Tag: lykke

Independence Day

4.th of July fik en helt særlig betydning for mig i år. Independence Day!
Kl 1:45 for at være helt præcis… der sendte jeg mit færdige speciale til min vejleder! 

Det var den mest mærkelige følelse ever. Sad der og kiggede på hele opgaven, op og ned på alle siderne, og jeg var sørme løbet tør for ord og kommaer at tilføje. Den var færdig… 

Over et år har det taget mig at få det møg færdigt og grunden til jeg endelig fik taget mig sammen, var Luna. Hun skulle nemlig til eksamen den 4. og da vi var i byen i lørdags gav vi hånd på at vi skulle henholdsvis læse til eksamen og skrive opgave de efterfølgende to dage. 

Søndag foregik dog i sofaen med Netflix, grundet lidt for meget alkohol indtag dagen før, men mandag tog vi os sammen. 

Hun gik op og fik 10 og jeg fik afleveret mit speciale. Top lækkert!

Så nu kan jeg se film om aftenen uden at have dårlig samvittighed. Wuhu!

Den helt store lettethedsfølelse lader dog vente lidt på sig endnu, men regner bestemt med den kommer når censor har været indeover og jeg er 100% homefree. 

Dagen derpå

Kender I de dage hvor man bare kan drikke og drikke, altså alkohol, men man rammer aldrig hegnet?? Sådan en aften havde jeg igår! Jeg hældte den ene Mokai, Summersby, Tempt, Drink, Øl ned efter den anden og hvad skete der? NADA! Luna derimod – hun var allerede så fuld på vej mod København, så hun måtte have 3 tissepauser undervejs. Og det eneste sted vi fandt et toilet, var på hovedbanegården, resten af gangene foregik i buske, og lidt for tæt på togskinnerne. SÅ glad for jeg ikke var den eneste teenager i aftes!

Hvad sker der iøvrigt for toiletterne på hovedbanegården? Det er jo lige før security i Kbh’s lufthavn er nemmere at slippe igennem end ind til de toiletter – holy moly!

Vi startede på Club Viva(+30) på Vesterbrogade. Jeg skal så også love for at det var + 30 der befandt sig derinde. Måtte instruere Luna i, at hvis hun nogensinde så mig som + 50 årig tage på sådan en klub iført tøj der skulle have siddet på en konfirmand og med stilletter så høje så man kunne få en seriøs ankelfraktur hvis man vrikkede om på dem, så havde hun fuld tilladelse til lige at losse mig hårdt i fissen. Bare sådan lige for at banke lidt fornuft ind i hovedet…fissen…på mig.

Måske er jeg fordømmende nu, forhåbentlig havde de det mega sjovt, det håber jeg! Men det eneste jeg så, var desperate kvinder i en firehestesbrandert, der hev alt hvad de havde op af hatten for at score en eller anden mand, som iøvrigt lignede en der kun holdt sig til med udsigten til, at der kunne være noget nemt sex i vente.

Ovenpå Viva lå en karaoke bar, som man skulle igennem for at komme til Viva…arhmen altså, stive mennesker der synger karaoke… Hvem filan opfandt dog også det møg?

Vi smuttede videre på Natcafeen. Shit der var mange mennesker, men det er der faktisk altid, synes jeg…de få gange om året jeg bliver lukket ud af karantænen og havner derinde. Vi skiftede lidt mellem Natcafeen og baren ovenpå, som jeg ingen anelse har om hvad hedder? Men danset det fik vi! Så meget faktisk, så jeg ikke er i tvivl om at jeg har fødder idag – avav.

Jeg mødte en Jesper, jeg engang gik i skole med, derinde. Vi snakkede egentlig ikke så meget sammen andet end hej. Men så endte vi i samme bus hjem, jeg hilste på ham og smilede, og så snakkede jeg ellers videre med Luna og en gut med enormt stort skæg. Pludselig mærker jeg min tlf ringe i min taske – så er det fandeme Jesper, 3 rækker længere nede i bussen. Han skrev jeg ikke skulle lade som om han ikke var i bussen. Det var åbenbart ikke nok at hilse.. Han begynder så at skrive, at han synes jeg er lækker, og om jeg har fyr på. Jeg griner bare lidt af ham, og er da smigret. Da vi hopper af ved vores stop, skal han heldigvis videre med sin kammerat. Men han bliver ved med at skrive om ikke han skal komme og putte med mig, og at han havde haft vildt lyst til at kysse mig i bussen og iøvrigt altid havde syntes jeg var lækker. Jeg er nødt til at skrive tilbage, at jeg synes han skal tage hjem til sin kæreste og deres, forholdsvis, nyfødte baby, det er jeg sikker på han vil være gladest for her dagen efter. Han har så skrevet idag også… for de er åbenbart ikke hjemme…. Ude af øje ude af sind, passer vist ret godt på ham.

FILF’en har skrevet og spurgt om ikke han skal hente mig så vi kunne køre en tur på strandvejen og få en is. Det er jo mega lækkert vejr idag, april måned taget i betragtning. Han har en BMW cabriolet…jeg kunne godt lokkes her dagen derpå.

God søndag til jer <3

Når man åbenbart stadig er teenager indeni

JEG skal ud i aften! Altså i byen byen – og drikke og danse og give den alt den gas jeg overhovedet kan præstere.

Grunden til det er SÅ stor en begivenhed, er fordi mellem deleordning og skiftende arbejdstider, så er byture og hyggeaftener med veninderne klassificeret under kategorien Utopi. Jeg har mine børn 9 dage, og i de 5 dage Morten har dem, har jeg mine nattevagter på mit arbejde – jeg skal have 8 nattevagter på 4 uger – hvilket efterlader 2 friaftener til mig om måneden, som regel hver anden onsdag. Det er mega nederen og jeg er faktisk ved at nå et punkt, hvor jeg næsten ikke kan overskue sommeren kommer og jeg ikke kan nyde min nye have med venner og grillaftener. Jeg er til gengæld  heldig så jeg kan have 5 (FEM) friweekender på et år – dvs 5 weekender uden arbejde og uden børn – den ene har jeg allerede brugt da vi var på Bali, med børnene.

Fire weekender tilbage til resten af året – eller nej faktisk kun tre, for denne weekend er nr 2. Jeg skulle have været til Amsterdam med Filfen, men det kunne jeg ikke lige overskue. Jeg var så så heldig så Alex havde sidste dag i børnehaven og det var selvfølgelig enormt vigtigt jeg var med til det – vupti, så fik jeg udskudt (læs: aflyst!) den tur.

Så i aften skal jeg i byen med Luna og jeg kan slet ikke vente!

Jeg har lige været ude og handle for vildt ind til at kunne lave Piña Colada og Strawberry Daquiries, og ellers et hav at Mokai, Breezerz, Cult og hvid- og rosévin. Man må ALDRIG gå ned på alkohol! Det er jeg ret sikker på står i alkohol-loven…

Det sjoveste ved idag indtil videre var så, da jeg stod i Netto og smed alle de her klirrende drikkevarer op på båndet og pludselig følte mig enormt gammel ift hvad det var jeg havde lagt op… for altså, hvor gammel er det lige jeg er?! Måske burde der nok egentlig have ligget gin og tonic og rødvin for at det havde passet bedre på min alder. Men jeg får altså hovedpine af rødvin og gin har altid mindet mig om grannåle. Jeg kan ikke få det stads ned.

Så midt imens jeg står der og tænker aj fuck altså hvor er det her faktisk pinligt, total teenagestil jeg har kørende med alle de Mokai der ligger og klirrer på båndet hver gang kassemedarbejderen trykkede båndet længere frem, jeg håber virkelig ikke jeg møder nogen jeg kender. Så kommer der fandeme ikke bare een, men TO ældre herre fra længere nede i køen, som ikke kender hinanden, hele vejen op til mig, kigger meget interesserede på alle mine teenagevarer, hvorefter den ene så siger; ‘ja jeg skulle lige se om jeg kunne blive lidt inspireret’. 

Det eneste rigtige svar jeg kunne hive op af ærmet lige der, var; ‘ja – det er ikke sådan når man har teenagebørn i huset, som skal holde fest…’

Og ja – vi er kun to…

Det der med at blive fit inden sommer

Jeg springer lidt i emnerne for tiden herinde – jeg håber I kan følge med og bære lidt over med mig.

For ca 6 mdr siden skrev jeg at jeg havde taget en beslutning om, at NU skulle jeg prøve at blive FIT – se om det kunne lade sig gøre, og helst gerne inden sommer 2017. Jeg har så kæmpet mig i træningscenter op til 5 gange hver uge lige siden – selvfølgelig med undtagelse af vores lille ferie på Bali  og også lidt nedsat aktivitet i forbindelse med at vi skulle flytte mellem jul og nytår. Men ellers synes jeg egentlig jeg har formået at komme i okay form. Jeg har jo egentlig trænet lige siden min diskus prolabs for et år siden, men det har været meget balancetræning for at få styrket de inderste muskler, der holder ryggen på plads.

Chefen fik så lavet mig et rigtig fint træningsprogram i efterårsferien, hvor der er mere fokus på at træne med tungere vægte, som jeg har fulgt. Ind imellem træner vi stadig sammen, bare sådan så han lige kan sparke mig lidt højere op i tempo når jeg bliver lidt for magelig i øvelserne. Det fungerer rigtig godt og jeg synes også selv jeg kan se forskel.

Jeg fandt faktisk et billede fra før jeg begyndte at træne så intensivt. Jeg kan huske at jeg egentlig ikke følte mig tyk eller overvægtig på det tidspunkt, hvilket jeg heller ikke var – men nu kan jeg jo godt se, at det hele ligesom sad lidt anderledes end det gør i dag…for at sige det på en pæn måde.

Idag fik jeg så lavet en bodymåling i Fitness World, det havde selvfølgelig været langt sjovere hvis jeg nu havde været så genial og også havde fået lavet en inden jeg startede, men altså jeg fik lavet en idag og alt var inde for normal områderne – wuhu.

Dog med undtagelse af min mave – maskinen mente jeg skulle smide 3 kg fedt…på maven. Såehm…

Som jeg skrev i mit oprindelige Fit indlæg, ville jeg måske lægge nogle før og efter billeder op af mine resultater, og det tænker jeg jeg vover mig ud i nu… Selvom det er en lille smule grænseoverskridende – for jeg synes virkelig det første billede er langt være end jeg selv husker det var, der tilbage i oktober. Jeg beklager forskellen i belysning på de to billeder – det ene er jeg meget vinterbleg og det andet er fra Bali, hvor jeg har fået en anelse sol på kroppen…

Så her er de første 3 mdr’s resultat med tung træning.

Der er 1 kg forskel på de to billeder – til venstre vejer jeg 65 kg og jeg vejer 64 kg på det til højre.

 

Gili Air

Efter Ubud er vi sejlet til Gili Air, en lille bitte ø lidt ved siden af Bali over mod Lombok. Vi har cyklet øen rundt på halvanden time, hvilket sikkert kan gøres hurtigere hvis man ikke har 5 klodser om benet med sig – aka alle vores unger. Det er den hyggeligste Bob Marley agtige lille ø. Her kører ingen biler eller scootere, eller de få scootere vi har set, har kørt på el. Ellers cykler man eller kører i hestevogn – det er alletiders og meget trygt at være her. Vi bor på et lille bitte hotel med 5 værelser, hvoraf vi har de 4 af dem. Det er en lille oase. Det eneste minus er, at de er muslimer her, og de af den årsag er ved at bygge en moske lige i nærheden af hotellet. Lige nu er det nærmest bare et tårn og rammerne til moskeen, altså der står nogle søjler, ingen vægge eller noget, og det ser ud som om der måske skal være en kuppel på toppen. Men hvad de naturligvis har fået færdigt i den moske, er den der åndsvage hjernevaskende højtaler, som de råber deres 5 bønner ud i hver dag, og som iøvrigt starter kl 5. Og lyden er forfærdelig – den skratter og forvrænger alting – det lyder som om nogen bliver tortureret 5 gange i døgnet. Nogle aftener virker det sågar som om der sidder nogen og bare snakker frem og tilbage om løst og fast i den højtaler.

Det er lidt synd. For for os, der ikke tror på Islam, så er det et virkelig ferie-forstyrrende element – idyllen forsvinder pænt hurtigt med sådan en baggrundsbræger.

Vi har været en uge på Gili Air, set en masse flotte solnedgange, snorklet med en kæææmpe havskildpadde, hvilket var ret surrealistisk! Og vist generelt bare drukket ret mange drinks og lokale øl – det har været SÅ hyggeligt og dejligt at komme så langt ned i gear, så vi faktisk blev endnu mere udmattede for hver dag hvor vi næsten intet havde lavet.

Vi fik selvfølgelig også ‘The must have diarrhea’ ! Jeg troede jeg skulle dø, så voldsomme kramper havde jeg i min mave. De var helt på højde med veer, men forsvandt desværre ikke rigtig selvom jeg jævnligt var på toilettet og føde. Så tarveligt! Endte med at tage en antibiotika tablet og så gik det hele væk (der er vist lidt BirgitteBirgittebegøje over den sidste sætning der). Fordelen ved at være sygeplejerske er, at jeg altid har mit eget lille apotek med på ferie. Oftest får man slet ikke brug for noget andet end måske en panodil, men hvis man, som denne gang, pludselig har brug for noget ekstra, så er det virkelig rart, at man ikke først skal til at finde et pharmacy.

Hvilket lige bringer mig til noget sjovt på Gili! Allerede fra første aften vi var der, fik Louises mand tilbudt Magic Mushrooms – nabohuset til hotellet solgte dem. Jeg er jo ret bly lige på det punkt – jeg ville ikke engang turde slikke på sådan en svamp. Det vildeste jeg nogensinde har prøvet, udover at kløjs i en cigaret, det er en joint på Roskilde i 1997, en joint på Smukfest 2016, begge uden effekt, og så en hashkage i 3.G, som til gengæld havde effekt efter 4 stykker kage. Aldrig har jeg følt mig så tung i kroppen. Plus jeg fik en kæmpe angst for vægge og lofter. Jeg kan huske vi skulle på JazzHouse, og midt imens vi står i køen, får jeg totalt klaustrofobi ved tanken om at vi skal indendøre. Vi var iøvrigt i november måned, det var pænt koldt at være udenfor. Vi endte på McD og dernæst i toget hjem. Tak for møgkage.

Alkohol se, det ved man hvad er.

Mer’ Bali, men nu i Ubud

Så vi skyndte os videre fra skrækkelige Kuta og ind midt på Bali i et lejet Airbnb hus i Ubud.

Shit det var stort! Men da vi kom til det, var det også for at dele det med Louise, hendes mand og deres to drenge. De er nemlig på jordomrejse i 6 mdr og er hele årsagen til at vi er taget så langt væk på ferie. For da de planlagde deres rejse, spurgte de om ikke vi kom og besøgte dem, og eftersom januar altid er den værste måned på året, skyndte jeg mig at sige Joo, hvorfor ikke, hvor er I i Januar? og der var de tilfældigvis på Bali. So here we are.


Vi var 5 dage i det kæmpe hus, hvor vi havde tilknyttet privat kok, der kom om morgenen og lavede morgenmad til os, og en enkelt aften hyrede vi ham også til at lave aftensmad til os – traditionel indonesisk mad – det gjorde han sgu godt. Jeg tror faktisk godt jeg kunne vænne mig til at have sådan en huskok til at lave mad til mig, så skulle han bare kun lave sund mad, så jeg måske kunne undgå at falde i de der cravings fælder, hvor jeg får spist en masse usundt på alt for kort tid, og bagefter fortryder det HELT vildt!

Vi boede på øverste etage i huset. Der var ingen vinduer og badeværelset var helt åbent med udsigt ud over palmer og rismarker – det var meget flot. Vi sov i himmelsenge for at holde myggene ude om aftenen – det var faktisk ret romantisk, hvis ikke det lige var fordi jeg lå der med mine unger ved siden af.


Fra huset tog vi på forskellige ture til bla et vandtempel, selvfølgelig rismarkerne, et vandfald og en kaffeplantage, hvor jeg endte med at købe noget af verdens dyreste kaffe – I ved, den hvor der er et dyr, en Luwak, som først har spist (selvfølgelig) KUN de bedste kaffebønner, hvorefter de så venter 10 timer på den skider dem ud igen, og så derefter bliver de renset (heldigvis!) og ristet og lavet til kaffe.


Hvad vi til gengæld ikke gjorde, var at besøge Monkey Forrest, selvom det lå 10 min kørsel fra vores hus.

Dér var jeg nemlig i 2002, og det står stadig for mig som noget af det mest forfærdelige jeg nogensinde har oplevet. Det kan godt være det er super spændende, i teorien, at få lov at se aber i det fri, men de aber i den skov – de er psykopat aber! Vaskeægte rendyrket ondskab i hver enkelt fucking lille klam møgabe!! Jeg kan ikke anbefale det til nogen! Dont go there!! For det første! så tænker man, ja – jeg kan da godt lige købe et par bananer ved indgangen de kan få, det er da meget sjovt. Jeg endte med at kaste hele bundtet af bananer i hovedet på en abe og selv løbe den modsatte vej – for de går jo til angreb for at få fat i de skide bananer. Og de helmer ikke før de har fået dem. Og som om det ikke var nok, så jagtede de folk med rygsække, for tænk hvis de havde mere mad deri. Arhmen altså! Ikke engang min ex Morten er halvt så aggressiv som de lortedyr.

Ungerne ville selvfølgelig vildt gerne derind, også selvom jeg forklarede dem børneversionen af ovenstående. Sjovt som børn, eller mine børn, bare ikke vil tro på når jeg fortæller dem om nogle af mine dårlige livserfaringer, det er som om de tænker jeg er kuleskør og det jeg siger slet ikke passer. Men heldigvis er det jo stadig min dåbsattest der markerer hierakiet i denne familie, såehm…

Californien dag 9 – a fairytale…and a broken heart

DAG 9 – sidste hele dag i Californien…

Vågnede kl 4!!! Desperat! Sidste dag sammen med Frisøren. Vi skal til LA, køre kl 10. Hvordan fanden får jeg sagt til familien at jeg hellere vil sove hos ham den sidste dag…

Jeg skrev til Frisøren kl 8 og spurgte om ikke han også syntes jeg skulle sove hos ham – dumt spørgsmål, fik jeg retur.

Jeg står op kl 6 efter at have vendt og drejet mig i 2 timer, og begynder at pakke – ekspres pakke! Shit jeg havde alligevel fået købt en del ting, men får heldigvis lige plads til det hele i kufferten – men den er godt nok tung.

Jeg smutter ned i køkkenet efter jeg har været i bad og gjort alt klart til afsked. Kl. er 9 – der er helt stille. Hvor fanden er de henne! Pænt vigtigt at jeg får sagt til dem at jeg faktisk siger farvel om en time.

Endelig dukkede de op. Og jeg siger at jeg tænker jeg ligeså godt kan sove hos Frisøren, så de ikke skal holde døren åben til jeg kommer, plus Mor A skulle også rejse dagen efter, et par timer før mig, og så ville vi undgå en masse stress ift at skulle sige farvel der og blablabla, jeg rullede den ene forklaring ud efter den anden.

Begge to syntes det lød fint, og så havde vi heller ikke en bagkant ift at skulle skynde os tilbage fra LA inden en bestemt tid. Men Jason skulle jo nok ikke lige vide noget om det, sagde Mor A… Arhmen altså!

 

Far H har en rutine med at sidde udenfor i solen og drikke sin morgenkaffe og læse avisen og ryge en cigaret. Jeg satte mig ud til ham, mens jeg alligevel ventede på Frisøren. Jeg var jo pakket. Og endelig åbnede han op og fortalte om ulykken og hvordan han havde det med at være reduceret til et liv i kørestol. Han fortalte at han som regel vågnede og havde glemt at det var sket, indtil han selvfølgelig prøvede at bevæge sig. Plus at han havde en mærkelig følelse af at se sig på sig selv udefra, altså som om han stod ved siden af sig selv og så hvordan han i kørestolen interagerede med andre mennesker. Han vidste godt det var en realitet og at det aldrig blev anderledes. Men at det var ret crazy hele denne situation. Jeg når lige at skulle til at spørge mere ind til det hele, da Mor A kommer gående ud, snakkende om et eller andet praktisk, og straks slår Far H over og siger i sjov ‘speaking of crazy’  og så var emnet lukket, forseglet som en kiste. Lidt irriteret jeg lige blev der, må jeg nok indrømme, men visse ting er man jo også bare nødt til at prøve at acceptere at man ikke får lov at blande sig i.

 

Jeg får et sug i maven, da Frisøren lidt efter drejer sin bil ind foran huset og kommer op og joiner os på terrassen. Vi får taget en masse afskedsbilleder, sagt farvel og jeg vinker uafbrudt til Far H, der er trillet hen til kanten af terrassen for at vinke farvel. Sørgeligt allerede at skulle sige farvel til dem igen. Jeg har følt mig som en naturlig del af familien igen – og det er meget ambivalent at skulle forlade dem.

Så snart vi er kommet ned af vejen, og de ikke kan se bilen længere, holder Frisøren hurtigt ind til siden og hiver mig over til sig, så vi kan kysse hinanden. Hele dagen har vi foran os – 24 timer udelukkende i hinandens selskab. Jeg smiler over hele hovedet ved tanken. Og Frisøren konstaterer også at han ved at det bliver amazing. Jeg er blevet ret vild med det ord… amazing… for det beskriver virkelig hele denne ferie, og især Frisøren.

Det er en 2 timers køretur til LA. Som vi bruger på at snakke om alt mellem himmel og jord. Vi ankommer først til Malibu Beach, det er ved at være frokost tid og Frisøren finder en hyggelig restaurant hvor vi kan få noget frokost, inden vi går ned mod stranden.

Nede på stranden sætter vi os på stranden og kigger på surferne. På et tidspunkt er der to havmåger der kommer gevaldigt op og slås lige ved siden af et par pæne kvinder i bikini, der sidder lidt foran os. De rejser sig og skynder sig lidt bagud for at komme væk fra de meget aggressive fugle. Og så er det jo at vi er i Amerika og her snakker alle jo med hinanden, så vi falder selvfølgelig også i snak med dem, eftersom de kom helt om til os. Det er også ganske hyggeligt. Det aller sjoveste var dog Frisørens umiddelbare reaktion på deres tilstedeværelse, nemlig at gribe ekstra godt fast i mit lår, som hans hånd hvilede på. Han trækker mig helt tæt til sig mens vi snakker med dem. Da der er fundet en vinder i fuglenes kamp og kvinderne kan returnere til deres håndklæder, siger jeg grinende til ham, om han var nervøs for at de der kvinder ville snuppe ham fra mig? Han har så ikke helt selv lagt mærke til sin egen reaktion, men får hurtigt konstateret at ‘well, just so there’s no doubt where I belong’.  Fuck hvor er jeg vild med den mand! Vi kysser en del, naturligvis, hvilket resulterer i at manden får stiv pik, der midt på stranden…og vi er nødt til at stoppe, hvis vi skal kunne komme videre i dagens program. Da den er faldet til halv størrelse, siger han at SÅ nu kan vi godt rejse os. Jeg kigger ned og ser at hans pik stadig er meget tydelig et stykke ned af benet på ham. ØH NEJ, vi kan ikke rejse os op med den der krabat i halvstiv tilstand – alt for tydeligt! Alligevel har jeg svært ved at lade den være…der er lidt lang tid til vi er hjemme i hans seng. Frustrerende på meget højt plan!


Vi kører videre til Santa Monica. Øj hvor er der bare hyggeligt ude på den Pier der går ud derfra. Dér er der også sæler der svømmer rundt i havet, samt nogle karruseller og en masse turister.

Derfra kører vi til Venice Beach, går langs strandpromenaden og ser den flotteste solnedgang. Jeg går og smiler – jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst har følt mig så happy. Helt igennem glad og lykkelig! Vi går ind på en sportsbar og får et par Coronaer, jeg sidder med ryggen til Frisøren, helt op af ham mens han holder om mig, mens vi bare sidder og følger med i livet i baren og folkenes begejstring for Football’en i alle fjernsynene, der hænger med få meters mellemrum. Lykkelig.


Det er blevet mørkt nu og vi begiver os mod Hollywood. Ser hele The Strip, og hvad der ellers er at se inden vi beslutter os for at vende bilen hjemad ved 22 tiden. Der er jo desværre også 2 timers køretur hjem igen.

På vejen hjem falder jeg i søvn i bilen. Frisøren lægger sin skjorte over mig og slukker musikken for ikke at vække mig. Hvilket er virkelig sødt af ham, for jeg ved jo han elsker musik. Jeg siger han skal tænde den igen. Det meste af turen hjem har jeg en hånd i nakken på ham. Eller rettere fingrene glidende gennem hans silkebløde hår. Jeg vil aldrig glemme følelsen af hans hår og hud på mine fingrer, så jeg suger alle indtrykkene af ham til mig.  Vi snakker ikke så meget på vejen hjem, det er meget tydeligt at vi begge godt ved at tiden er ved at løbe ud. Det er gået så stærkt. Så vi sidder bare og holder fast i hinanden. Hans hånd på mit lår og min enten i hans hår eller på hans arm. Jeg får nævnt en enkelt gang at det stinker at jeg skal hjem, hvorefter han svarer at han prøver ikke at tænke så meget på det. Twenty one Pilots spiller i radioen, de er noget større her end derhjemme, så nu har jeg også musik der kommer til at minde mig om ham.

Hjemme hos ham ender vi ret hurtigt i sengen. For fanden hvor er det god sex med ham. Også selvom jeg lige skal tage et par dybe vejrtrækninger inden jeg bare glider ned over hans kæmpe pik. Han dirrer fuldstændig ved alt hvad jeg gør ved ham, det er fantastisk at se. Som om han er gået fuldstændig ind i en osteklokke og han ikke længere er herre over sin krop. Jeg er nødt til at tage hans hænder og placere dem på min røv, da jeg rider ham. Hans blik er helt fjernt og jeg kan mærke at det ikke kommer til at tage lang tid inden jeg kommer. Hvilket er ret vildt! For jeg kommer nærmest aldrig så tidligt med en ny sexpartner, og det her er kun anden gang vi sover sammen. Altså vi har jo haft sex langt flere gange, men stadig ret vildt. Jeg får den lækreste længste orgasme og Frisøren får sin lidt efter.  ‘That was earth shaking’ siger han i mit øre da vi lidt efter er ved at falde i søvn helt viklet ind i hinanden.  Fuck hvor vil jeg gerne finde pauseknappen!

 

Næste morgen vågner vi begge tidligt, har mere fantastisk sex inden vi begge gør os klar til at han skal køre mig til togstationen.

På togstationen får vi sagt farvel. Det er svært at slippe. Han holder mit hoved i sine hænder, kigger mig dybt i øjnene med sine brune lækre øjne og siger ‘we will meet again – I know it!! and it will be amazing!’ 

 

Turen hjem er forfærdelig! Jeg græder flere gange i det skjulte, både i toget og i flyveren. Og da damen i check-in skranken for tredje gang siger at jeg er nødt til at tage mere ud af min tunge kuffert og putte i håndbagagen, fordi den vejer for meget, er jeg da også lige ved at bryde fuldstændig sammen foran hende. Please ikke gør det sværere for mig end det allerede er, at skulle forlade dette land.

Frisøren og jeg sms’er helt op til jeg går om bord i flyveren. Og da jeg lander i Kbh, tikker der den ene sms ind efter den anden, fra ham, om at han savner mig…

 

 

%d bloggers like this: