Tag: hemmelig

Min top 10

Det er åbenbart ret moderne at lave sådan en liste med 10 random facts om sig selv, så andre kan få lidt mere indblik i, hvem bloggeren er. Jeg synes selv de er ret sjove at læse, men har egentlig ikke overvejet at hoppe med på bølgen før nu. Jeg tænkte at jeg faktisk lægger rimelig meget af migselv ud her på bloggen i forvejen, men nye læsere, læser vel næppe helt tilbage i arkivet…?

Nå, men here goes.

  1. jeg har pjækket fra arbejde i dag med undskyldningen om ‘barn syg’. Det gør jeg ellers aldrig, men jeg er ved at dø langsomt for tiden på arbejdet.
  2. Jeg elsker blomster
  3. Jeg savner at strikke, kan simplethen bare ikke finde tid til at fordybe mig i det.
  4. Jeg vejer 8 kg for meget og gentager ofte for mig selv ‘nothing tastes as good as skinny feels’, men når jeg så skal spise, så kan jeg alligevel ikke styre mængden. Savner en rygrad.
  5. Jeg har ikke kunne græde over en mand siden børnenes far Morten. Kan snildt græde når jeg ser et sørgeligt billede af fremmede børn der lider.
  6. Børnenes far kan stadig få mig til at græde.
  7. Jeg frygter at ramme de 40…selvom der er 4 år endnu.
  8. Jeg er ret dygtig til tal. Da jeg var barn memoriserede jeg nummerplader…bare for sjov. Mine veninder kalder mig ofte Rainman.
  9. Jeg værdsætter min alenetid højere end kærestetid…
  10. Jeg har lige fået over 12.000 kr tilbage i varmeregnskabet… jeg fortæller det ikke til A eller nogen anden, andet end jer, det er mine penge.

tom cruise animated GIF

Jeg er blevet afhængig..

…af Nutella!!

Arhmen altså det er virkelig et skråplan jeg er ude på!

I dag blev jeg nødt til at køre fra arbejdet for at hente Alex, der ørlede i børnehaven – og på vej hjem i bilen tog jeg mig selv i at tænke, at så kunne jeg komme hjem og få nutellamadder.

Jeg har oven i købet bagt rugbrød, fordi det smager sååå meget bedre på hjemmebagt rugbrød – og bildte vist også min datter ind, at jeg havde bagt rugbrød, fordi de ikke havde det jeg ville have i Netto. Hun elsker heldigvis også det hjemmebagte rugbrød, men bare med smør på, er fint for hende… = mere Nutella til mig 😉

Har konsumeret mere end halvdelen af sådan et 800 gr. Nutella glas på…lad mig tænke…halvanden uge… shit altså!

Tror vist det er meget god timing at vægten er løbet tør for batteri…

Navne forandring

Hvis man undrer sig over at der pludselig er kommet et navn på herinde, så er det bare fordi jeg har ekspanderet til Google+, men eftersom jeg gerne vil være hemmelig, så er det selvfølgelig et fake navn.

Grunden til at jeg gerne vil være hemmelig, er fordi jeg gerne vil kunne skrive frit om alting, uden at skulle filtrere i det jeg skriver, fordi jeg så automatisk vil være bange for at dem jeg skriver om læser det.
Har lige læst på ’skriblerier’s blog, hun beskriver faktisk samme problem for nylig, og af den grund har hun mistet lysten til at blogge. Don’t want that.

Navnet:
Malou (forkortet) fordi min mor ville have kaldt mig Marie Louise, hvis ikke det lige var fordi hun var faldet over mit navn i en dansk serie, som hun syntes var bedre. Jeg er nu glad for hun sad højgravid og spiste smørstegte kartofler og så fjernsyn den gang i 1978.

Tortuga kommer fra den mest fantastiske ø, jeg nogensinde har besøgt. Den hedder Isla Tortuga og ligger i Costa Rica, hvor jeg var med Louise sidste januar… Fantastisk ferie! Hvis man kan holde ud at rejse i ca 24 timer med 3 flyvninger, så er det bestemt anbefalelsesværdigt på så højt et plan at jeg nok for altid vil føle at det er den bedste ferie jeg nogensinde kommer til at have været på.
Og det er til trods for et aktivt rejseliv (præ psykopat Morten) som bla inkluderer en jordomrejse.

MR skanneren & return of the Mikkel

Har været ude og spise frokost med A – havde brug for at få ham til at forstå præcis hvad jeg har været igennem med Morten og hvorfor det stadig påvirker mig den dag idag. Det gik rigtig godt – han siger han gerne vil hjælpe og støtte mig i processen væk fra Morten. Jeg fik forklaret ham at han på ingen måde skulle vente på mig, han skal leve sit liv som han ellers havde planlagt da vi ’slog op’ i weekenden, eftersom jeg ikke føler jeg har noget som helst at give. Bottom line er det bare rigtig rart at have ham på ‘min side’.

Sidder pt og venter på at få MR skannet min ryg – fik taget røntgen før jul engang og de mener jeg har et brud i lænden…Nåååå jamen det forklarer jo så hvorfor jeg har så fandens ondt! Moment of truth! 🙂
Nå ja så begyndte Mikkel pludselig at sende billeder og skrive til mig idag…han vil gerne ses… Tjahh…vi kan vel ses når vi alligevel er på arbejde. Han er uden tvivl  noget af det bedste sex jeg nogensinde har fået! Han havde en kæreste indtil for ganske nylig, hvilket selvfølgelig forklarer hvorfor han igen begynder at skrive, nu hun er væk. De har været sammen on/off siden han og jeg stoppede for halvandet år siden. Hørte ved juletid at hun var skredet fra ham igen, fordi han selvfølgelig ikke havde kunnet lade andre piger være, og ‘desværre’ havde nogle af de der andre piger kommet til at tale sammen og dernæst rottet sig sammen og skrevet et fint lille brev til hans kæreste.
Så kan manden vel lære det skulle man tro. Til mig fortalte han dengang at grunden til det endelig var slut mellem dem, var fordi han havde fortalt hende om mig, og at vi havde været sammen…jah jeg er jo så også en i mængden /: Men det var jo bare løgn – jeg burde give mig selv en præmie for altid at finde de mænd der er rigtig gode til at lyve.
Nå, men de fandt selvfølgelig sammen igen efter kort tid, og det sjove var jo så, at hans facebook blev som forvandlet, fra at være en mandehørmende side med links til div. babes osv til at han endelig fuldt offentligt annoncerede at han var i et forhold. Og alt hvad der ellers blev delt på den side derefter var kun kærlighedserklæringer frem og tilbage mellem ham og den genvundne kæreste. De var de typer som, i stedet for at ringe sammen om hvad de skulle lave af lækker mad til hinanden om aftenen, havde de hele deres samtale på fb, så alle kunne følge med i deres kærlige ord til hinanden. En aften var det tydeligt at de måtte have ligget lige ved siden af hinanden i sengen og stadig ført en samtale via fb om at nu måtte de hellere lægge sig til at sove, ej men kan vi ikke bare lige putte 5 min mere osv i den dur – ret grinagtigt at læse når man kender Mikkel – men ind i mellem kunne man godt have lyst til at der fandtes sådan en lille bitte smiley der brækkede sig big time i en blå spand som man kunne poste til deres daglige opslag. Men vidste jo godt det bare var et spørgsmål om tid før de gik fra hinanden igen…og som forudset – ja så er han pludselig interesseret igen.
Åh de kære mænd…de er sgu temmelig forudsigelige nogle gange 😉

Sex med ex

Jeg skal have sex i aften wuhu! Det er godt nok med A, men han er sgu også dygtig til det, eller… vi er dygtige til det sammen 😉

Louise har gentagne gange advaret mig mod det, i tilfælde af at han bliver ligesom han var i efteråret. Lige nu er jeg lidt ligeglad, er godt nok tipsy efterhånden, fik sidst sex før jul tror jeg sammen med Tobias, og det var vist kun rigtig godt for ham.

Hvad er det der sker for de fleste af de mænd jeg finder sammen med? Inden vi knalder aller første gang, så fortæller de højt og flot om hvor dygtige de er til sex og hvor meget de elsker at slikke f…. Og at de kan slikke i timevis og aldrig ALDRIG har prøvet ikke at kunne slikke en kvinde til orgasme før. Jeg advarer dem så om at jeg så nok ikke er som alle andre kvinder, for jeg kan ikke bare slikkes til orgasme fordi de tænker de er udstyret med ‘den gyldne tunge’. Og ofte glemmer de også lige at bruge fingrene samtidig, hvilket ville forkorte processen betydeligt, men så er vi vel tilbage til emnet ‘mænd og multitasking’ 😉

Igår da Morten var her til aftenkaffe, tog jeg også mig selv i at sidde og få lidt lyst til ham, rystede det ud af hovedet og tænkte at SÅ måtte jeg da virkelig være trængende, for sådan har jeg ikke tænkt om ham siden vi gik fra hinanden for snart 2 år siden.
Talte iøvrigt også med ham for lidt siden, har jo nærmest set ham hver eneste aften siden jeg er kommet hjem fra ferie, kom til at sige til ham at ungerne snart havde drukket det sidste hyldeblomst han var kommet med, hvorefter han siger at han da bare kunne komme forbi med noget i aften….hmmmm….ikke gennemtænkt!! Han plejer at komme ved 23 tiden når han alligevel kører vagt…har en aftale med A omkring kl 22… This is not good!

Må bilde Morten ind at jeg for en gangs skyld er gået tidligt i seng…hvilket han jo godt ved virkelig vil være en sjælden begivenhed, hvis jeg rent faktisk skulle kunne gennemføre det. Og risikoen for Morten alligevel lige prøver lykken og kommer forbi, er nok også lidt stor… Jeg må slukke alt lyset, bede A om at parkere et sted man ikke kan se hans bil, få ham til at tage hovedindgangen, istedet for den evigt benyttede haveindgang…og så er der vel ikke andet for end at jeg må få mundgag i munden så jeg ikke larmer… 😉

Nå ja, og så er jeg nok også nødt til lige at lave en lille forhindringsbane foran ungernes værelser, så jeg kan høre hvis de står op, altså det skal selvfølgelig ikke være sådan så de kommer til skade, men bare så jeg får længere tid til at vippe A ned på gulvet bag sengen og få dem gelejdet tilbage i seng uden at de opdager at han er her 😉
Skulle nødig have en situation som i Spanien med Ida der pludselig stod bøjet henover mig i det jeg skreg min orgasme ud, mens A lå med hovedet nede mellem mine ben… ‘Mor hvorfor skriger du sådan? Jeg troede der var noget galt’

Pigen er med garanti blevet traumatiseret for livet… Må snart tage snakken om blomsterne og bierne med hende, men det er virkelig ikke den nemmeste samtale at starte!

Scor.dk

Har oprettet en profil på scor.dk…. Tænker jeg må prøve at sætte lidt skub i det der med at prøve at finde en pige og udforske den del af sex… Har lagt et forholdsvis uskyldigt billede på som profil billede, man kan ikke se mit ansigt…men alligevel er der det første døgn omkring 1000 mennesker der har været inde og lure og over 100 der har skrevet…. Blev lige mindet om hvorfor jeg hurtigt bliver træt af datingsider. Sjovt nok er størstedelen af dem der skriver mænd… Mange af dem sender bare et standard brev afsted – de bliver slettet med det samme med mindre de er en fryd at kigge på Hehe ;)Er faktisk overrasket over hvor mange derinde, af mændene, som ser forbavsende godt ud, trænede velplejede mænd…hmm…så kan man vist ikke forlange mere 😉 men nogle gange virker det også lidt for godt til at være sandt…nogle derinde snakker om fakes, har ikke helt fundet ud af hvad en fake betyder i det univers. For alle er vel ude efter at score, er man så en fake hvis man lader som om man vil score men slet ikke vil alligevel? Nå men sjovt nok er det jo piger jeg søger, men ender alligevel med at fokusere mere på mændene…igen… Der er dog også en del par der har henvendt sig…det kunne måske også være interessant, så får man vel lidt fra begge verdener? Men det er godt nok grænseoverskridende alt det her !

%d bloggers like this: