Tag: forhold

Fødselsdag på mandsk

A har fødselsdag om en uge og jeg aner virkelig ikke hvad pokker jeg skal købe til ham.

I forvejen har manden en eller anden børne illusion når det gælder hans egen fødselsdag  – og med den info skal det lige nævnes at han bliver 42 år.

Og jeg har allerede ‘dummet’ mig helt vildt ift hans kommende fødselsdag…er nemlig kommet til at bestille ferie til Spanien med Louise med afrejse dagen før hans fødselsdag – nøj en masse ballade det førte med sig.

Sagde til ham at det var den eneste uge det kunne passe både Louise og jeg, som han så modvilligt accepterede. Det var ikke helt usandt, men allermest så havde jeg overhovedet ikke skænket hans fødselsdag en tanke. Shame on me!

Det er ikke fordi fødselsdage ikke betyder noget for mig. Mine børns fødselsdage gør jeg alverden ud af – sådan synes jeg det skal være for børn. Mine egne forældre har aldrig rigtig fejret fødselsdage…heller ikke min, hvilket nok er med til at jeg ikke rigtig tænker over min egen fødselsdag – det er jo bare en dag.

Men det er ikke bare en dag i A’s optik. Og ja han gjorde også en del ud af min fødselsdag sidste år med både morgensang (oh no), morgenbrød, kæmpe dyr flot smykke gave som blev byttet, lækker aftensmad…lææækker sex.

Så jeg skylder ham at gøre noget ud af hans fødselsdag. Især fordi jeg ikke er hjemme til at fejre ‘hans særlige dag’ sammen med ham.

Men er helt blank!

Så send mig for filan noget inspiration hvis I ligger inde med nogle gode idéer – ting I har gjort for jeres mænd eller købt til dem, som virkede – ikke at forglemme 😉

Projekt sex

Så A og jeg diskuterer sex tidligere i dag…

….fordi vi ikke lige har haft så meget af det den sidste måneds tid… Og ja det er min skyld, for det er ikke fordi han ikke har lagt op, jeg har bare fundet på undskyldninger for at vi ikke skulle – menstruation, ondt i maven, træthed, ladet ham falde i søvn på sofaen, for så selv at luske i seng…eller omvendt.

Grunden er egentlig at vi har skændtes en del i januar/februar måned og det har altså påvirket min lyst til sex – jeg kan ikke bare lægge mig ned og sprede ben lige efter et heftigt skænderi. Eller jo nogle gange kan man jo godt have forsonings sex, men når vi havde skændtes så meget i så lang tid, så var løbet for det der forsoning ligesom kørt.

Nu har vi ikke skændtes så meget her i marts måned og jeg har egentlig følt at vi var ved at være på rette spor igen…selvfølgelig lige bortset fra sex, som naturligvis bare er en lille bitte detalje… øhh…for hvem Malou?

A har mere eller mindre efterhånden opgivet at lægge op til mig, så den hænger på mig nu. Men fordi der nu er gået lidt lang tid, så kan jeg slet ikke føle mig naturlig i min måde at lægge op til sex med ham. Det er lidt som om vi skal lære hinanden at kende igen på det punkt – eller jeg skal lære ham og det at kende igen.

Det er lidt akavet synes jeg

Hvad gør I andre for at holde gejsten oppe? Hvem tager initiativet og hvordan (og hvor ofte) bliver det taget? Jeg tænder fx fuldstændig af på, når A kommer og lige laver den der ‘honkhonk’ på mine bryster – I hate it!

Nu står den desværre på nattevagter fra i nat, så vi skal ikke ses før søndag igen – så har nogle dage til at udtænke en initiativplan…suk…det er sgu noget nemmere når det ikke skal være så planlagt.

untitled

 

Parterapi

A og jeg har været til parterapi i dag, for første gang… (og sidste)

Psykologen var en kvinde på omkring 55 år, iført brun/orange fløjelsbukser, en hvid broderet T-shirt (tror jeg) og en anden slags fløjels ‘cardigan’ med blomstret inderfoer udover den hvide T-shirt. Håret, en blanding af normal hårfarve og grå hår, var i en lav hestehale, meget rolige eftertænksomme øjne og ekstremt gule tænder – altså vi taler så gule tænder, så man kunne mistænke hende for at være startet med at ryge da hun var 5 !

Vi var blevet enige om at skulle til parterapi for at få hjælp til at få vores meget forskellige livssyn til at mødes, når nu vi selv syntes vi var kørt lidt i hårdknude. Det skal dog lige siges at det faktisk er gået ganske fint mellem A og jeg her på det sidste <3

Vi fik fortalt hver vores side af sagen, det var der intet nyt i for os, men hun skulle selvfølgelig også lige sættes ind i problemerne for at kunne hjælpe. Vi kom da også til at diskutere mens vi var der, fordi vi stadig ikke er enige. Oprindeligt tænkte jeg egentlig at jeg ikke havde nogle forventninger til det – men gik alligevel derfra skuffet. For jeg havde virkelig håbet på at hun kunne give os nogle redskaber ift vores hver især håndtering af den anden i spidssituationer, men det fik vi ikke. A var også skuffet. Og så virkede det rigtig meget som om hun var mere på A’s side end objektiv, og det kan vi jo ikke rigtig bruge til noget, som A heldigvis også selv mente. Efter han havde fortalt sin version og fortalt om hans behov for nærhed og samhørighed, så sad hun (gudhjælpemig) med tårer i øjnene og højlydt sagde at hun blev helt rørt – hun var knap så følelsesladet efter jeg havde fortalt min version og om mit behov for plads og frihed… Altså helt ærlig – er det ikke meningen sådan en psykolog skal kunne rumme sine klienter, ikke sidde og være ved at tude?

Hun sidder lidt bagefter og tænker, og siger så at vi måtte håbe at tiden arbejdede for os, og at vi hen af vejen ville finde den rette balance ift vores hver i sær meget forskellige behov… Øhhh ok…hvad med at du hjalp os lidt på vej… ?

Hun får os til sidst til at lave en øvelse, hvor vi skal sætte os i den andens sted, med alt hvad det indebar af bagage helt tilbage fra barndom og dumme ex-forhold – og det var nok det eneste jeg følte bare gav mig en lille smule forståelse for hvor A kommer fra og hvorfor han reagerer som han gør… måske vil det hjælpe mig i fremtiden til at håndtere ham lidt bedre.. jeg håber han fik den samme forståelse om mig…

Min personlige rekord

Har fået en ‘knude’ i det ene bryst. Har haft det før da jeg var 20 år, hvor det bare var overproduktion af kirtler, som jeg så fik fjernet. Nu har jeg så endelig fået taget mig sammen til at få en tid hos en røntgenklinik i slutningen af marts.

I går syntes jeg mine bryster var lidt ømme og skrev det til A, som var i sommerhuset. Frygter jo lidt at blive gravid igen. Siden min graviditet uden for livmoderen i august, så lykkedes det mig også at blive gravid igen her i januar, hvor jeg endte med at få en medicinsk abort – det er så 10. gang jeg har været gravid…det er vel også en slags personlig rekord :O

Nå, men A skriver så tilbage; ‘fuuuuck jeg håber virkelig ikke du er gravid igen’. Jeg ringer ham op, og siger kækt til ham, at hvis jeg er det, så må han fandeme tage en for holdet og blive steriliseret. Hvorefter manden svarer at han ikke kommer til at få kappet noget som helst før tidligst om 5 år, for han vil ikke lukke muligheden for at kunne få børn…….

Det skal lige siges at de, lægerne, ikke vil sterilisere mig, da de mener jeg er så fertil, så jeg bare bliver gravid alligevel, men at det så helt sikkert vil blive uden for livmoderen og dermed endnu mere farligt. (ægget kommer ikke ned, men sædcellerne kan åbenbart godt komme op i sjældne tilfælde – og med mit luck, så ville det sikkert ramme mig)

Han véd at det er farligt for mig at blive gravid igen fordi jeg har tendens til blodpropper, så han ved godt at hvis han skal have flere børn, så er det jo ikke med mig. Jeg bliver ret overrasket og trist over den udmelding, for hvad har han så tænkt sig? Og hvorfor fanden spilder han så sin tid sammen med mig, hvis han i virkeligheden stadig drømmer om flere børn.

Han har af flere omgange sagt at han har valgt mig, og accepteret at han ikke får flere børn. Men hvorfor filan holder han så muligheden åben?

Han undskyldte flere gange over han havde givet mig følelsen af at han ville noget andet – but said is said, jeg har sgu lidt svært ved bare at acceptere at han har forliget sig med det… jeg gider jo heller ikke være årsag til at han om 10-20 år sidder og kigger tilbage og fortryder at han ikke kæmpede mere for at finde en der kunne give ham flere børn. Han siger at han som udgangspunkt har valgt at finde kærligheden, børn ville bare have været en bonus. Og at han elsker sine bonusbørn og at det er nok for ham…

Det er selvfølgelig hans valg og hans alene – og så må han vel også selv tage konsekvenserne hvis han senere i livet fortryder…

Men det føles stadig surt ikke at være ALT det han kunne ønske sig.

Kompromisser eller frihed?

SÅ fik jeg sørme oprettet min egen hjemmeside! Er faktisk ret stolt af mig selv – men bær lige over med mig, jeg har ikke helt styr på opsætningen af siden endnu 😉

Er i mit sommerhus i denne uge – ingen børn og fri fra arbejde…har dog ikke fri fra A…

Vi kæmper lige nu for at se om vi kan redde forholdet, jeg har mine tvivl – for han har virkelig udvist nogle bizarre holdninger og pga det er vi grundlæggende så ekstremt langt fra hinanden mht hvordan vi hver især synes et forhold bør være.

Han mener det hele handler om kompromisser og alle ens handlinger skal gøres ud fra et fælles perspektiv. Jeg mener derimod at man skal gøre de ting der gør en glad, også selvom det ikke nødvendigvis involverer ens kæreste. Vi kan overhovedet ikke forstå hinandens tilgangsvinkler, for filan hvor har vi skændes så det brager.

Hans første kommentar på 14 dages ferie uden ham var: ‘det kommer aldrig til at ske’. Den næste kommentar var: ‘ok, vi kan sige at om 5 år, når vi har udlevet ALLE vores drømme, så må du rejse med Louise. Så har han været ude i at jeg måtte rejse lige så tosset jeg ville, bare jeg selv skaffede pengene, for han ville ikke sponsorere. Så skulle vi have separat økonomi, dog ville han kun udligne hvad jeg mister i tilskud ved at hans adresse flyttes over til min, hvilket dermed betød at han ikke ville betale halvdelen af huslejen – ‘for jeg skulle jo ikke få en økonomisk gevinst ved at han flyttede ind til mig’.

Vi har fået en tid til parterapi den 12/3…indtil videre er jeg gået med på hans seneste kompromis hvor han foreslog at jeg gerne må rejse 14 dage med Louise i 2017, så vil han gøre det samme med en kammerat. Jeg må stadig gerne holde fast i Louises og min tur til Spanien i april hvert år og Skanderborg Festivalen + div venindeting. Og på den aftale vil han så gerne have fælles økonomi.

Jeg har det jo som om løkken er ved at strammes om min hals fordi han sætter nogle retningslinier op som han har defineret… Jeg begynder virkelig at savne min singletilværelse – hvor ingen andre end migselv bestemte hvad der skulle ske i mit liv, med undtagelse af hvad der selvfølgelig kunne lade sig gøre ift børnene. Men stadig langt mere frit liv end nu…

 

Single i et forhold?

Har vist været lidt tavs i lang tid….

Har snart årsdag med A…. Hvis vi holder så lang tid…

Vi har kæmpe krise!

I forgårs nævnte jeg for A at jeg godt kunne tænke mig at tage på 14 dages ferie igen med Louise til næste år…. Fuck hvor blev det dårligt modtaget! Og det er vist årets underdrivelse!

Ifølge A : Når man er et par, så kan man ikke stadig opføre sig som om man er single, så laver man alt ud fra hvad der er i forholdets interesse, så er der ikke plads til ego ting… Så udmeldingen blev ret hurtigt: Hvis du ønsker at rejse 14 dage og fravælge mig, så find en anden. Vi er slut!

Men fra min vinkel handler det jo om, at man ikke skal begrænse hinanden, man kan ikke og har ikke ret til at bestemme over et andet menneske…vel? I et forhold bør man vel støtte op om hinanden, både som par og hver for sig.

Nu skal vi til parterapi, jeg kan ikke få ham til at se at det ikke handler om de 14 dages ferie, men at det handler om at man skal gøre de ting der gør en glad. Og jeg er sådan en person som er gladest når jeg både er sammen med venner og veninder OG min kæreste, det ene udelukker ikke det andet.
Jeg kan ikke kun tilrettelægge mit liv ud fra at nu er jeg i et forhold, og så skal alting planlægges ud fra hvad der passer med A… Så skal jeg vist have en pose jeg kan trække vejret i med jævne mellemrum… !

Mænd og forhold ! arhmen altså!

Nå!

Louise tog endelig initiativ til at ses i går – det var SÅ dejligt!

Og alle mine bekymringer blev selvfølgelig gjort til skamme – Men derfor savner jeg godt nok stadig al den tid vi brugte sammen før jeg fandt sammen med A.
På en eller anden måde er hun bare så meget nemmere at være sammen med, end en mand der hele tiden har en masse forventninger til en, samt til hvordan ens humør er.

Med Louise kan jeg sagtens bare slappe helt af – behøver ikke virke ekstra glad. Med A føler jeg ofte at jeg er nødt til at være ekstra på, for ellers gør han et kæmpe stort nummer ud af det, hvis jeg en dag er lidt stille og ikke er så snaksaglig. Så drager han straks alle mulige konklusioner om at det er fordi jeg er utilfreds med noget ift ham eller vores forhold, og så går hele aftenen med at jeg skal forsikre ham om at der ikke behøver at være noget galt, bare fordi jeg har en aften hvor jeg egentlig ikke gider kommunikere med ham…eller nogen andre for den sags skyld.

Lige for tiden døjer jeg jo også periodevis med en del smerter pga min maveoperation, hvilket gør at jeg jo ikke render rundt og er superduper sprudlende glad hele tiden – hvilket her til morgen er blevet til at A ‘synes jeg er ved at trække mig’ og at han uværgeligt kommer til at gøre det samme når jeg gør det…. OMG altså – nogle gange er det virkelig op ad bakke med sådan et forhold!

Men jeg kan jo heller ikke bare vælge alle mænd fra, fordi det er for besværligt at forene vores forskelligheder under samme tag og jeg savner min veninde.

Jeg kan stadig ikke se mig selv sammen med nogen anden mand end A, og jeg ville slet ikke kunne overskue ny, formentlig dårligere, sex med en anden. Jeg har besluttet mig for at det er ham jeg skal være sammen med og vil kæmpe for det. Og der er jo ikke et eneste forhold der er perfekt – alle kæmper jo med hver deres ting fordi vi alle er forskellige mennesker.

Men jeg kan godt mærke at med alderen bliver jeg mere og mere uvillig til bare at gå på kompromis med mig selv, end da jeg var i 20’erne.

Der er sgu nok noget om det der med at jo ældre man er, desto sværere bliver det at finde ‘den eneste ene’.. Selvom jeg jo egentlig ikke rigtig tror på ‘den eneste ene’.  Jeg tror på at hvis ikke det er den ene man er sammen med, så finder man bare en anden…

%d bloggers like this: