Tag: forventninger

Tjah…

Fuck! Jeg har virkelig ikke meget på hjerte herinde, når livet bare kører derudad og kærligheden stadig blomstrer her på 8. måned.

Aj okay, der har selvfølgelig været lidt bøvl ind imellem, men ikke mellem Alfa og jeg, snarere frustrationer fordi vi er ved at planlægge at flytte sammen hos mig. (wuhuuu – I’m so happy!) Men mit hus har jo ligget i byggekaos siden sidste efterårsferie og vi mangler 2 værelser der skal ombygges, før han og datteren kan rykke ind. Vi havde aftalt de skulle flytte ind til november, men min far som er den helt store hjælper i det her projekt, har selv mega travlt for tiden i sit firma og imens står alting bare stille her. Kæmpe suk. Så lige nu når man åbner min hoveddør, træder man ca 20-30 cm ned på råt betongulv. Væggen til venstre har været væltet og er semi opbygget igen, idet den skal laves om til skydedør. På den anden side af den væg står et råt rum. Mursten, betongulv og gamle rør og faldstamme blottet. Nå ja, vi skal også lige have lavet et ekstra lille badeværelse i underetagen. Og når det så er lavet, så skal loftet inddrages og laves til et gamerroom til mine drenge plus et værelse. Her taler vi fuld isolering og ombygning også.

JEG kan I.K.K.E overskue tidsperspektivet i det her byggeprojekt. Og det kan Alfa heller ikke. Så når vi kan, så udnytter vi at han stadig har sin lejlighed og flygter dertil og nyder at der ingen rod eller kaos er, så vi bare kan nyde hinanden.

En anden ting. Jeg bliver snart 40… (suk igen). Og jeg ved Alfa planlægger en masse ting til mig den dag og jeg er simpelthen så nervøs for hvad han mon finder på, altså på den der spændte måde. Jeg har aldrig før haft en kæreste som gør så meget for mig bare på daglig basis, så ved slet ikke hvordan han skal overgå sig selv til min fødselsdag.

AJ AJ AJ!

Der er sgu da sket noget helt vildt!! Min eks, far til mine børn, Morten, som jo fandt sammen med hende luderen, eller domina’en, hvis jeg skal være helt korrekt. De blev gift i sidste måned.

Fra sort latex Domina med slave – til hvid brud, stadig med slave. Kan I se det sjove i den? For jeg synes det er noget af det mest komiske ever. Plus hun havde skruet sig ned i sådan en stram havfruebrudekjole, og jeg er sikker på det helt sikkert har været den hun synes sad bedst på hendes figur. Men når man sidder som eks kæreste til den mand, som sagde til mig efter jeg havde født vores sidste søn, om ikke jeg lige skulle smide de sidste 5 kg, da jeg vejede omkring 65 kg, fordi han syntes jeg var for tyk. Så er det svært ikke at smågrine lidt over at han nu har giftet sig med en tøndeformet kvinde på 90+ kg. Men hun må jo kunne noget helt særligt 😉

Sjovt – nu hvor jeg alligevel får skrevet nogle ting, så dukker der flere ting op, jeg kan mærke jeg skal af med. Holder lige mig selv i ørerne på lidt oftere updates.

<3

 

 

Når datter møder bonus datter

Så vi tog ud og bowle, mig, Alfa, hans datter M og mine tre unger, så ungerne kunne møde hinanden. Jeg havde ikke havde prøvet at bowle i noget der ligner 13+ år siden sidst. Og mine unger havde prøvet det een gang før. Alfa derimod, annoncerede naturligvis om morgenen, at han, indtil han blev omkring 32, havde spillet minimum 3 gange ugentligt i 15 år og iøvrigt havde været til udtagelse til landsholdet. But of course. Hans datter havde selvfølgelig også spillet en del.

Imponerende nok tabte familien SH ikke pinligt stort. To af os havde selvfølgelig også bander på siderne, men stadig.

Mine drenge var heldigvis helt som jeg havde forventet. Nemme for Alfa’s datter M at snakke med. Som Alex selv proklamerede; ja altså mig behøver hun ikke altid sige noget til-jeg snakker bare. (det så fint min dreng) Men M og Ida var som forudset to akavede teenagere der ikke lige vidste hvilken vej de skulle gå om hinanden. Efter bowling tog vi til en lokal byfest. Der begyndte det så småt at løsne op mellem de to da vi begyndte at prøve nogle karruseller. Indtil tøserne fik prøvet en der kørte så hurtigt rundt, samtidig med en af karussel passerne snurrede dem ekstra rundt i deres vogn hver gang de passerede ham. Begge piger var lige ved at kaste op da de kom ud derfra igen og livede ikke rigtig op igen før til aftensmaden.

Det var faktisk slet ikke meningen vi skulle have spist sammen. Vi skulle have brudt op efter byfesten så det ikke blev for meget på een dag. Men da M fik valget af Alfa, om hun helst ville til hans søster og svoger og spise eller komme hjem med os, så valgte hun os. Wuhu – jeg var glad. Jeg kan virkelig godt lide hans datter!

Efter aftensmaden havde drengene pustet sådan en stor skydeskive agtig ting op til deres nerfguns. Og så blev isen for alvor brudt. For helt uden de voksnes indblanding fandt de fire selv ud af at konkurrere mod hinanden og føre regnskab. Og pludselig var det hele så nemt. De grinede og drillede hinanden og vi kunne sidde med hver vores øl og smile til hinanden.

SUCCES!

Det er lidt spændende …

Jeg var hjemme hos Hr Herlev igen dagen før hans fødselsdag (hvortil han iøvrigt havde bagt boller som han havde ridset mit navn i) og samme dag som han skulle til en job samtale. Vi ankom samtidig hjemme hos ham, han havde været hos lægen pga sin vedvarende hoste.

Han gik direkte over til mig, tog mig i hånden og kyssede mig… midt på gaden. Ved godt sådan noget er normalt for de fleste, men når man har prøvet at være sammen med en mand som Chefen, som fik nervøse ticks bare ved antydningen af at jeg kom for tæt på ham i offentligheden, så betyder denne lille handling en del.

Hr Herlev har jo hostet sig igennem samtlige samtaler vi har haft siden jeg mødte ham – så jeg havde taget strepsils og kodein med til ham, så han forhåbentlig ikke også skulle sidde og hoste sig igennem jobinterviewet, bare for at prøve at give lidt tilbage ift de ting han allerede har gjort for mig.

Vi nåede kun lige ind af døren og fik hængt overtøjet, så tog han fat om mig, begyndte at kysse mig samtidig med han førte mig baglæns gennem hans lejlighed og ind til hans soveværelse.

Er du nervøs? spurgte han. Nej da, du fører mig jo, svarede jeg i det jeg ramte sengekanten.

Vi havde igen helt hæmningsløst lækkert sex, ingen af os kom dog, for vi endte med at måtte stoppe pga udmattethed, men det gjorde nu ikke så meget.

Vi lå i sengen et stykke tid efterfølgende og snakkede og grinte. Han fandt en medicinsk ordbog frem – for åbenbart er han typen der for sjov læser om medicinske termer og sygdomme. Jamen okay så.

Vidste I fx at der var noget der hed Vagina dentâta?

Hr Herlev konstaterede at det vist ikke var noget han led af. Nej! og det sætter jeg stor pris på!

Han lavede frokost til os. Havde sørget for at det var sundt fordi han vidste det betød noget for mig ift min træning. Jeg troede faktisk vi skulle have lasagne, for det havde han spurgt om jeg kunne lide, men i virkeligheden var det fordi han vidste jeg havde en lidt presset dag, så han havde lavet en hel bradepande lasagne til mig og ungerne, så jeg ikke skulle tænke på aftensmad.

Han bliver ved med at overraske med betænksomme handlinger. Så meget, så ‘nu må vi se’ –hatten er ved at blive skiftet ud med ‘det er lidt spændende’ –hatten.

Nu må vi se…

Så jeg kom hjem til tirsdags daten kl 23:30 torsdag aften, direkte fra Chefen.

Hans dørtlf virkede ikke, så han kom springende ned af trappen da jeg ringede på… havde glemt han var så pæn. Denne gang dog i meget afslappende tøj, præcis som han havde advaret om.

Vi sad længe og snakkede i sofaen og pludselig slog det mig! Fuck!! Jeg har kun fjernet hår på venstre ben! Arhmen for fucks sake da også!

Jeg har sådan en epilator jeg fjerner hår med, og det tager altså noget længere tid end at barbere ben, men til gengæld så holder det længere og de er bløde når de kommer ud igen. Men havde ikke tid til begge ben fik fjernet hår og havde planlagt at færdiggøre projektet i weekenden… før jeg fik denne her spontane ide at skulle på date igen.

Måske kommer han slet ikke til at lægge mærke til at mit ene ben er helt vildt blødt og det andet …lidt loddent.

Efter vi har siddet længe og talt, strækker han mine ben over i skødet på sig og begynder at massere mine fødder. Fødder som iøvrigt har været i sko i omtrent 16 timer på det tidspunkt…

Jeg er jo bare indbegrebet af charme

Heldigvis fjerner han ikke mine strømper og prøver heller ej at få fingrene op i mine bukseben. So far so good.

Til gengæld tror jeg han nyder en lille smule at jeg er møg øm alle de steder han trykker på mig. Han er åbenbart typen der godt kan lide at give massage og også har taget kurser i det. Nå, jamen så tager jeg da det med også (winkwink)

Jeg smutter en tur på toilettet og da jeg kommer ind igen, sidder han ret op i sofaen og har lagt en pude på gulvet foran sig mellem sine ben. Jeg skraldgriner og spørger om det er en hentydning til at jeg skal sætte mig på knæ. Han bliver helt forlegen da han opdager hvordan den pude kan misforstås, for i virkeligheden ville han bare udvide massagen til nakken, og så kunne jeg jo sidde blødt imens.

Istedet sætter jeg mig på knæ mellem hans ben og kysser ham. Han kysser spidst. Ikke så blødt som jeg havde forventet med de læber han render rundt med. Men okay, måske vi bare lige skal lære hinanden lidt mere at kende på det punkt.

Der gik ikke længe så førte han mig ind i sit soveværelse – pillede al tøjet af mig og lagde mig ned. Han kravlede ned mellem mine ben… og viste at han ikke var i tvivl om hvad der skulle til for at få en kvinde helt ud i euforisk tilstand – har ikke været sammen med sådan en ‘ekspert’ siden A…for 2 1/2 år siden. Hold nu op hvor var han god!

Første gang jeg fik mærket hans pik gennem hans bukser, åndede jeg lettet op. Pfew! Størrelsen på hans hænder og pik hang ikke sammen. Lucky me!!

Vi havde fuldstændig overdrevet lækker sex i en evighed, tror først vi lagde os til at sove 4:30, efter han havde fået mig til at komme i en sådan grad, så jeg nærmest ikke anede hvad jeg selv hed bagefter. Han kom ikke.

Vi vågnede igen ved 9 tiden og tog en tur til. Denne gang kom han.

Spiste morgenmad sammen og så var det hjem med mig og han skulle hente sin datter.

Vi var en anelse trætte.

Da jeg kommer hjem, holder min far foran mit hus. Han er ved at hjælpe med at renovere det. Fuckedifuck! Han og jeg følger hinanden på findvenner app’en, og han har uden tvivl tjekket hvor jeg var nu jeg ikke var hjemme.

Ganske rigtigt.

Far: ja jeg troede jo du var på arbejde, men så kunne jeg se du var et sted ude i Herlev…?

Mig: jaaah øh jeg var på en date…som havde varet siden igår…

Far smiler: jeg troede du skulle hjem til Chefen igår ?

Mig: jamen det var jeg også… først …

Lige med min far kan jeg lige så godt bare krybe til korset og være ærlig, han ville alligevel lure hvis jeg løj.

Men hvor er det typisk, når man ikke engang selv ved hvad man har gang i, så skal man pludselig indvie flere i det også.

Nå, men jeg har jo stadig ‘nu må vi se’ hatten på…

Selvom Hr Herlev virker ret fantastisk, så er skepsis nok bare en stor del af datinglivet efterhånden.

Så nu må vi se

Når jeg nu lige mærker ordentlig efter

I torsdags var sådan en af de der dage hvor jeg skulle arbejde, direkte til en aftale, direkte fra den aftale videre hjem til Chefen for at spise med ham og hans søn og så ellers ikke alt for sent hjem, for jeg havde dobbeltvagt fredag. (Aftenvagt + nattevagt = 17 timers arbejdsdag)

Hjemme hos Chefen havde vi en mega hyggelig aften. Siddende med hver vores Tinder profil og gennemgå hvem vi hver især havde matchet med og om der reelt var noget godt imellem.

Jeg fortalte om min date et par dage før, om hvor godt den var gået… og samtidig viste jeg Chefen en anden Tindermand, som jeg egentlig tænkte var mere min type, og som jeg håbede på jeg ville høre lidt mere fra. Selvom jeg jo egentlig bare burde være glad og tilfreds med at jeg havde været på en vellykket date. Og den lækre mand rent faktisk gerne ville se mig igen. What are The odds!

Chefen og jeg gik i gang med at se en film. Men seriøst ! Det var SÅ svært at holde fokus på filmen, fordi Chefen kiggede på sin tlf hvert 5 minut, altså; sin Tinder profil. Og 9 ud af 10 gange havde han ikke fået nogle nye beskeder. Til sidst spurgte jeg hvem af de Tindertrunter han skrev med, som han håbede på havde svaret? Ja det kunne han faktisk ikke svare på, for han syntes egentlig ikke nogle af dem var særligt interessante. Jamen hvorfor kan du så ikke slippe tlf?!

Det spørgsmål resulterede i en lang snak om de problemer der er for singler nu om dage. For som Chefen rigtigt påpegede, så følte han sig grådig.

Fx så var den ene kvinde enormt lækker, men hende her den anden var virkelig sød, og så var der den tredje som havde virkelig store kasser. Arhmen altså – det stod mig meget klart at Chefen aldrig bliver tilfreds med det han har – han søger hele tiden efter noget, han tror er bedre. Og derfor siger han naturligvis alle de søde ting til mig som så nemt kan tolkes som om han allerhelst vil have mig… men altså! Selvfølgelig først der hvor vi for sjov har aftalt at vi skal giftes om 4 år, når han måske endeligt har erkendt at græsset ikke er grønnere hos den næste.

Og egentlig vil jeg jo slet ikke have ham. Det har jeg ikke ville længe, han har bare forstyrret min fornuft med konstante komplimenter. Han er alt for lad til mig. All talk and no actions. Vi har det pisse skægt altid og han er klart min bedste ven … and thats it! Andet vil jeg faktisk ikke have ham til at være.

Nå – så var det arbejdet ringede og spurgte om jeg ville have fri fredag aften – altså aftenen efter jeg var hos Chefen. Sådan så jeg kun skulle i nattevagt. Og straks så jeg en mulighed for måske at se min date fra om tirsdagen.

Så jeg skrev til ham og spurgte om jeg skulle komme forbi når jeg var færdig hos Chefen. Selvom det nok desværre blev lidt sent…

Hmm… det tror jeg nok godt liiige jeg kan overkomme …

Stolt!

Så jeg holdt hele 2 1/2 mdr uden mænd – jeg er sgu lidt stolt af migselv …haha

Jeg gik på Tinder igen for 2 ugers tid siden. Og har naturligvis begrænset mig selv til kun at have skrevet med omtrent 20 mænd giveortake siden jeg kom på.

Og det var faktisk mega fjollet jeg gik på igen, for jeg har egentlig ikke rigtig tid til at mødes med nogle af dem. Total narre tinder jeg er.

Nå, Men besluttede mig så alligevel for at mødes med en af dem fordi han kunne i dagtiden og jeg havde en fridag.

Vi mødtes på Cafe Jorden Rundt og lige da han steg ud af sin bil, tænkte jeg Fuck jeg er total underdressed!

Han var i pæne bukser, skjorte og sådan en semi lang blazer frakke – meget megetpæn mand. Sådan en mand som, hvis jeg mødte ham i byen, ville jeg ikke overhovedet overveje om jeg havde en chance hos ham. Ikke fordi jeg egentlig tænker jeg ikke er pæn nok, men bare fordi han snildt kunne få en yngre og endnu pænere model end jegselv. Og der ingen grund ville være til at forsøge. Det er nok sådan en kvindeting – det der med at tale sig selv ned.

Nå men 3 timer fløj afsted hvor vi snakkede som om vi havde kendt hinanden i længere tid end en uges tid frem og tilbage på skrift.

Han var virkelig sød og sjov (og pæn!) Og sarkastisk – det kan jeg godt lide! Han er sådan en badminton type, hvor han selvfølgelig selv spiller med sine venner og også træner sin 12 årige datter mod forhåbentlig at hun bliver mere prof. Så arbejder han som konsulent hvor han er med til at udvikle virksomheder – hvilket bringer mig tilbage til tøjet, det var selvfølgelig bare arbejdstøj. Men undertegnede var alligevel imponeret.

Jeg kunne simpelthen ikke finde noget bekymrende ved ham, udover han måske havde lidt små fine kontorhænder (and you know what they say about small hands) og hostede sig igennem alle sætninger fordi han, ligesom resten af Dk, har ligget med influenza i en evighed. Nå jo, og så var han en lille smule mindre pæn fra siden end forfra, men det lettede bare helt vildt på min følelse af ikke at være pæn nok.

Men sød det var han! Og han duftede så sindssygt godt! Hvad Fuck sker der for at de udvikler mandeparfumer der slører ens fornuft så meget så man er på nippet til at bore næsen ind i halsen på en fremmed mand bare for at få mere af duften??

Nå! Pludselig opdagede jeg at klokken var mange og jeg skulle til træning kl 16, så vi måtte bryde op lidt hurtigt. Jeg fik en krammer og vi sagde farvel. (Jep jeg sniffede diskret til ham igen)

Mens jeg var til træning fik jeg så en besked fra ham.

Jeg blev selvfølgelig smigret og måtte erkende jeg faktisk også gerne ville se ham igen. Men så er vi tilbage til min sparsomme tids problematik ikk! Arhmen altså…

Vi har selvfølgelig skrevet sammen efter daten og han spørger ofte hvornår jeg kan ses igen. Jeg foreslår på søndag, men der holder han så åbenbart fødselsdag, (indsæt selv himmelvendte øjne) han bliver 38, og på trods af utallige ufattelig gode (ironiske) ideer fra min side af, mener han alligevel ikke helt jeg skal møde hele hans regnbue familie endnu – hmm… okay, så lad gå da.

Han har spurgt til mit Tindermænd forbrug og jeg var jo nødt til at sige at jeg skrev med et par andre også, alt andet ville lugte langt væk af løgn. ‘Men naturligvis ikke lige så vedholdende som med dig!’ Hvilket også næsten er sandt. Og jeg har ikke nået at være på nogle dates med de andre endnu.

For som han skrev … hvis vi beslutter at mødes flere gange, så vil jeg ikke være en i mængden. Eller ihvertfald vil jeg have muligheden for at vælge fra, så vi skal være ærlige hvis der er andre.

Og han har ret. Jeg vil jo heller ikke være en i tinder mængden.

Men det er sjovt. For selvom han virker sød og engageret, så er det bare som om jeg har svært ved at tro på noget blir godt. Standardsætningen i disse dage er; ja, nu må vi jo se.

Der er jo så sindssyg mange ting der kan gå galt altså …

Ynkelig

Jeg undskylder lige på forhånd for virkeligt depri indlæg.

Kender I det når man er inde i en ynkelig periode ?

Jeg er det ihvertfald i øjeblikket. Hvis man tror på månepåvirkning, så vil nogen påstå at det har med den at gøre, og i så fald glæder jeg mig til den der måne skifter fokus.

Jeg tog mig sammen til at skrive en hjertekvalt besked til Luna om hvor skuffet og ked af det jeg er over at hun har ekskluderet mig fra hendes liv, og spurgt ind til hvad jeg har gjort eller hvad det ellers er der har gjort at hun har valgt at ekskludere mig som hun har. Intet svar. Jeg må prøve at lukke den og fokusere på at hun åbenbart aldrig har været den hun har udgivet sig for. For et normalt velfungerende menneske ville ikke opføre sig sådan overfor en hun påstod hun elskede. Ergo må alt have været en løgn. Så på den front virkelig meget selvynk fordi jeg føler mig så dum over at jeg troede jeg betød noget.

Og så er der den evindelige Chef som selvfølgelig nu er min allerbedste mandlige ven. Han siger nogle ting ind imellem – eller faktisk hver dag, hvor jeg ikke ved om han mener det på en måde hvor han er begyndt at ændre mening om ham og jeg, eller om det bare virkelig er venskabeligt ment fordi han tænker jeg har brug for det.

Fx sendte jeg ham et screenshot af en masse besked anmodninger jeg havde ignoreret og spurgte ham om jeg burde svare nogle af dem, det ville jo være det høflige at gøre. Hvorefter han konstaterede at han blev jaloux, at ingen af dem var gode nok til mig, at han heller ikke var det, men at han ville kæmpe for det hver dag.

Øhhhh….?

Dagen før Valentines dag havde han ledt og ledt efter min adresse så han kunne sende mig blomster, men eftersom jeg har hemmelig adresse, måtte han kapitulere og bede om den direkte… fik jeg blomster? Nej selvfølgelig ikke. Jeg er så træt af sætningen: det er tanken der tæller. NEJ det er fucking ej! Handlinger tæller!

Chefen og jeg havde jo lavet en joke om at vi skulle giftes når han ramte 45, hvis vi begge stadig var singler. Da jeg så havde den date med Natalies storebror for et par uger siden, ændrede Chefen det pludselig. Hvorfor vente helt til jeg bliver 45, skal vi ikke bare gifte os til sommer?’ Måske han kunne mærke at præcis den date rent faktisk betød noget for mig, og derfor lige måtte tydeliggøre sin egen plads i mit liv.

Jeg har sagt til ham, at han må se at komme ind i kampen.

Så har jeg en anden kammerat Buster, gift men ved at blive skilt. Vi datede for 100 år siden før jeg startede med Morten.. eller – løgn! Jeg datede dem begge nogenlunde samtidig og valgte Morten frem for Buster. (Buster har selvfølgelig et rigtigt navn – men det her er hans kælenavn). Det valg har jeg ofte spekuleret over at jeg valgte som jeg gjorde, jeg havde nok haft en væsentlig anden baggrund havde jeg valgt modsat, men sådan kan man jo ikke gå og fundere over what could have been.

Nå, men han har på sms lige givet mig en kompliment. Faktisk flere.

Og det eneste jeg i øjeblikket hører når nogen siger noget sødt til mig er blablabla.

Jeg er holdt op med at tro på at mennesker siger noget sødt og gør noget godt for andre uden at det i bund og grund er for egen vinding skyld. (Det bunder selvfølgelig nok virkelig meget i hele situationen med Luna, der påvirker mig på alt for mange områder)

Jeg er idag virkelig fanget i den tanke at jeg aldrig bliver nogens endestation. Græsset er altid grønnere på den anden side af hegnet, der er nok noget bedre ved næste swipe. Der er ingen der gider kæmpe for nogen mere, alle søger bare videre til den næste der gider give et quickfix på selvtillidskontoen.

Hvilket apropos – måske var det jeg burde gøre… oprette tinder igen. Få et quickfix. Få månen på plads igen, for det her er da den mest opslidende og deprimerende følelse ever !

Jeg får en unægtelig trang til at lave en Maude; JensChristian – jeg går i seng!

%d bloggers like this: