Tag: kærester

I DID IT!

I fucking did it!

Jeg hev hovedet op af sandet og ringede til FILF’en i aftes! Jeg havde tilsyneladende nået min grænse for hvor længe jeg kunne blive ved med at trække vejret dernede.

Jeg er lidt stolt af mig selv – for shit hvor jeg bare ikke lavede andet end at tænke på, hvordan jeg skulle sno mig ud af det, hvis han spurgte hvornår vi skulle ses igen. Uhhh…og frygten for sugemallekys og pivende stemme kunne jeg heller ikke lige overskue.

Jeg fik sagt til ham, at vi var for forskellige og at jeg virkelig havde kæmpet for at finde tilbage til alt det jeg følte i starten, men jeg simpelthen ikke kunne, og det ikke var fair overfor ham, at jeg ikke længere var den jeg burde være i det her forhold. Han havde godt kunne mærke det på mig og sagde, at hvis ikke jeg havde sagt noget, så havde han. (Nej han havde skrevet en sms, for det der med at skulle tale om følelser, var helt sikkert også forsvarligt pakket ned i en kasse).

Han tog udmeldingen meget voksent må jeg sige. Men jeg kunne godt mærke han var bitter på mig. Han sagde også at han ville fortælle det til hans piger med det samme imorgen tidlig. Og sjovt nok, har han også, efter vores samtale, oprettet sig på Instagram. Manden som ofte kommenterede at jeg godt nok var på mange sociale medier, og han jo snart ikke vidste hvordan han skulle kontakte mig. (Sms har vel fungeret fint indtil nu…?)

Så mon ikke han laver den klassiske stalker rutine, når man lige er blevet dumpet, og har brug for konstant at tjekke sin eks’ færden?! Det tænker jeg… Og jeg vil også næsten vædde med, at jeg imorgen tidlig, render ind i ham ovre på ungernes skole. Før vi begyndte at date, mødte vi hele tiden hinanden derovre, så startede vi med at date, og så mødte vi aldrig hinanden derovre, ikke engang hvis vi virkelig prøvede at planlægge at mødes derovre, så missede vi alligevel hinanden. Men bare vent, imorgen tidlig, så vil skæbnen at vi mødes derovre…det bliver mega akavet! I can feel it!

Jeg er faktisk ikke engang rigtig lettet endnu…mest ærgelig. Det kunne have været godt… Altså før jeg begyndte at fokusere på alle de fejl jeg syntes han havde.

Og skulle jeg om noget tid begynde at skrive om ham igen, og overveje at give det en chance til, for han var jo også meget hyggelig at drikke vin med (ja der vinder de fleste jo lidt points), så mind mig lige om at genlæse indlægget fra igår – det må virkelig have en præventiv effekt og kunne kurere enhver lyst jeg kunne risikere at få i den retning!

når man ikke længere er i tvivl

om hvorvidt man er i det rigtige forhold eller ej…

Jeg kan godt være ret ærgelig over jeg ikke lige havde overskud til at skrive om december, hvor FILF’en og jeg startede med at date, hvor alting bare var perfekt, og hvor jeg syntes han gjorde og sagde alle de rigtige ting. For kontrasten til hvor jeg er nu, ift ham, er så sindssyg stor, og jeg kunne godt have brugt lidt flere input til hvorfor vi er endt her…

For i bund og grund er jeg faktisk ret ærgelig over det – han er en af de gode mænd, desværre bare ikke for mig, men det kunne virkelig have været så perfekt. Vi bor i nærheden af hinanden, vores børn kan både lide hinanden og den modsatte part. Men sådan skulle det ikke være. Måske jeg alligevel var kommet frem til denne konklusion med tiden, havde jeg ikke rejst til Bali, og dermed afskåret forelskelsen i, at blomstre endnu mere – jeg ved det ikke. Men som jeg ser det nu, så er vi simpelthen SÅ forskellige som to mennesker overhovedet kan være. 

Jeg er generelt et meget positivt menneske, mit glas er stort set altid halvt fyldt. FILF’en starter ofte sine sætninger med hvad der irriterer ham ved ting eller mennesker. Alting er altid fyldt med problemer og belastninger.

Jeg prøver at se mænd som individer, selvom der selvfølgelig er generelle karaktertræk man ikke altid kan komme ud over, men dem snakker jeg kun med veninderne om. For ingen gider sgu da at blive kylet ned i samme balje som alle andre. Det tog FILF’en VIRKELIG lang tid af fralægge sig sætningen…‘I kvinder…’ – Shit han har en stærk holdning til hvordan samtlige kvinder er. Og det pissede mig for sindssygt af! Han startede med at sige at han var kassemenneske…jeg troede ikke rigtig på ham, måske jeg egentlig aldrig rigtig har mødt et kassemenneske før… Men NU er jeg så udemærket klar over hvad han mener. Han har placeret alt og alle i en eller anden form for generaliseringskasse. Og selvom jeg har prøvet at få ham til at tømme indholdet i alle kasserne og genplacere det hele, så er der vel egentlig også bare grænser for hvor meget man kan eller skal lave om på et andet menneske.

Så er han bitter. Bitter på sin ekskone fordi hun havde en affære – selvfølgelig forståeligt! Men man må også komme videre i livet 4 år efter. Bitter på sine kammerater fordi de engang har taget en dyr flaske rødvin fra hans vinskab. Han ses med dem jævnligt, hvis det stadig fylder, så stop med at se dem. Så er der alle de ting han nægter! Han nægter fx at tage skoene af når han kommer ind hos mig. Tænk hvor anderledes sådan en sætning kan lyde, hvis han istedet sagde; er det okay at jeg beholder mine sko på?

Så er der hans stemme. Når han taler normalt, er den ok, ikke den dybeste mandestemme, men ok. Men så snart han bliver bare en lille smule begejstret eller irriteret, ryger den 10 toner højere op og bliver helt forvrænget og pivende. Så jeg føler mig helt maskulin ved siden af, når jeg snakker. Kontrasten er enorm! Så har han en tendens til at tale til mig som om jeg er et barn og alting er synd for mig. Fx den anden morgen skulle jeg tidligt op til afslutning i Alexanders børnehave, da jeg lister ind og siger farvel til ham, bliver jeg mødt af ord som nurh nurh nurh lille skat, hvor er det synd for dig, nurh nurh.. samtidig med han tantekysser mig 20 gange i træk på kinden (gu det da røv synd for mig, jeg vil sgu da gerne med!)

Derudover, så har han set nogle af de Snaps, som Luna og jeg sender til hinanden, hvor vi har sjove ansigter og stemmeforvrænger på. Gudhjælpemig om ikke han pludselig også skulle have snapchat og skulle være med på den bølge. Mænd skal bare holde sig fra snapchat filtre! Især hvor de er en mus med rød næse og læbestift OG stemmeforvrænger, og især når han i forvejen har en lidt lys stemme. Al min respekt for ham, som mand, forsvandt med den snap, hvor han iført ovenstående filter og stemme, skjorte og slips, helt tørt og uden en eneste grimasse, stod og spurgte om jeg var nået langt med min opgave og at han iøvrigt havde travlt på arbejdet. (OMG)

Så laver han et stort overdrevet kunstigt smil når han ser mig… så smil dog normalt menneske. Han ligner fuldstændig min femårige, når han skal  fotograferes, og han slår sit kamerasmil på, hvor samtlige tænder og gummer vises. (åh gud hvor jeg håber han lægger det smil fra sig inden han bliver voksen)

Når vi skal kysse, trutter han læberne sammen 1 meter før han når over til mig, samtidig med han lige går en lille smule ned i knæ og lukker øjnene. Hallo du er manden, du skal ikke gå ned i knæ medmindre du er på vej ned for at slikke mig mens jeg står op. Eller du er to meter høj. Så tantekysser han for det meste. Og kysser mig rigtig mange gange på kinden og på panden, men ikke som normale mennesker gør det. Han bliver hængende, som en anden sugemalle, så jeg til sidst står og synes det er mega akavet, at han har haft sine våde læber fastklistret til min kind i 30 sek. Og så fjerner jeg mig. Hvilket han så godt kan se jeg gør, og han fortrækker en forundret mine, men han læser det tydeligvis ikke som om det så er noget han måske skal drosle lidt ned på, nej nej, 5 min senere hænger han der igen… Arhmen altså.

I starten aede han mig også rigtig meget i ansigtet, ikke bare sådan på den ene kind, men glidende frem og tilbage på først den ene kind, ned over hagen, op over den anden kind, tilbage ned over hagen og retur på startkinden igen, selvfølgelig efterfulgt af en til to gentagelser. Den fik jeg heldigvis sagt fra overfor. Men igen, han spottede slet ikke, at det at jeg trak mig væk, måske betød at jeg ikke kunne lide det. Nope lad os da gentage det igen om lidt.

Apropos Hallo – så bruger han Hallo og Altså flere gange i alle hans utilfredse udtalelser. ‘Altså HALLO, jeg nægter blablabla…altså HALLO… altså’  Spurgte ham forleden om han nogle gange havde prøvet at tælle hvor mange gange han brugte de to ord på en dag… han fangede den ikke.

Så er der selvfølgelig også sexen. Men inden vi overhovedet når til sexen, kan han finde på at kilde mig lidt på knæet og så tilføje, at han hellere må lade være med at pirre mig. (Arhmen HVORFOR?! Og hvordan kan han tro nogen overhovedet bliver pirret af at blive kildet på knæet i 2 sekunder) Han siger ting som, at uhh han har svært ved at lade mig være, for så at vende sig om og lave noget praktisk (Øhhh?).

Jeg fik til gengæld for nylig heldigvis fortalt ham, at han skulle stoppe med at bruge ordet elske, medmindre han aldrig ville have oralsex igen og iøvrigt gerne ville kæmpe sig igennem saharas ørken for at få den op i mig. Jeg fik sagt til ham, at jeg godt kan lide at han tager fat, og når han alligevel står bagfra og knalder mig, så skal han da endelig ikke holde sig tilbage for lige at smække mig i røven. Jamen jeg er bange for at det gør ondt på dig’. (argh!!) Sidstnævnte er så blevet SÅ akavet, fordi han ikke kan få sig selv til det, så istedet klapper han mig måske 20 gange i træk, ligesom en der prøver at klappe i takt til musikken, men simpelthen ikke ejer en rytme i sin sjæl, og så istedet bliver det sådan noget febrilsk turbo noget, som han prøver at gøre synkront med begge hænder på samme tid. (Sving nu bare den ene hånd for helvede) Så måtte også bede ham stoppe med dét. Fortalte ham også, at han gerne måtte trække mit hoved bagover i håret, men her endte det bare med, at han rodede rundt i mit hår – igen med begge hænder, så jeg istedet måtte kæmpe med at få uglereden væk fra ansigtet bagefter. Han har tydeligvis ikke det fjerneste dominans i sig… Selv et stillingsskift, er jeg nødt til at tage initiativ til. Og når jeg skubber ham ned og ligge eller trækker ham ovenpå mig, så bliver han helt forfjamsket og siger ‘nå…nå…hvad skal vi nu…’  (ja vi skal da ud og købe julegaver – det er vel ved at være på tide!)

Det er sgu op ad bakke. Aldrig har jeg prøvet at sex er så svært. Og jeg har bare ikke tålmodigheden til at skulle prøve at lære en 47 årig mand nye tricks. Også fordi det kommer aldrig til at falde ham naturligt. Andet end missionærstillingen.

AJ, jeg var lige ved at glemme hans prutter! FILF’en har nærmest ingen sphincter (analmuskel) tilbage. En gang kom jeg til at kramme ham lidt hårdt, så slog han en prut. Andre gange skal han bare løfte noget tungt eller bukke sig ned og tage sko på, så prutter han. Om natten kan han slet ikke styre det. Og ja, jeg er med på, at man ikke er herre over hvad man laver i søvne, men altså… det er pænt ufedt når nu jeg kun har en dobbeltdyne og han godt kan lide at skubbe sin røv helt op og ligge op af mig!

Så nu brygger jeg på en slå op tale til næste gang vi taler i tlf sammen. Samtidig med jeg kan se han skriver flere og flere sms’er til mig om hvor dejlig jeg er, og at han savner mig når vi ikke er sammen…

Jeg føler mig som jordens største sæk lige nu… og jeg er slet ikke i tvivl om, at jeg får mig en fin lille plads i FILF’ens I kvinder – kasse, når jeg får taget mig sammen til at sige at det er slut… 

…misbruger…?

Så min meget ærlige veninde Natalie mener jeg er misbruger af mænd…

Jeg synes selvfølgelig det er en meget fornærmende påstand! Nok allermest fordi jeg måske tror hun har ret.

Eller ….  det har hun.

Seneste eksempel er FILF’en.

Vi startede med at skrive sammen i slut november og har vores første date i starten af december, og lige indtil jeg skal på ferie til Bali med ungerne i midt januar, flyver FILF’en og jeg på den lyserødeste sky jeg længe har været ombord på. Altså bortset lige fra Frisøren i Californien… Alting virker perfekt! Han er sød, hensynsfuld, VOKSEN, ikke mindst. Det kan man jo ind imellem godt savne hos den gennemsnitsvoksne mand.

Men det er faktisk ikke skide givende for at blomstrende forhold, at den ene part tager på ferie i 3 uger… Jeg mistede følingen med ham. Da vi kom hjem fik børnene det at vide, alting gik så stærkt lige pludselig. Mest for at de ikke skulle finde ud af det tilfældigt, fordi vi bor i en lille forstadsby, hvor der er øjne og ører alle vegne.

Og så begyndte det faktisk at gå mig på, at han nok alligevel er lidt for voksen…til mig. Jeg savner at grine, at kunne være fjollede sammen. Det fordrer han slet ikke til. Og når vi har sex, så har vi ikke sex, vi elsker…. Arhmen altså! Han ville dø hvis jeg fortalte ham, at jeg for et år siden, havde et meget grænsesøgende sexliv, der involverede sexklubber og sluttery på højt plan. Jeg føler mig efterhånden som Diana, i den der sang af Burhan G…

Det er ikke godt. Og FILF’en fortæller mig, at han kun har været forelsket to gange i sit liv… gæt hvem nr to er… stakkels FILF – jeg vil ham faktisk gerne… frygter bare det bliver for mormor/morfar agtigt i længden…

Og så er det jeg vender tilbage til Natalies diagnose. Mit misbrug af mænd.

Jeg er jægeren. Den erkendelse har jeg konstateret for længe siden. Og jeg får næsten altid den jeg vil have… Med det til følge, at de får en masse følelser for mig, og når det er sket, mister jeg interessen og savner en ny udfordring.

Og bløde søde mænd, med hjertet på rette sted, kan jeg slet ikke finde ud af at være sammen med…det er noget værre rod altså…han fortjener det ikke…

 

‘Hvem ligger du og knepper for tiden?!!’

Samtale med Morten over telefon

Morten : synes du ikk der er noget du mangler at fortælle mig?

Mig: hmm…det ved jeg ikk, er der?

Morten: hvem ligger du og knepper for tiden?!? 

(Jeg har fået kæreste!!!! Det er FILF’en. Og ja – eftersom jeg kender Morten og hvordan hans reaktion ville blive, så nej, så gad jeg ikke rigtig indvie ham i det)

Mig: gider du godt tale ordentlig til mig!!

Morten: jeg synes det er ret ufedt at få at vide af helt fremmede mennesker ovre på skolen at du er sammen med en far fra Ida’s klasse. Hvorfor løj du da jeg spurgte om du så nogen da jeg gav dig roser på Valentines Day?

(Morten havde efterladt er bundt røde roser på mit dørtrin på Valentines dag, og han var den sidste i hele verden jeg ville have gættet på de var fra – ja det var faktisk ikke engang med i overvejelserne at de kunne være fra ham)

Mig: du spurgte ikke – du spurgte om der var mange kandidater til hvem de kunne have været fra, så svarede jeg ja, men at jeg troede de var fra Luna. Og hvorfor skulle vildt fremmede fortælle dig om hvem jeg ser, hvem var det det fortalte det?

(Luna er mor til en pige i henholdvis Magnus’ parallel klasse og en dreng som Alexander går i børnehave med – vi fandt hinanden sidste sommer da vi var SoccerMoms flere gange om ugen – hun er et af de sjoveste og mest betænksomme menneske jeg kender)

Morten: Nå! Jamen så har det jo bare at holde mellem jer! For ellers skal børnene jo gå og glo på hinanden de næste 8 år! Og jeg ved sgu da ikke hvem hun var – hun sagde bare at HELE klassen talte om det. (Mon dog)

(Samme udtalelse kom han med dengang jeg kom sammen med A – for børnenes skyld skulle det forhold holde resten af mit liv)

Mig: jamen jeg kan jo sige det samme om dit forhold, selvom du påstår I ikke er kærester, på trods af at hun er med til alt og I altid er sammen. Så hvem er hun mor til hende der sagde det? Og det er sådan set ikke hemmeligt at vi ses, vi har bare undladt at sende en ‘allemail’ ud på forældreintra.

(Mangler stadig at fortælle om den absurde historie der følger med, med Mortens nye kæreste)

Morten: ja jeg kan sgu da ikke huske hvem hun er mor til !

(De eneste der stadig henter børn på skolen er dem med børn i mindre klasser – det snævrer det ned til undertegnede, en mor, som jeg snakkede med i weekenden og hun anede ingenting om FILF’en og jeg, og så selvfølgelig FILF’en og hans ekskone. Hvilken Morten iøvrigt udemærket godt ved hvem er, da de to har børnene i samme uge. Han trak bare blondinekortet for at slippe for at fortælle hvem der havde sagt det)

Morten: Det må jo være seriøst siden børnene ved til det?!

Mig: Tjah det er det vel også.

Morten: Nå, jamen så ha’ det godt!!

Mig (lidt for glad måske): Jamen i lige måde da!

 

Det er næsten 5 år siden Morten og jeg gik fra hinanden. Han mener tilsyneladende stadig han kan tillade sig at kontrollere hvad jeg foretager mig. Jeg var SÅ ovenpå i den samtale, helt upåvirket af hans forsøg på at bestemme og diktere. Det føltes godt!

 

det perfekte forhold

Så status er nu…

A og jeg er stadig sammen. Jeg har igen ihærdigt forsøgt at tydeliggøre for ham, hvor vigtig min ‘frihed’ er. Han siger at han ingen problemer har ift, at jeg ser mine veninder og laver div andre ting uden han er med…NU. At det kun var i starten han syntes at de måtte vente, fordi vi lige var kommet i forhold, og dermed skulle ses meget. Men jeg ved, at han vil have problemer med det, hvis det, i hans øjne, bliver for ofte. Igen en af de der usynlige forventninger, jeg aldrig rigtig kan finde ud af at leve op til… for vi har jo forskellige grænser for hvornår noget er for meget.

Jeg lader tvivlen komme ham til gode. Men jeg må indrømme, at jeg jo nok bare går og venter på det hele kollapser. Men jeg er klar. Jeg kan ikke længere blive i det, hvis jeg ikke kan være mig selv, hvis jeg ikke kan se de mennesker jeg har lyst til at se, uden at det bliver kommenteret som om der så går noget fra ham. Mit liv er for kort til at skulle tage hensyn til ham i alle henseender. For ‘hensyn’ er det ord han gentagne gange benytter sig af, når han gerne vil forklare hvordan man er kærester. Man tager hensyn til hinanden. HELE TIDEN!

Og jeg vil bare gerne kunne lave en simpel kaffeaftale med Louise, og så kunne meddele ham det når jeg lige kommer i tanke om det. Jeg vil ikke først skulle sige til hende, at jeg er nødt til lige at høre med A hvordan det passer ind i hans kalender, sådan som han forventer det.

Jeg har skam veninder, der har sådan et forhold med fælles koordinering af alting. Jeg kan det bare ikke. Jeg føler jeg så skal spørge om lov, og det er sådan noget jeg forlanger af min børn, ikke min kæreste. Han skal sgu aldrig spørge mig om lov hvis der er noget han har lyst til  – om det så er en simpel kaffeaftale, eller han vil ud og rejse med en kammerat. Vi er voksne mennesker, og vi skal have præcis det ud af livet som vi allerhelst ønsker os.

Min far har altid sagt at man ikke skal gå nysgerrig i graven. Han er en klog mand – min far. For i realiteten handler det jo om, at man ikke skal gå i graven og have fortrudt at man ikke har levet præcis det liv man vil. Man kan selvfølgelig altid fortryde ting man HAR gjort…men hvis man ikke havde gjort dem, mon ikke man så ville have spekuleret over hvad der var sket hvis man havde gjort det? …Giver det mening?

Min forestilling om det perfekte forhold, er et forhold, hvor man på en eller anden måde ‘assisterer’ hinanden til ikke at gå nysgerrig i graven. Man hjælper hinanden til at opnå alt det man hver i sær ønsker sig af livet. Man begrænser ikke hinanden i det.

 

forventninger

Såååehm…A’s og mit forhold har været oppe til diskussion nærmest hver eneste dag siden jeg meddelte ham, at jeg ikke kunne gifte mig.

Jeg kan sagtens forstå, at det må være den ultimative mest nedslående afvisning man nogensinde kan få. Problemet for mig i det her forhold er, at jeg grundlæggende ikke kan være mig selv. A har mange forventninger til, hvordan man er kærester – og jeg har længe gjort hvad jeg kunne for at leve op til dem. Og fejlet 8 ud af 10 gange.

Jeg er sådan et menneske man kan kalde en fri fugl eller free spirit. Jeg kan sagtens være i et forhold, være 100% tro, og generelt være en rigtig god kæreste med masser af kærlighed at give. Det eneste jeg i det store hele forventer er, at jeg også får frihed, alenetid, tid med mine veninder og ikke bliver dikteret hvordan jeg skal agere i forskellige situationer. Jeg mister migselv hvis jeg føler mig begrænset. Sidstnævnte er især et resultat af 9 år sammen med Morten.

A har haft et stort behov for at være en del af ALT i mit liv – det har været enormt grænseoverskridende. Men jeg har forsøgt at lukke ham ind. Han vil gerne have at vi er en kerne, en fælles stærk kerne. Men jeg er stærk alene! og har altid været det – fra jeg var helt lille og mine forældre var selvstændige uden tid til mig, til mit lange forhold med Morten, som heller ikke var der, selv heller da vi fik 3 børn. Altid har jeg sørget for at være stærk alene. Så hvordan er man stærk sammen – og hvorfor føler jeg, at jeg giver afkald på mig selv, hvis jeg melder mig ind i tosomheden. Hvor forsvinder jeg hen? Hvorfor kan man ikke være stærk alene OG stærk sammen? A siger at jeg ikke behøver at være stærk alene mere, for nu kan vi være stærke sammen….

Jeg føler ikke han ser mig. Og derfor kan jeg ikke gifte mig med ham…

 

om trekantstilbud og massive mængder alkohol

Var i byen i går med A…i en lille bitte by i nærheden af vores sommerhus.

Inden vi tog afsted, cyklede vi en tur på stranden og badede, og nåede samtidig at drikke 3 øl inden vi kom afsted til den byen.

Vi startede med at spise på en restaurant på hovedgaden i byen, hvor vi delte en flaske Rosévin. Sådan en hovedgade, hvor man kan se start og slut når man står i midten, fordi byen er så lille.

Der var meget dødt i byen efter vores optik. Så vi tænkte at vi lige ville gå en tur rundt og kigge ned af nogle sidegader, for at lære byen lidt bedre at kende og så ville vi bare tage hjem – for helt ærlig, det er sgu svært at piske en feststemning op når man er de eneste to og bartenderen på den lokale bar, der tilsyneladende har lyst til at udnytte at det er lørdag og man ikke skal op på arbejde dagen efter.    …..Eller måske var det bare os og ikke bartenderen, der havde det sådan.

Nå, men efter at have luret ind i den første tomme bar, kommer vi forbi en lille bæverding, meget overraskede over at der var mere end en bar i byen. Det var sådan et af de der værtshuse med rigtig god atmosfære, spillemaskiner i det ene hjørne, en jukebox i det andet, en masse ølspejle og billeder af stamgæsterne på væggene OG så det der poolbord i midten af lokalet, som helt og alene var den eneste grund til at vi besluttede os til at gå derind.

Da vi kommer ind, sidder der to stamgæster i baren og taler med bartenderen – alle tre bliver helt stille da vi kommer ind og det er meget tydeligt at vi bliver vurderet fra top til tå. Jeg tror måske også vi skilte os lidt ud fra de tre, ved ikke at have skovmandsskjorter på. Oh well.    Vi bestiller en Irsk kaffe til mig og A en db rom og cola, og går hen for at spille pool…eller keglepool, hed det vist. Jeg har ikke spillet noget som helst i nærheden af et poolbord siden gymnasiet.

Det første spil vinder A med 4 point. Sølle 4 point! – fuck jeg var jo et naturtalent, hvis jeg må ha’ lov at kategorisere migselv! Note til ønskelisten: Poolbord.

Inden næste spil bestiller A endnu en db rom og cola, og 4 Sommersby til mig (ja der var tilbud). Og så er det vi falder i snak med de to stamgæster i baren og nogle af de tilkomne der er kommet mens vi har spillet – og inden vi ser os om, er vi helt accepteret af alle de lokale, for det viste sig jo sjovt nok at A havde fælles bekendte med den ene af de første to, og jeg havde med en af de andre – Danmark er fandeme et lille land!

Andet spil kan jeg ikke huske hvem der vandt, andet end at jeg fik lavet nogle ret seje skud på de der kegler midt inde på bordet. Der kommer to fyre i starten af 30’erne og sætter sig og kigger på at vi spiller, de skriver sig op til at spille efter os. Dem falder vi også i snak med. Den ene er åbenbart søn af den lokale slagter, og ifølge vennen, så er han derfor en af ‘gulddrengene’ i byen. Man kunne godt fornemme en vis irritation over at Gulddrengen åbenbart havde fået serveret alt på et sølvfad. Vennen havde arbejdet i det samme firma i over 20 år og var vist kørt helt fast i livet. De spørger om vi vil spille double med dem. Det vil vi da gerne. Gulddrengen fortæller at han spiller keglepool næsten hver dag på bæverdingen. Vi banker dem helt tilbage til stenalderen og vinder med 50 points forskel. Igen var jeg herre sej til det skide spil. De giver en omgang Gallianoshots – igen noget jeg ikke har været i nærheden af siden gymnasiet. Så giver A en omgang Gallianoshots, samtidig med at jeg er ved at være igennem mine 4 Sommersby. Nogen giver en omgang øl og en omgang granatæbleshots.

A og gulddrengen spiller et spil keglepool mere. Og jeg har fået et nyt lager af 4 Sommersby i baren. Der er kommet en del flere mennesker til bæverdingen, så jeg falder i snak med en korthåret pige, som er ude med sin pageklippede singleveninde komplet dressed in Black. Hun har en rigtig flot figur og er bestemt også klar over det, men hele hendes udstråling siger ‘BITCH’.  A køber to filurdrinks til den korthårede pige og mig. Når man er i byen i ‘udkantsdanmark’ så er det åbenbart top of the pops tøsedrinken, når man beder bartenderen lave to tøsedrinks. Gulddrengen er også single – og det er der vist flere mænd der er på bæverdingen, for alle vil gerne tale med singlepigen. Den korthårede pige har også tre børn, så vi har rigeligt at snakke om, og inden de beslutter sig for at gå videre på den første bar vi også havde kigget ind i, overtaler de os nemt til at komme med derover når mændene er færdige med deres spil.

På bæverdingen er der også et andet par der holder til omkring poolbordet – de er lidt ældre, kvinden er ældre end manden, og hun ser rigtig sød ud, mens han bare ser ud som om han mest af alt er lidt ligeglad med hende – og dette på trods af at de faktisk opfører sig som om de hellere ville befinde sig i en seng. Det er faktisk lidt af en bedrift at han formår at udstråle to så modsatrettede vibes på én gang. De snakker om mig og kigger gentagne gange over på mig – jeg skåler med dem og hun lyser helt op.

Vi går over på bar 1, sammen med de resterende bæverdinggæster. Der er lidt mere action på Bar 1 nu end tidligere. Jeg går i baren og bestiller en omgang ukendt (er her vist nok nået til et punkt hvor jeg drikker hvad som helst) til A, firmamanden og undertegnede… Og så joiner vi det lidt ældre par udenfor. Kvinden er SÅ sød! Manden er bare en idiot. Kvinden beklager sig til A over at hun ikke ved hvor hun har manden – hun stoler ikke på ham. Sikken åbenhed.

Firmamanden fortæller at ud over Gulddrengen, så er manden også en af gulddrengene i byen, fordi han er søn af det lokale elektrikerfirma … arhh det forklarede hans snobbede attitude. Og forklarer endnu mere hvor stor forskel der er på folk rundt om i landet. Jeg er datter af et tømrerfirma, og der er sgu aldrig nogen i mit nærområde, der har betegnet mig som en ‘guldpige’ af den grund. Bortset fra dengang jeg rent faktisk var udsendt guldpige for Tuborg. Men det er jo en helt anden historie…

Manden går ind og køber en helvedes masse shots til hele bordet hvor vi efterhånden sidder en del mennesker. Jeg tror jeg drikker nogle stykker. Lidt efter møder jeg parret indenfor, da jeg er på vej på toilettet. De hiver mig til side og spørger mig om jeg vil med dem hjem og ha’ en trekant med dem… Og på en god dag, kunne A da også få lov at komme med… Det var så ikke i går – der ville de gerne have mig for dem selv. Jeg griner og siger; på en god dag kunne jeg nok ikke have udelukket at jeg ikke var fristet.

Jeg går ud til bordet igen og fortæller A om mit frække tilbud. Vi griner af det. Da parret kommer ud igen og sætter sig, rejser manden sig pludselig op igen og går over til mig, tager hårdt fat i mit hoved, vipper mig bagover og kysser mig – lige foran A, kvinden og firmamanden. Jeg skubber ham væk, og kvinden kigger såret på A. Så for at få hævn over manden kysser de så også. Det er ren swingerklub lige pludselig. A og jeg kigger på hinanden og konstaterer at vi begge er ok. Ingen af os er sure på den anden. Det var jo ligesom heller ikke os, der havde indbyrdes problemer. Elektrikersønnen var virkelig en nar.  Firmamanden giver en omgang store fadøl.

Pludselig sker der det, at A og kvinden begynder at snakke om hvor åbenbart fantastisk jeg er. Firmamanden bidrager også! Det er meget mærkeligt og samtidig mega fedt bare at sidde der og høste den ene kompliment efter den anden. Kvinden læner sig oftere og oftere over mod mig for lige at røre mig på benet eller armen. Jeg svælger i opmærksomhed! I love it!

Ved 4 tiden beslutter A og jeg os for at vi nok hellere må komme hjemad. Vi siger farvel til dem alle og finder en taxa.

Da vi kommer hjem, mere end godt stive, går vi i gang med at knalde. Og det gør vi så i næsten to timer! …sååå … jeg er så herre øm forneden i dag…når alkoholen ryger ind, ryger blidheden åbenbart ud, når det kommer til sex.

Jeg ved ikke helt hvordan min krop sørgede for jeg ikke røg til udpumpning i nat – for forhelvede hvor fik jeg gjort kål på meget alkohol. Og vil nogen være så venlig at indvie mig i, hvad pokker de her shots er for nogen??

Beklager kvaliteten af billedet – at jeg overhovedet har været i stand til at trykke på kameraknappen, er mig en gåde.

%d bloggers like this: