Tag: Louise

90’er festen

Så jeg var jo til 90’er fest i lørdags !

Jeg blev SÅ fuld, men heldigvis ikke lige så stiv som Louise (kommer lige i tanke om, jeg helt har glemt at spørge om hun egentlig kom til skade i det styrt hun lavede foran flæskestegssandwichboden – ej hvor er jeg en dårlig veninde! Nå, men jeg kan da huske jeg hjalp hende op – point til mig)

Vi mødte Nutellapusheren, som var så sød og give os armbånd til fri-bar området, ovenikøbet helt uden forventninger om tilbagebetaling i naturalier – jeg var så lettet! Han opførte sig faktisk helt sobert – meget uvant. Så rendte vi ind i nogle jeg kender fra gammel tid. Den gang var de lidt nogle banditter…de kom fast hver weekend i den bar jeg hvor jeg arbejdede. Nu var de lidt mere voksne, lignede stadig nogle banditter, men de var sjove, så vi blev hængene.

Bandit 1 havde faktisk inviteret mig ud tilbage engang i oktober/november, men dengang sagde jeg at han skulle spørge igen i 2017, jeg havde jo stadig Frisøren meget skarpt i hukommelsen og kunne ikke lige overskue en ny. Han glemte det lidt, og det gjorde jeg også, og vi har faktisk først for nylig skrevet lidt sammen igen, så det lå måske lidt i kortene at vi skulle snakke sammen til 90’er festen.

Det ender istedet med at jeg snakker med bandit 2 og 3, og bandit 1 snakker med Louise.

På et tidspunkt hvor jeg er alene med B2, jeg ved ikke hvor de andre B’er og Louise blev af, så kysser B2 mig fandeme – helt uden varsel! Nå okay, jaja det kunne han da godt finde ud – det ros skal han da have. Og så snakker vi videre som om intet var hændt og det skete heller ikke igen. B2 fortæller så også at han jo faktisk har kæreste. Jaja okay, det var jo bare et kys uden betydning.

Senere bliver B2 lidt kåd og kaster en drinks op i luften, der er ikke særlig meget i, men vi mærker da allesammen lige at vi får drys med gin og lemon på os – fjollet ting at gøre! Hvad der så er endnu mere fjollet er, at Louise føler sig så forurettet over at have fået drinks på sig, så hun vælger at kaste et helt glas vand på B2… På det her tidspunkt er solen gået ned, så B2 har ikke rigtig mulighed for at blive tør igen… og han bliver rasende. Som i rasende helt tilbage til ligesom dengang, de virkelig var banditter i baren og jeg gentagne gange måtte gå imellem, for at de ikke kom op og slås.

De ja vu – Så stod jeg pludselig der igen med B2. Hans øjne flakkede psykopatisk fra side til side – han var seriøst klar til at slå Louise i gulvet…græsset…

Så den næste times tid måtte jeg sørge for at B2 havde fokus på mig, og ikke Louise. Måtte gentagne gange sige til ham, at det kunne godt være vi ikke havde set hinanden i 15 år, men jeg kunne sagtens genkende når han blev psykotisk, og det skulle han fucking bare lægge fra sig med det samme. Jeg endte med at slæbe ham med i tisse køen – han fik pænt lov at holde mig med selskab i hele den tid, det tog før jeg kunne komme på toilettet, før fik han heller ikke lov til at tisse.

Da vi kom tilbage til B1 og B3 og Louise, fakede Louise og jeg at vi lige skulle have vores ting med fordi vi skulle skifte til varmere tøj. Og så smuttede vi. Louise fortalte så også at B1 havde bagt så meget på hende og samtidig sagt at hun ikke skulle sige noget til mig. Gad vide hvad sådan en mand regner med – vi er bedste veninder og har været det siden vi var 5, som om vi nogensinde ville holde sådan noget hemmeligt for hinanden. Mænd!

Louise’s søde mand kom og hentede os – på det tidspunkt var Louise så stiv og ked af det pga hele situationen med vandet, så hun hulkede hele vejen hjem i bilen. Jeg blev sat af der hvor jeg 12 timer tidligere havde parkeret min cykel, med dertilhørende cykelhjelm – jaja sig ikke jeg ikke var forberedt på at et styrt måske kunne komme på tale. Jeg slingrede hele vejen hjem – total gymnasiestyle sprit stiv på cykel. Godt jeg bor i en lille by, så ALLE sover når man laver sådan noget lort her.

Fik gået tur med Birthe OG samlet hendes lort op – eddermame heldigt jeg ikke væltede ned i lorten, da jeg skulle samle den op! Hvad sker der iøvrigt for, at man altid føler sig endnu mere stiv, når først man kommer hjem? Jeg syntes sgu ikke jeg var SÅ stiv henne til festen…

Får sat mig på en stol udenfor og skriver en semisviner besked til B1, hvorefter B1 opfører sig helt uforstående overfor min besked, og helt vildt gerne vil snakke, fordi der er jo altid 2 sider af samme sag… jaja bare ikke i en sag hvor du bager hæmningsløst på min veninde og så nu stadig tror du har en chance hos mig – forget it.

Mer’ Bali, men nu i Ubud

Så vi skyndte os videre fra skrækkelige Kuta og ind midt på Bali i et lejet Airbnb hus i Ubud.

Shit det var stort! Men da vi kom til det, var det også for at dele det med Louise, hendes mand og deres to drenge. De er nemlig på jordomrejse i 6 mdr og er hele årsagen til at vi er taget så langt væk på ferie. For da de planlagde deres rejse, spurgte de om ikke vi kom og besøgte dem, og eftersom januar altid er den værste måned på året, skyndte jeg mig at sige Joo, hvorfor ikke, hvor er I i Januar? og der var de tilfældigvis på Bali. So here we are.


Vi var 5 dage i det kæmpe hus, hvor vi havde tilknyttet privat kok, der kom om morgenen og lavede morgenmad til os, og en enkelt aften hyrede vi ham også til at lave aftensmad til os – traditionel indonesisk mad – det gjorde han sgu godt. Jeg tror faktisk godt jeg kunne vænne mig til at have sådan en huskok til at lave mad til mig, så skulle han bare kun lave sund mad, så jeg måske kunne undgå at falde i de der cravings fælder, hvor jeg får spist en masse usundt på alt for kort tid, og bagefter fortryder det HELT vildt!

Vi boede på øverste etage i huset. Der var ingen vinduer og badeværelset var helt åbent med udsigt ud over palmer og rismarker – det var meget flot. Vi sov i himmelsenge for at holde myggene ude om aftenen – det var faktisk ret romantisk, hvis ikke det lige var fordi jeg lå der med mine unger ved siden af.


Fra huset tog vi på forskellige ture til bla et vandtempel, selvfølgelig rismarkerne, et vandfald og en kaffeplantage, hvor jeg endte med at købe noget af verdens dyreste kaffe – I ved, den hvor der er et dyr, en Luwak, som først har spist (selvfølgelig) KUN de bedste kaffebønner, hvorefter de så venter 10 timer på den skider dem ud igen, og så derefter bliver de renset (heldigvis!) og ristet og lavet til kaffe.


Hvad vi til gengæld ikke gjorde, var at besøge Monkey Forrest, selvom det lå 10 min kørsel fra vores hus.

Dér var jeg nemlig i 2002, og det står stadig for mig som noget af det mest forfærdelige jeg nogensinde har oplevet. Det kan godt være det er super spændende, i teorien, at få lov at se aber i det fri, men de aber i den skov – de er psykopat aber! Vaskeægte rendyrket ondskab i hver enkelt fucking lille klam møgabe!! Jeg kan ikke anbefale det til nogen! Dont go there!! For det første! så tænker man, ja – jeg kan da godt lige købe et par bananer ved indgangen de kan få, det er da meget sjovt. Jeg endte med at kaste hele bundtet af bananer i hovedet på en abe og selv løbe den modsatte vej – for de går jo til angreb for at få fat i de skide bananer. Og de helmer ikke før de har fået dem. Og som om det ikke var nok, så jagtede de folk med rygsække, for tænk hvis de havde mere mad deri. Arhmen altså! Ikke engang min ex Morten er halvt så aggressiv som de lortedyr.

Ungerne ville selvfølgelig vildt gerne derind, også selvom jeg forklarede dem børneversionen af ovenstående. Sjovt som børn, eller mine børn, bare ikke vil tro på når jeg fortæller dem om nogle af mine dårlige livserfaringer, det er som om de tænker jeg er kuleskør og det jeg siger slet ikke passer. Men heldigvis er det jo stadig min dåbsattest der markerer hierakiet i denne familie, såehm…

all is fair in love and war

For at følge med i det her cirkus, så vil jeg anbefale at læse forhistorien her.

Så jeg ignorerer Chefens besked om ‘alt er okay’ og svarer som om at det er det. Og prøver sammen med Louise, at gennemtænke samtlige scenarier der kan udspille sig, afhængigt af hvordan jeg konfronterer Chefen, eller måske slet ikke konfronterer ham, for jeg gider jo sådan set heller ikke være den der bitre forsmåede kælling, jeg ville fremstå som, hvis jeg kaster al min viden om hans skriveri aftenen før på Dating med ‘Camilla’, i hovedet på ham. Og jeg vil jo gerne være ‘the upper dog’ i en evt. afslutning mellem ham og jeg. Det gør det sgu bare så meget nemmere at komme videre bagefter.

Men! Kvindelist er jo et ældgammelt begreb, så jeg tænker at han da bestemt ikke skal være i tvivl om, at jeg kommer til at være helt okay lige gyldigt hvad. Så jeg trykker lidt på hans jalousi knapper heeeele dagen. Sådan ganske diskret. Sender billeder af vores drinks, hvor… ups… der stod da vist lige en lækker bartender i baggrunden. Fortæller henkastet at vi er de eneste kvinder på en fancy cocktailbar…plus at jeg vist også er ved at være en lille smule fuld…for så ikke ar svare ham i nogle timer. all is fair in love and war, right?.

Chefen skriver så at han pludselig har set at jeg har haft ringet via facebook. (vi plejede at ringe via Viper) Ja svarer jeg, men det er nogle dage siden, den gik ikke igennem, for det kræver åbenbart at vi er venner derinde, så never mind 😉 

Og på den måde fik vi så taget hul på samtalen om ‘ham og mig’. For han spørger om det da er forbudt at vi er venner derinde? Hvortil jeg svarer at jeg bare troede at facebook kom efter ‘lurerdelen’.  Om han var færdig med at lure på os? For jeg var rigtig glad for ham og ville gerne vide hvad han tænkte om os. Han skriver i lige måde, at jeg er super dejlig, om jeg er fuld og om det mon er det rette medie at have denne dialog over?

Og her er det så at Louise og jeg ender på en mega hyggelig udendørs bar, som også havde vandpiber. Så der sidder vi og drikker, griner over absolut alt og ryger vandpibe til sent ud på natten inden jeg får fokus nok til at sende et svar retur til ham. ‘nej sikkert ikke, jeg er bare uforstående overfor hvor længe du har brug for, for at vide at du ikke vil dele mig med andre… er iøvrigt en lille smule fuld nu (hvilket var en kæmpe underdrivelsetænker på dig…

Næste morgen er nok den mest overraskende morgen jeg har oplevet. For det første så skriver Chefen i sin godmorgen besked, at det er helt fair det jeg skriver, og hvad jeg gerne vil have fra ham? Plus en masse interesserede spørgsmål til vores aften. Øhh what? Inden jeg svarer, tjekker jeg lige Dating, og han har igen skrevet til ‘camilla’ derinde. Men min underkæbe røg da lige ned på brystet, da jeg ser at denne gang har han skrevet sådan her til hende: Jeg har været lidt i refleksion. At skrive med en anden end hende jeg ser for sjov, påvirker noget i mig. Det skal jeg lige mærke efter hvad er. Det er jeg nødt til lige at afklare. Derfor trækker jeg mig her. 

Hans dating profil var slettet.

Og på facebook ser jeg, at han har sendt en venneanmodning.

WTF!?! udbryder jeg højlydt til en tømmermandsramt Louise, samtidig med jeg får sat mig lidt for hurtigt op i sengen. Jeg var bestemt heller ikke gået helt fri selv.

Det meste af den dag skriver Chefen og jeg sammen om alt mellem himmel og jord, han spammer mig med billeder af hvad han laver, spiser og ovenikøbet også selfies, dem plejer han ellers at være rimelig nærig med. Først hen af eftermiddagen får jeg sammenfattet et svar til ham, om hvad jeg vil ha’ fra ham. ‘I bund og grund så ønsker jeg bare at du ikke aktivt søger efter en kæreste ved siden af hvad vi end er. Jeg har stadig ikke brug for at vi sætter et label på, men jeg vil vide at jeg er den eneste kvinde der har dit fokus, ellers er jeg nødt til at trække mig, da jeg ikke bliver mindre glad for dig som dagene går.’ 

Jeg vidste selvfølgelig godt at han jo sådan set allerede havde opfyldt præcis hvad jeg ønskede. Men det vidste han naturligvis ikke at jeg vidste, og jeg trængte virkelig til at høre det fra hestens egen mund.

Han svarer at det er helt fair og at han faktisk havde slettet sin Dating profil samme morgen. Jeg spørger selvfølgelig meget overrasket ind til hvad der havde fået ham til at slette den. Og her er det Chefen endnu engang overrasker stort, da han så fortæller mig, at han havde fået en henvendelse derinde 2 dage før, som han havde besvaret, men at han havde fået det rigtig dårligt over det, og med det samme havde kunne mærke at havde det været omvendt, så ville han ikke bryde sig om det. Plus at han kunne mærke at han var nødt til at have fokus på mig uden udefrakommende distraktioner. Han undlod selvfølgelig at fortælle, at han i sit svage øjeblik, umiddelbart var klar på at droppe mig for en fremmed kvinde efter blot 18 beskeder, men lad nu det ligge.

Jeg har hele tiden følt at Chefen har været meget ærlig omkring alting i sit liv, men jeg havde ikke i min vildeste fantasi forestillet mig, at han ville overraske mig så voldsomt. Tror faktisk aldrig noget andet menneske har overrasket mig så positivt i hele mit liv før. Han kunne have løjet både for ‘Camilla’ om mig og overfor mig om ‘Camilla’ OG være sluppet afsted med det, hvis man selvfølgelig ser bort fra at jeg var ‘Camilla’.

Jeg er bare så vant til at mennesker lyver….

Jeg kan stadig ikke helt forstå hele den rutschebanetur af følelser jeg har været på, ja og Louise også, som uønsket passager. Nogle gange trækker man virkelig det korte strå som veninde.

Der er nu gået et par dage siden hele denne her farce udspillede sig. Og jeg er kommet frem til, at det nok er bedst at jeg aldrig aldrig fortæller Chefen at jeg var ‘Camilla’, jeg går overhovedet ikke ind for at lyve, men han vil få verdens dårligste samvittighed hvis han vidste, at jeg vidste hvad han havde skrevet inde på Dating.dk til ‘Camilla’. 

Og hvis han før var 100% på ift mig, så er han det nu 220%. Han skulle bare lige have lidt hjælp til at regne ud hvad jeg allerede vidste.

Stadig tøsefornærmet med et skvæt af max skuffet

Så med hjælp fra jeres meget brugbare og hjælpsomme kommentarer igår, skrev jeg følgende i en gruppebesked via messenger til mine tre veninder:

‘hej piger – jeg tænkte på om I evt havde lyst til at komme hjem til mig og spise i stedet, – evt medbringe noget sushi eller tapas? 🙂 Eller er det alt for irriterende at der er børn?’

…Og så gik der halvanden time… intet svar.

Jeg kunne se at de alle havde læst beskeden. I mit hoved gav jeg dem, på det tidspunkt, en svarfrist på to timer – hvilket gav dem 30 min mere til at svare, hvorefter jeg ville have skrevet, at de ikke længere behøvede tænke over at skulle træffe så svær en beslutning, og at jeg alligevel var blevet syg. De nåede det desværre lige akkurat.

Det var Michelle der endelig tog teten og meldte ud, at hun altså sådan havde glædet sig til at skulle ud og spise og om det var okay at den aftale blev fastholdt, og at hun i øvrigt ikke håbede at det var alt for tarveligt!

ØH JO! det er fucking tarveligt!! var min første tanke. Det er ikke fordi jeg ikke selv sagtens kan forstå hvorfor det er mega fedt at komme ud og spise på restaurant. Især når man er børnefri. Jeg ville bare aldrig nogensinde selv vælge en af de tre fra, til fordel for et restaurantbesøg, hvis vi alle fire kunne ses i stedet. Også selvom det indebar at den vi så var nødt til at være hos, havde sine børn hjemme.

Jeg blev så såret så jeg uden at tænke og med det samme svarede; at det var ok, jeg havde alligevel lagt mig med influenza og var derfor nødt til at aflyse helt. Og at jeg håbede de fik en hyggelig aften.

Minuttet efter svarede Louise og Linda, sjovt nok, nærmest i kor på hinanden, at de også havde glædet sig rigtig meget til at komme ud og spise. Som om de bare ventede på der var en der turde at melde ud. Eller måske i virkeligheden havde de internt mellem de tre, allerede brugt de to timer på, at finde ud af hvordan de kunne svare, at de gerne ville ud og spise kontra at komme hjem til mig, velvidende at de jo så valgte mig fra.

Og så var det, at de også lige opdagede min fake sygemelding og igen simultant straks skrev, at de var kede af at høre at jeg var blevet syg og at de ellers alle sammen lige havde glædet sig SÅ meget til at vi alle sammen endelig skulle være sammen igen.

Rimelig ironisk når nu de bevidst lige havde valgt, at vi netop ikke alle sammen skulle ses – eller jo til aftenkaffen…hvor de gerne ville beære mig med deres tilstedeværelse (indebrændthed lurer vist lige under overfladen her)

Endnu mere pudsigt var det, da Louise så valgte at skrive en privat sms til mig, for at høre hvor hårdt ramt af influenzaen jeg var, og at hun håbede det nåede at gå væk inden juleaften og tilmed også ringede, formentlig på vej til restauranten. Og yderligere til morgen idag har hun skrevet for at høre til mig, og tilmed spurgt om jeg mangler noget og hvornår hun kan komme forbi med julegave.

Louise har formentlig luret mig – eftersom hun kender mig allerbedst…

Men sjældent har jeg følt mig så ligegyldig! Jeg magter slet ikke at se nogen af dem foreløbig. Jeg kan slet ikke beskrive hvor skuffet og såret jeg er…

Madonna


Jeg har været til Madonna koncert i Herning med Louise! Noget vi har haft planlagt siden i sommers. Vi har altid været fans, på den der kontrollerede sobre måde, ikke som skrigende og hysterisk grædende fans. Og nu har vi endelig set hende live. Shit en optur!!  Og for ind i helvede hvor er hun bare stadig den sejeste kvinde på jord! Kvinden er 57 år og vælter stadig rundt i 15 cm hæle som om de var hjemmesko. Hun dansede selvfølgelig ikke lige så meget som da hun var yngre – det lod hun nogle ret så veldrejede kvinder og mænd om.

Efter koncerten gik vi ned af hvad jeg tænker er en slags Herning Hovedgade(?) og fik en øl på en irsk/scotsk indspireret bar. Der var flere der havde fået den samme idé – det var simpelthen så hyggeligt!

På et tidspunkt går jeg på toilettet og kommer ind af døren samtidig med en mand kommer ud imod mig. Han kigger mig intenst i øjnene…længe…med et flirtende smil på læben, jeg smiler tilbage og jeg får med det samme en længe glemt følelse i maven. Han er en pæn mand. Og virker også lidt bekendt uden jeg kan huske hvorfra. Vi går forbi hinanden – han ud i baren og jeg ind på toilettet. Da jeg kommer ud igen, sidder han i baren lige over for toiletterne og holder igen mit blik med et flirtende smil. Jeg gengælder hans blik. Jeg flirter… (!)

Jeg går tilbage til Louise og vi falder i snak med nogle kvinder i start 50’erne – de er SÅ søde. Den ene er gift, den anden single. Mændene flokkedes om sidstnævnte – hvilket er helt forståeligt. Hun er en velholdt 51 årig, jeg ville selv have skudt hende til at være 10 år yngre. Og vil dø for at se ud som hende om 15 år!

Den anden kvinde er gift med en 13 år yngre mand. Hun får julelys i øjnene og hendes stemme bliver helt blød, når hun taler om ham. De har været gift i 10 år…! Hendes mand er kvindernes lift hjem. Han ringer lidt efter for at fortælle, at han er ved at være der og den gifte kvinde er lige ved at smelte ned af stolen mens hun taler med ham. Louise og jeg er rykket helt tæt på hende for at høre hende fortælle om ham. Vi er fuldstændig betaget af hendes lykke. Hun spørger ivrigt om vi vil se et billede af ham. Selvfølgelig vil vi det! Han er en ganske almindelig mand – ikke en jeg selv ville vende mig om efter (ikke lige som toiletmanden lidt før), men måden hun beskriver ham på, får os alle til at smile forelsket til billedet på hendes tlf.

Jeg har aldrig beskrevet A på samme måde som hun beskrev sin mand til os…. Han fangede mig med helt igennem fantastisk sex, som omvendte mig hver gang jeg var i tvivl. Skræmmende som sex kan føles som et drug, man er nødt til at have et fix af med lidt for jævne mellemrum.

Kvinderne blev hentet og toiletmanden gik med sine venner, han havde fokus på mig hele vejen ud af baren. Og jeg nød det. Jeg kom i øvrigt i tanke om hvem han var lige inden han gik…efter adskillige bargæster ville have taget selfies med ham…. hvilket gjorde at jeg godt kunne forstå han gik – det må sgu være hårdt at være et kendt ansigt, når man bare gerne vil ud og have en stille og rolig øl med sine kammerater.

Næste morgen, på vej ned til morgenmad på hotellet, var han der igen. Med øjne der spottede mig med det samme jeg trådte ud af elevatoren.

Fik sommerfugle i maven – velvidende at A og jeg senere samme aften skulle have en snak om hvordan vi kommer videre i vores forhold…

Suk

Når det stikker helt af #2

Denne gang er det bare ikke helt mig den stikker af for…

Var til 20 års reunion med min folkeskoleklasse i lørdags – og blev igen temmelig fuld, men alkoholen satte heldigvis først rigtig mine stænger ud af spillet i det jeg hoppede ud af taxaen hjemme ved mig selv. Det er altid bedst at man er allermest pinlig når man er alene. Synes jeg. Og Birthe fik da også en mere varieret tur end hun er vant til da jeg, stadig i stilletter, zigzaggede afsted med hende kl 4 om morgenen. Er faktisk rimelig stolt af at jeg overhovedet kom ud med hende, og ovenikøbet også samlede hendes prut op. Ja det hedder prut herhjemme.

Tilbage til selve festen. Det var virkelig sjovt at se alle folk igen. Mange har sagt til mig, at det er skægt at man så hurtigt falder tilbage i gamle mønstre, men det synes jeg overhovedet ikke vi gjorde. Min bedste veninde Louise og jeg var ikke specielt populære dengang i folkeskolen, tror nu heller ikke vi var decideret upopulære. Men vi var über cool til denne fest – det var herre fedt! Og hvorfor betyder det overhovedet noget nu? Det gør det åbenbart.. det må være noget med at man helt vildt gerne vil vise dem der troede at de var all that dengang, at vi bestemt er kommet efter det.

Den populæreste pige i klassen dengang, kom lidt senere og var mere stille end dem der havde været de stille og upopulære piger i klassen back then. Nørderne var blevet de sødeste mænd – sådan nogle af dem, man nu ville tænke på, som værende en keeper. De populæreste drenge dengang, var stilnet lidt mere af, de var blevet SÅ fornuftige. Der var dog lige to der stak lidt ud. Den ene fordi han bagte overdrevet på både Louise, mig og en tredje. Og brugte scorereplikker som ‘jeg har en kæmpe pik’. Jeg ved ikke helt om der er nogle kvinder der falder for sådan en oneliner? Og så var der den der absolut populæreste dreng, han var meget tynd, havde langt krøllet lyst hår og hørte headbang musik som Metallica og des lige og som styrede alt hvad han kunne komme i nærheden af i klassen. Dengang. Han var ikke med da vi havde 10 års reunion. I øvrigt havde ingen rigtig haft kontakt til ham siden vi gik ud. Rygterne gik på at han var røget ud i noget møg med stoffer. Men han kom sgu! Og da han trådte ind af døren, var min aller første tanke ‘who the fuck are you’? Men genkendte ham på øjnene og munden. Hans hår var nu helt kort, hans blik lidt sløret og hans mund næsten hele tiden halv åben. Han var ikke længere spinkel, men bestemt heller ikke trænet, havde tatoveringer på armene og en beskeden, men tydelig dunk på maven. Han kunne godt ligne en med Downs…. Han arbejdede som chauffør. Ikke at der er noget galt i det, det var helheden der gjorde, at han faldt udenfor. Hvilket han også selv påpegede da vi havde ‘præsentationsrunde’, og han ikke kunne fortælle noget som helst om sit liv…eller ikke ville fortælle noget… Han blev SÅ stiv. Så stiv så hver gang han skulle rejse sig fra en stol lagde han ud med at falde først. Han faldt desuden igennem de døre han gik igennem, og da vi tog en taxa ind til Kbh, foregik udstigningen da også på bedste head to pavement manér og måtte efterfølgende assisteres til lodret stilling. Han forsvandt ubemærket fra den bar vi havnede på.

Tilbage til mig post party.

For første gang i en evighed havde jeg tømmermænd – både med ørl og overdreven indtag af cola og junkfood over flere timer – også selvom det var blevet koldt. altså junkfooden.  Og så Netflix serie-marathon i sengen sammen med A, der også havde været til fest. Har ikke haft sådan en dag siden før jeg fik børn, tror jeg. Det var fedt – på trods af tømmermænd….

Hvem sagde shopping …?

Jeg siger ikke Louise og jeg har shoppet så credit kortene er tomme, men det er fandeme tæt på! Ovenstående er kun tøj til ungerne og mig, mest mig 😉 og så selvfølgelig skoæsker fra både Louise og jeg. Vi er ovenud tilfredse med vores køb. Det skal lige siges at det er to forskellige bunker tøj fra to forskellige shoppingture – jeg tør slet ikke tænke på hvor mange penge jeg har brugt….

Men kender I det, når man vågner om morgenen og kigger på sine indkøb og føler en indre følelse af tilfredshed og lykke ?

Nedenstående er to par sko, som jeg bare ikke kunne beslutte mig for hvilken farve jeg skulle købe dem i… så jeg købte dem i to farver!

Jeg er SÅ glad for dem begge! De klæder mine fødder ubeskriveligt godt hvis jeg selv må sige det… haha…

Jeg tog faktisk af sted med næsten tom kuffert, fordi jeg vidste at vi ville shoppe bigtime hernede. Min kuffert er så mere end helt fyldt nu – har været nødsaget til at købe en taske ved siden af, bare for at have alle mine ting med hjem. But who cares?!

Min all time favourite tøjbutik hernede i Spanien er en butik der hedder Stradivarius – som desværre ikke sender online shopping til Danmark, men som har noget virkelig fedt tøj, og til mere end rimelige priser, taget Danmarkstandarden i betragtning.

Jeg har faktisk fornyet 4 menneskers garderobe, dog mest min egen, men det behøver børnene vel ikke at vide?!

Nogle gange skal der dælme også være plads til ego voksen Malou! Uden at jeg skal stå til regnskab for nogen… Jeg undskylder det med, at jeg faktisk ikke køber tøj til mig selv resten året…udover undertøj.

Tænk at man kan være så lykkelig over at have shoppet tøj & sko – er helt høj !

 

%d bloggers like this: