Tag: gravid

Havde taget en beslutning…

…om at tage imod tilbuddet om at lade Hillerød sygehus brænde min livmoderslimhinde.

Selvom jeg inderst inde synes det er noget af det sværeste jeg nogensinde har skulle tage stilling til – så så jeg ikke rigtig nogen anden udvej. For med min fertilitet, kan jeg jo aldrig rigtig vide mig sikker på, at noget som helst prævention virker.

Jeg tænker ikke at jeg skal have flere børn…og alligevel synes jeg det er verdens største og tungeste dør jeg er nødt til at bruge hele min psykiske vægt på at lukke i. Og jeg forstår slet ikke hvorfor det er så svær en beslutning for mig?

Jeg har allerede tre skønne unger! Jeg fik fuldstændig ødelagt mit bækken under den sidste graviditet, så risikoen for det ville blive endnu mere smadret ved endnu en graviditet, er ret oplagt. Jeg har tendens til blodpropper – og fik da også en lille en i benet 14 dage efter sidste fødsel. Nå ja, og trods skyklappere og dårlig selverkendelse, er jeg selvfølgelig heller ikke blevet yngre, så risikoen for større og værre blodpropper ved en ny graviditet PLUS stigende alder – er bestemt også en modstridende faktor. Og tænk på al den ego voksen tid jeg ville miste, med endnu en lille baby – og vel og mærke en baby, som ikke lige følger med de tre andre hjem til Morten 5 dage hver anden uge. Og så min fine mave – som jeg jo har fået fixet fordi, igen sidste graviditet, gav mig enormt mange strækmærker og efterlod mig med den værste mormormave. Not going there Again!

Svaret er jo ligefor!

Så hvorfor er det så SÅ svært at lukke døren til flere børn?

Jeg tænker det er fordi jeg aktivt kommer til at ændre noget i min krop, som gør at jeg ikke kan få børn – eller i det her tilfælde, ikke kan bære et barn pga manglende slimhinde. Det er langt nemmere at forlige sig med det, hvis naturen bare sørger for at jeg ikke har flere æg. Så er det ikke min beslutning. Chancen for jeg løber tør for æg, sker dog nok ikke lige foreløbig – eftersom den ene læge påpegede at jeg tilsyneladende har æggestokke som en 17 årig…

Det der så skete til samtalen på Hillerød i går var, at det der med at brænde slimhinder bruger man kun til kvinder der bløder kraftigt under menstruation, hvilket efterlod mig med det mest forundrede ansigtsudtryk, for det er stik modsat mit problem. Jeg bløder næsten ikke. Hvorefter lægen siger; jamen så skal du bestemt ikke brændes! Og desuden ville du stadig kunne blive gravid.  Og tro mig – jeg skulle nok også blive gravid uden en slimhinde!

Lægen synes jeg er for ung til at blive steriliseret for hvad nu hvis der skete mine børn noget…ja så ville jeg nok trodse blodpropper, skredet bækken, strækmærker etc for at få et barn til – (medmindre jeg forinden havde snuppet en billet væk herfra – tror ikke jeg ville have lyst til at være her uden mine børn…)

Så konklusionen blev at jeg beholder min hormonspiral, og krydser fingrer, banker under bordet og siger 7-9-13 hver dag og håber på jeg ikke bliver gravid alligevel. Og selvom den egentlig hos normal fertile kvinder kan virke i 5 år, så skal min så skiftes efter 2½ år – just in case.

Jeg var en meget tilfreds kunde der forlod Hillerød Hospital i går – ingen forestående operation, ingen kvalme – ingen hjerteskærende beslutning der skulle gennemføres – halleluja!

Operationsdag eller som nogle vil kalde det: ørledag…

Præ operativt:

Er blevet placeret i en seng på en 6 (SEKS!) mands stue på Hillerød Hospital. Og den er fyldt. Havde da lykkeligt fortrængt at de stadig fandtes. Venter på at der kommer en humoristisk portør og kører mig til operation.

Har i mellemtiden tjekket samtlige App’s i min tlf mindst to gange, ikke mindst min blogApp, for nøj den boomer, det er fantastisk. For det er faktisk lidt mere fornøjeligt at skrive når der også er nogen der gider læse med. (Kan varmt anbefale at trykke på nogle af ‘følg mig’ knapperne i højre side – så bliver jeg nemlig så glad;)

Er jeg nervøs inden den her operation hvor de ikke aner hvad de regner med at finde i mit understel… Naaaaahhhh…  Medmindre man betegner konstant uro, ondt i maven, kolde ekstremiteter, en følelse af hele tiden at skulle skide og en puls på 120 som tegn på nervøsitet sååeehhh…er jeg måske alligevel på nippet til at råbe efter en beroligende pille med ankomst ASAP!!

Har fået udleveret patienttøj, sygeplejersken beklagede mange gange at der kun var tøj i str. xxx stor – synes det er et evigt tilbagevendende problem ligegyldigt hvilket hospital jeg enten har været indlagt på eller arbejdet på (det samme problem gælder nemlig også for vores arbejdstøj). Man skulle tro at ‘tøjbestillerne’ var fejlinformeret om hvilket land de bestiller til, godt nok er mængden af overvægtige mennesker øget, men sgu da ikke i sådan en grad, så vi har amerikanske tilstande og alle andre størrelser nu er en sjældenhed.

Post operativt:

Blev hentet. Af nok den mest humorforladte portør. Som i øvrigt brugte hvert eneste lille hjørne vi skulle omkring til at justere på sengens rød/grønne bremseduttelutter. Når de står vandret kører sengen ligeud, står de skrå drejer den bedre, medmindre man jokker den røde helt i bund, så er sengen selvfølgelig bremset hvis den virker. Men Jezuz hvor var det irriterende, så kør dog for helvede bare, er sikker på turen til operationsgangen tog dobbelt så lang tid fordi han hele tiden stoppede op og trykkede på den skide fodpedal.

Nå kom på operationslejet og fik fantastisk hvidt flydende sovemedicin. Synes faktisk rigtig godt om den måde at falde i søvn på. Synes knap så godt om det når jeg skal vågne igen. For jeg er seriøst 100 år om at udskille det, kan svagt huske mindst 4 forskellige stemmer sige til mig at jeg skulle rykke mig fra lejet over i sengen…langt inde tænkte jeg mmm yup, det kommer ikke til at ske. Kunne seriøst ikke flytte en lillefinger så dopet var jeg. Det næste jeg husker er en meget lys opvågning og en meget sød spl der spørger om jeg har ondt – det har jeg, men kun lidt, nyder faktisk stadig at være i en rus og er lidt ked af at vågne, så siger jeg har brug for mere smertestillende – bum så sover jeg videre i min døs – det er fantastisk… og ville nok have været lidt mere fantastisk hvis ikke den søde spl hele tiden stod og sagde til mig TRÆK VEJRET! Det lykkes mig faktisk én gang mere at få lidt ekstra smertestillende, inden jeg blev hentet af (heldigvis) en anden portør. Var dog for dopet til at registrere om ham her havde humor.

På sengeafdelingen kom straffen – ikke kun for bedøvelsen, men så sandelig også for det ekstra smertestillende jeg, i min rus, tænkte jeg havde brug for.

Jeg kunne ligeså godt være gået på druk i 14 dage – havde med garanti stadig haft mindre tømmermænd end jeg har haft følgevirkninger af den medicin jeg har fået i dag.

Antal opkastninger: lost Count… Men ved jeg har fået to liter IV væske for at kompensere.

Shit jeg ville være en skændsel som narkoman!

Det står ikke helt klart, men jeg ved jeg har talt med kirurgen, som også mente jeg ikke lige var kandidat til at tage hjem. Hun sagde noget med at det de havde fundet deroppe i mit understel lignede gammelt graviditets væv plus at min livmoderslimhinde havde været for tyk, så den havde de også skrabet noget af. Så har de desuden lagt endnu en Mirena hormonspiral op – alle gode gange 3 (på 8 mdr – but WHO’s counting?). Og så ville de gerne se mig om en måned hos en gynækologisk specialist til en snak om hvad der skal ske med mit underliv… Må indrømme at jeg heller ikke selv synes min nuværende ‘normal gravid/kompliceret gravid/gammel gravid situation’ er helt holdbar, når nu jeg ikke skal have flere børn…

A kom for at ville hente mig ved 16 tiden – sendte ham hjem til Birthe ved 18 tiden, efter han var begyndt at udvise tegn på sympatikvalme og utålmodighed. Faldt i søvn til kl 20:30 ca. hvor det lykkedes mig at få først én, så to Mariekiks til at blive nede – wuhu what a milestone! Lå yderligere en time – fik nr 3 Mariekiks ned – arhmen altså lykken vil ingen ende tage! Er dog stadig mega dopet… og på det tidspunkt går det så også op for mig at jeg da vist også fik en Oxynorm (morfinlign) tablet på opvågningen. Stærke smertestillende i tablet form ville jeg normalt holde mig langt væk fra, da de er længere tid om at forlade systemet…arhmen det forklarer jo en del! Shit jeg må ha’ været helt blank på opvågningen!

Endelig kom der en spl ved 21:30 tiden – hun kommer lynhurtigt med en kæk bemærkning: ‘du har da godt nok set noget medtaget ud siden jeg mødte i eftermiddag’

No shit Sherlock!

Kom op på sengekanten, med hendes hjælp, og ud på toilettet i den anden ende af afdelingen vha en ganske solid væg som støtte – har ikke været ude af sengen i 12 timer af frygt for nonstop ørling –  puha for en karrusel jeg befinder mig på og nøj en fyldt blære jeg havde fået opbygget mig. Da jeg så sidder på toilettet og får kigget på min hånd hvor IV væsken løber i droppet, ser jeg at væsken løber ved siden af – ikke bare ud på gulvet men ind under huden i stedet for i blodåren – hvad jeg end havde af mormorhud på hånden og lidt af armen, er nu erstattet af den fineste glatte udspilede hud, så selv en 18 årig ville blive misundelig. Måske det der slankekur jeg har i hovedet jeg bør starte på, skal erstattes af fedmekur, på rynkefronten er jeg helt sikker på det ville gøre underværker.

Har nu fået mad og cola og det bliver nede!

Halleluja

Skal ud og se om der er mere kage på vognen her kl. 00:30…når jeg altså lige har spist min Piratos 😉

Sick%20Face

Min personlige rekord

Har fået en ‘knude’ i det ene bryst. Har haft det før da jeg var 20 år, hvor det bare var overproduktion af kirtler, som jeg så fik fjernet. Nu har jeg så endelig fået taget mig sammen til at få en tid hos en røntgenklinik i slutningen af marts.

I går syntes jeg mine bryster var lidt ømme og skrev det til A, som var i sommerhuset. Frygter jo lidt at blive gravid igen. Siden min graviditet uden for livmoderen i august, så lykkedes det mig også at blive gravid igen her i januar, hvor jeg endte med at få en medicinsk abort – det er så 10. gang jeg har været gravid…det er vel også en slags personlig rekord :O

Nå, men A skriver så tilbage; ‘fuuuuck jeg håber virkelig ikke du er gravid igen’. Jeg ringer ham op, og siger kækt til ham, at hvis jeg er det, så må han fandeme tage en for holdet og blive steriliseret. Hvorefter manden svarer at han ikke kommer til at få kappet noget som helst før tidligst om 5 år, for han vil ikke lukke muligheden for at kunne få børn…….

Det skal lige siges at de, lægerne, ikke vil sterilisere mig, da de mener jeg er så fertil, så jeg bare bliver gravid alligevel, men at det så helt sikkert vil blive uden for livmoderen og dermed endnu mere farligt. (ægget kommer ikke ned, men sædcellerne kan åbenbart godt komme op i sjældne tilfælde – og med mit luck, så ville det sikkert ramme mig)

Han véd at det er farligt for mig at blive gravid igen fordi jeg har tendens til blodpropper, så han ved godt at hvis han skal have flere børn, så er det jo ikke med mig. Jeg bliver ret overrasket og trist over den udmelding, for hvad har han så tænkt sig? Og hvorfor fanden spilder han så sin tid sammen med mig, hvis han i virkeligheden stadig drømmer om flere børn.

Han har af flere omgange sagt at han har valgt mig, og accepteret at han ikke får flere børn. Men hvorfor filan holder han så muligheden åben?

Han undskyldte flere gange over han havde givet mig følelsen af at han ville noget andet – but said is said, jeg har sgu lidt svært ved bare at acceptere at han har forliget sig med det… jeg gider jo heller ikke være årsag til at han om 10-20 år sidder og kigger tilbage og fortryder at han ikke kæmpede mere for at finde en der kunne give ham flere børn. Han siger at han som udgangspunkt har valgt at finde kærligheden, børn ville bare have været en bonus. Og at han elsker sine bonusbørn og at det er nok for ham…

Det er selvfølgelig hans valg og hans alene – og så må han vel også selv tage konsekvenserne hvis han senere i livet fortryder…

Men det føles stadig surt ikke at være ALT det han kunne ønske sig.

%d bloggers like this: