Tag: lykke

Det er lidt spændende …

Jeg var hjemme hos Hr Herlev igen dagen før hans fødselsdag (hvortil han iøvrigt havde bagt boller som han havde ridset mit navn i) og samme dag som han skulle til en job samtale. Vi ankom samtidig hjemme hos ham, han havde været hos lægen pga sin vedvarende hoste.

Han gik direkte over til mig, tog mig i hånden og kyssede mig… midt på gaden. Ved godt sådan noget er normalt for de fleste, men når man har prøvet at være sammen med en mand som Chefen, som fik nervøse ticks bare ved antydningen af at jeg kom for tæt på ham i offentligheden, så betyder denne lille handling en del.

Hr Herlev har jo hostet sig igennem samtlige samtaler vi har haft siden jeg mødte ham – så jeg havde taget strepsils og kodein med til ham, så han forhåbentlig ikke også skulle sidde og hoste sig igennem jobinterviewet, bare for at prøve at give lidt tilbage ift de ting han allerede har gjort for mig.

Vi nåede kun lige ind af døren og fik hængt overtøjet, så tog han fat om mig, begyndte at kysse mig samtidig med han førte mig baglæns gennem hans lejlighed og ind til hans soveværelse.

Er du nervøs? spurgte han. Nej da, du fører mig jo, svarede jeg i det jeg ramte sengekanten.

Vi havde igen helt hæmningsløst lækkert sex, ingen af os kom dog, for vi endte med at måtte stoppe pga udmattethed, men det gjorde nu ikke så meget.

Vi lå i sengen et stykke tid efterfølgende og snakkede og grinte. Han fandt en medicinsk ordbog frem – for åbenbart er han typen der for sjov læser om medicinske termer og sygdomme. Jamen okay så.

Vidste I fx at der var noget der hed Vagina dentâta?

Hr Herlev konstaterede at det vist ikke var noget han led af. Nej! og det sætter jeg stor pris på!

Han lavede frokost til os. Havde sørget for at det var sundt fordi han vidste det betød noget for mig ift min træning. Jeg troede faktisk vi skulle have lasagne, for det havde han spurgt om jeg kunne lide, men i virkeligheden var det fordi han vidste jeg havde en lidt presset dag, så han havde lavet en hel bradepande lasagne til mig og ungerne, så jeg ikke skulle tænke på aftensmad.

Han bliver ved med at overraske med betænksomme handlinger. Så meget, så ‘nu må vi se’ –hatten er ved at blive skiftet ud med ‘det er lidt spændende’ –hatten.

Nu må vi se…

Så jeg kom hjem til tirsdags daten kl 23:30 torsdag aften, direkte fra Chefen.

Hans dørtlf virkede ikke, så han kom springende ned af trappen da jeg ringede på… havde glemt han var så pæn. Denne gang dog i meget afslappende tøj, præcis som han havde advaret om.

Vi sad længe og snakkede i sofaen og pludselig slog det mig! Fuck!! Jeg har kun fjernet hår på venstre ben! Arhmen for fucks sake da også!

Jeg har sådan en epilator jeg fjerner hår med, og det tager altså noget længere tid end at barbere ben, men til gengæld så holder det længere og de er bløde når de kommer ud igen. Men havde ikke tid til begge ben fik fjernet hår og havde planlagt at færdiggøre projektet i weekenden… før jeg fik denne her spontane ide at skulle på date igen.

Måske kommer han slet ikke til at lægge mærke til at mit ene ben er helt vildt blødt og det andet …lidt loddent.

Efter vi har siddet længe og talt, strækker han mine ben over i skødet på sig og begynder at massere mine fødder. Fødder som iøvrigt har været i sko i omtrent 16 timer på det tidspunkt…

Jeg er jo bare indbegrebet af charme

Heldigvis fjerner han ikke mine strømper og prøver heller ej at få fingrene op i mine bukseben. So far so good.

Til gengæld tror jeg han nyder en lille smule at jeg er møg øm alle de steder han trykker på mig. Han er åbenbart typen der godt kan lide at give massage og også har taget kurser i det. Nå, jamen så tager jeg da det med også (winkwink)

Jeg smutter en tur på toilettet og da jeg kommer ind igen, sidder han ret op i sofaen og har lagt en pude på gulvet foran sig mellem sine ben. Jeg skraldgriner og spørger om det er en hentydning til at jeg skal sætte mig på knæ. Han bliver helt forlegen da han opdager hvordan den pude kan misforstås, for i virkeligheden ville han bare udvide massagen til nakken, og så kunne jeg jo sidde blødt imens.

Istedet sætter jeg mig på knæ mellem hans ben og kysser ham. Han kysser spidst. Ikke så blødt som jeg havde forventet med de læber han render rundt med. Men okay, måske vi bare lige skal lære hinanden lidt mere at kende på det punkt.

Der gik ikke længe så førte han mig ind i sit soveværelse – pillede al tøjet af mig og lagde mig ned. Han kravlede ned mellem mine ben… og viste at han ikke var i tvivl om hvad der skulle til for at få en kvinde helt ud i euforisk tilstand – har ikke været sammen med sådan en ‘ekspert’ siden A…for 2 1/2 år siden. Hold nu op hvor var han god!

Første gang jeg fik mærket hans pik gennem hans bukser, åndede jeg lettet op. Pfew! Størrelsen på hans hænder og pik hang ikke sammen. Lucky me!!

Vi havde fuldstændig overdrevet lækker sex i en evighed, tror først vi lagde os til at sove 4:30, efter han havde fået mig til at komme i en sådan grad, så jeg nærmest ikke anede hvad jeg selv hed bagefter. Han kom ikke.

Vi vågnede igen ved 9 tiden og tog en tur til. Denne gang kom han.

Spiste morgenmad sammen og så var det hjem med mig og han skulle hente sin datter.

Vi var en anelse trætte.

Da jeg kommer hjem, holder min far foran mit hus. Han er ved at hjælpe med at renovere det. Fuckedifuck! Han og jeg følger hinanden på findvenner app’en, og han har uden tvivl tjekket hvor jeg var nu jeg ikke var hjemme.

Ganske rigtigt.

Far: ja jeg troede jo du var på arbejde, men så kunne jeg se du var et sted ude i Herlev…?

Mig: jaaah øh jeg var på en date…som havde varet siden igår…

Far smiler: jeg troede du skulle hjem til Chefen igår ?

Mig: jamen det var jeg også… først …

Lige med min far kan jeg lige så godt bare krybe til korset og være ærlig, han ville alligevel lure hvis jeg løj.

Men hvor er det typisk, når man ikke engang selv ved hvad man har gang i, så skal man pludselig indvie flere i det også.

Nå, men jeg har jo stadig ‘nu må vi se’ hatten på…

Selvom Hr Herlev virker ret fantastisk, så er skepsis nok bare en stor del af datinglivet efterhånden.

Så nu må vi se

Stolt!

Så jeg holdt hele 2 1/2 mdr uden mænd – jeg er sgu lidt stolt af migselv …haha

Jeg gik på Tinder igen for 2 ugers tid siden. Og har naturligvis begrænset mig selv til kun at have skrevet med omtrent 20 mænd giveortake siden jeg kom på.

Og det var faktisk mega fjollet jeg gik på igen, for jeg har egentlig ikke rigtig tid til at mødes med nogle af dem. Total narre tinder jeg er.

Nå, Men besluttede mig så alligevel for at mødes med en af dem fordi han kunne i dagtiden og jeg havde en fridag.

Vi mødtes på Cafe Jorden Rundt og lige da han steg ud af sin bil, tænkte jeg Fuck jeg er total underdressed!

Han var i pæne bukser, skjorte og sådan en semi lang blazer frakke – meget megetpæn mand. Sådan en mand som, hvis jeg mødte ham i byen, ville jeg ikke overhovedet overveje om jeg havde en chance hos ham. Ikke fordi jeg egentlig tænker jeg ikke er pæn nok, men bare fordi han snildt kunne få en yngre og endnu pænere model end jegselv. Og der ingen grund ville være til at forsøge. Det er nok sådan en kvindeting – det der med at tale sig selv ned.

Nå men 3 timer fløj afsted hvor vi snakkede som om vi havde kendt hinanden i længere tid end en uges tid frem og tilbage på skrift.

Han var virkelig sød og sjov (og pæn!) Og sarkastisk – det kan jeg godt lide! Han er sådan en badminton type, hvor han selvfølgelig selv spiller med sine venner og også træner sin 12 årige datter mod forhåbentlig at hun bliver mere prof. Så arbejder han som konsulent hvor han er med til at udvikle virksomheder – hvilket bringer mig tilbage til tøjet, det var selvfølgelig bare arbejdstøj. Men undertegnede var alligevel imponeret.

Jeg kunne simpelthen ikke finde noget bekymrende ved ham, udover han måske havde lidt små fine kontorhænder (and you know what they say about small hands) og hostede sig igennem alle sætninger fordi han, ligesom resten af Dk, har ligget med influenza i en evighed. Nå jo, og så var han en lille smule mindre pæn fra siden end forfra, men det lettede bare helt vildt på min følelse af ikke at være pæn nok.

Men sød det var han! Og han duftede så sindssygt godt! Hvad Fuck sker der for at de udvikler mandeparfumer der slører ens fornuft så meget så man er på nippet til at bore næsen ind i halsen på en fremmed mand bare for at få mere af duften??

Nå! Pludselig opdagede jeg at klokken var mange og jeg skulle til træning kl 16, så vi måtte bryde op lidt hurtigt. Jeg fik en krammer og vi sagde farvel. (Jep jeg sniffede diskret til ham igen)

Mens jeg var til træning fik jeg så en besked fra ham.

Jeg blev selvfølgelig smigret og måtte erkende jeg faktisk også gerne ville se ham igen. Men så er vi tilbage til min sparsomme tids problematik ikk! Arhmen altså…

Vi har selvfølgelig skrevet sammen efter daten og han spørger ofte hvornår jeg kan ses igen. Jeg foreslår på søndag, men der holder han så åbenbart fødselsdag, (indsæt selv himmelvendte øjne) han bliver 38, og på trods af utallige ufattelig gode (ironiske) ideer fra min side af, mener han alligevel ikke helt jeg skal møde hele hans regnbue familie endnu – hmm… okay, så lad gå da.

Han har spurgt til mit Tindermænd forbrug og jeg var jo nødt til at sige at jeg skrev med et par andre også, alt andet ville lugte langt væk af løgn. ‘Men naturligvis ikke lige så vedholdende som med dig!’ Hvilket også næsten er sandt. Og jeg har ikke nået at være på nogle dates med de andre endnu.

For som han skrev … hvis vi beslutter at mødes flere gange, så vil jeg ikke være en i mængden. Eller ihvertfald vil jeg have muligheden for at vælge fra, så vi skal være ærlige hvis der er andre.

Og han har ret. Jeg vil jo heller ikke være en i tinder mængden.

Men det er sjovt. For selvom han virker sød og engageret, så er det bare som om jeg har svært ved at tro på noget blir godt. Standardsætningen i disse dage er; ja, nu må vi jo se.

Der er jo så sindssyg mange ting der kan gå galt altså …

Sommerfugle i min mave

Okay! Så selvom jeg faktisk havde besluttet mig for, IKKE at ville have noget at gøre med mænd det næste stykke tid, så er det som om de der mænd ikke helt er klar over jeg har taget sådan en drastisk beslutning. Jeg bliver stadig jævnligt kontaktet via messenger af mænd, der tilfældigt ser min profil og så skriver. Og ja, så er jeg jo høflig og svare…hvis altså jeg tænker de ser søde ud.

Nå, men seneste besked kom faktisk overraskende bag på mig. Det var nemlig min bedste veninde Natalie’s storebror der skrev. Ikke at det er så nyt, ind imellem skriver vi lidt sammen om hvordan vi hver i sær har det. Vi har også tilbragt nogle smukfester sammen, hvor vi da også har kysset til den ene for et par år siden. Dog ikke sidste år, selvom han prøvede, så havde jeg jo en lidt sippet uge, og ville absolut kun være sammen med en, hvis det betød noget… (arhmen altså…på en festival!) Og lige med ham, havde det betydet noget. Men fordi Natalie har været så nervøs for, at jeg ville såre hendes bror, har jeg gjort alt hvad jeg kunne for at holde igen ift ham. Også fordi man jo aldrig rigtig ved hvordan det kan påvirke et venskab, hvis man pludselig begynder at date en bror til sin veninde, og er der noget jeg ikke ønsker, så er det at Natalies og mit venskab går i stykker – jeg er sikker på jeg ville dø af kedsomhed uden hende i mit liv. Men hun har også flere gange sagt at hun ikke vil stå i vejen, hvis det er det vi vil… årh svært altså!

Nå, men hendes storebror skrev igår aftes efter han var kommet hjem fra arbejde. Har du det godt? Er du stadig single? Jeg har det godt, hvad med dig, og ja det har jeg været længe, hvorfor? Skal vi virkelig vente helt til Smukfest (i august) før vi skal se hinanden igen? …nej…? Må jeg så ikke ringe til dig en af de nærmeste dage og invitere dig ud og spise? Jo det må du da meget gerne, så længe du inviterer mig ud på fredag, der har jeg nemlig ingen planer. Aftale.

Og sådan gik det til at jeg jo så har gået og smilet for mig selv HELE dagen idag. Jeg glæder mig rigtig meget til han ringer og til vi endelig skal på en date.

Problemet er lidt, at både han og jeg fortæller Natalie stort set alt, men dette her vil vi gerne holde lidt for os selv, indtil vi på helt egen hånd, har lært hinanden lidt bedre at kende uden alkohol i blodet og uden Natalie prøver at påvirke os. Og det har været fucking svært at lade være med at fortælle hende, hvor vildt glad og spændt jeg er over at jeg skal på date på fredag, med en der rent faktisk giver mig lidt sommerfugle i maven.

Og ikke nok med det, så har sommerfuglene fået ekstra liv, hver gang Natalie har sendt mig snaps og billeder af opsætningen af sit nye køkken, som hendes bror selvfølgelig hjælper med at sætte op. Han er simpelthen så sød når hun filmer ham og han ikke ved det. Det er straks værre når han opdager det, og bliver sur på hende…og sjovt nok hjælper det ikke, at hun på filmen så fortæller ham; Jamen det er bare til SHdet kommer ikke på facebook. Jeg er ret sikker på, jeg heller ikke ville synes det var fedt, at der blev sendt film af mig til en jeg godt kunne lide, heller ikke selvom det er helt uskyldige film, som egentlig handler om tilblivelsen af et køkken.. mit fokus lå måske bare lige liiidt uden for feltet.

Han ringede torsdag…: Hej, jeg vil høre om jeg må invitere dig ud imorgen? jeg henter dig kl 18:30. Først cocktails, så middag, og så kører jeg dig hjem igen.

 

Jeg har selvfølgelig fortalt Natalie om dette her på nuværende tidspunkt, så nu bliver hun heldigvis ikke helt overrasket over at læse om det her. Hun fik det dog først at vide efter daten..som vi selvfølgelig allerede har været på.

 

Hvorfor gøre noget halvt…

Jeg havde en lidt anderledes søndag i søndags. Jeg var nemlig til fest – kæmpe fest. På mit gamle arbejde i barverdenen, en verden hvor man er ligeglad hvilken dag man fester, den ene dag er lige så god som den anden. Heldigvis havde jeg planlagt min vagtplan så jeg havde fri mandag – hvilket var ret heldigt eftersom jeg stadig var stiv, da jeg gik i seng mandag aften. Hvilket selvfølgelig har udskudt hele rekreationsprocessen og jeg derfor stadig er voldsomt kvæstet langt ind i tirsdag… altså hvad fuck sker der for det? Jeg har da godt hørt om at det tager længere og længere tid at komme sig over en druktur, jo ældre man bliver…men det er jo min far der siger sådan noget og han er altså 22 år ældre end mig.

Nå! jeg tog til fest. Iført den flotteste knaldrøde kjole, røde negle og høje hæle. Skrev til en af de mænd (faktisk en ekskæreste) jeg havde aftaler om at mødes med at han skulle holde øje med pigen i den røde kjole. Da jeg kommer gående hen mod den bar hvor han står, sammen med ca 10 andre mænd jeg også kender fra gamle dage, kan jeg allerede på lang afstand godt se at de har spottet mig, da de alle 10 nærmest samtidig vender sig om og følger mig hele vejen hen til dem. (Hokus pokus mig i fokus) En af de første kommentarer fra en af mændene, Simon – som ellers aldrig giver komplimenter; der er nok en der stadig er single, så godt som du ser ud. JEP svarer jeg og soler mig i alle deres kommentarer om at kvinder altid burde have røde kjoler på. Simon er en af min ex Mortens bedste venner, så jeg er altid lidt på vagt overfor ham, fordi jeg ved at han fortæller Morten alt om min laden og gøren når jeg har været til fester med de gamle slæng. Simon er dog meget interesseret i, at jeg finder ham senere… hmm…okay…tænker jeg, det var uvant.

Nå – jeg ender med at blive ved mandebordet i et par timer. Vi har det mega sjovt og jeg glemmer helt at jeg faktisk har en aftale om komme forbi og spise aftensmad sammen med nogle andre gamle kollegaer kl 22. Heldigvis når jeg det og festen fortsætter med det slæng. Jeg får både danset og snakket og drukket en hel del sammen med dem også. Jeg ender med at falde i snak med Peter, en kæmpe basse på min egen alder, som jeg også har kendt i 15 år. Midt i snakken kan jeg godt fornemme, at han måske ikke har det helt så godt derhjemme, sammen med hans kone gennem 20 år. Snakken udspringer af at han fortæller han bliver 40 til november og jeg ivrigt spørger ind til om han skal holde stor fest. ‘Nej, siger han mut, min kone bliver 40 til næste år, så der skal vi holde en stor fest…sammen… og de sidste 8 år har min fødselsdag været slået sammen med min søns fordi vi har i samme måned…’ Jeg kommer til at grine – men trods de kæmpe mængder øl og vin jeg allerede har indtaget opfanger jeg godt der er lidt sørgmodig alvor over ham. Han ligner en der føler sig totalt kastreret. Og når jeg spørger om ikke de bare kunne holde to 40 års fester, istedet for en sammen, så svarer han, at hun (konen) havde givet ham et blik, der havde fortalt ham, at han ikke skulle spørge. Shit hvor fik jeg ondt af ham. Så jeg inviterede ham selvfølgelig prompte til min 40 års fødselsdag om halvandet år. Stakkels mand.

Så ved jeg ikke lige hvordan jeg kom videre derfra, men jeg prøvede så at skulle mødes med ham ekskæresten igen, hvilket aldrig lykkedes. Istedet befandt jeg mig pludselig på knæ ved en ung knægt der havde overdoseret et eller andet lort og lignede en der var ved at gå i hjertestop hver andet minut. Så i omtrent 15 min indtil ambulancen ankom, sad jeg og maste mine knoer ned i brystbenet på ham, for at holde ham ved bevidsthed, klar og forholdsvis fokuseret til at ændre strategi og begynde hjertemassage, skulle det komme til det. Ambulancen kom, og jeg fortsatte festen.

Og mødte Simon igen. Simon havde købt hele flasker vodka + red bull. Jeg drikker normalt ikke sprut på den måde længere – jeg kan ikke rigtig finde ud af at styre det lige så godt som vin og øl. Simon har brug for at fortælle om Morten. Om hvor meget Morten har løjet for ham, brændt ham af, fået 90.000 kr for noget arbejde han skulle udføre, men som han ikke gjorde færdig. Simon er SÅ skuffet og beskriver deres venskab som fuldstændig ikke eksisterende. Jeg får mega optur over hans udmelding! ENDELIG! er der en fra Mortens omgangskreds, der ser Morten som jeg ser ham. Som en patologisk lystløgner og manipulator, der tager røven på alt og alle. Han bekræfter også hvor mange Morten har knaldet med mens han og jeg var sammen. Hvilket iøvrigt ikke var første gang den aften, at nogen havde behov for at fortælle mig – jeg faldt i snak med en mega sød mand i det første slæng af mænd jeg mødte, som kendte Morten, men han og jeg kendte ikke rigtig hinanden, han kiggede også mærkeligt på mig og spurgte om ikke jeg vidste jeg skulle holde mig fra ham dengang… øh nej tydeligvis ikke… det positive er selvfølgelig at jeg fik 3 børn med psykopaten – jeg kunne faktisk næsten ikke være mere stolt af mig selv… (christ altså!)

Nå, Simon og jeg hænger ud i, hvad jeg fornemmer er, flere timer. Han fortæller også om sit ægteskab, som iøvrigt ikke er helt så gammelt, om at han også var på Smukfest, hvilket jeg blev vildt overrasket over, og så fortæller han, at han havde været nødt til at fortælle konen at han skulle arbejde. Så hun vidste ikke han havde været derovre. Og det derfor også havde været ret hemmeligt. Hvad pokker sker der for alle de mænd der har det skidt derhjemme med deres koner… For iøvrigt var grunden til jeg skulle mødes med min eks, også at han skrev han trængte til et kram, fordi det heller ikke gik så godt mellem ham og hans kone.

Singlelivet er sgu ikke så slemt når man hele tiden skal høre på, hvor skidt en masse mennesker har det i deres forhold… det er lidt sørgeligt synes jeg…

Simon og jeg ender ved et bord i et hjørne og snakker videre… og jeg mistænker lidt at jo mere samhørighed Simon og jeg fik ift Morten, ooog muligvis også mængden af vodka/redbull jeg fik – jo mere attraktiv blev Simon i mine øjne. Så selvfølgelig prøver jeg i min efterhånden 4 hestes brandert, at score ham. Han er heldigvis standhaftig og siger nej… ikke bare een gang, men mange gange, for jeg giver åbenbart ikke sådan lige op. Jeg mindes noget med at jeg placerer hans ene hånd på mit lår…. Arhmen altså! Fuck mig! – SÅ pinligt!

Hvorfor jeg pludselig vælger at skulle hjem, har jeg ingen anelse om, men mistænker, at jeg trods alt selv vurderer at det er ved at være på tide. Jeg kan se jeg har sendt en toiletsnap kl 4:33 fra barens toilet, hvor jeg har skrevet; de er SÅ unge (hvilket de også var, mange af de nye ansatte) og jeg har googlet taxa tlf nr OG ringet i et minut til taxa. Men husker egentlig bare, at jeg snupper den taxa der kommer kørende forbi foran samtlige andre mennesker der stod og skulle hjem på samme tid. Om det var en jeg havde bestilt i mit navn siden jeg fik den, har jeg ingen idé om.

Det næste jeg husker er, at taxamanden siger til mig; du er nok nødt til lige at guide mig lidt her (efter vi er kørt af motorvejen) så du må altså ikke falde i søvn igen. Hvorefter han er nødt til at vække mig ved hvert lyskryds vi kommer til, indtil vi endelig er havnet foran mit husnr.

Da jeg gik hjemmefra var jeg så glad for min far for nylig havde sat en nøgleboks med kode op på huset, så jeg ikke behøvede slæbe nøgler med. Det skulle dog vise sig at være min største udfordring da jeg kom hjem der om morgenen… i så stor en brandert, så nogen ligeså godt kunne have givet mig briller på med styrke -10 og bedt mig løse en soduko. Fremover så lægger jeg vist bare min nøgle under blomsterpotten, som jeg plejer, hvis jeg skal i byen, for risikoen for jeg aldrig finder den rette talkombination og ender med at sove på dørmåtten, den var helt sikkert tæt på at være en realitet i søndags.

Kl 11 vågner jeg helt rundforvirret og frygter børnene kommer hjem 15 min efter. Det gjorde de selvfølgelig ikke før ved 14:30 tiden. Jeg opdager min røde kjole ligger på vrangen på gulvet, sammen med mit undertøj. Jeg kan ikke huske at have taget det af. Gad vide om jeg egentlig gik tur med Birthe…hmm…jeg tror det ikke, men altså, jeg ved det ikke…hun virker ikke tissetrængende. Det er faktisk helt uforsvarligt at drikke sig så fuld!  Jeg skriver en besked til Simon; jo mere vodka/redbull jeg fik, jo mere attraktiv blev du – undskyld. Simon svarede med det samme, at jeg ikke skulle undskylde. Ok case closed – jeg er stadig flov.

Til aftensmad henter vi McDonalds. Ungerne er begejstrede uden at vide, at det faktisk allermest var mor her, der havde brug for det. (Jeg burde iøvrigt nok ikke have kørt bil…) Mens vi sidder og spiser fortæller Ida om da hun var hjemme om morgenen for at hente sin cykel, da Morten havde afleveret hende… Har du været hjemme imorges? flyver det ud af mig, samtidig med jeg prøver at sætte et ikke alt for overrasket ansigt op. JA, siger Ida, jeg råbte også hej og farvel til dig, og du svarede også.  Okaaayyy tænkte jeg, det har jeg absolut ingen erindring om. Lidt scary. Ida griner af mig og tilføjer; du må godt nok have været træt efter din nattevagt!  Hahaha oh yes, det var præcis det jeg var.

DHL

For små 2 år siden, fik jeg en diskus prolabs, og blev virkelig invalideret, kunne ikke gå den første uge pga smerter og føleforstyrrelser og det tog mig efterfølgende 3 mdrs genoptræning, sammen med alle seniorborgerne, hos kommunen, før jeg nogenlunde kunne begynde at fornemme, at jeg ville få livet tilbage til normal igen. Lægerne sagde til mig at jeg aldrig kom til at løbe igen. Ikke at lige præcis det var så stort et tab for mig, eftersom jeg virkelig hader at løbe, og jeg altid kun har kunne slæbe mig op på små 3 km, hvoraf jeg hele vejen konstant tænkte på, hvornår jeg snart kunne stoppe igen, samt om jeg mon hostede mine lunger op undervejs.

Men så for en måned siden kom min chef så og spurgte om ikke jeg skulle være med til at løbe DHL. Argh sagde jeg, jeg tror ikke jeg kan den dag! Men hun pressede på, og jeg endte med at sige ja, for jeg har jo ikke lavet andet end at styrke min ryg siden jeg fik diskus prolabsen, så det kunne jo meget vel være jeg kunne begynde på det der løb, uden der skete noget. Okayokay, jeg indrømmer…jeg synes også altid det ser SÅ hyggeligt når folk sidder og hygger bagefter løbet med øl og mad, så måske det trak lidt også. Nå! Så jeg startede med at træne op til DHL og det lykkedes mig dælme at nå de 5 km på en tid, der lå omkring de 35 min – hvilket jeg syntes var ganske fint, min rookiestatus taget i betragtning.

DHL dagen oprandt så i mandags for Rigshospitalet. Og jeg fucking løb de 5 km på 30 min. Jeg kunne jo næsten ikke få armene ned igen! Pisse stolt jeg er af mig selv, hvis jeg lige må have lov at være så fri! Men shit hvor er det nederen at skulle løbe den sidste kilometer i grill-os, lige på det værste stykke, hvor man i den grad har brug for helt ren ilt… og når jeg skriver man så mener jeg selvfølgelig undertegnede, for der var da helt sikkert nogen der lignede de ikke lavede andet end at løbe i al deres fritid. Og så var der dem, flertallet måske ovenikøbet, som jeg seriøst overvejede om der ikke burde være transportable respiratorer med til, til når de slæbte sig over målstregen. 

Faktisk var der en ting der var værre end grill-osen, og når nu jeg fortæller denne her lille hemmelighed til jer der følger med herinde, så har i edderfandeme bare at grine af det, for det prøver jeg virkelig at overbevise mig selv om at det er…altså sjovt..det jeg nu ømtåleligt vil fortælle…

Så hvordan starter jeg lige det her emne…

Øhm…. årh…. I kan godt fornemme det er lidt svært ikk?

 

Nå, here goes… jeg har skrevet om det her før faktisk.

Jeg havde….forberedt mig selv på, at jeg måske kunne risikere at lække lidt under sådan et anstrengende løb, selvom jeg faktisk næsten ikke har haft nogle tilfælde af utætheder når jeg har løbet på løbebånd, men altså helt ærlig! Jeg er så mega træt af, at fordi jeg har fået tre børn, så er det som om jeg har mistet forbindelsen til min blære når jeg anstrenger mig. Fx har jeg hostet voldsomt siden Skanderborg, og kommer sådan et host eller nys uventet, så småtisser jeg i trusserne. Så trusseindlæg er i høj kurs herhjemme lige pt.

Til løbet igår havde jeg så taget et normalt bind på, for tænk hvor pinligt det kunne være hvis jeg bare småtissede hele ruten rundt og mine bukser endte med at være helt våde af tis, og ikke af sved. 

Den første halvanden km kunne jeg slet ikke styre det, og jeg havde ovenikøbet lige tisset af OG ladet være med at drikke noget i flere timer op til – Arhmen come on – jeg hader min krop på det punkt! Efter de første 1500 meter var det som om jeg fik ok styr på det igen – eller måske var jer bare endelig tom, either way, jeg var lidt letter. Jeg løb og tænkte på, at ligesom når man har menstruation, så føles det altid værre end det reelt er, så jeg havde en klar forventning om, at det der bind havde virket efter hensigten… Det var først da jeg kom i mål og kunne slappe af og mærke efter, at jeg opdagede at det der skide bind jo kun havde virket lidt efter hensigten. Jeg var helt våd mellem benene – arhmen altså!! Dog ikke ned til knæene, meeeen en 15 cm var jeg nok. Jeg havde heldigvis sorte bukser på…meeen jeg syntes godt man kunne ane at de var lidt våde. 

Jeg hev min blå T-shirt godt ned over røven og håbede inderligt at alle dem der har løbet bagved mig og dem der har stået og kigget på os løbere, ikke har set det. Fuck hvor er det nederen altså! 

Heldigvis havde jeg en langærmet jeg bandt om livet så snart jeg var tilbage i teltet hos kollegaerne. 

Jeg forudser at når jeg bliver gammel, så ender jeg med at blive sådan en grå dame der sjattisser hele tiden, som på plejehjemmet altid render rundt med sådan en ammoniak odeur hængende omkring sig, jeg håber dælme jeg er så dement på det tidspunkt, så jeg ikke selv opfatter det. 

Lort altså … eller, tis også! 

En hel dag med Chefen

Næste morgen fortæller Chefen, at han er nødt til at lave noget arbejde hjemmefra. Det er fint svarer jeg og tænker jeg hellere også må se at komme afsted, så jeg ikke overskrider en evt gæstfrihedskvote. Han tilføjer; men inden jeg skal arbejde, er jeg nok nødt til lige at kneppe dig igen! 

ØHHH ! JA TAK!

Bagefter vi har knaldet igen, siger jeg at jeg nok også hellere må se at trille hjem ad. Chefen skynder sig at sige at det arbejde han skal lave ikke burde tage så lang tid og om ikke jeg vil blive og have morgenmad. …og selvfølgelig vil jeg det.

Chefens arbejde ender dog med at tage liiidt længere tid end han først havde forestillet sig, så jeg ender med at stene tv, fb, IG og hvad der ellers måtte være, afbrudt ind imellem af Chefen der kommer over og giver mig kys og lange krammere.

Da vi når til frokosttid, ender han med at lave frokost til os, og vi aftaler at vi skal hen og træne bagefter. Vi ender med at køre til Amager for at træne. Opvarmningen bliver en mega lang gåtur i solen langs Amager Strandpark. 

Undervejs på turen spørger Chefen om han må stille mig et privat spørgsmål? Bruger du egentlig nogen form for prævention? Jeg griner! Hvor er det sjovt at mænd spørger om sådan noget efter de er kommet oppe i en (ovenikøbet TO gange inden for 8 timer!)  Ja selvfølgelig! Jeg skal sgu ikke have flere børn! Han siger at det er han glad for, for han vil heller ikke have flere børn. Jeg kigger forundret på ham; hvad blev der af at du ikke ville udelukke det, da du datede hende den skrukke? Arhmen han havde tænkt over det og kommet frem til at han ikke ville have flere børn alligevel. Han kunne godt lide sit liv som det var blevet nu, mere frit, nu hvor sønnen snart bliver 15 og nærmest aldrig er hjemme. Jeg undrede mig faktisk lidt over du ikke tog kondom på, du plejer at være så forsigtigt hvad angår sex? Chef; ja det er jeg også stadig, men det var jo dig og du sagde ikke noget, så tænkte at det var en tillidserklæring mellem os… prøvede ihærdigt at skjule mit kæmpe smil… 

Vi får styrketrænet bagefter og da vi skal til at gå i omklædningen spørger han, om ikke vi skal gå turen een gang til? Det er nu blevet sen eftermiddag da vi går turen igen. Vi holder ikke i hånd – men går så tæt så vi får skubbet til hinanden hele tiden.

Jeg har helt sikkert et levn fra sidst vi var sammen, hvor vi ikke holdt i hånden når vi var ude offentligt – jeg har svært ved at bryde det og prøve at tage hans hånd… tænk hvis han slipper den igen, eller siger at der er han ikke lige, hvor han er klar til det… puha det kan jeg slet ikke overskue, så hellere bare lade være.

Da vi siger farvel og kører i hver vores retning går der ikke mere end små 10 minutter, så har jeg ham i røret. Vi snakker hele vejen hjem og aftaler at tage på Bakken sammen lørdag – der er noget Danmarks Stærkeste Mand derude, som han gerne vil se, og gerne vil have mig med til…selvom han egentlig er lidt presset fordi han skal på ferie til Grønland dagen efter. Jeg er ikke så optimistisk på om det bliver til noget, men synes det er hyggeligt at han gerne vil have mit selskab … sådan ude i offentligheden… !

 

%d bloggers like this: