig bare nydt hans øjne det meste af natten…og morgenen. Derudover havde en en-mands seng nok også været mere end rigeligt med plads, tror ikke jeg har ligget mere filtret ind i en mand en hel nat end jeg har gjort med ham, de gange vi har sovet sammen.

Men jeg både hader og elsker denne her fase af noget nyt der er ved at udvikle sig.

Hader hader hader usikkerheden der følger med! Alle de tanker man hele tiden har, fordi man er nervøs for at jokke i spinaten og skræmme manden væk, ved at komme til at være for meget på…eller for lidt… Hele det der ‘spil’ der altid skal foregå, før man når ud på den anden side. Hvadenten det ender godt eller skidt. Og jeg mener faktisk at ‘spillet’ er nødt til at foregå. For hvis man lægger alle sine kort på bordet med det samme, så er det næsten med garanti at interessen fader ud fra den andens side af. Også selvom modparten påstår at de er glade for at vide hvilke følelser der er i spil. De mister interessen. For jagten er overstået. Jeg ville selv miste interessen.

Til gengæld elsker jeg følelsen af sommerfugle i maven når jeg skal lære en ny mand at kende, som jeg synes er dejlig. Glæden ved at se hans navn på mit tlf display når han skriver eller ringer. Spændingen op til man skal mødes. Følelsen af at skulle huske at nyde hvert et sekund med ham, fordi han, indtil videre, kun er til låns. Smilet der kommer, når det går op for mig at jeg stadig dufter af ham flere timer efter at han er smuttet.

Måske er jeg lidt forelsket i Chefen – Måske er det bare Jagten jeg er lidt forelsket i. Jeg har lidt svært ved at stole på mig selv når det kommer til de her følelser, for det sidste er set før, for mit vedkommende, og desværre ikke kun een gang. Så hvis Chefen spiller ‘Spillet’ korrekt, så fortsætter han med at holde kortene tæt til kroppen… og jeg ville faktisk blive lidt skuffet, hvis jeg igen bare havde nydt jagten. Jeg har ikke rigtig lyst til at miste interessen og usikkerheden ift ham. Og det er iøvrigt nok heller ikke sundt for mig, altid at vide hvor jeg har en mand henne.

Så jeg prøver ihærdigt bare at nyde hele processen and just go with the flow … samtidig med jeg lige skal finde ud af, om jeg skal aflyse med Lægen på onsdag…

Kemidate med Chefen #1

Ud gennem vinduet spottede jeg allerede Chefens luksusbil i krydset lige inden jeg skulle af bussen på Nørreport.

I det jeg sætter mig ind i bilen og ser ham – er jeg allerede godt klar over at han er langt mere kærestepotentiale end bare en tilfældig mand, der skal bidrage til min nylige slutstatus. Fuckfuckfuck!! NOT part of the plan!

Han er meget mere lækker i virkeligheden end på sine billeder. Han har casual cowboybukser på, en hvid skjorte og en blazer udover, så man kun engang imellem kan få et lille indblik i hvad han gemmer indenunder af top lækker krop. (som han jo har delt et par få billeder af på sin profil – jeg véd han har den!)

Han parkerede bilen i nærheden af Nyhavn og så spadserede vi hen til restauranten, hvor han havde bestilt bord. Hele vejen derhen lagde jeg mærke til hans ekstremt naturlige tilgang til at være gentleman. Han holdt mit tempo hele tiden. Når vi skulle rundt om et hjørne, så lod han mig komme først, med ‘hånden på lænden-jeg fører dig lige frem’ gestus. Og da vi bevægede os ned langs Nyhavn og jeg var lidt på glat is i mine højhælede, igen pga de der brosten der pryder Kbh’s gader, så stak han per automatik armen ud, så jeg kunne støtte mig til ham. Han holdt døren ind til restauranten, hang min jakke op og trak stolen ud for mig. Helt uden at noget af det virkede påtaget.

Vi fik monster lækker mad og snakken kørte uden problemer. Undervejs fik han det varmt og tog sin blazer af. Måtte tage mig selv i ikke at dødsstirre på den lækkerhed, hans skjorte nu ikke lagde helt så meget skjul på han besad, som blazeren havde gjort det.

Af flere omgange havde jeg lænet mig så langt ind over bordet, så vi kun sad og snakkede med omkring 30 cm imellem os. Og alligevel tog han ikke initiativet til at læne sig det sidste stykke ind over og kysse mig. Nogle gange hørte jeg slet ikke hvad han sagde fordi jeg prøvede med alle signaler jeg havde i ansigtet at telepatere, at det var okay! at jeg gerne ville have at han skulle kysse mig. Det begyndte at gå op for mig, at Chefen simpelthen er alt for gennemført gentleman, så han gør ikke bare sådan noget uhæmmet noget, som at kysse henover bordet på første date. Så det der initiativ shit lå altså tydeligvis hos mig.

Han betalte regningen og vi forlod restauranten. Denne gang holdt jeg fast i hans arm hele vejen over til bilen, også de steder hvor der ikke var brosten. Måske han ville opfange dét, og stoppe op og trække mig ind til sig…men nej.

Vi nåede til lyskrydset ved Odd Fellow Palæet. Det blev rødt og vi vendte os om mod palæet og talte om, hvad det mon egentlig blev brugt til. Han havde stadig ikke gjort nogle som helst tegn til at han ville tage initiativet til at kysse mig – Arhmen altså!

Nå, jeg måtte jo til det! Ud af min comfort zone og selv tage initiativet og få sat gang i processen. Så mens han stod og talte, lagde jeg den ene hånd om hans nakke, drejede hans hoved og trak ham ned til mig og kyssede ham. Han kyssede mig heldigvis tilbage. Så dér stod vi og kyssede foran Palæet og missede den grønne gå mand. Da vi endelig opdagede at det var blevet grønt, blev det rødt igen – og så vendte vi tilbage til at kysse. Teenagestyle midt på gaden.

‘din eller min seng?’ spurgte Chefen.

Endelig! Initiativ!

 

A Closure

Mødte A på Nørreport kl 18:30 og allerede på afstand kunne jeg se at han havde alle sine parader oppe. Han var hård som sten.

Vi gav hinanden et akavet kram, sådan et af dem hvor det kun er den ene arm man slynger om den anden, og det bliver sluppet lige et halvt sekund for hurtigt til at det kunne fejlfortolkes som om at der var nogle følelser imellem os.

Vi gik, med en meters mellemrum, ned mod den restaurant han havde bestilt bord ved og smalltalkede om menneskerne vi passerede og at han også havde taget toget. Alt i mens gik jeg og tænkte, at han virkelig gjorde det nemt for mig at holde fast i, at vi ikke skulle være sammen. Og endnu federe at vide at han havde taget toget, for så vidste jeg at han havde arrangeret sovemulighed hos sin faster…fremfor hans, tidligere på ugen, forslag om, om han kunne sove hos mig… ?!? (what!)

Vi kom ind på restauranten og jeg blev mindet om, at jeg faktisk syntes at han er lidt pinlig når man sådan kommer ind nye steder og han nærmest råber sit navn op og at han har bestilt bord til to – hele restauranten blev helt stille og alle kiggede på ham…og mig… A har en meget MEGET mørk mandestemme, man kan ikke undgå at høre ham, når man er i nærheden af ham.

Vi fik vores bord og fik bestilt mad og drikke. Han spurgte hvordan det var for mig at se ham igen, og jeg svarede ærligt at det var mærkeligt og at han udstrålede at han ville være hård. Hvilket så fik ham til at bløde lidt op. Det var også tydeligt at han sørgede for at hælde vin i mit glas, så jeg ikke løb tør…velvidende at jeg samtidig er på smertestillende og at den kombi måske ville komme ham til gode. Jeg holdt igen med vinen.

Flere gange spurgte han om jeg virkelig ikke kunne se at han havde tabt sig. Øh jooh..det kunne jeg da, men du mangler stadig de der 10 kg på maven ikk…? Aj han havde tabt sig lidt og jeg kunne godt se at han havde trænet, han havde fået pæne muskuløse arme og brystkasse igen. Men hvorfor skal han dog bekræftes i det…3-4 gange i løbet af hele aftenen… Jeg er ikke så god til de der usikre mænd tror jeg. Og jeg er endnu dårligere til at give folk komplimenter og bekræfte dem – det ligger virkelig ikke naturligt for mig.

Snakken er lidt akavet on/off igennem hele aftenen – jeg kan ikke rigtig engagere mig. Han siger på et tidspunkt, at han da er glad for at jeg er så køn at kigge på, ellers havde jeg nok været verdens kedeligste date. Jeg måtte give ham ret.

Snakken bløder lidt op og pludselig siger han til mig, at nu vil han komme over og kysse mig…! Nej får jeg udbrudt – det vil du ikke! Det har jeg ikke lyst til. 10 minutter efter gentager samme scenarie sig og igen og igen og igen, indtil han ikke accepterer mit nej længere og rejser sig og kysser mig…. Nada – jeg følte nada. Og var mest af alt pisse irriteret over at han igen ikke respekterede hvad JEG ønskede.

Vi går mod Comedy Zoo og jeg kan sådan set godt acceptere at gå arm i arm med ham, hvilket også var en god støtte når man nu har højhælede støvler på og nogen har valgt at kaste brosten rundt omkring i Københavns gader. Altså helt ærligt! Men jeg har det svært med, at han konstant stoppede op for lige at kysse mig igen.

Vi bliver placeret helt oppe foran i Comedy Zoo, og lige bag ved os sidder måske omkring 20 lækre mænd, som jeg ihærdigt prøver at lade være med at smugkigge på. Man virker ikke så single når man kommer sammen med en anden mand vel…

I pausen mellem de to stand-up’ere, går A på toilettet og kommer tilbage med et alvorligt udtryk i øjnene. ‘jeg stopper med at kysse dig nu – jeg kan mærke du ikke har lyst til det’ Jeg gav ham ret. Igen.

Forestillingen ‘det dystre skæg’ sluttede, den var i øvrigt rigtig sjov! Og vi stiller os i kø efter jakkerne og så begynder A at bearbejde mig til at han skal med hjem til mig. ‘Vi behøver ikke lave noget – jeg trænger bare til nærhed, og jeg lover jeg forsvinder hurtigt i morgen tidlig’. Han bliver ved og ved og ved og kigger på mig med de mest nedslående øjne.

Jeg er ganske velvidende om, at han aldrig ville overholde at vi kun skulle sove sammen, han ville lave alle sine listepik moves og inden jeg så mig om, ville han have fået overtalt mig med liderlighed og vi ville ende med at knalde…og jeg ville fortryde det hele bagefter. Men peoplepleaser som jeg er, ender jeg med at sige okay til at han tager med hjem…

 

AJ for helvede hvor jeg gjorde! Jeg stod fandeme fast! Og tog natbussen hjem ALENE! Jeg er SÅ stolt af migselv! Og jeg har det fantastisk her til morgen, helt alene i min kæmpe seng – ingenting jeg fortryder at have gjort. Og jeg fortryder faktisk heller ikke at have set ham i går – for det var en god afslutning.

Han siger til mig, inden jeg hopper på bussen, at nu vender han sig ikke om længere og han forsvinder ud af mit liv.

Han skriver dog adskillige beskeder til mig efterfølgende, bla. at jeg ikke må kontakte ham, medmindre jeg finder ud af at jeg ikke kan leve uden ham, så må jeg gerne kontakte ham. Og i næste besked står der desuden at ‘selvom han måske står som værende i et forhold, så bare prøv alligevel, så tager vi den derfra’. 

Arhmen altså…mænd…

Ej og fandeme om ikke Morten så har stalket mig via Ida’s tlf via den der App ‘find venner’ og konstateret at jeg ikke er hjemme i går aftes. Ja jeg løj overfor ham tidligere fordi jeg ikke syntes at det vedkom ham, hvad jeg skulle og fordi jeg ikke magtede at høre på hans meninger om, at jeg skulle mødes med A. Så han sendte mig en sviner for at have løjet for ham om at jeg skulle ud. Og det eneste jeg tænker om ham er, hvorfor har han brug for at stalke mig, og gad vide hvor længe han har gjort det… så nu kan Ida selvfølgelig ikke længere følge mig derinde… Det er hvad det er, og jeg smiler over endnu engang at være blevet bekræftet i, at Morten er som han er. Selvom han har forandret sig og virkelig prøver at være sit allermest eksemplarisk selv, så kan han ikke styre sit behov for at have kontrol.

Mænd!

happy excited victory yas hell yes

Husaren… (a.k.a. Mr. Grey)


Husaren var forbi imorges. Igen. Vi er nu gået skridtet videre fra ren pirring til ren rå sex. Det andet var jo også ulideligt! Den anden dag beordrede han mig til, at jeg ikke måtte ornanere, så ville han heller ikke spille pik. For så ville nydelsen blive endnu bedre i dag, hvor vi havde mulighed for at have mere tid sammen. Den mand har alt for meget selvkontrol. Han er simpelthen for vild! Og han får mig til at udholde de vildeste ting.

Han har i dag klappet mig så mange gange og så hårdt i røven, så jeg stadig her til aften kan mærke det når jeg sidder ned. Han skal i øvrigt have en reprimande for at have givet venstre balle flere klap end højre – der er uligevægt! Og det der er det overraskende ved præcis dette er, at jeg troede ikke jeg kunne lide det hvis det gjorde for ondt…men gæt hvem der blev mere og mere våd, så det til sidst løb ned af benene for hver gang han slog mig på ballerne. Derudover tog jeg mig selv i flere gange ligefrem at bede Husaren om at tage hårdere fat.

Og ikke overraskende, har manden en pik der er 1/2 gang længere end min hånd og den er selvfølgelig heller ikke tynd. Så han rammer naturligvis pænt dybt når han synes det er det han lyster. Og at sige av gør ikke hans pik, eller forførende smil, mindre – tværtimod. Han tænder på av. No surprise der efterhånden.

Pga hans piks størrelse, lykkes det ham også stort set i alle stillinger at ramme det punkt hvor jeg får sprøjteorgasmer. Sprøjteorgasmer er jo ikke noget alle kvinder oplever – jeg selv oplevede det første gang sammen med A – dvs inden for de sidste små 2 år. Det bliver, hos mig, udløst via et punkt lidt oppe på forsiden i skeden. A fandt det med sine fingrer ved at trykke op mod min mave, når han gav mig finger. Gerne to fingrer – det virkede bedst. Husaren behøver som sagt ikke gøre sig så stor umage for at ramme det. Jeg har læst at væsken bla består af urin… Jeg vil afsløre, at i min spæde start, da jeg først fik sprøjteorgasmer, var jeg SÅ nysgerrig på det, så jeg hver eneste gang lugtede til væsken og ovenikøbet smagte på det. Det hverken lugtede eller smagte af urin. Til gengæld er det et værre griseri!

Når jeg får en sprøjteorgasme, så er det bestemt heller ikke på niveau med en klitoris orgasme. Overhovedet!! Det føles godt lige i det det begynder at sprøjte, eller løbe, med væske. Men det er så kortvarigt, så det næsten ikke er griseriet værd. Men når det gælder Husaren, som får mig til at sprøjte så ofte som han gør, så opvejer griseriet alligevel. Og så skal man selvfølgelig heller ikke undervurdere hvor frækt det rent faktisk er. Men euforisk, som en klitoris orgasme kan være, er det desværre ikke.

Vi knaldede i godt og vel 3 timer, kun afbrudt af postbudet som ihærdigt prøvede at overdøve vores sex ved at ringe på døren mere end én gang, som ellers plejer at være kutymen. Jeg havde bestilt nogle plakater hos Stine Hvid, som jeg glædede mig sindssygt til at få, så jeg skyndte mig at hoppe ud af sengen, trække i et par jeans og en tanktop og styrtede derefter ned af trappen for at fange postbudet. Det lykkedes! Postbudet, som for en gangs skyld var en nuttet en af slagsen, kiggede undersøgende på mig og spurgte langsomt om jeg var fra stuen til venstre, mens han kiggede op og ned ad mig. Ja det er mig svarede jeg og undskyldte med at jeg havde været på nattevagt og derfor lå og sov da han ringede på. Jeg kunne dog godt selv fornemme hvor dumt det lød. Og ud fra mit rodede hår og bare bryster med meget stive nipples i en tynd tanktop, så skulle han godt nok være uintelligent hvis ikke han havde regnet ud hvad jeg havde lavet….

Tilbage til sexen – hvor jeg langt om længe fik min klitoris orgasme.

Jeg gentager mig selv – den mand er for vild! og han burde faktisk slet ikke hedde Husaren – der er vist et meget mere passende navn til ham, jo mere jeg lærer ham at kende 😉

 

Når én dør lukkes… ;)

A skrev til mig i går. Jeg havde fødselsdag. Så han skrev en mail til mig og ønskede tillykke. Jeg takkede og svarede yderligere på det han spurgte om ift min fremgang med ryggen. Og så fik jeg selvfølgelig efterfølgende to romaner på mail. For det gik så op for manden at jeg havde blokeret ham på alle andre instanser end på mail. Igen en masse drama! Afslutningsvis fik jeg lige 3 linier om at han var videre i sit liv og var begyndt at date igen. Og når han mener date…så indebærer det også sex. Og kender I det, når man godt kan få sådan et stik i maven, når det går op for en, at man er erstattet og at ens ex ser andre kvinder?  Det kom ikke! Intet stik, ikke nogle følelser af ked-af-det-hed overhovedet! SÅ fedt!

Det sjove er, at jeg godt kan undre mig over hvorfor han har behov for at fortælle mig, at han dater. 10 dage efter at han ihærdigt stadig erklærede mig sin kærlighed og ville gøre alt for at vi skulle finde sammen igen… Jeg er ikke sikker på manden er helt rask på øverste haha.

MEN! Som I sikkert også ved, når én dør lukkes, åbnes en anden. Og i mit tilfælde vil jeg gerne påstå, at mange døre er blevet åbnet inden for den sidste uge. Så mange så jeg slet ikke kan følge med. Men det er super fedt, og jeg flyder bare med strømmen og ser hvad der sker….

Kram til jer! 

Bliver udskrevet idag!!! 
Hold nu op hvor jeg glæder mig. Samtidig med det er forbundet med lidt angst. 

Angst for at komme til at gøre nogle ting som min ryg ikke kan magte endnu, fordi jeg nu skal til at fungere som mor for mine børn igen. Kæmpe angst for at opleve de smerter jeg havde da selve diskus prolabs skaden for alvor var sket. Og endnu mere angst for, at hvis det skulle ske igen, om mine børn kommer til at overvære det. Sidst fik det velvoksne vikingemænd a.k.a min far og Morten, til at græde…

Har jeg forresten nævnt at jeg hellere ville føde 10 velvoksne babyer i træk end at opleve det igen?! Sir’ det bare – pas på jeres rygge søde mennesker. Hold jer fra skæve vrid hvor I samtidig har belastning på, så kommer I langt. Jeg vil ikke ønske denne smerte for min værste fjende (som iøvrigt for tiden er A – selvudnævnt vel at mærke). 

Når jeg kommer hjem til min computer er jeg simpelthen nødt til at fortælle om udviklingen mellem A og jeg mens jeg har ligget her på hospitalet. (Er ved at udvikle fingergigt af at ligge med min tlf hele tiden) 

Drama kan stadig meget vel opblusse ude i det virkelige liv på trods af at jeg har ligget spærret inde på 2. sal i en hospitals seng. 

Men for nu, så håber jeg at I må få en dejlig dag – og tusind tak for alle jeres opbakkende kommentarer – det betyder  meget at I lige har taget jer tid til at skrive. Det har været en rutschebanetur uden lige de sidste 10 dage og jeg er blevet så opmuntret når jeg læser jeres kommentarer. Også jer der ikke kommenterer men bare følger med, betyder også utrolig meget. (Jeg kan jo følge med i statistikken 😉 Det er dejligt at vide I læser med! 

Sender en krammer ud til jer alle på denne lyseblåhimmelsmandag <3 

  

%d bloggers like this: