Tag: lykke

The fairytale

Der ligger denne her mand og sover tungt ved siden af mig i min seng.

Jeg har snart kendt ham i 6 mdr. Jeg forstår faktisk ikke rigtig hvor tiden er blevet af, men jeg har aldrig haft det bedre.

Sidst jeg fik skrevet lidt herinde om Alfa, var vi taget til Venedig.

Venedig var alt hvad jeg turde håbe på. Romantisk, varmt, spændende og ikke mindst fyldt med kærlighed.

Om morgenen havde vi sex, hele dagen vandrede vi rundt og var kulturelle hånd i hånd og kyssede på samtlige broer, om aftenen var vi ude og spise og bagefter endte vi med rosévin på vores private tagterrasse, for selvfølgelig lige at afslutte med endnu mere sex inden vi faldt i søvn.

Den ene aften lå vi og hørte musik på Alfas tlf, det var ham der styrede musikken og jeg lå og døsede ind og ud af søvnen. Når jeg ind imellem lige vågnede op, lå Alfa smilende og kiggede på mig.

Udover at danse, så synger Alfa forresten også. Ikke fordi han burde synge i band eller lignende, men det lyder bestemt heller ikke som noget katten har slæbt ind, når han gør det.

Så var det pludselig jeg, der halvt i søvne, begyndte at lægge mærke til det musik han havde sat på og lyttede til ordene han sang ind i mit øre mens han kørte fingrene gennem mit hår (og iøvrigt troede jeg sov)

Han sang sangen I dont want to miss a thing af Aerosmith, efterfulgt af with or without you af U2 plus div andre i samme kaliber med samme emne.

Jeg kunne næsten ikke trække vejret. Jeg lå bare og sugede det hele til mig uden han skulle tro at jeg var vågen. (Senere har jeg selvfølgelig afsløret at jeg var vågen) Men lige der, nød jeg bare at denne her lækre mand lå og sang de her store ord og fantaserede at de var til mig. (Hvilket de så var. Det blev nemlig afsløret da jeg afslørede at jeg vist ikke helt havde sovet 😉

Efter Venedig blev det sommerferie og vi tog halvanden uge i sommerhus i Jylland med mine unger. Hvilket iøvrigt var uhyre vellykket ift at mine børn fuldstændig har accelereret ham.

Så røg mine unger til Morten en uge, så i den uge tog vi 4 dage til Bornholm hos hans bror, med Alfas datter og dertilhørende veninde. Mega hyggeligt.

Så måtte jeg lige hjem og arbejde lidt – selvom jeg ikke helt synes det der arbejde passer ind i mit privatliv for tiden.

Men så kom der minsandten en mulighed for at vi kunne komme til Alicante i 5 dage i sidste uge, sammen med Alfas datter, søster og svoger plus deres børn. 8 mennesker var vi i et kæmpe hus. Og bedst som jeg troede at bonusdatter og jeg bondede godt på Bornholm, så var det ingenting ift det forhold vi nu har fået pga Alicante.

Nå ja, Bonus og egen datter har også virkelig fundet hinanden her henover sommeren. Kalder hinanden for stedsøstre og er klar på at dele værelse her til november hvis ikke vi bliver færdig med ombygningen af ekstra værelse, inden Alfa og Bonus flytter ind.

Jeg troede aldrig jeg nogensinde ville komme til at dele adresse med en igen. Og nu kan jeg næsten ikke vente til november.

Jeg forstår ikke helt mit liv har taget denne drejning. At alting pludselig kan ændre sig SÅ markant – og så pga en Tinderdate.

Snart knipser en voksen med fingrene og så vågner jeg op fra det her eventyr.

Getaway

Vækkeuret ringede kl 4 igår imorges. Alfa og jeg havde lånt hans søsters lejlighed på sluseholmen, så jeg slog øjnene op til vand. Vand, vand og vand – alle vinduer i deres lejlighed vendte ud til vand. Okay jeg lever med det den her ene dag. (Misundelsesværdig udsigt!)

Kl 6 lettede flyveren.

Alfa og jeg skal på fire dages ferie – kun han og jeg. Ingen børn. Intet ansvar. Kun os. Og shit hvor har vi glædet os.

Tænk at bestille en ferie med en man kun har været sammen med i 3 mdr på det tidspunkt man bestiller.

Men jeg afslører gerne, der er ikke på noget tidspunkt hvor det har føltes forkert at bestille en rejse med ham – alt føles perfekt.

Og hvor er vi så taget hen?

Joooo… ser I…

da jeg skrev det her igår, sad vi på en tagterrasse på vores hotel – helt alene. Nød solen og atmosfæren. (Og overvejede hvor mange steder vi kan nå at knalde inden vi skal hjem igen på søndag). Vi havde drukket halvanden flaske vino(samtidig med jeg lagde neglelak-hvilket iøvrigt kræver en anelse fokus med vino i blodet- skulle jeg hilse og sige) – efterfølgende delt halvanden liter San Miguel og eftersom Cannabis er lovligt her i landet – så skulle vi selvfølgelig også prøve både en canabis vin og en canabis øl. Sidstnævnte fik jeg absolut ingen glæde af, de påvirkede mig ikke på nogen måde. Alfa derimod blev virkelig sjov. Normalt ville jeg gå langt uden om sådan noget, jeg er kun til alkohol – det ved jeg hvad er og hvordan jeg reagerer på. Men når nu det var i vin og øl, så kunne jeg ligesom bedre forholde mig til det. Så prøves det skulle det naturligvis.

Nå, men for at vende tilbage til stedet vi er, så synes jeg ikke rigtig det bliver mere romantisk end her…

I Venedig ❤️

Nordic Race part 2

Jeg løb jo det der løb den 19. maj. Nordic Race. Og gennemførte! Godt nok tog det os 2 timer fordi vi besluttede det skulle være sjovt og ikke på tid. Til sammenligning gennemførte nr 1 på 26 min.

Jeg fik en rigtig fin medalje, som jeg er meget stolt af og en masse ‘racekisses’ i form af 700 blå mærker jævnt fordelt over hele kroppen. Dem var jeg faktisk også stolte af. De vidnede om nok den største udfordring jeg nogensinde har givet mig selv.

Nu har jeg så meldt mig til Nordic race igen den 1/9 ude på Refshaleøen, sammen med 9 kollegaer (et par enkelte gengangere fra sidst, andre havde i den grad fået stillet deres lyst) og er denne gang meget bevidst om hvor jeg skal blive bedre i min fysik.

Og det er vigtigt for mig, det der med formen – for som der sker for så mange andre når de bliver forelskede er det også sket for mig, at jeg har slækket gevaldigt på min træning den sidste tid. Og det kan ses og mærkes. Men der skulle nok heller ikke så meget ‘falden ved siden af’ før man kunne se det. Var nede på 60 kg, jeg er 170 høj, og min fedtprocent var kommet ned på 22. (21 er nedre grænse inden for normalområdet for min alder) Mine bryster var blevet sådan et par flade kedelige tomme hudlommer og jeg havde faktisk bestilt tid til at få dem fyldt ud inde hos Amalieklinikken.

Nu har jeg så taget et par kg på igen og noget af det sidder på brysterne – til stor begejstring for Alfa. Men jeg vil faktisk hellere ned i fedtprocent igen og så få dem fikset end jeg vil være utilfreds med mig selv og føle mit tøj sidder forkert.

Så lige nu, i skrivende stund, befinder jeg mig på et løbebånd i fitness World. Back on track som man siger. Og er glad og lykkelig og føler for første gang nogensinde at jeg kan få det hele. (Nejnej – silikonebabber var ikke lige det jeg mente her – det er vist mere en konsekvens af noget andet jeg ikke lige havde forudset ville ske).

Nå ja, og så har jeg åbenbart inspireret min kære Alfa, så nu har han dælme også meldt sig til Nordic Race sammen med sin svoger. De sendes afsted 10 min før os. Så jeg får lov at sende ham afsted og han får lov at modtage mig på mållinien.

Nu blir det rigtig kvalmende

Okay, nu er der jo så gået så tilpas lang tid siden jeg sidst har skrevet noget om Hr. Herlev, så jeg selvfølgelig overhovedet ikke aner hvor filan jeg skal begynde henne. Så typisk!

Nå, men jeg kan jo lægge ud med at fortælle at jeg har plantet min røv meget tungt på en meget meget lyserød sky. Og heldigvis lige ved siden af ham – han er nemlig med på skyen og lykken vil ingen ende tage.

Altså jeg er faktisk lidt i den der kvalmende fase, hvor jeg godt kan mærke folk omkring mig er ved at være liiidt trætte af at høre om hvor fantastisk jeg synes han er.

Men det er han altså. Fantastisk. Vi har været sammen 3 mdr i søndags og jeg har endnu ikke fundet noget ved ham hvor jeg tænker…hmm…det var lidt irriterende det der han lige gjorde der. Aldrig har jeg mødt så perfekt en mand før, altså…perfekt for mig.

Han er lækker, han er sjov, og han er intelligent – faktisk på den der leksikon agtige måde, hvilket faktisk er lidt irriterende (hov så var der alligevel en ting!). Så er han lidt mere lækker, selv når han er træt og lige vågnet, så ser han fandeme stadig godt ud, hvilket jo sådan set er nogenlunde samme tid hvor jeg allermest ligner lort.

Så er han en køkkenAlfa, hvilket betyder at jeg stort set aldrig laver mad mere. Han laver maden både når vi er sammen og når vi ikke er sammen. Sidstnævnte fungerer på den måde, at han ind imellem sender en besked: hvis du har lyst (øh altid!) kan du komme forbi og hente aftensmad til dig og børnene kl 18. Så har han eksperimenteret med et eller andet og vupti, lækker aftensmad til os. Og mine unger er vilde med hans mad – så meget faktisk, så Magnus igår konkluderede at han nok kun havde været til madkundskabstimerne i skolen.

Så har han en lille smule OCD med oprydning og rengøring, så mens han laver mad, rydder han sørme også op efter sig selv hele tiden. Jeg skal være heldig hvis jeg får lov at vaske op bagefter. Men det får han som regel også afbrudt, fordi manden danser.

Ikke bare sådan for sjov dans, med manglende rytme og fjol. Nejnej! Jeg kan stå med hænderne begravet i vasken, så kommer han bagfra og kører sine hænder langsomt ned langs mine arme, ned til det jeg står med og på bedste kærlighedsmovie måde, løsner det jeg end har i hænderne, vender mig langsomt rundt og begynder at danse med mig. Og altså – rigtig dans! Med svingom og lagt bagover ned i hans arme og hele molevitten. Der er faktisk nærmest ikke det sted vi ikke har danset i hele min underetage.

Sådan noget romantisk noget har jeg virkelig aldrig prøvet før. Men jeg indrømmer gerne – jeg er kæmpe fan!

Jeg har iøvrigt gået og tænkt! Han kan jo ikke hedde noget så kedeligt som Hr. Herlev herinde mere. Det blev jo opfundet i manglende tro på at en Tinder date overhovedet kunne blive til mere end det. Man må sige han modbeviste mig. Så fremover hedder Hr. Herlev altså Alfa herinde. Hvilket er enormt passende på ham i langt flere henseender end kun i køkkenet.

Alt er godt – jeg er i live

Men kender I det når noget nyt og dejligt (Hr. Herlev) kunne gå hen og blive rigtig godt og man (mig selvfølgelig) selv begynder at tro lidt på det, så er man (mig igen) herre bange for at jinxe det ved for eksempel at skrive om det herinde…

Så… det er derfor der lige er lidt tavst på linien. Og fordi jeg ikke har så meget andet på hjerte for tiden andet end kvalmende fortællinger om hvor helt fantastisk Hr Herlev er.

Alt godt til jer idag

På skadestuen

Så jeg kørte forbi et totalt overproppet venteværelse på skadestuen og var lige der alligevel lidt taknemmelig for jeg var blevet hentet med ambulance. For så fik jeg da en seng med det samme.

Den mandlige sygeplejerske der kom og tog imod mig, var sådan en ung småbuttet meget bedrevidende klaphat, med en tlf fæstnet til hans T-shirt i nakken, for vigtighedens skyld. Ja undskyld – jeg var løbet tør for overskud og overbærenhed. Så da han begyndte at nedgøre ambulancefolkenes arbejde, så måtte jeg lige markere at jeg altså ikke var en hvilken som helst uvidende patient.

Klaphat: hvad har du fået af smertestillende? Mig: fentanyl, Panodil og ibuprofen. Klaphat: ja det er jo typisk ambulancerne, de giver altid alt muligt mærkeligt medicin, som vi aldrig bruger på hospitalerne. (Han hentydede til Fentanyl). Mig: ??? Fentanyl er da et af førstevalgene på samtlige intensiv, semi intensiv, operationsgange, opvågning og skadestuer. Klaphat: nååå, ja, det var selvfølgelig det næste jeg skulle til at tilføje, altså med undtagelse af de afdelinger. Er du sygeplejerske? Mig: ja. Klaphat: nå, ja jeg syntes godt jeg kunne fornemme det. Hvor arbejder du? Mig: jeg arbejder på …. (ja her er jeg jo desværre nødt til at udelade præcis hvor – kan dog fortælle at det er…heftig… afd med liv og død scenarier næsten hver dag) Klaphat spærrer øjnene helt op: nå okay… jamen … øh ..jeg går lige ud og ser hvornår der kan komme en læge. Hvorefter han forsvandt i nogle timer.

Imens skrev Hr Herlev. Jeg havde overhovedet ikke informeret ham om dagens udvikling. Ærligt, så var jeg lidt irriteret på ham, syntes ikke han skrev så meget mere og følte lidt han havde trukket sig, hvilket selvfølgelig bare medfører at jeg også trækker mig. Man skal huske at passe på sig selv jo i datinghelvedet. Han spurgte til min dag og så fik han den ultrakorte version, hvorefter han spørger om han skal komme ud til mig. Eftersom jeg er lidt fornærmet svarer jeg, at jeg føler han har trukket sig lidt og at han ikke skal føle sig forpligtet bare fordi jeg er kommet til skade. ‘SKAL jeg komme ud til dig??’ Skriver han igen, meget insisterende. Ja okay, du må gerne komme og underholde.

20 min senere står Hr Herlev i døren. Shit han har skyndt sig og Forhelvede altså hvor synes jeg bare han er en pæn mand! Bliver pludselig meget stolt over at han ‘hører til mig’ der på firesengs stuen.

Jeg, derimod, ligner naturligvis lort! Havde gårsdagens make up rester under øjnene, havde ikke været i bad, hverken før eller efter træning, og havde stadig træningstøj på. Måtte hurtigt konstatere at så blev han ligesom præsenteret for det værste af det værste…han var enig.

Han havde åbenbart været i gang med at lave hjemmelavede toffifees, men var skredet fra det hele for at komme ind til mig. Så han havde to karameller med til mig. Hvor er nøden og chokoladen? Brokker jeg mig smilende. (Jeg er meget smigret – men prøver selvfølgelig ikke at virke alt for sådan)

Han spørger hvorfor jeg føler han har trukket sig, for det mente han ikke han havde. Jeg forklarer hvorfor. Han ryster på hovedet af mig og siger; du skal ikke overtænke alting. Og så var den ligesom lukket. Vi kysser en del og han sidder enten på sengekanten og nusser mig eller på stolen ved siden af og massere min arm nærmest ham.

På et tidspunkt hvor han sidder på sengen begynder han at kysse mig ned af halsen og ned til brystet, konstaterer grinene at jeg smager salt (læs:svedigt). Jeg smiler undskyldende. Han letter lidt på dynen og får hurtigt hånden ned i bukserne på mig! Jeg letter lidt i sengen og kigger på ham med det mest anklagende blik jeg kan sætte op. Han smiler provokerende og begynder at lege med mig. Samtidig bliver alle på stuen helt stille (!!) og jeg får selvfølgelig afgivet et støn som ikke kunne misforstås. Hr Herlev griner stille af mig og tager den anden hånd op og holder mig for munden, og jeg glemmer helt at jeg har ondt i ryggen.

Jeg har naturligvis sengen lige ved døren, hvor der går nysgerrige mennesker forbi hvert andet minut. Hr Herlev synes det er mægtig underholdende at jeg kæmper for at bevare fatningen så ingen af de forbipasserende opdager noget.

Han er så tæt på at give mig en orgasme, men det lykkes mig at stoppe ham inden. Ikke fordi jeg ikke havde lyst til han fortsatte men fordi han er så dygtig, så jeg glemmer hvor jeg er og forudså at jeg ville ende med at afsløre endnu mere højlydt hvad der foregik bag vores gardin.

Bagefter bruger vi meget tid på at lytte til de andre patienters symptomer og sammen diagnosticere hvad de fejler.

Efter 7 timer kommer der endelig en kvindelig læge til mig.

Hr. Herlev er med under hele den grundlæggende udspørgen om mine symptomer….

Læge: har du vandladningsbesvær? Får du tømt blæren helt når du er på toilettet? Mig: nej og ja det skulle jeg mene. Læge: har du haft afføring? Eller tror du du har problemer med at komme af med afføring? (Arhmen altså, så det kunne godt blive endnu værre foran en mand jeg har kendt i 14 dage?) mig: pas – øhm det ved jeg ikke lige, men jeg tror ikke der er nogle problemer. Jeg sniger mig til at kigge på Hr Herlev, han kigger den anden vej men har helt sikkert hørt med. Læge: jeg er nødt til lige at tjekke med en finger om du har nedsat funktion i endetarmen. Hun hiver nogle handsker ud af en æske og gør klar til undersøgelsen og her trækker Hr Herlev heldigvis ud på gangen. Læge: vil du have din mand eller kæreste med herinde? Mig: nej det er fint, han må gerne blive på gangen. (Virkelig lettet over han smuttede ud og virkelig overrasket over hvor godt jeg kan lide lyden af … din kæreste)

Undervejs i samtalen med lægen spørger hun også hvor jeg arbejder. Jeg lægger ikke selv mærke til det, men det gjorde Hr Herlev, som konstaterer: det er virkelig sjovt at se hvordan folk ændrer facon overfor dig når du fortæller hvor du arbejder. Han virkede et øjeblik lige lidt stolt.

Lægen sagde de ikke kunne skanne mig på en søndag, og jeg måtte også erkende at jeg havde fået det bedre. Så jeg fik en ekstra smertestillende og blev sendt hjem med Hr Herlev. På det tidspunkt havde han siddet hos mig i 8 timer, uden mad og stadig med tålmodigheden nogenlunde intakt. Vi kørte til et pizzaria i nærheden af mit hjem og fik meget sen aftensmad. Selvom man ikke skulle tro det, så var det først her jeg for alvor peakede på charmekontoen. Den smertestillende pille virkede nemlig så meget så jeg var helt rundt på gulvet, ved at kaste op og svingede mellem at kampfryse og kampsvede. Var faktisk slet ikke sulten. Fik dog spist lidt pizza samtidig med jeg vitterlig kastede tøj af mig så jeg sad i min træningstop og Hr Herlev beholdt sin jakke på, fordi han frøs.

Virker pillen? Spørger han drillende og med hævede øjenbryn, samtidig med der kom tre arbejdsmænd ind af døren og jeg diskret prøvede at trække trøjen lidt op over mine bare skuldrer.

Han kørte mig hjem efterfølgende. Og jeg tror, takket være min gode grundform, er jeg sluppet forholdsvis billigt ift min ryg. Jeg klarer mig med Panodil og ibuprofen. Og må erkende at Hr Herlev mere end rigeligt har bevist at han ikke har trukket sig.

Det er lidt spændende …

Jeg var hjemme hos Hr Herlev igen dagen før hans fødselsdag (hvortil han iøvrigt havde bagt boller som han havde ridset mit navn i) og samme dag som han skulle til en job samtale. Vi ankom samtidig hjemme hos ham, han havde været hos lægen pga sin vedvarende hoste.

Han gik direkte over til mig, tog mig i hånden og kyssede mig… midt på gaden. Ved godt sådan noget er normalt for de fleste, men når man har prøvet at være sammen med en mand som Chefen, som fik nervøse ticks bare ved antydningen af at jeg kom for tæt på ham i offentligheden, så betyder denne lille handling en del.

Hr Herlev har jo hostet sig igennem samtlige samtaler vi har haft siden jeg mødte ham – så jeg havde taget strepsils og kodein med til ham, så han forhåbentlig ikke også skulle sidde og hoste sig igennem jobinterviewet, bare for at prøve at give lidt tilbage ift de ting han allerede har gjort for mig.

Vi nåede kun lige ind af døren og fik hængt overtøjet, så tog han fat om mig, begyndte at kysse mig samtidig med han førte mig baglæns gennem hans lejlighed og ind til hans soveværelse.

Er du nervøs? spurgte han. Nej da, du fører mig jo, svarede jeg i det jeg ramte sengekanten.

Vi havde igen helt hæmningsløst lækkert sex, ingen af os kom dog, for vi endte med at måtte stoppe pga udmattethed, men det gjorde nu ikke så meget.

Vi lå i sengen et stykke tid efterfølgende og snakkede og grinte. Han fandt en medicinsk ordbog frem – for åbenbart er han typen der for sjov læser om medicinske termer og sygdomme. Jamen okay så.

Vidste I fx at der var noget der hed Vagina dentâta?

Hr Herlev konstaterede at det vist ikke var noget han led af. Nej! og det sætter jeg stor pris på!

Han lavede frokost til os. Havde sørget for at det var sundt fordi han vidste det betød noget for mig ift min træning. Jeg troede faktisk vi skulle have lasagne, for det havde han spurgt om jeg kunne lide, men i virkeligheden var det fordi han vidste jeg havde en lidt presset dag, så han havde lavet en hel bradepande lasagne til mig og ungerne, så jeg ikke skulle tænke på aftensmad.

Han bliver ved med at overraske med betænksomme handlinger. Så meget, så ‘nu må vi se’ –hatten er ved at blive skiftet ud med ‘det er lidt spændende’ –hatten.

%d bloggers like this: