Tag: lykke

Californien dag 4 – Long Island Ice Tea

(Forhistorien, DAG 1, DAG 2 og DAG 3)

DAG 4

Starter morgenen som dagen før, med at tale i tlf med Natalie. Jeg fortæller hende bla om alt dramaet med Jason og hans crazy ex og at jeg for første gang i en evighed bare nyder at være et sted, hvor jeg egentlig ikke har lyst til at tænke på mænd, eller bare så meget som overveje at flirte med nogen – jeg har helt ro i maven. Jeg skal bare nyde at være sammen med familien og lave præcis alle de ting jeg selv har lyst til uden hensyntagen til nogen andre – det er virkelig en lækker følelse!

Formiddagen stod på padleboarding med Lisa og hendes mand i en af lagunaerne. Jeg havde aldrig prøvet det før og ville virkelig gerne prøve det, også for at være bare lidt aktiv mens jeg er afsted. Det var fedt! Jeg skal helt sikker have sådan et til næste sommer i DK!

Så det der er faktisk mig på et padleboard i lagunen.
Bagefter kørte vi ud og spiste lidt frokost. Eller lidt og lidt… efter amerikanske standarder så findes der jo ikke små portioner. På den led er jeg glad for jeg ikke bor der, for jeg ville blive SÅ fed på ingen tid. Det ville virkelig kræve meget af mig at holde vægten derovre. Og jeg synes det er hårdt nok i forvejen hjemme i DK.

Da vi kommer hjem fortæller Mor A at helvede er brudt ud!! Crazy har fundet ud at at Jason og jeg havde været ude aftenen før, så han var også flippet, for han troede at nogen havde fortalt hende det, eller at hans børn havde, eftersom jeg allerede har mødt dem adskillige gange. Men børnene ved tilsyneladende godt at de skal holde deres mund, fordi deres mor bliver jaloux over sådan nogle ting. Stakkels børn, at de skal forholde sig til sådan nogle ting. Igen priser jeg mig lykkelig for at jeg ikke er en del af alt Jasons drama…eller lige der var jeg lidt…

Nå, men en anden lille anekdote hun kaster ud, da hun fortæller om den velkomstfest de har tænkt sig at holde for mig dagen efter er, at festen starter ved 16 tiden, og så kan jeg lige nå ud på date med frisøren ved 12 tiden….og stadig nå hjem til festen.

Øh what?! Udbryder jeg. ‘Wasn’t that just a joke???

Nejnej hun har skam arrangeret en date for mig mens jeg er der. ‘Han vil bare tage dig med på stranden – du ville jo gerne på stranden ikk? Og vi har ikke rigtig tid til at tage med pga planlægningen af festen.’

‘Men hvis ikke du vil, kan du bare undskylde dig med at du skal noget andet’ siger hun så.

Jeg tænker lidt… Næh siger jeg, jeg kan da godt gå ud med ham, det er da meget sjovt, men jeg troede altså virkelig bare at det hele var en stor joke! Jeg troede sgu da ikke at han mente det og at du så ville arrangere en date med ham på mine vegne.

Mor A er helt færdig af grin! Og synes tydeligvis at det er noget af det sjoveste hun længe har oplevet.

 

Samme aften skal jeg med Mor A til fødselsdagsfest hos en af hendes tidligere kollegaer, der er vi nok også omkring 8-10 kvinder. De laver Long Island Iced tea og vi bliver alle sammen mere eller mindre godt stegte – shit de var stærke. Der var så meget sprut i, så de var gennemsigtige!

Vi spiller kort, og snakker og griner. Og den helt store sladder historie er selvfølgelig at jeg skal ud med Frisøren dagen efter. De kender ham åbenbart også og de synes alle sammen det er hysterisk morsomt, og jeg synes da også det er lidt skægt, fordi jeg overhovedet ikke havde overvejet at både Frisøren og Mor A rent faktisk mente det. Heldigvis synes jeg det er sjovt at møde nye mennesker, så jeg tager det som en oplevelse. Og han var jo heller ikke helt grim at kigge på….

 

Den aften er det den flotteste fuldmåne! Vi er hjemme sent, og jeg har drukket 2 ½ liter Long Island…

 

 

Californien dag 2 – sightseeing, havregryn og sushi

DAG 2

(læs her om forhistorien og DAG 1)

Jeg vågnede sent på dag 2. Det der jetlag kan man ikke længere bare sådan lige ryste af sig…åbenbart.


Mor A og jeg kørte ud på sigthseeing i byen, så jeg lige kunne få orienteringen på plads igen, for jeg ville nemlig kunne få lov at bruge hendes sportsbil hvis jeg havde brug for det, mens jeg boede hos dem. Derefter tog vi ud og handlede så jeg også kunne vælge nogle ting jeg gad spise i huset. Jeg ledte forgæves efter ganske almindelig havregryn til min morgenmad – måtte opgive efter at have gennemgået hele deres morgenmads gang to gange. De eneste de havde var tilsat alt muligt, fra farve til sukker og et eller andet, der gjorde det meget nemmere at lave det om til havregrød. De forstod slet ikke at man kunne få nogle helt basic havregryn og ovenikøbet kunne nøjes med bare at hælde mælk på dem og spise dem ‘rå’. Do people really do that – var kommentaren på det.

Jeg elsker at handle i udlandet, bare gå og kigge på alle de mærkelige og anderledes ting de har, som vi ikke har hjemme i DK, og som vi formentlig heller ikke får, fordi man bare ved at kigge på tingene, kan se at de indeholder 100 for mange af de tilsætningsstoffer der aldrig ville blive godkendt så snart det kom i europæisk luftrum. Og så er der det med priserne!! Altså helt ærligt! Ben & Jerrys til 2,77$ – det er rundt regnet 21 danske kroner…suk! Jeg ville blive så fed hvis jeg boede her…


Allerede i flyveren blev jeg mindet om hvor meget amerikanere snakker. Både med dem de kender og med fremmede. Alle snakker bare til og med hinanden. Det er sgu meget hyggeligt i modsætning til den danske lidt afstumpede sociale natur vi har her. Folk kigger mærkeligt på en hvis man hilser på nogen helt uden grund. Som om man er en lokal nutcase. Tilbage til Mor A, som jeg lykkelig havde glemt at hun overstiger dem alle i sine kommunikative evner til bare at chitchatte med alle. Den kvinde kan snakke i flere timer, uden at man egentlig behøver sige så meget retur. Hvilket også gjorde, at indkøbsturen tog ekstra lang tid, for puha hvor var der mange mennesker, hun lige skulle snakke med. Og samtlige mennesker fik historien om mig, så naturligvis snakkede jeg jo så også med en masse fremmede mennesker.

Jeg prøvede at spørge lidt ind til Far H og hans nye kørestols situation, men hun blev ved med at sige at de prøvede at holde tonen let og jokey, og bare have det så sjovt som de nu kunne. Okayokay…

Kl 17:30 skulle vi jo ud og spise med Lisa og nogle af deres veninder på en ny Sushi restaurant i byen, som efter sigende skulle være helt fantastisk.

Mor A blev også ved med at fortælle om denne her mand hun kendte. Som også var alle de her ladies frisør. Derudover var han desuden også maler og iøvrigt Lisa’s ekskæreste tilbage for 15 år siden og havde egentlig bare altid været en ven af huset lige siden. Grunden til hun fortalte om ham, var fordi sladderen ved bordet gik på at frisøren også plejede at spise på denne her sushirestaurant og han havde vist en date den aften. Så da denne her ganske pæne, brunøjede, charmerende og meget karismatiske mand endelig kom, fnisede alle de her amerikanske kvinder og himlede op til ham om at han skulle komme over og sige hej til alle. Hvilket han selvfølgelig høfligt gjorde. Han var meget gentleman agtig og desuden helt oppe og køre over denne her date, som han ventede på.

For åbenbart var denne her pige, en pige han havde mødt for et halvt år siden, mens han havde en anden kæreste. Da han så var blevet single for nogle måneder siden, havde Frisøren ledt og ledt efter denne her pige. Alt dette er noget han med den største begejstring fortæller til hele bordet af kvinder. Han fortæller hvor spændt han er, for han havde faktisk været ude flere aftener på forskellige barer for at lede efter hende. Meget sødt. Og pludselig havde de fundet hinanden på en amerikansk dating side der hedder Plenty of fish (hvor cool er det navn lige!) Frisøren har helt ondt i maven i bar spænding og forlader derfor bordet for lige at samle sig. Hvor må det være fedt at være så spændt på at skulle på en date!

Lidt efter kommer denne her pige så, og da han henter hende ved indgangen, hvor vi sidder, fniser og vinker hele bordet efter ham, og han laver en lille sejrsdans bag ved pigen, uden hun selvfølgelig opdager det.

Det var simpelthen så sødt – hele hans begejstring. Jeg blev helt misundelig på denne her pige.

Tilbage til selskabet med alle de her amerikanske kvinder, fik vi serveret vores mad. En masse forskellige småretter og selvfølgelig sushi. Og OMG! Jeg har da aldrig i mit liv fået så lækker sushi! Der kunne de sgu godt lige løfte niveauet lidt mere i Danmark… jeg tror aldrig jeg kommer til at kunne spise sushi i DK igen, uden at komme til at sammenligne med det vi fik her.

Jeg passer heldigvis fuldstændig ind i selskabet og vi har den hyggeligste aften med vin og snak. Og især snak om den ene af pigernes komplicerede langdistance forhold til en tysker. Hun er lige så gammel som jeg selv, har stadig ingen børn og er håbløst forelsket i en tysker der ind imellem er udstationeret et sted et par timers kørsel væk. Deres forhold havde været ongoing on/off gennem de sidste 5 år….shiiiit hvor var jeg glad for det ikke er mig! Jeg sidder flere gange og tænker, at det er sjovt, som man går derhjemme og føler at det der kærlighedsliv kun er kompliceret for en selv, ens egen lille navlebeskuende udsigt, men de her kvinder havde jo præcis de samme problemer ift til commitment og skeletter i skabene, der også forårsagede issues i nutiden. Deres problemer handlede bare i stor grad også om afstand til dem de gerne vil have, fordi deres land er så stort. Så kan jeg vist godt pakke sammen, når jeg fx bitchede over at Chefen boede 40 km væk fra mig…

Vi forlader restauranten med at samtlige af kvinderne står og vinker fnisende i døren til frisøren og hans date, som forståeligt nok ser meget spørgende ud.

Bagefter var det meningen at jeg skulle mødes med Jason, men så viser det sig, at han er taget hjem og ikke gider køre ud igen… Thanks alot! Nå men så kunne jeg jo komme tidligt hjem i seng – klokken var 20 og jeg var træt som et helt plejehjem…

 

 

 

 

Californien dag 1 – ankomst

Så jeg sidder i flyveren på vej hjem igen fra Californien. Læs forhistorien her, om hvorfor jeg slet ikke kan lade være med at skrive om min ferie.

Jeg sidder og prøver at få alle minderne på plads i mit hoved og hjerte. For denne ferie blev ikke helt som forventet…uden at jeg egentlig havde de store forventninger andet end at skulle være sammen med Jason, og selvfølgelig mor A, Far H og Lisa igen.


Billedet er fra flyveren, da vi fløj hen over Grønland… Wow hva! 

DAG 1

Oplevede jeg næsten 2 gange. Først i dansk tidszone og så i amerikansk tid. Shit jeg var træt. Tanken ‘jeg er ved at være for gammel til det her’ strejfede mig mere end een gang. På udholdenheden stinker det godt nok at blive ældre.

Mor A og Far H hentede mig i lufthavnen. Vi købte take out med hjem. Jeg havde været lidt nervøs for om vi overhovedet ville falde i hak igen alle sammen, ville vi mon have noget at snakke om. Men heldigvis blev alt det manet fuldstændig til jorden så snart jeg mødte dem igen. Snakken flød og der var nærmest intet der afslørede at vi ikke havde set hinanden siden før jeg fik børn. Andet end at vi selvfølgelig alle var blevet ældre. Og at Far H for 5 år siden var ude for en bilulykke sammen med Jason. Jason mistede en lillefinger da han blev slynget ud af bilen og far H brækkede ryggen og blev lam fra livet og ned, fordi han blev fastklemt og sidder derfor nu i kørestol. Han klarer sig dog ganske udemærket, selvom det dælme må være svært at opleve sådan en livsændring, når man har været vant til at være et aktivt menneske. Far H var den første jeg nogensinde kørte på MC med. Han havde sportsbiler, de havde en stor sejlbåd og han surfede dagligt efter han gik på pension og op til ulykken. Mit sygepleje-gen ligger lige under overfladen og håber på, der kommer en stund hvor jeg kan få lov at snakke med Far H om ulykken og hvordan han har det. Mor A har det dog med at snakke for os alle tre, hvilket jo nok også spiller en væsentlig rolle ift hvor let det er at falde tilbage og være en del af familien, hvilket på denne aften er så mega dejligt, fordi jeg jo var lidt nervøs, men samtidig også får mig til at tænke på om det kommer til at kunne lade sig gøre, at Far H får lov at svare for sig selv, hvis jeg begynder at spørge ind til ham. Nå, den tid den udfordring, nu var jeg tilbage og jeg elskede det ned til mindste detalje!

Jeg elskede at huset duftede på præcis samme måde som jeg huskede og det meste lignede sig selv. Alt var perfekt! Nu skulle jeg bare have arrangeret at mødes med Jason også. Han havde selvfølgelig et arbejde at passe også, som mekaniker, så jeg vidste godt det nok ikke ville blive lige med det samme.

Hjemmefra havde Jason og jeg dog aftalt at vi skulle ud om aftenen på dag 2 og få lidt øl. Men da vi sidder og spiser, fortæller Mor A, at hende og jeg skal ud og spise sushi på dag 2 sammen med Lisa og nogle af deres veninder. Jeg kunne så mødes med Jason bagefter.

Fint fint tænkte jeg. Selvom jeg var træt, så ville jeg jo VILDT gerne se ham! Det var på tide at afslutte 9 mdr’s forspil !

Jeg gik tidligt, og meget spændt, i seng amerikansk tid, meget sent i seng dansk tid.

all is fair in love and war

For at følge med i det her cirkus, så vil jeg anbefale at læse forhistorien her.

Så jeg ignorerer Chefens besked om ‘alt er okay’ og svarer som om at det er det. Og prøver sammen med Louise, at gennemtænke samtlige scenarier der kan udspille sig, afhængigt af hvordan jeg konfronterer Chefen, eller måske slet ikke konfronterer ham, for jeg gider jo sådan set heller ikke være den der bitre forsmåede kælling, jeg ville fremstå som, hvis jeg kaster al min viden om hans skriveri aftenen før på Dating med ‘Camilla’, i hovedet på ham. Og jeg vil jo gerne være ‘the upper dog’ i en evt. afslutning mellem ham og jeg. Det gør det sgu bare så meget nemmere at komme videre bagefter.

Men! Kvindelist er jo et ældgammelt begreb, så jeg tænker at han da bestemt ikke skal være i tvivl om, at jeg kommer til at være helt okay lige gyldigt hvad. Så jeg trykker lidt på hans jalousi knapper heeeele dagen. Sådan ganske diskret. Sender billeder af vores drinks, hvor… ups… der stod da vist lige en lækker bartender i baggrunden. Fortæller henkastet at vi er de eneste kvinder på en fancy cocktailbar…plus at jeg vist også er ved at være en lille smule fuld…for så ikke ar svare ham i nogle timer. all is fair in love and war, right?.

Chefen skriver så at han pludselig har set at jeg har haft ringet via facebook. (vi plejede at ringe via Viper) Ja svarer jeg, men det er nogle dage siden, den gik ikke igennem, for det kræver åbenbart at vi er venner derinde, så never mind 😉 

Og på den måde fik vi så taget hul på samtalen om ‘ham og mig’. For han spørger om det da er forbudt at vi er venner derinde? Hvortil jeg svarer at jeg bare troede at facebook kom efter ‘lurerdelen’.  Om han var færdig med at lure på os? For jeg var rigtig glad for ham og ville gerne vide hvad han tænkte om os. Han skriver i lige måde, at jeg er super dejlig, om jeg er fuld og om det mon er det rette medie at have denne dialog over?

Og her er det så at Louise og jeg ender på en mega hyggelig udendørs bar, som også havde vandpiber. Så der sidder vi og drikker, griner over absolut alt og ryger vandpibe til sent ud på natten inden jeg får fokus nok til at sende et svar retur til ham. ‘nej sikkert ikke, jeg er bare uforstående overfor hvor længe du har brug for, for at vide at du ikke vil dele mig med andre… er iøvrigt en lille smule fuld nu (hvilket var en kæmpe underdrivelsetænker på dig…

Næste morgen er nok den mest overraskende morgen jeg har oplevet. For det første så skriver Chefen i sin godmorgen besked, at det er helt fair det jeg skriver, og hvad jeg gerne vil have fra ham? Plus en masse interesserede spørgsmål til vores aften. Øhh what? Inden jeg svarer, tjekker jeg lige Dating, og han har igen skrevet til ‘camilla’ derinde. Men min underkæbe røg da lige ned på brystet, da jeg ser at denne gang har han skrevet sådan her til hende: Jeg har været lidt i refleksion. At skrive med en anden end hende jeg ser for sjov, påvirker noget i mig. Det skal jeg lige mærke efter hvad er. Det er jeg nødt til lige at afklare. Derfor trækker jeg mig her. 

Hans dating profil var slettet.

Og på facebook ser jeg, at han har sendt en venneanmodning.

WTF!?! udbryder jeg højlydt til en tømmermandsramt Louise, samtidig med jeg får sat mig lidt for hurtigt op i sengen. Jeg var bestemt heller ikke gået helt fri selv.

Det meste af den dag skriver Chefen og jeg sammen om alt mellem himmel og jord, han spammer mig med billeder af hvad han laver, spiser og ovenikøbet også selfies, dem plejer han ellers at være rimelig nærig med. Først hen af eftermiddagen får jeg sammenfattet et svar til ham, om hvad jeg vil ha’ fra ham. ‘I bund og grund så ønsker jeg bare at du ikke aktivt søger efter en kæreste ved siden af hvad vi end er. Jeg har stadig ikke brug for at vi sætter et label på, men jeg vil vide at jeg er den eneste kvinde der har dit fokus, ellers er jeg nødt til at trække mig, da jeg ikke bliver mindre glad for dig som dagene går.’ 

Jeg vidste selvfølgelig godt at han jo sådan set allerede havde opfyldt præcis hvad jeg ønskede. Men det vidste han naturligvis ikke at jeg vidste, og jeg trængte virkelig til at høre det fra hestens egen mund.

Han svarer at det er helt fair og at han faktisk havde slettet sin Dating profil samme morgen. Jeg spørger selvfølgelig meget overrasket ind til hvad der havde fået ham til at slette den. Og her er det Chefen endnu engang overrasker stort, da han så fortæller mig, at han havde fået en henvendelse derinde 2 dage før, som han havde besvaret, men at han havde fået det rigtig dårligt over det, og med det samme havde kunne mærke at havde det været omvendt, så ville han ikke bryde sig om det. Plus at han kunne mærke at han var nødt til at have fokus på mig uden udefrakommende distraktioner. Han undlod selvfølgelig at fortælle, at han i sit svage øjeblik, umiddelbart var klar på at droppe mig for en fremmed kvinde efter blot 18 beskeder, men lad nu det ligge.

Jeg har hele tiden følt at Chefen har været meget ærlig omkring alting i sit liv, men jeg havde ikke i min vildeste fantasi forestillet mig, at han ville overraske mig så voldsomt. Tror faktisk aldrig noget andet menneske har overrasket mig så positivt i hele mit liv før. Han kunne have løjet både for ‘Camilla’ om mig og overfor mig om ‘Camilla’ OG være sluppet afsted med det, hvis man selvfølgelig ser bort fra at jeg var ‘Camilla’.

Jeg er bare så vant til at mennesker lyver….

Jeg kan stadig ikke helt forstå hele den rutschebanetur af følelser jeg har været på, ja og Louise også, som uønsket passager. Nogle gange trækker man virkelig det korte strå som veninde.

Der er nu gået et par dage siden hele denne her farce udspillede sig. Og jeg er kommet frem til, at det nok er bedst at jeg aldrig aldrig fortæller Chefen at jeg var ‘Camilla’, jeg går overhovedet ikke ind for at lyve, men han vil få verdens dårligste samvittighed hvis han vidste, at jeg vidste hvad han havde skrevet inde på Dating.dk til ‘Camilla’. 

Og hvis han før var 100% på ift mig, så er han det nu 220%. Han skulle bare lige have lidt hjælp til at regne ud hvad jeg allerede vidste.

Usikkerhed

Så havde besøg af Chefen…efter 2 1/2 uges afholdenhed. Det havde holdt virkelig hårdt!

Han er stadig en ret så dejlig mand! Men han er også lidt et mysterie. Jeg er som sådan ikke i tvivl om, at han nok er lidt vild med mig, men han siger intet. INTET! Men hans væremåde afslører ham lidt. Fx. har han svært ved at lade være med at røre mig, selv når vi sidder på hver vores side af spisebordet, er hans fødder fuldstændig viklet ind i mine nedenunder. Derudover så stirrer han mig dybt i øjnene… lææænge! Først kan det være han smiler lidt når han fanger mine øjne, men så slår han over og bliver grav alvorlig, hvorefter jeg så spørger hvad der lige fløj gennem hans hjerne siden han ændrede så drastisk udtryk. Hans svar bliver så til en handling istedet, som et kys eller noget andet der distraherer mig, som fx at bære mig ind i sengen. Hvilket jeg selvfølgelig ikke argumenterer imod bare for at få manden til at sige noget verbalt. Måske er det nok bare en kvindeting, det der med at ønske at manden sætter ord på sine følelser.

Men både før, under og efter sex, er han stadig meget intens i hans måde at kigge mig i øjnene på, igen uden at sige noget. Jeg forstod selvfølgelig godt den lille hentydning om, at han ikke var interesseret i at svare på spørgsmål, inden vi endte i sengen, så har egentlig bare nydt hans øjne det meste af natten…og morgenen. Derudover havde en en-mands seng nok også været mere end rigeligt med plads, tror ikke jeg har ligget mere filtret ind i en mand en hel nat end jeg har gjort med ham, de gange vi har sovet sammen.

Men jeg både hader og elsker denne her fase af noget nyt der er ved at udvikle sig.

Hader hader hader usikkerheden der følger med! Alle de tanker man hele tiden har, fordi man er nervøs for at jokke i spinaten og skræmme manden væk, ved at komme til at være for meget på…eller for lidt… Hele det der ‘spil’ der altid skal foregå, før man når ud på den anden side. Hvadenten det ender godt eller skidt. Og jeg mener faktisk at ‘spillet’ er nødt til at foregå. For hvis man lægger alle sine kort på bordet med det samme, så er det næsten med garanti at interessen fader ud fra den andens side af. Også selvom modparten påstår at de er glade for at vide hvilke følelser der er i spil. De mister interessen. For jagten er overstået. Jeg ville selv miste interessen.

Til gengæld elsker jeg følelsen af sommerfugle i maven når jeg skal lære en ny mand at kende, som jeg synes er dejlig. Glæden ved at se hans navn på mit tlf display når han skriver eller ringer. Spændingen op til man skal mødes. Følelsen af at skulle huske at nyde hvert et sekund med ham, fordi han, indtil videre, kun er til låns. Smilet der kommer, når det går op for mig at jeg stadig dufter af ham flere timer efter at han er smuttet.

Måske er jeg lidt forelsket i Chefen – Måske er det bare Jagten jeg er lidt forelsket i. Jeg har lidt svært ved at stole på mig selv når det kommer til de her følelser, for det sidste er set før, for mit vedkommende, og desværre ikke kun een gang. Så hvis Chefen spiller ‘Spillet’ korrekt, så fortsætter han med at holde kortene tæt til kroppen… og jeg ville faktisk blive lidt skuffet, hvis jeg igen bare havde nydt jagten. Jeg har ikke rigtig lyst til at miste interessen og usikkerheden ift ham. Og det er iøvrigt nok heller ikke sundt for mig, altid at vide hvor jeg har en mand henne.

Så jeg prøver ihærdigt bare at nyde hele processen and just go with the flow … samtidig med jeg lige skal finde ud af, om jeg skal aflyse med Lægen på onsdag…

Kemidate med Chefen #1

Ud gennem vinduet spottede jeg allerede Chefens luksusbil i krydset lige inden jeg skulle af bussen på Nørreport.

I det jeg sætter mig ind i bilen og ser ham – er jeg allerede godt klar over at han er langt mere kærestepotentiale end bare en tilfældig mand, der skal bidrage til min nylige slutstatus. Fuckfuckfuck!! NOT part of the plan!

Han er meget mere lækker i virkeligheden end på sine billeder. Han har casual cowboybukser på, en hvid skjorte og en blazer udover, så man kun engang imellem kan få et lille indblik i hvad han gemmer indenunder af top lækker krop. (som han jo har delt et par få billeder af på sin profil – jeg véd han har den!)

Han parkerede bilen i nærheden af Nyhavn og så spadserede vi hen til restauranten, hvor han havde bestilt bord. Hele vejen derhen lagde jeg mærke til hans ekstremt naturlige tilgang til at være gentleman. Han holdt mit tempo hele tiden. Når vi skulle rundt om et hjørne, så lod han mig komme først, med ‘hånden på lænden-jeg fører dig lige frem’ gestus. Og da vi bevægede os ned langs Nyhavn og jeg var lidt på glat is i mine højhælede, igen pga de der brosten der pryder Kbh’s gader, så stak han per automatik armen ud, så jeg kunne støtte mig til ham. Han holdt døren ind til restauranten, hang min jakke op og trak stolen ud for mig. Helt uden at noget af det virkede påtaget.

Vi fik monster lækker mad og snakken kørte uden problemer. Undervejs fik han det varmt og tog sin blazer af. Måtte tage mig selv i ikke at dødsstirre på den lækkerhed, hans skjorte nu ikke lagde helt så meget skjul på han besad, som blazeren havde gjort det.

Af flere omgange havde jeg lænet mig så langt ind over bordet, så vi kun sad og snakkede med omkring 30 cm imellem os. Og alligevel tog han ikke initiativet til at læne sig det sidste stykke ind over og kysse mig. Nogle gange hørte jeg slet ikke hvad han sagde fordi jeg prøvede med alle signaler jeg havde i ansigtet at telepatere, at det var okay! at jeg gerne ville have at han skulle kysse mig. Det begyndte at gå op for mig, at Chefen simpelthen er alt for gennemført gentleman, så han gør ikke bare sådan noget uhæmmet noget, som at kysse henover bordet på første date. Så det der initiativ shit lå altså tydeligvis hos mig.

Han betalte regningen og vi forlod restauranten. Denne gang holdt jeg fast i hans arm hele vejen over til bilen, også de steder hvor der ikke var brosten. Måske han ville opfange dét, og stoppe op og trække mig ind til sig…men nej.

Vi nåede til lyskrydset ved Odd Fellow Palæet. Det blev rødt og vi vendte os om mod palæet og talte om, hvad det mon egentlig blev brugt til. Han havde stadig ikke gjort nogle som helst tegn til at han ville tage initiativet til at kysse mig – Arhmen altså!

Nå, jeg måtte jo til det! Ud af min comfort zone og selv tage initiativet og få sat gang i processen. Så mens han stod og talte, lagde jeg den ene hånd om hans nakke, drejede hans hoved og trak ham ned til mig og kyssede ham. Han kyssede mig heldigvis tilbage. Så dér stod vi og kyssede foran Palæet og missede den grønne gå mand. Da vi endelig opdagede at det var blevet grønt, blev det rødt igen – og så vendte vi tilbage til at kysse. Teenagestyle midt på gaden.

‘din eller min seng?’ spurgte Chefen.

Endelig! Initiativ!

 

A Closure

Mødte A på Nørreport kl 18:30 og allerede på afstand kunne jeg se at han havde alle sine parader oppe. Han var hård som sten.

Vi gav hinanden et akavet kram, sådan et af dem hvor det kun er den ene arm man slynger om den anden, og det bliver sluppet lige et halvt sekund for hurtigt til at det kunne fejlfortolkes som om at der var nogle følelser imellem os.

Vi gik, med en meters mellemrum, ned mod den restaurant han havde bestilt bord ved og smalltalkede om menneskerne vi passerede og at han også havde taget toget. Alt i mens gik jeg og tænkte, at han virkelig gjorde det nemt for mig at holde fast i, at vi ikke skulle være sammen. Og endnu federe at vide at han havde taget toget, for så vidste jeg at han havde arrangeret sovemulighed hos sin faster…fremfor hans, tidligere på ugen, forslag om, om han kunne sove hos mig… ?!? (what!)

Vi kom ind på restauranten og jeg blev mindet om, at jeg faktisk syntes at han er lidt pinlig når man sådan kommer ind nye steder og han nærmest råber sit navn op og at han har bestilt bord til to – hele restauranten blev helt stille og alle kiggede på ham…og mig… A har en meget MEGET mørk mandestemme, man kan ikke undgå at høre ham, når man er i nærheden af ham.

Vi fik vores bord og fik bestilt mad og drikke. Han spurgte hvordan det var for mig at se ham igen, og jeg svarede ærligt at det var mærkeligt og at han udstrålede at han ville være hård. Hvilket så fik ham til at bløde lidt op. Det var også tydeligt at han sørgede for at hælde vin i mit glas, så jeg ikke løb tør…velvidende at jeg samtidig er på smertestillende og at den kombi måske ville komme ham til gode. Jeg holdt igen med vinen.

Flere gange spurgte han om jeg virkelig ikke kunne se at han havde tabt sig. Øh jooh..det kunne jeg da, men du mangler stadig de der 10 kg på maven ikk…? Aj han havde tabt sig lidt og jeg kunne godt se at han havde trænet, han havde fået pæne muskuløse arme og brystkasse igen. Men hvorfor skal han dog bekræftes i det…3-4 gange i løbet af hele aftenen… Jeg er ikke så god til de der usikre mænd tror jeg. Og jeg er endnu dårligere til at give folk komplimenter og bekræfte dem – det ligger virkelig ikke naturligt for mig.

Snakken er lidt akavet on/off igennem hele aftenen – jeg kan ikke rigtig engagere mig. Han siger på et tidspunkt, at han da er glad for at jeg er så køn at kigge på, ellers havde jeg nok været verdens kedeligste date. Jeg måtte give ham ret.

Snakken bløder lidt op og pludselig siger han til mig, at nu vil han komme over og kysse mig…! Nej får jeg udbrudt – det vil du ikke! Det har jeg ikke lyst til. 10 minutter efter gentager samme scenarie sig og igen og igen og igen, indtil han ikke accepterer mit nej længere og rejser sig og kysser mig…. Nada – jeg følte nada. Og var mest af alt pisse irriteret over at han igen ikke respekterede hvad JEG ønskede.

Vi går mod Comedy Zoo og jeg kan sådan set godt acceptere at gå arm i arm med ham, hvilket også var en god støtte når man nu har højhælede støvler på og nogen har valgt at kaste brosten rundt omkring i Københavns gader. Altså helt ærligt! Men jeg har det svært med, at han konstant stoppede op for lige at kysse mig igen.

Vi bliver placeret helt oppe foran i Comedy Zoo, og lige bag ved os sidder måske omkring 20 lækre mænd, som jeg ihærdigt prøver at lade være med at smugkigge på. Man virker ikke så single når man kommer sammen med en anden mand vel…

I pausen mellem de to stand-up’ere, går A på toilettet og kommer tilbage med et alvorligt udtryk i øjnene. ‘jeg stopper med at kysse dig nu – jeg kan mærke du ikke har lyst til det’ Jeg gav ham ret. Igen.

Forestillingen ‘det dystre skæg’ sluttede, den var i øvrigt rigtig sjov! Og vi stiller os i kø efter jakkerne og så begynder A at bearbejde mig til at han skal med hjem til mig. ‘Vi behøver ikke lave noget – jeg trænger bare til nærhed, og jeg lover jeg forsvinder hurtigt i morgen tidlig’. Han bliver ved og ved og ved og kigger på mig med de mest nedslående øjne.

Jeg er ganske velvidende om, at han aldrig ville overholde at vi kun skulle sove sammen, han ville lave alle sine listepik moves og inden jeg så mig om, ville han have fået overtalt mig med liderlighed og vi ville ende med at knalde…og jeg ville fortryde det hele bagefter. Men peoplepleaser som jeg er, ender jeg med at sige okay til at han tager med hjem…

 

AJ for helvede hvor jeg gjorde! Jeg stod fandeme fast! Og tog natbussen hjem ALENE! Jeg er SÅ stolt af migselv! Og jeg har det fantastisk her til morgen, helt alene i min kæmpe seng – ingenting jeg fortryder at have gjort. Og jeg fortryder faktisk heller ikke at have set ham i går – for det var en god afslutning.

Han siger til mig, inden jeg hopper på bussen, at nu vender han sig ikke om længere og han forsvinder ud af mit liv.

Han skriver dog adskillige beskeder til mig efterfølgende, bla. at jeg ikke må kontakte ham, medmindre jeg finder ud af at jeg ikke kan leve uden ham, så må jeg gerne kontakte ham. Og i næste besked står der desuden at ‘selvom han måske står som værende i et forhold, så bare prøv alligevel, så tager vi den derfra’. 

Arhmen altså…mænd…

Ej og fandeme om ikke Morten så har stalket mig via Ida’s tlf via den der App ‘find venner’ og konstateret at jeg ikke er hjemme i går aftes. Ja jeg løj overfor ham tidligere fordi jeg ikke syntes at det vedkom ham, hvad jeg skulle og fordi jeg ikke magtede at høre på hans meninger om, at jeg skulle mødes med A. Så han sendte mig en sviner for at have løjet for ham om at jeg skulle ud. Og det eneste jeg tænker om ham er, hvorfor har han brug for at stalke mig, og gad vide hvor længe han har gjort det… så nu kan Ida selvfølgelig ikke længere følge mig derinde… Det er hvad det er, og jeg smiler over endnu engang at være blevet bekræftet i, at Morten er som han er. Selvom han har forandret sig og virkelig prøver at være sit allermest eksemplarisk selv, så kan han ikke styre sit behov for at have kontrol.

Mænd!

happy excited victory yas hell yes

%d bloggers like this: