Til trods for en meget anderledes uge, med mange dramatiske stunder, lykkedes det mig alligevel at komme til Marie Key koncert i går. Det var en rigtig fed koncert, hun er fantastisk… da hun altså endelig kom på scenen. Hvad er det med musikere og deres ‘vi lader lige crowden stå og få ondt i stængerne og blive herre sure’ inden vi gider lette vores røv fra sofaen og gå ud og underholde dem, som de jo faktisk bliver betalt for??

Jeg var så tæt på at sige til A at nu skrider vi sgu – jeg synes virkelig man bliver gjort til grin når de vælger at trække tiden næsten en time før de gider gå på scenen. Jeg var sjovt nok ikke den eneste der ikke gad stå og vente længere til sidst – crowden begyndte at klappe og pifte, og enkelte råbte Buuuhhh, og minsandten om de så ikke fik lettet deres røv og kom ud på scenen. Hvor svært kan det være??

Var til Lady Gaga i Parken og hun trak den to timer så vidt jeg husker – det var helt forrykt – især fordi jeg skulle på nattevagt bagefter, så måtte gå før showet sluttede fordi hun ikke overholdt tiden.

Nå det var lige lidt galde … grrr…

Som sagt så var det en fed koncert. Der var en del lesbiske med, det har der faktisk været alle de gange jeg har set hende live.

I går stod der et lesbisk par et par meter foran mig, den ene af dem var lidt overvægtig, langt lyst hår i en rodet knold, nederdel og nylonstrømper og klart den feminine af de to, den anden var rimelig høj, lidt slankere, army bykser, ingen makeup, kort strithår og meget butch at se på. De stod og holdt om hinanden – det var sødt.

Kom sådan til at tænke på;  når man er lesbisk, hvorfor vælger man så en kæreste som næsten er mere maskulin end en mand? altså på det overfladiske plan? Personligt ville jeg jo netop gå efter det feminine, ikke at jeg endnu har prøvet at være sammen med en pige – men for mig ville det være dét der var det tiltrækkende – ikke en kvinde der gjorde hvad hun kunne for at ligne en mand.

Bonusinfo for aftenen:

Udfordrede A på hans rytmesans – han har nemlig ikke nogen!

Sagde til ham: prøv at ram storetrommens rytme – det kunne han ikke – grinte så meget af ham! Forstår ikke hvorfor manden ikke kan høre når den trommer, og så koordinere sin finger efter det – nå men det var umuligt for ham. Ved hver eneste sangs start, lagde jeg mærke til at han prøvede at ramme rytmen med sine fingrer på min arm, han stoppede lynhurtigt hver gang…måske han kunne se jeg begyndte at trække på smilebåndet.

Derudover kan han absolut ikke huske sangtekster, hvilket gjorde det hylende morsomt, da Marie Key til sidst siger at nu skal vi have singalong på hendes ‘uden forsvar’ omkvæd. Manden har jo hørt den sang en milliard gange, og alligevel brummede hans dybe stemme noget forkert ud alle de 4 gange vi i crowden skulle synge med på omkvædet.

Det er fandeme humor!