Tag: forhold

Kompromisser eller frihed?

SÅ fik jeg sørme oprettet min egen hjemmeside! Er faktisk ret stolt af mig selv – men bær lige over med mig, jeg har ikke helt styr på opsætningen af siden endnu 😉

Er i mit sommerhus i denne uge – ingen børn og fri fra arbejde…har dog ikke fri fra A…

Vi kæmper lige nu for at se om vi kan redde forholdet, jeg har mine tvivl – for han har virkelig udvist nogle bizarre holdninger og pga det er vi grundlæggende så ekstremt langt fra hinanden mht hvordan vi hver især synes et forhold bør være.

Han mener det hele handler om kompromisser og alle ens handlinger skal gøres ud fra et fælles perspektiv. Jeg mener derimod at man skal gøre de ting der gør en glad, også selvom det ikke nødvendigvis involverer ens kæreste. Vi kan overhovedet ikke forstå hinandens tilgangsvinkler, for filan hvor har vi skændes så det brager.

Hans første kommentar på 14 dages ferie uden ham var: ‘det kommer aldrig til at ske’. Den næste kommentar var: ‘ok, vi kan sige at om 5 år, når vi har udlevet ALLE vores drømme, så må du rejse med Louise. Så har han været ude i at jeg måtte rejse lige så tosset jeg ville, bare jeg selv skaffede pengene, for han ville ikke sponsorere. Så skulle vi have separat økonomi, dog ville han kun udligne hvad jeg mister i tilskud ved at hans adresse flyttes over til min, hvilket dermed betød at han ikke ville betale halvdelen af huslejen – ‘for jeg skulle jo ikke få en økonomisk gevinst ved at han flyttede ind til mig’.

Vi har fået en tid til parterapi den 12/3…indtil videre er jeg gået med på hans seneste kompromis hvor han foreslog at jeg gerne må rejse 14 dage med Louise i 2017, så vil han gøre det samme med en kammerat. Jeg må stadig gerne holde fast i Louises og min tur til Spanien i april hvert år og Skanderborg Festivalen + div venindeting. Og på den aftale vil han så gerne have fælles økonomi.

Jeg har det jo som om løkken er ved at strammes om min hals fordi han sætter nogle retningslinier op som han har defineret… Jeg begynder virkelig at savne min singletilværelse – hvor ingen andre end migselv bestemte hvad der skulle ske i mit liv, med undtagelse af hvad der selvfølgelig kunne lade sig gøre ift børnene. Men stadig langt mere frit liv end nu…

 

Single i et forhold?

Har vist været lidt tavs i lang tid….

Har snart årsdag med A…. Hvis vi holder så lang tid…

Vi har kæmpe krise!

I forgårs nævnte jeg for A at jeg godt kunne tænke mig at tage på 14 dages ferie igen med Louise til næste år…. Fuck hvor blev det dårligt modtaget! Og det er vist årets underdrivelse!

Ifølge A : Når man er et par, så kan man ikke stadig opføre sig som om man er single, så laver man alt ud fra hvad der er i forholdets interesse, så er der ikke plads til ego ting… Så udmeldingen blev ret hurtigt: Hvis du ønsker at rejse 14 dage og fravælge mig, så find en anden. Vi er slut!

Men fra min vinkel handler det jo om, at man ikke skal begrænse hinanden, man kan ikke og har ikke ret til at bestemme over et andet menneske…vel? I et forhold bør man vel støtte op om hinanden, både som par og hver for sig.

Nu skal vi til parterapi, jeg kan ikke få ham til at se at det ikke handler om de 14 dages ferie, men at det handler om at man skal gøre de ting der gør en glad. Og jeg er sådan en person som er gladest når jeg både er sammen med venner og veninder OG min kæreste, det ene udelukker ikke det andet.
Jeg kan ikke kun tilrettelægge mit liv ud fra at nu er jeg i et forhold, og så skal alting planlægges ud fra hvad der passer med A… Så skal jeg vist have en pose jeg kan trække vejret i med jævne mellemrum… !

Mænd og forhold ! arhmen altså!

Nå!

Louise tog endelig initiativ til at ses i går – det var SÅ dejligt!

Og alle mine bekymringer blev selvfølgelig gjort til skamme – Men derfor savner jeg godt nok stadig al den tid vi brugte sammen før jeg fandt sammen med A.
På en eller anden måde er hun bare så meget nemmere at være sammen med, end en mand der hele tiden har en masse forventninger til en, samt til hvordan ens humør er.

Med Louise kan jeg sagtens bare slappe helt af – behøver ikke virke ekstra glad. Med A føler jeg ofte at jeg er nødt til at være ekstra på, for ellers gør han et kæmpe stort nummer ud af det, hvis jeg en dag er lidt stille og ikke er så snaksaglig. Så drager han straks alle mulige konklusioner om at det er fordi jeg er utilfreds med noget ift ham eller vores forhold, og så går hele aftenen med at jeg skal forsikre ham om at der ikke behøver at være noget galt, bare fordi jeg har en aften hvor jeg egentlig ikke gider kommunikere med ham…eller nogen andre for den sags skyld.

Lige for tiden døjer jeg jo også periodevis med en del smerter pga min maveoperation, hvilket gør at jeg jo ikke render rundt og er superduper sprudlende glad hele tiden – hvilket her til morgen er blevet til at A ’synes jeg er ved at trække mig’ og at han uværgeligt kommer til at gøre det samme når jeg gør det…. OMG altså – nogle gange er det virkelig op ad bakke med sådan et forhold!

Men jeg kan jo heller ikke bare vælge alle mænd fra, fordi det er for besværligt at forene vores forskelligheder under samme tag og jeg savner min veninde.

Jeg kan stadig ikke se mig selv sammen med nogen anden mand end A, og jeg ville slet ikke kunne overskue ny, formentlig dårligere, sex med en anden. Jeg har besluttet mig for at det er ham jeg skal være sammen med og vil kæmpe for det. Og der er jo ikke et eneste forhold der er perfekt – alle kæmper jo med hver deres ting fordi vi alle er forskellige mennesker.

Men jeg kan godt mærke at med alderen bliver jeg mere og mere uvillig til bare at gå på kompromis med mig selv, end da jeg var i 20’erne.

Der er sgu nok noget om det der med at jo ældre man er, desto sværere bliver det at finde ‘den eneste ene’.. Selvom jeg jo egentlig ikke rigtig tror på ‘den eneste ene’.  Jeg tror på at hvis ikke det er den ene man er sammen med, så finder man bare en anden…

Hjerteveninder… eller noget…

Kan man virkelig kun have eet fortroligheds forhold af gangen??

Jeg mærker tydeligt en forskel i mit og Louise’ forhold efter A og jeg er blevet kærester.
Hun udtrykte tårevædet i sidste måned at hun følte hun var blevet erstattet af A.
Jeg prøvede at overbevise hende om at det var hun ikke, men jeg kunne jo ikke se mig helt bort fra at der alligevel desværre nok var lidt sandhed i det, eftersom vores korrespondance efterhånden nærmere var ugentligt istedet for dagligt som førhen.
Jeg sagde til hende at det jo gik begge veje. Det var ikke kun mig der ikke fik ringet til hende men også hende der stort set aldrig ringede til mig længere – istedet skriver hun sms’er hvorefter jeg så ringer hende op.
Hun fortalte at hun egentlig også fik dækket det meste af sit veninde behov via vores veninde Laura, som hun er begyndt at dele kontor med.
Vi lovede hinanden at vi ville være mere obs på hinanden og sørge for at prioritere hinanden…
Vi var til veninde aften i onsdags hos den 4. veninde i firkløveret, Michelle, og dér mærkede jeg virkelig hvor lidt jeg var opdateret på Louise’ liv og hvor velinformeret Laura var…
Fuck det gjorde ondt!
Jeg skrev lidt om det til Louise bagefter – ikke helt så ærligt, men nok til at hun kunne forstå jeg var ked af det. Hendes svar var at jeg ikke skulle tænke mere over det…..  ??
What?
Hvorfor ikke? Nu er det mig der virkelig føler mig erstattet.
I forbindelse med min operation bad hun mig indtrængende om at få A til at skrive til sig når det var overstået, så hun vidste jeg var ok. Hvilket han gjorde.
Siden da- har hun kun skrevet hvis jeg har skrevet først. Hun har ikke een gang ringet for at høre hvordan jeg har det. Sidste sms fra hende er fra i lørdags og samtalen ’slutter’ med at jeg stiller hende et spørgsmål som hun endnu ikke har svaret på…
Jeg ved ikke helt hvad der er det rigtige at gøre – skal jeg blive ved med at være opsøgende når hun ikke er det den anden vej?
Jeg ved hun har travlt med sit nye firma, men stadig… SÅ travlt – så hun ikke en eneste gang på 5 dage kan ringe og spørge mig om jeg er ok…?
Hun er den eneste der kender til denne blog, og som ved hvad den hedder, andre ved jeg har den, men ikke hvad den hedder.
Nogle gange tænker jeg at hun måske følger med i mit liv på sidelinien via bloggen, men så interesseret tvivler jeg efterhånden på hun er i mit liv.
Så for at vende tilbage til mit oprindelige spørgsmål….
Kan man virkelig kun have et true fortrolighedsforhold af gangen…?

Endnu mere toilet

Apropos i går – og mænd og kvinders toiletvaner… Så til morgen står jeg op og går på toilettet hvorefter A følger direkte efter og banker på døren og spørger om ikke han kan komme ud og tisse…. ‘Øh nej! JEG sidder jo lissom og tisser’

Hvorefter manden bliver stående lige udenfor døren og venter på jeg er færdig… Tal om præstationsangst!
Jeg synes ikke lige at vi endnu er nået til at jeg bare prutter højlydt foran ham…
Gad vide hvornår sådan noget egentlig er ‘tilladt’…?
Er faktisk ikke sikker på jeg nogensinde vil synes at det er okay at jeg prutter og skider foran ham… Måske jeg er lidt sippet…?

Tis med lyd på

Ok- min erfaring er, at kvinder gør hvad de kan for at være så lydløse som overhovedet muligt når de er på toilettet, også selvom de bare tisser – dette gælder selvfølgelig også undertegnede.

Nu er det så jeg tænker…gad vide om det forholder sig omvendt for mændenes vedkommende? Er begyndt at se et mønster ift når A er på toilettet. Det skal virkelig helst larme så meget som muligt når han tisser… but why?
Jeg synes ikke det er særlig charmerende …Der kan da ikke være nogen som synes det er lækkert at høre på… Gad vide om der er mange mænd der har det sådan?
Kunne være jeg skulle eksperimentere og sætte et klistermærke i toilettet af en flue og se om han så sigter efter den i stedet for direkte ned i det plaskende tissevand…

Kulmination mellem Mikkel og Camilla

Iøvrigt da vi landede i onsdags i Spanien, spurgte Camilla om hun måtte afsløre for Mikkel at hende og jeg havde kontakt og samtidig fortælle ham alt hvad hun vidste fra mig. Det gav jeg hende lov til velvidende konsekvensen fra Mikkels side, men det har jeg hele tiden været klar til – og jeg skal alligevel have ryddet ud i psykopaterne i mit liv – har haft rigeligt af den slags mænd i mit liv.

Og ikke så snart jeg havde sendt hende Mikkels og min korrespondance havde hun videresendt det hele til ham, for der gik kun 5 min så skrev Mikkel til mig.

Han sviner mig til og skriver hvad jeg får ud af det og at han godt nok havde taget fejl af mig som person. Svarede igen at det gik begge veje og at det ikke handlede om ham men om hende og sådan som hun beskrev deres forhold så var det ligesom mit med Morten bortset fra Mikkel også lige tævede Camilla. Han truede med at fortælle alt muligt til A og fortælle sandheder inde på arbejdet – føler mig heldigvis ikke truet, der er intet han kan sige til A som han ikke allerede ved og intet på arbejdet jeg ikke kan stå inde for.
Samtalen sluttede da også rimelig hurtigt da han fandt ud af at jeg havde billeder af Camilla der havde mærker på sin krop efter han havde slået hende, samt to bukkede ribben fra ryg til front fordi han havde trykket så hårdt på hende – på samme måde som når han giver hjertemassage inde på arbejdet.
Nu har jeg ikke set ham siden oktober sidste år…men det skal da lige passe at jeg så begynder at rende ind i ham nu hvor jeg egentlig helst er fri.
%d bloggers like this: