Tag: Lægen

Jeg har fået at vide at jeg er grådig…

…bare fordi jeg gerne vil have alle de lækre mænd. Men man bør vel ikke sætte unødige begrænsninger op for sig selv vel?

Nå, men skulle have været sammen med Chefen i dag, men han var nødt til at aflyse pga manglende pasning til sin søn…han aflyste også vores sidste aftale pga at han selv var syg…så det er nu 14 dage siden vi sidst har set hinanden. Og jeg er ved at blive idiot! Ikke kun pga den manglende sex, men også fordi det er møg svært at holde noget kørende med en man ikke ser. Så de sidste par dage er der blevet færre og færre sms’er og opkald, og det der har været, har været meget overfladisk. Nu startede alt det her med Chefen jo som sex, selvom det ret hurtigt føltes som om det blev til mere. Men den usikkerhed jeg har følt ift ham de sidste par dage, har været virkelig hård. Også fordi ens hjerne har det med at brygge på alverdens historier om, hvorfor manden nu alligevel er ved at trække sig. Fuldstændig latterlige historier om hvad der er galt med mig, siden han trækker sig. Det er også enormt hårdt at skulle være den der cool, overskudsagtige kvinde, der bare skal kunne være i det, uden at have nogle forventninger eller føle skuffelse når han aflyser. Fordi vi har mødtes via en sexklub! No strings attached! Han bør jo ikke betyde noget…vel…

Så jeg tænkte ikke klart! Og i mangel på bekræftelse, skrev jeg til Lægen. Hvis Chefen alligevel havde tænkt sig at trække stikket, så kunne jeg lige så godt åbne døren lidt til Lægen igen. Følte mig faktisk ret heldig, at jeg ikke havde sagt noget til Lægen om, at jeg så en anden, så han ikke var lukket land. Lægen skrev med det samme, at han var klar på at ses. Jeg kunne jo så idag, men han havde allerede planer…og måske var det faktisk lidt okay alligevel… For når jeg kigger indad, så var det jo nok mest min enorme skuffelse over Chefen, der virkelig trængte til noget bekræftigelse.

Og nu kommer den grådige del. For Inde på klubbens hjemmeside er der samtidig en 40 årig mand der skriver til mig. Han er som så mange andre derinde, yderst velproportioneret. Han kalder sin krop for ‘Hard Work’ og det er jeg slet ikke i tvivl om, at den er! Jezuz! Jeg er simpelthen, armen vredet om på ryggen, nødt til at svare ham. Han er tømrer…store hænder. Det bliver hurtigt klart, at vi har ret god skrivekemi og han spørger lynhurtigt om jeg giver en kop kaffe. Jeg foreslår så et offentlig sted, lidt forsigtig skal man vel være. Men som vi skriver frem og tilbage og det bliver mere og mere ‘hyggeligt’, får jeg spurgt ham hvor længe han har været single, eller om han i det hele taget er single. Det sidste var egentlig lidt en joke, for det var selvfølgelig bare noget jeg gik ud fra han var. Det var han så ikke. Og så mistede jeg fuldstændig gejsten. Og samtidig var jeg faktisk enormt lettet, for så havde jeg en hel legit grund til at droppe ham hurtigt igen. For jeg vil jo stadig allerhelst bare gerne se Chefen…

Tømmeren bliver omvendt overrasket over at jeg er single, ‘for inde i klubben er det jo netop folk der kommer for at have anonyme affære’  Det slog mig pludselig lidt hårdt, hvor mange mennesker der egentlig er utro. Jeg forstår ikke jeg stadig bliver overrasket over det, jeg er trods alt vokset op i et miljø, hvor INGEN var tro mod hinanden. Et lille ‘Korsbæk’ samfund, hvor alle knaldede med hinandens ægtefæller. Inklusive mine egen forældre. Min far var også så sød at lære mig ting som; hvis man skal være utro, skal man altid sørge for at holde det uden for vennekredsen. Det giver kun ballade når man tager en der er for tæt på. Det fejl lavede min mor – og min far fik ret. Chefen er den eneste jeg nogensinde har oplevet, decideret fortælle, at han ikke er opdraget til at utroskab er ‘ok’. Hans forældre er også stadig sammen og hele familien tager ofte på ferie sammen, uden drama! Hvordan fungerer man lige i sådan en verden…?

Uden at reflektere yderligere over det, skriver jeg en besked til Chefen og spørger om vi er ok. Han ringer op med det samme. Siger vi er okay, men at han er max presset på arbejdet, at han har fået mundkurv på, men nok skal fortælle mig alt om det, så snart han må. Kæmpe lettelse. Det havde intet med mig at gøre. Er dog stadig skuffet, men meget lettet. Han undskylder sin fraværende opførsel og siger til mig, at det er helt okay at jeg prikker til ham og fortæller ham, hvordan jeg har det. At han nok skal sørge for at oppe sig, for han vil stadig rigtig gerne se mig. Sikke en ro, der lige bredte sig i min mave.

Jeg overvejer lidt om jeg tør prikke yderligere til ham og få lidt afklaring på hvad han egentlig går og tænker om ham og mig. Men når han nu er max presset på arbejdet, er det måske også lidt tosset. Skulle nødig presse ham endnu mere. Lige nu tæller jeg bare ned til lørdag, hvor vi skal ses i mere end 2 timer. Og falde i søvn sammen… total pladder romantisk, hvem har puttet det krydderi herind?!

 

 

Lægen & Chefen update

Så Lægen har benyttet sig af Muteknappen siden vi sidst sås, hvilket er helt okay, jeg har ikke noget i klemme ift ham. Og vi havde faktisk også aftalt at ingen af os havde problemer med tavshed – altså vi behøvede ikke skrive sammen hver dag. Men der er vel en grænse for hvor længe den tavshed bare er tavshed til at den betyder at vi ikke skal ses mere.

Problemet er, at jeg rigtig gerne vil fortsætte med at have kontakt til ham. Og jeg ved godt det her kommer til at lyde lidt skidt og udnytteagtigt, for det handler ikke om sexen, men jeg troede jo at han var psykolog…det er han ikke. Han er plastikkirurg og en fandens dygtig en af slagsen (jeg har selvfølgelig googlet manden). Så lad os sige at jeg en dag skulle ønske at få lavet yderligere kosmetiske ting ved mig selv, så er han sgu meget lækker at have i baghånden. Især fordi jeg ved at han er til at forhandle med ift priserne.

Så hvordan bærer jeg mig lige ad med det? Jeg er nemlig overhovedet ikke typen der er needy, påtrængende og en pain in the ass – jeg kaster lige tilfældigt A’s navn ud som værende præcis denne type, og derfor vil det være så fjernt for mig, at prøve at være den der overskudsagtige kvinde, der lige skriver ind imellem, uden egentlig at få noget brugbart retur, bare for at blive i nogens liv.

Måske skulle jeg bare skrive og spørge ham direkte hvor vi står…? Og hvis han skriver at han ikke gider knalde mig mere, så er det fint, så kunne jeg ærligt svare om det ville være okay hvis han i stedet blev min personlige Botox pusher – fair and square! Problemet opstår vel egentlig først hvis han skriver at han gerne vil knalde igen… then what to do…? …Knalde Lægen – knalde Chefen…hmm…

Speaking of the Boss – han var forbi i går. Og han tænder mig ‘desværre’ stadig på så mange andre punkter end kun sexen. Han kom ind ad døren, tog sit overtøj af. Jeg rejste mig fra sofaen og kyssede ham velkommen og satte mig så ned igen og sagde at jeg lige skulle besvare en mail. Chefen satte sig ved siden af mig og sagde ‘helt okay’, hvorefter han flippede mig ned på ryggen i sofaen og spredte mine ben ud på hver side af ham. Mailbesvarelsen blev lige sat på pause, mens han begyndte at kysse mig, kysse min hals, nappe i mine øreflipper (uhh I like that), løftede op i min tanktop og begyndte at kysse min mave længere og længere ned – fuck hvor var det dejligt. Han holdt en pause og jeg fik lige skrevet den sidste linie færdig i mailen og trykket send.

Vi lå noget tid sådan på sofaen – kyssende og med hænder alle vegne, indtil vi rykkede ind i soveværelset. Tøjet kom hurtigt af og vi fortsatte med at ligge og pirre hinanden. Efter lidt tid arbejdede Chefen sig ned til min fisse og begyndte at slikke mig. Det var rigtig dejligt, men af en eller anden årsag er han holdt op med at bruge sine fingrer samtidig, så efter noget tid blev det faktisk lidt kedeligt. Og jeg ved ikke hvorfor, men jeg kunne simpelthen ikke få mig selv til at sige at han også skulle bruge sine fingre også, han skulle jo ikke tage det som kritik. Jeg lå og tænkte at måske han ikke kan multitaske, måske jeg er kommet til at sige, at jeg ikke kan tåle både at blive slikket og blive fingerkneppet på G-punktet samtidig, for så udelukker de to hinanden og så kan jeg overhovedet ikke komme – og det har han måske taget som om at han slet ikke skal bruge sine fingre. Men et par fingre der leger lige i skedeindgangen, det er fandeme lækkert samtidig med at man bliver slikket. Til sidst fandt hans fingre dog endelig derned, og så blev jeg klar over at jeg ikke havde fortalt ham, at jeg ikke skulle trykkes på g-punktet samtidig….

Sexen er dog stadig fantastisk og vi er ekstremt dygtige til at pirre hinanden helt ud til grænserne af no return. Hvilket resulterede i, at vi ‘kom til’ at knalde uden kondom…  jeg er ikke umiddelbart bange for at jeg fejler noget, og jeg fornemmer bestemt ikke at Chefen er skødesløs på det område, han har virkelig været insisterende ift brug af kondom og har fortalt at det er han med alle……undtagen kærester…

Vi er overhovedet ikke noget der ligner kærester og det er bestemt heller ikke det indtryk Chefen giver mig – men vi kiggede hinanden dybt i øjnene og sagde at så længe vi knalder med hinanden, knalder vi ikke med andre…

Og så var der Lægen…

OkayOkay – jeg ved godt det handler ekstremt meget om sex for tiden herinde – men for helvede hvor har jeg også fået meget af det på meget kort tid!

Jeg kørte fra Chefen lørdag morgen og direkte hjem til fastelavnsfest med Morten og ungerne og 50 andre børn og forældre. Var en anelse træt.

Er hjemme ved 13 tiden og lægger mig for at få en moffe så jeg er bare nogenlunde frisk inden daten med lægen senere.

Aftalen med lægen var oprindeligt at vi skulle være hos ham. Men pludselig skriver han at vi ikke kan være hos ham, og vil ikke afsløre hvorfor. Kæmpe dilemma!! For jeg er ikke klar til at tage i klubben og måske være sammen med ham der, jeg vil gerne lige være lidt på 2 mands hånd, inden jeg begiver mig ud i sex i klubben med tilskuere…og evt ekstra deltagende… Så jeg må over min hurdle med at have nye mænd i mit hjem…endnu en gang, og inviterer ham så hjem til mig.

Jeg har, af flere omgange, overvejet om jeg helt skulle aflyse med Lægen, nu hvor jeg ser Chefen, men jeg følte simpelthen at jeg var nødt til at se ham igen. For vores første kemimøde var jo mere end vellykket. Og så er jeg jo nok stadig lidt blown away over at SÅ smuk en mand er betaget af lille mig. Og hvis jeg aflyste, så ville jeg nok altid føle at min nysgerrighed på Lægen ville være uforløst.

Lægen ankommer lidt over 20 – for det viser sig så, at grunden til at vi ikke kunne være hos ham, var pga at han lige skulle putte sin datter, som så blev passet af hans mor efterfølgende. Arhmen hvor svært kan det være at fortælle sådan noget? hmm..ok jeg indrømmer, børn ikke er det mest sexede emne at bringe op, når man har en aftale om at skulle knalde, men det er nok den mest forståelige grund til at noget er kompliceret.

Åbner døren for Lægen, der nu virker endnu højere end sidst, fordi jeg ikke har høje hæle på. Han har 2 flasker rødvin med, som vi åbner og drikker, mens vi sidder og snakker om alt mellem himmel og jord på hver vores side af mit kæmpe spisebord. Han sidder alt for langt væk. Men jeg har til gengæld rigtig god mulighed for at studere ham, mens han fortæller om sit liv. Han er virkelig en smuk mand! Og jo mere vin jeg indtager, jo smukkere bliver han selvfølgelig. Sommerfuglene vælter rundt i maven på mig og jeg kan til sidst næsten ikke vente med at flå tøjet af ham!

Vi rykker i sofaen og får ret hurtigt skiftet snakken ud med kys. Han kysser stadig grådigt med sine lækre læber. Hiver mig op af sofaen og genner mig ind i soveværelset. Jeg stiller mig på sengekanten, så jeg kommer op i kyssehøjde. Han piller mit tøj af stykke for stykke, med fin tålmodighed, mens han kysser mig over det hele. Hans eget tøj ryger bagefter, og han har allerede en meget flot stiv pik klar. Jeg lægger mig ned i sengen og han følger efter ned ved siden af mig, kysser mig, og langsomt stikker han et par fingrer i min fisse. Jeg når lige at tænke, at her er så endnu en mand, der har styr på at få en kvinde til at få sprøjteorgasme – og vupti, så er bunden gået på mig igen! Det er simpelthen snart blevet helt ustyrligt med de sprøjteorgasmer! Jeg føler slet ikke jeg er herre over min egen krop længere. Det kan faktisk godt være en smule frustrerende! Lægen tænder tydeligt på at det løber ud af mig og fortsætter med at give mig sprøjteorgasmer.

Efterfølgende knepper han mig i samtlige stillinger der findes – selv når han er kommet bliver han bare ved og ved. Overrasket, siger han, at han slet ikke kan lade mig være og bare er nødt til at have mere. Jeg kan mærke at jeg er ved at blive noget øm i fissen, plus på siden af ballerne/hofterne, hvor både Chefen og Lægen tilsyneladende godt kan lide at holde rigtig godt fast. Især når de kommer! Ja og mine brystvorter er efterhånden også ved at være godt ømme. Det er i øvrigt simpelthen så fascinerende når lægen kommer, hele hans krop sitrer i flere minutter – jeg kan ikke engang røre ham på armen uden at det forøger hans sitren. Det er meget tilfredsstillende at observere.

Ved 2 tiden er vi begge ved at være fuldstændig drænet for energi og lægen tager et bad inden han skal hjem. Og dér opdager vi så, at der har været en lille kat på spil på hans ryg – shit hvor havde jeg fået revet ham, ja egentlig også på hans bryst og overarme. Og jeg har overhovedet ikke selv lagt mærke til at jeg har haft fat i ham. Nå men så står vi jo så lige for min ømme fisse og baller…

Lægen sender mig en besked fra taxaen, hvor han skriver at han aldrig har haft så lækker en sexdebut og meget gerne vil se mig igen….

Forskellen på Lægen og Chefen er, at med Lægen handler det kun om sex og tiltrækning, ikke fordi han ikke er interessant at høre på – han er bare blevet overgået af Chefen, hvor det både er sex, tiltrækning og lidt følelser oveni….

 

%d bloggers like this: