Tag: Herlev Hospital

Ruineret

Jeg har idag været til kontrol på Herlev hospital med mit hoved. Der var jo det der med de sidste år fandt ud af at jeg havde noget der hed, og hold nu fast, Trigeminusneuralgi… jaja jeg har øvet mig længe på at sige det ord, så det er okay, hvis I bare lige skimmer det og tænker aha.

Lægen, som iøvrigt er ganske nydelig at kigge på, spørger mig hvordan det går. Jeg fortæller at jeg faktisk har haft sådan en basishovedpine fra påske og ca halvanden måned frem, og at jagene i mit hoved nogle gange flytter sig over i højre side, istedet for at holde sig til venstre side, som diagnosen ellers ligesom foreskriver, at smerten hører til.

Nådada siger den nydelige læge og slår noget op på sin skærm. ‘Sig lige hvis det jeg læser op her, passer på de smerter du har’ 

Han læser den engelske beskrivelse meget dramatisk op med amerikansk accent. Nogle af ordene tillægger han så meget styrke, så jeg er lige ved at få et chok hver gang. ‘Jep – det passer ret præcist på det jeg oplever’ svarer jeg, da han er færdig.

Lægen sidder og grubler lidt…ja altså så har du jo så også, eller måske istedet, fået det der hedder Primary Stabbing Headache, også kaldet IcePick headache – det er ikke særlig ofte vi får de tilfælde, så hvad siger du til at du prøver det her medicin og så mødes vi igen efter sommerferien og ser hvordan det så går?’ 

Yeah!! siger jeg ironisk og griner.

Så jeg har hentet ny medicin idag, og var også nødt til at hente mine blodfortyndende, og wuhu – sørme om ikke min CTR saldo var nulstillet, og ligeså var tilskudsdelen…. som den søde apotekerdame lidt nervøst konstaterede… det bliver altså desværre lidt dyrt…

No shit Sherlock…

stof til eftertanke… og hospitalsafslutning (forhåbentlig!)

For at få afsluttet alle hospitals historierne, kan jeg da også lige få opsummeret hvad der er sket på knuden-i-brystet fronten.

Var på Herlev hospital i sidste uge for at få svar på den biopsi jeg havde fået lavet ude i byen.

Aller først havde jeg en tid ugen forinden om torsdagen, som jeg ringede for at høre om jeg kunne rykke, da jeg sad i skolen og ikke kunne gå før tid. Hende jeg talte i tlf med var meget venlig og sagde ’selvfølgelig kan du det – men hov vent lidt, du har jo en af de ekstra lange tider, og dem ligger vi jo ikke lige inde med…sååehh kan du komme på onsdag?’ 

….??…. Øh hvorfor har jeg en af de ekstra lange tider?

‘Nåå, det er bare fordi der altid er sat ekstra tid af til de patienter, der har været ude i byen og få lavet mammografi og biopsi’

Men helt ærlig – hvorfor siger man sådan noget til folk i tlf, og så ovenikøbet faktisk allerede har en tid under en uge efter – hvor ofte sker det lige hvis ikke det er alvorligt?

Så jeg var naturligt nok bundnervøs op til onsdag, da jeg skulle derind og have svar. Havde mareridt om natten op til, hvor jeg drømte at jeg fik at vide at jeg kun havde 6 mdr tilbage. Og da jeg sad i venteværelset og udfyldte diverse papirer om, om jeg ville være med i genforskning om arveligheden ift brystkræft, var min fantasi stukket helt af for mig ift alle de måder jeg kunne nå at dø på inden børnenes næste fødselsdag.

Da sygeplejersken så endelig hentede mig ind, selvfølgelig 20 min forsinket, hvilket bestemt ikke bidrog positivt til mine alt overskyggende paranoide dødshallucinationer, kom lægen mig i møde ude på gangen med et kæmpe smil og så skyndte hun sig at fortælle at bare rolig, det er en godartet bindevævsknude du har.

Jeg var selvfølgelig lettet, men det har faktisk taget mig helt til nu nærmest, at slippe den frygt jeg havde fået opbygget – og jeg kan ret nemt genfinde den hvis jeg kommer til at tænke lidt for længe over hele situationen.

Så! – med fare for at komme til at lyde alt for kvalmende og kliché agtig, så vil jeg prøve at huske at leve lidt mere i nuet fremover, man ved jo aldrig hvad der kan ske vel …?

Bonus på sidstnævnte… til aften passede jeg en patient, som – ifølge hans sønner – havde sagt til dem for nylig, at han havde planlagt sit liv indtil han blev 85 år, hvilket er om 20 år, derefter gad han ikke rigtig leve mere, og han glædede sig til de der næste 20 år…            Den sidste uges tid har han så ligget på hospitalet, pga en infektion som har spredt sig til hele kroppen – derudover har han fået en del andre udfordringer, heriblandt bla en hjerneskade… Som den ene søn sagde til mig – det var ikke lige det her hverken han eller de havde troet deres far skulle igennem, hvis han da kommer igennem det…

…igen…man burde leve hver dag, som var det den sidste…

life-is-like-a-box-of-chocolates-you-never-know-what-youre-gonna-get-22

Operationsdag eller som nogle vil kalde det: ørledag…

Præ operativt:

Er blevet placeret i en seng på en 6 (SEKS!) mands stue på Hillerød Hospital. Og den er fyldt. Havde da lykkeligt fortrængt at de stadig fandtes. Venter på at der kommer en humoristisk portør og kører mig til operation.

Har i mellemtiden tjekket samtlige App’s i min tlf mindst to gange, ikke mindst min blogApp, for nøj den boomer, det er fantastisk. For det er faktisk lidt mere fornøjeligt at skrive når der også er nogen der gider læse med. (Kan varmt anbefale at trykke på nogle af ‘følg mig’ knapperne i højre side – så bliver jeg nemlig så glad;)

Er jeg nervøs inden den her operation hvor de ikke aner hvad de regner med at finde i mit understel… Naaaaahhhh…  Medmindre man betegner konstant uro, ondt i maven, kolde ekstremiteter, en følelse af hele tiden at skulle skide og en puls på 120 som tegn på nervøsitet sååeehhh…er jeg måske alligevel på nippet til at råbe efter en beroligende pille med ankomst ASAP!!

Har fået udleveret patienttøj, sygeplejersken beklagede mange gange at der kun var tøj i str. xxx stor – synes det er et evigt tilbagevendende problem ligegyldigt hvilket hospital jeg enten har været indlagt på eller arbejdet på (det samme problem gælder nemlig også for vores arbejdstøj). Man skulle tro at ‘tøjbestillerne’ var fejlinformeret om hvilket land de bestiller til, godt nok er mængden af overvægtige mennesker øget, men sgu da ikke i sådan en grad, så vi har amerikanske tilstande og alle andre størrelser nu er en sjældenhed.

Post operativt:

Blev hentet. Af nok den mest humorforladte portør. Som i øvrigt brugte hvert eneste lille hjørne vi skulle omkring til at justere på sengens rød/grønne bremseduttelutter. Når de står vandret kører sengen ligeud, står de skrå drejer den bedre, medmindre man jokker den røde helt i bund, så er sengen selvfølgelig bremset hvis den virker. Men Jezuz hvor var det irriterende, så kør dog for helvede bare, er sikker på turen til operationsgangen tog dobbelt så lang tid fordi han hele tiden stoppede op og trykkede på den skide fodpedal.

Nå kom på operationslejet og fik fantastisk hvidt flydende sovemedicin. Synes faktisk rigtig godt om den måde at falde i søvn på. Synes knap så godt om det når jeg skal vågne igen. For jeg er seriøst 100 år om at udskille det, kan svagt huske mindst 4 forskellige stemmer sige til mig at jeg skulle rykke mig fra lejet over i sengen…langt inde tænkte jeg mmm yup, det kommer ikke til at ske. Kunne seriøst ikke flytte en lillefinger så dopet var jeg. Det næste jeg husker er en meget lys opvågning og en meget sød spl der spørger om jeg har ondt – det har jeg, men kun lidt, nyder faktisk stadig at være i en rus og er lidt ked af at vågne, så siger jeg har brug for mere smertestillende – bum så sover jeg videre i min døs – det er fantastisk… og ville nok have været lidt mere fantastisk hvis ikke den søde spl hele tiden stod og sagde til mig TRÆK VEJRET! Det lykkes mig faktisk én gang mere at få lidt ekstra smertestillende, inden jeg blev hentet af (heldigvis) en anden portør. Var dog for dopet til at registrere om ham her havde humor.

På sengeafdelingen kom straffen – ikke kun for bedøvelsen, men så sandelig også for det ekstra smertestillende jeg, i min rus, tænkte jeg havde brug for.

Jeg kunne ligeså godt være gået på druk i 14 dage – havde med garanti stadig haft mindre tømmermænd end jeg har haft følgevirkninger af den medicin jeg har fået i dag.

Antal opkastninger: lost Count… Men ved jeg har fået to liter IV væske for at kompensere.

Shit jeg ville være en skændsel som narkoman!

Det står ikke helt klart, men jeg ved jeg har talt med kirurgen, som også mente jeg ikke lige var kandidat til at tage hjem. Hun sagde noget med at det de havde fundet deroppe i mit understel lignede gammelt graviditets væv plus at min livmoderslimhinde havde været for tyk, så den havde de også skrabet noget af. Så har de desuden lagt endnu en Mirena hormonspiral op – alle gode gange 3 (på 8 mdr – but WHO’s counting?). Og så ville de gerne se mig om en måned hos en gynækologisk specialist til en snak om hvad der skal ske med mit underliv… Må indrømme at jeg heller ikke selv synes min nuværende ‘normal gravid/kompliceret gravid/gammel gravid situation’ er helt holdbar, når nu jeg ikke skal have flere børn…

A kom for at ville hente mig ved 16 tiden – sendte ham hjem til Birthe ved 18 tiden, efter han var begyndt at udvise tegn på sympatikvalme og utålmodighed. Faldt i søvn til kl 20:30 ca. hvor det lykkedes mig at få først én, så to Mariekiks til at blive nede – wuhu what a milestone! Lå yderligere en time – fik nr 3 Mariekiks ned – arhmen altså lykken vil ingen ende tage! Er dog stadig mega dopet… og på det tidspunkt går det så også op for mig at jeg da vist også fik en Oxynorm (morfinlign) tablet på opvågningen. Stærke smertestillende i tablet form ville jeg normalt holde mig langt væk fra, da de er længere tid om at forlade systemet…arhmen det forklarer jo en del! Shit jeg må ha’ været helt blank på opvågningen!

Endelig kom der en spl ved 21:30 tiden – hun kommer lynhurtigt med en kæk bemærkning: ‘du har da godt nok set noget medtaget ud siden jeg mødte i eftermiddag’

No shit Sherlock!

Kom op på sengekanten, med hendes hjælp, og ud på toilettet i den anden ende af afdelingen vha en ganske solid væg som støtte – har ikke været ude af sengen i 12 timer af frygt for nonstop ørling –  puha for en karrusel jeg befinder mig på og nøj en fyldt blære jeg havde fået opbygget mig. Da jeg så sidder på toilettet og får kigget på min hånd hvor IV væsken løber i droppet, ser jeg at væsken løber ved siden af – ikke bare ud på gulvet men ind under huden i stedet for i blodåren – hvad jeg end havde af mormorhud på hånden og lidt af armen, er nu erstattet af den fineste glatte udspilede hud, så selv en 18 årig ville blive misundelig. Måske det der slankekur jeg har i hovedet jeg bør starte på, skal erstattes af fedmekur, på rynkefronten er jeg helt sikker på det ville gøre underværker.

Har nu fået mad og cola og det bliver nede!

Halleluja

Skal ud og se om der er mere kage på vognen her kl. 00:30…når jeg altså lige har spist min Piratos 😉

Sick%20Face

Blev hentet med ambulance…

…af nogle vældig søde ambulancemænd! Men det er sgu lidt upraktisk at de ikke også kører en hjem igen 11 timer senere.

For at starte med begyndelsen, så kom Alex ind og vækkede mig kl. 7:15 med en kæmpe morgenkrammer – det er jo altid dejligt! Bagefter gik han ind i stuen og bad om noget at drikke.

Inden jeg rejste mig fra sengen hostede jeg verdens mindste host og lå pludselig badet i blod på både ben og langt op af maven. Troede først jeg havde spontant tisset i sengen – kunne slet ikke forstå det.
Indtil jeg fik kigget ordentlig på min hvide, nu røde, natkjole og fik bekræftet at det VAR blod.
Kom hurtigt ud af sengen og med hænderne mellem benene, som skåle for at gribe endnu mere blod. styrtede jeg på toilettet hvor det fortsatte med at styrtbløde ud af mit underliv – WTF! var nærmest det eneste jeg kunne tænke i flere minutter!

Måtte dog, samtidig med jeg sad på toilettet, lige få vasket både gulv og vægge og toiletdøren af med vådservietter – der var blod alle vegne! For at undgå at børnene kom ud og blev traumatiseret af alt det blod.

Ringede panisk til A, som selvfølgelig var i sommerhuset – vi skulle derop senere. Han tog den ikke – klokken var jo heller ikke mere end 7:30. Ringede til min far og fortalte ham om det hele og at jeg var nødt til at ringe efter en ambulance, og om han kunne komme og være ved børnene. Det blev heldigvis ikke nødvendigt – Jeg blev hentet af ambulancen og A kom der 5 min efter.

Dagens helt store sideløbende tragedie var at min alt for store pige måtte aflyse sin bif date med sin nye genvundne hemmelige kæreste fordi hendes mor havde katastrofeblink på taget!

På trods af ovenstående lykkedes det mig faktisk også både at give de små tøj på, sætte vasketøj over og mindet Ida om at hun skulle huske at rede sit hår – alt sammen mens jeg havde 911 i røret og også lige tørrede mere blod op fordi Alex rendte rundt og ivrigt fandt blodspor han kunne råbe AADDD til.

Survival instinct…

Lige nu er jeg indlagt på Hillerød. Kom heldigvis hurtigt ind til lægen som endnu hurtigere fik tilkaldt 3 ekstra læger da de ikke kunne finde ud af om det de så i min livmoder var blod eller ‘noget andet’. Konklusionen var dog at det ikke var normalt at bløde så voldsomt når man har en hormonspiral. Afventer blodprøvesvarene – mht om jeg endnu engang er gravid uden for livmoderen eller om jeg evt skulle have en infektion.

Hmm…hvilken infektion forårsager så voldsom blødning…?

Nå, 8 timer senere kom blodprøvesvarene – alt er normalt. Udmeldingen er at måske der er en polyp, og måske har jeg ‘bare’ fået dobbelt menstruation …

Skal til kontrol om en lille måned …

Shit en dramatisk dag!

 

 

Lidt om Mammografi & uønsket tyngdekraft

Fandt jo en knude i mit venstre bryst for noget tid siden. Og har i dag endelig fået undersøgt den hos en røntgen klinik i København. Var egentlig ikke nervøs for at det var noget ondt hvilket lægen heller ikke mente efter at have ultralydsscannet mig og set røntgen billederne, men er blevet henvist til det offentlige for at få lavet en biopsi – just in case.

Prøvede også at få lavet Mammografi da jeg var 20, inden jeg fik opereret mine kæmpe bryster mindre. Og mindedes tydeligt hvor ondt det gjorde at få mast mine bryster, et for et, fuldstændig flade på alle leder og kanter. Man tror man har fyldige bryster, men sådan en mammografi maskine ødelægger da virkelig ens forestillinger om det – og det eneste man står og håber på, mens man ser de bliver fladere og fladere, er bare de ikke får varig skade!

I dag var ingen undtagelse – av for ind i helvede!

Den kække ansatte, der skal udføre mammografien, siger til mig mens jeg er ved at tage tøjet af: ‘har du prøvet det før?’ Mig: ‘ja da jeg var 20′. Hende: nå, jamen mon ikke det så bliver lidt nemmere nu’  Samtidig med hun sender et sigende smil af sted underforstået at tyngdekraften har gjort mine bryster noget mere medgørlige end da jeg var 20.

Måtte skuffe hende, og i præcis denne situation også migselv, med at fortælle at de var blevet opereret mindre og dermed ikke havde mødt tyngdekraften helt så alvorligt som hun antydede. Hun afsluttede dog alligevel med at sige: ‘arrhhh mon ikke de alligevel er blevet mere samarbejdsvillige end lige da du fik dem opereret?’ blinkblink.

Arhhh…what to say… tag nu bare de dumme billeder!

abe

 

 

Kemo …

I dag kom der en ældre overlæge ind til mig.

Diagnosen er ‘Gravid uden for livmoderen’. Mit HCG niveau hverken falder eller stiger, men holder sig rimelig stationært.

Jeg har nu tre valgmuligheder:

1) vente og se om jeg evt. selv udskiller den, eller den brister.
Argh…det sidste ved jeg sgu ikke om jeg har nerver til at gå rundt og vente på, for det første virker ikke til at komme til at ske, og gider heller ikke blive ved med at gå rundt og have ondt.

2) jeg kan få kemo…………………………………………………………
ØH! Kemo?!.. Nedbryder selvfølgelig for hurtigt voksende celler…  Der er 100vis af bivirkninger som man skal holde sig fra at læse om – siger det bare!

3) ‘vi kan operere dig, men vi er ikke helt sikre på hvilken side den sidder i, så hvis ikke den sidder i den første æggeleder vi fjerner, så fjerner vi den anden bagefter’.

Øhbløh… Nederen på nederen muligheder at vælge imellem.

Jeg vælger dør nr 2…
Skal komme igen mandag morgen til kemo shot… can’t wait

Spørger den kære meget erfarne overlæge om hvad mine muligheder nu er for prævention.

Han fortæller at hormon spiralen svarer til medicinsk sterilisation, og alt andet prævention vil være at gå ned i % på beskyttelsesskalaen… ‘Har du/ I overvejet at blive steriliseret?’
‘Nej, men det gør jeg jo så nu’

Ok så mine muligheder er; få et barn eller bliv steriliseret…. eller ingen sex… naaahhh! 😉
Baby duer bare ikke de næste 3 mdr, for så vil den blive så celleskadet pga den kemo jeg kommer til at få /:  TRE MÅNEDER med gift i kroppen.

Må i tænketank.

Men udskrives nu så jeg kan komme til ‘et forsigtigt bryllup’  som lægen sagde.
En af mine bedste veninder M skal giftes i dag – er temmelig stresset over at ligge herinde mens tiden bliver mindre og mindre til at gøre sig klar i.

Så ligger jeg her igen…

…i stigbøjlerne på Herlev hospital. 

Denne gang heldigvis uden den pæne medicin studerende som havde så godt et syn så han kunne se min spiral selvom han stod halvanden meter væk.

%d bloggers like this: