Tag: kærester

Parterapi

A og jeg har været til parterapi i dag, for første gang… (og sidste)

Psykologen var en kvinde på omkring 55 år, iført brun/orange fløjelsbukser, en hvid broderet T-shirt (tror jeg) og en anden slags fløjels ‘cardigan’ med blomstret inderfoer udover den hvide T-shirt. Håret, en blanding af normal hårfarve og grå hår, var i en lav hestehale, meget rolige eftertænksomme øjne og ekstremt gule tænder – altså vi taler så gule tænder, så man kunne mistænke hende for at være startet med at ryge da hun var 5 !

Vi var blevet enige om at skulle til parterapi for at få hjælp til at få vores meget forskellige livssyn til at mødes, når nu vi selv syntes vi var kørt lidt i hårdknude. Det skal dog lige siges at det faktisk er gået ganske fint mellem A og jeg her på det sidste <3

Vi fik fortalt hver vores side af sagen, det var der intet nyt i for os, men hun skulle selvfølgelig også lige sættes ind i problemerne for at kunne hjælpe. Vi kom da også til at diskutere mens vi var der, fordi vi stadig ikke er enige. Oprindeligt tænkte jeg egentlig at jeg ikke havde nogle forventninger til det – men gik alligevel derfra skuffet. For jeg havde virkelig håbet på at hun kunne give os nogle redskaber ift vores hver især håndtering af den anden i spidssituationer, men det fik vi ikke. A var også skuffet. Og så virkede det rigtig meget som om hun var mere på A’s side end objektiv, og det kan vi jo ikke rigtig bruge til noget, som A heldigvis også selv mente. Efter han havde fortalt sin version og fortalt om hans behov for nærhed og samhørighed, så sad hun (gudhjælpemig) med tårer i øjnene og højlydt sagde at hun blev helt rørt – hun var knap så følelsesladet efter jeg havde fortalt min version og om mit behov for plads og frihed… Altså helt ærlig – er det ikke meningen sådan en psykolog skal kunne rumme sine klienter, ikke sidde og være ved at tude?

Hun sidder lidt bagefter og tænker, og siger så at vi måtte håbe at tiden arbejdede for os, og at vi hen af vejen ville finde den rette balance ift vores hver i sær meget forskellige behov… Øhhh ok…hvad med at du hjalp os lidt på vej… ?

Hun får os til sidst til at lave en øvelse, hvor vi skal sætte os i den andens sted, med alt hvad det indebar af bagage helt tilbage fra barndom og dumme ex-forhold – og det var nok det eneste jeg følte bare gav mig en lille smule forståelse for hvor A kommer fra og hvorfor han reagerer som han gør… måske vil det hjælpe mig i fremtiden til at håndtere ham lidt bedre.. jeg håber han fik den samme forståelse om mig…

Single i et forhold?

Har vist været lidt tavs i lang tid….

Har snart årsdag med A…. Hvis vi holder så lang tid…

Vi har kæmpe krise!

I forgårs nævnte jeg for A at jeg godt kunne tænke mig at tage på 14 dages ferie igen med Louise til næste år…. Fuck hvor blev det dårligt modtaget! Og det er vist årets underdrivelse!

Ifølge A : Når man er et par, så kan man ikke stadig opføre sig som om man er single, så laver man alt ud fra hvad der er i forholdets interesse, så er der ikke plads til ego ting… Så udmeldingen blev ret hurtigt: Hvis du ønsker at rejse 14 dage og fravælge mig, så find en anden. Vi er slut!

Men fra min vinkel handler det jo om, at man ikke skal begrænse hinanden, man kan ikke og har ikke ret til at bestemme over et andet menneske…vel? I et forhold bør man vel støtte op om hinanden, både som par og hver for sig.

Nu skal vi til parterapi, jeg kan ikke få ham til at se at det ikke handler om de 14 dages ferie, men at det handler om at man skal gøre de ting der gør en glad. Og jeg er sådan en person som er gladest når jeg både er sammen med venner og veninder OG min kæreste, det ene udelukker ikke det andet.
Jeg kan ikke kun tilrettelægge mit liv ud fra at nu er jeg i et forhold, og så skal alting planlægges ud fra hvad der passer med A… Så skal jeg vist have en pose jeg kan trække vejret i med jævne mellemrum… !

Mænd og forhold ! arhmen altså!

Nå!

Louise tog endelig initiativ til at ses i går – det var SÅ dejligt!

Og alle mine bekymringer blev selvfølgelig gjort til skamme – Men derfor savner jeg godt nok stadig al den tid vi brugte sammen før jeg fandt sammen med A.
På en eller anden måde er hun bare så meget nemmere at være sammen med, end en mand der hele tiden har en masse forventninger til en, samt til hvordan ens humør er.

Med Louise kan jeg sagtens bare slappe helt af – behøver ikke virke ekstra glad. Med A føler jeg ofte at jeg er nødt til at være ekstra på, for ellers gør han et kæmpe stort nummer ud af det, hvis jeg en dag er lidt stille og ikke er så snaksaglig. Så drager han straks alle mulige konklusioner om at det er fordi jeg er utilfreds med noget ift ham eller vores forhold, og så går hele aftenen med at jeg skal forsikre ham om at der ikke behøver at være noget galt, bare fordi jeg har en aften hvor jeg egentlig ikke gider kommunikere med ham…eller nogen andre for den sags skyld.

Lige for tiden døjer jeg jo også periodevis med en del smerter pga min maveoperation, hvilket gør at jeg jo ikke render rundt og er superduper sprudlende glad hele tiden – hvilket her til morgen er blevet til at A ‘synes jeg er ved at trække mig’ og at han uværgeligt kommer til at gøre det samme når jeg gør det…. OMG altså – nogle gange er det virkelig op ad bakke med sådan et forhold!

Men jeg kan jo heller ikke bare vælge alle mænd fra, fordi det er for besværligt at forene vores forskelligheder under samme tag og jeg savner min veninde.

Jeg kan stadig ikke se mig selv sammen med nogen anden mand end A, og jeg ville slet ikke kunne overskue ny, formentlig dårligere, sex med en anden. Jeg har besluttet mig for at det er ham jeg skal være sammen med og vil kæmpe for det. Og der er jo ikke et eneste forhold der er perfekt – alle kæmper jo med hver deres ting fordi vi alle er forskellige mennesker.

Men jeg kan godt mærke at med alderen bliver jeg mere og mere uvillig til bare at gå på kompromis med mig selv, end da jeg var i 20’erne.

Der er sgu nok noget om det der med at jo ældre man er, desto sværere bliver det at finde ‘den eneste ene’.. Selvom jeg jo egentlig ikke rigtig tror på ‘den eneste ene’.  Jeg tror på at hvis ikke det er den ene man er sammen med, så finder man bare en anden…

Ny kæreste versus gammel kæreste

Morten skulle aflevere ungerne direkte fra lufthavnen og deres ferie til grækenland.

Det gik faktisk ok, han var rolig, ikke så meget ballade… Han havde selvfølgelig sin kæreste med, eftersom hun jo havde været med på ferien. Hun kan stadig overhovedet ikke kigge på mig eller sige hej. Måtte træde et skridt hen imod hende og demonstrativt sige ‘HEJ’ til hende før hun lige flygtigt kiggede op og sagde hej, hvorefter hun skyndte sig ind på forsædet igen. Simpelthen så mærkeligt.

Senere skrev jeg en besked til Morten, at jeg sådan set er ligeglad hvordan hun er overfor mig, så længe hun behandler børnene ordentligt og de er glade for hende. Og at de først ville få problemer med mig, den dag de fik børn sammen og hvis hun begyndte at gøre forskel på dem.
Han svarede at grunden til at hun ikke kunne kigge på mig, var fordi hun var bange for at jeg havde noget hun ikke havde og om jeg kunne give Morten noget hun ikke kunne.

Arhmen come on! Tøsen bor jo sammen med manden, hun har ham jo allerede, ikke mig. Hun burde da bare rette ryggen og vise overskud, DET havde jeg fandeme gjort! Der skulle dælme ikke være nogen anden kvinde der skulle få mig til at føle mig mindre værd. Men igen – hun er jo også kun lige blevet 25 år… og så er hun sammen med en psykopat, der formentlig gør, som han gjorde ved mig, sørger for at hun hele tiden lige er lidt usikker på hvor hun har ham.

Inden Morten gik, fik han lige slynget i hovedet på mig at han forresten var begyndt at se min bedste kammerat Tom rigtig meget. De kørte både mc sammen og trænede sammen, og så havde De jo nok også været forbi og låne kærestens hjelm til Tom’s kone Helle, til når de skulle ud og køre sammen…. !!!!!!!

ØHH WHAT!??

Jeg spurgte: ‘Min Tom?’ Hvorefter Morten svarede ‘Ja hvis du da ejer ham?’
Spurgte om de også var begyndt at se dem som par, men dertil svarede han ‘nej for det gør I jo’.

Morten kørte.

Det kan simpelten ikke passe tænkte jeg – for Tom er jo min ven! Vi har kendt hinanden siden vi var børn. Og vi har bare talt SÅ meget negativt om Morten siden vi gik fra hinanden – jeg kunne slet ikke få det til at hænge sammen…

Er vist nødt til at få en snak med Tom…for hvis det virkelig passer, så kan jeg jo ikke være venner med Tom mere…Jeg kan jo ikke betro ham noget længere så, for Morten er så manipulerende, at han kan få info ud af alle uden de opdager hvad pokker der skete.
Tom må være faldet i hans ‘game’ uden at han har opdaget det…

øv…det stinker virkelig hvis jeg mister Tom som ven…

‘I et forhold’

Har lige gjort det offentligt på facebook at A og jeg er i forhold…så kan det vist heller ikke blive mere officielt end det… Og jeg er stadig ikke skræmt… 😉

Skrev til Morten tidligere og fortalte det i forbindelse med at jeg også sagde til ham at han ikke skulle hjælpe med ungerne på onsdag morgen hvor jeg rejser til Spanien med Louise.
Han tog det overraskende pænt – ville selvfølgelig straks have udleveret alt hvad han havde betalt for til ungerne i form af deres cykler, men endte dog med at skrive, at han var glad på mine vegne og at A var den han bedst kunne lide af dem han kendte til jeg ellers havde set… Shocking!! 😀

Jeg er forelsket!

Hvem havde dog lige troet det?! Og så er det i A…

Efter mit meltdown og alle mine åbenbaringer omkring Morten, så har han ændret sig fuldstændig fordi han nu har en forståelse for hvorfor jeg generelt opførte mig temmelig afstumpet hver gang han kom for tæt på. Så han har sat forventningerne ned, venter på jeg kan følge med og vupti, så er jeg begyndt at kunne give slip på mig selv og mit lukkede hjerte er langsomt ved at lukke ham ind.
Vi skal 3 dage til Berlin på ‘kæreste’tur på torsdag. Jeg har stadig en del fobier over ordet kæreste, så vi kalder det alt muligt andet. Men single er der vist ikke nogen af os der kan kalde os selv længere 😉

Mikronosser…

Har været ude med min kusine i aften!

Hun udviste nye sider af sig selv og formåede rent faktisk at få mig til at indse, at det der med at få sig et par nosser, nok var vejen frem ift Tobias.

Jeg fik tidligere i dag meldt fra til forestående julefrokost med alle hans søskende og påhæng på lørdag, skrev jeg ikke var klar…i virkeligheden er jeg jo slet ikke klar til kæreste, burde virkelig mande mig op og sige det.

Nå men det kom helt af sig selv da min kusine og jeg kom ud fra Sokkelund og han havde lagt en semi slå op besked på min Tlf svarer om at han ikke gad blive ignoreret (ja ved godt jeg er barnlig på det punkt) og at han ikke kun gad ses når jeg bestemte vi skulle ses.
Tog mig sammen og ringede ham op, fik sagt alt hvad jeg skulle, lagde skylden over på mig selv og han virkede til at acceptere at det var slut….indtil manden pludselig siger; ‘Aj du fortjener ikke at miste mig, bare fordi du kæmper med nogle indre dæmoner i øjeblikket’
Mig helt paf…’jamen vi har jo lige talt om at du ikke fortjener den behandling jeg har udvist dig’ – han svarer: ‘jamen du har også brug for nogle succesoplevelser i dit liv, og jeg er helt sikker på at, det at vælge mig fra, vil være en dårlig oplevelse for dig’     …..??????WTF!!!!!!

Arhmen altså…så er det jeg bliver vatpikken igen og siger ok til at han lige kan komme over og sige farvel, forsøger ihærdigt at holde på at jeg har brug for at være migselv uden kæreste for at få løst mine indre issues pga min dumme dumme psykopat ex. Han siger at han ikke vil miste mig som ven, så det får vi aftalt at det er det vi så er fremover- bum!

Jeg følger ham hjem med Birthe. Da vi går den korte tur hen til hans dør i blokken bag ved min, siger manden så pludselig igen: ‘ok så nu hvor vi er ‘friends with bennefits’ så siger du bare til når du vil ses og ang. fredag (hvor vi havde en date) så kan du jo lige tænke over om ikke du alligevel gerne vil ud med mig’

I give up!    Friends with bennefits?!  Hvem fucking sagde noget om bennefits!

Er kommet hjem – sidder og Googler flybilletter med afrejse imorgen og frem til mandag ned til min mor i Spanien, øv rejsen derned er lige lovligt sent, mors mand er bigtime natteblind, så man må jo lige opveje om man tør sige ja til han henter en i lufthavnen efter mørkets frembrud…

Uuuhh det er nu alligevel ret fristende!

 

%d bloggers like this: