Tag: forhold

forventninger

Såååehm…A’s og mit forhold har været oppe til diskussion nærmest hver eneste dag siden jeg meddelte ham, at jeg ikke kunne gifte mig.

Jeg kan sagtens forstå, at det må være den ultimative mest nedslående afvisning man nogensinde kan få. Problemet for mig i det her forhold er, at jeg grundlæggende ikke kan være mig selv. A har mange forventninger til, hvordan man er kærester – og jeg har længe gjort hvad jeg kunne for at leve op til dem. Og fejlet 8 ud af 10 gange.

Jeg er sådan et menneske man kan kalde en fri fugl eller free spirit. Jeg kan sagtens være i et forhold, være 100% tro, og generelt være en rigtig god kæreste med masser af kærlighed at give. Det eneste jeg i det store hele forventer er, at jeg også får frihed, alenetid, tid med mine veninder og ikke bliver dikteret hvordan jeg skal agere i forskellige situationer. Jeg mister migselv hvis jeg føler mig begrænset. Sidstnævnte er især et resultat af 9 år sammen med Morten.

A har haft et stort behov for at være en del af ALT i mit liv – det har været enormt grænseoverskridende. Men jeg har forsøgt at lukke ham ind. Han vil gerne have at vi er en kerne, en fælles stærk kerne. Men jeg er stærk alene! og har altid været det – fra jeg var helt lille og mine forældre var selvstændige uden tid til mig, til mit lange forhold med Morten, som heller ikke var der, selv heller da vi fik 3 børn. Altid har jeg sørget for at være stærk alene. Så hvordan er man stærk sammen – og hvorfor føler jeg, at jeg giver afkald på mig selv, hvis jeg melder mig ind i tosomheden. Hvor forsvinder jeg hen? Hvorfor kan man ikke være stærk alene OG stærk sammen? A siger at jeg ikke behøver at være stærk alene mere, for nu kan vi være stærke sammen….

Jeg føler ikke han ser mig. Og derfor kan jeg ikke gifte mig med ham…

 

Overvægt

Når det hele ikke skal handle om panik, så må jeg jo finde et andet fokus.

Og så var det jeg kom i tanke om, at det i dag er præcis et år siden jeg fik opereret min slatne mave. Jeg er stadig monster glad for resultatet! Også selvom jeg nok har vanæret lægens arbejde ved at have taget små 10 kg på siden. Jeg fik lavet maveplastik pga strækmærker og løst maveskind, ikke pga jeg havde været overvægtig på anden måde end ved graviditet.

Jeg skrev en del om overvægtige mennesker mens jeg var på ferie – for var ærlig talt ret chokeret over, hvor mange mennesker der var virkelig virkelig overvægtige.

Hvilket bringer mig til mit fokus for i dag (og måske et par gange mere i fremtiden), for jeg forstår ikke helt det der med, at det nærmest er uundgåeligt at mange tager på i vægt så snart de får en kæreste. Medmindre kæresten, ligesom A, har endnu mindre rygrad end jeg selv, for så giver det selvfølgelig meget god mening. Er godt klar over at mindst lige så mange mennesker tager på af andre årsager, men for mit vedkommende, så sker det når jeg får kæreste. Det er også som om, jeg bliver mere sløset med mit udseende. Jeg går heller ikke så meget i høje hæle længere, selvom jeg faktisk kun ejer eet par flade sko udover gummistøvler – og de er ikke engang pæne. Jeg elsker støvler og stilletter og har dem presset ind i samtlige skabe og hylder, bare for at dække over hvor mange par jeg rent faktisk har. Men de flade er meget hurtigere at komme frem i.

A har jo også taget på…mere end 10 kg, og jeg er sikker på, hvis vi gik fra hinanden, ville det ikke tage os mere end 2 -3 mdr. hver især, at være tilbage i normal vægt igen. Så hvorfor er det så mega svært bare fordi vi er kærester med hinanden? Måske har jeg bare været monster uheldig med valget af rygradsløs mand. Hvordan klarer I andre det? Er I så heldige, så I er født med et lækkert stofskifte, der tillader jer, at spise hvad som helst?

pizza animated GIF

her er stadig panik…

…og så gik jeg helt i stå herinde…

For det eneste der nærmest florerer i mit hoved er stadig panikpanikpanik og jeg ved ikke hvordan jeg skal kunne forklare min panik uden at få repressalier om at jeg selvfølgelig ikke skal gifte mig, hvis ikke jeg er klar eller A ikke er den rette.

Jeg føler 100% det er mig den er hel gal med – og som flere har påpeget, så er der jo en grund til min panik. Han hedder Morten og er faren til mine børn.

Short summary om Morten indebærer et 9 år langt forhold præget af psykisk vold og kontrol som resulterede i, at jeg til sidst overhovedet ikke kunne kende mig selv længere.

Jeg har siden dengang betegnet mig selv som ‘damaged goods’ og har kæmpet i nu 3 ½ år for at finde tilbage til mit oprindelige selv, og det har både en psykolog og A været en stor hjælp med. Jeg har længe følt at jeg virkelig er kommet langt, Morten har ikke den store påvirkning på mig længere (selvom han stadig prøver) og jeg fungerer rent faktisk i et forhold, hvor jeg ikke bakker ud, så snart manden har følelser og forventninger til mig.

Og så vælger A at fri til mig på vores ferie i sidste uge! Og har i den forbindelse sendt mig direkte tilbage til panik og angst, og en følelse af at have fået en jernkæde om anklen med en stor sort tung jernkugle hægtet på via en lang kæde.

Og jo mere han taler om brylluppet; hvor skal det holdes, hvem skal med, hvad må det koste, hvornår skal det ca være for der er jo regler om, at man så skal være gift inden for 1 år – jo mere vejrtrækningsbesvær får jeg.

Og ikke nok med det! Så har han jo et tæt bånd til facebook, så ca 20 min efter at han havde friet, havde han da også taget et billede af min hånd med ringen på, og lagt det på facebook. Så jeg skal også forholde mig til at venner og familie ved det og er super glade på vores vegne (selvfølgelig) og alle glæder sig spændt på der kommer en dato hvor der skal holdes kæmpe bryllupsfest. Nogen burde belønne mig mit pokerfjæs!

…og vil nogen venligst oplyse mig om hvor mit livs exit knap befinder sig…

 

Min top 10

Det er åbenbart ret moderne at lave sådan en liste med 10 random facts om sig selv, så andre kan få lidt mere indblik i, hvem bloggeren er. Jeg synes selv de er ret sjove at læse, men har egentlig ikke overvejet at hoppe med på bølgen før nu. Jeg tænkte at jeg faktisk lægger rimelig meget af migselv ud her på bloggen i forvejen, men nye læsere, læser vel næppe helt tilbage i arkivet…?

Nå, men here goes.

  1. jeg har pjækket fra arbejde i dag med undskyldningen om ‘barn syg’. Det gør jeg ellers aldrig, men jeg er ved at dø langsomt for tiden på arbejdet.
  2. Jeg elsker blomster
  3. Jeg savner at strikke, kan simplethen bare ikke finde tid til at fordybe mig i det.
  4. Jeg vejer 8 kg for meget og gentager ofte for mig selv ‘nothing tastes as good as skinny feels’, men når jeg så skal spise, så kan jeg alligevel ikke styre mængden. Savner en rygrad.
  5. Jeg har ikke kunne græde over en mand siden børnenes far Morten. Kan snildt græde når jeg ser et sørgeligt billede af fremmede børn der lider.
  6. Børnenes far kan stadig få mig til at græde.
  7. Jeg frygter at ramme de 40…selvom der er 4 år endnu.
  8. Jeg er ret dygtig til tal. Da jeg var barn memoriserede jeg nummerplader…bare for sjov. Mine veninder kalder mig ofte Rainman.
  9. Jeg værdsætter min alenetid højere end kærestetid…
  10. Jeg har lige fået over 12.000 kr tilbage i varmeregnskabet… jeg fortæller det ikke til A eller nogen anden, andet end jer, det er mine penge.

tom cruise animated GIF

jeg blir’ så træt

– når de blogs jeg læser, skriver noget jeg gerne vil kommentere på, og de så er fra BloggersDelight og man derfor nærmest skal skrive i blinde i kommentarfeltet, og ej heller kan få lov til at trykke på ‘send kommentar’ knappen, fordi de absolut skal have et ‘følg dine yndlings blogs’ popup-vindue nede i højre hjørne, som man hverken kan lukke eller flytte, eller køre siden op eller ned, for at undvige. Problemet er, at det skide pop up vindue, har den helt modsatte effekt hos mig. Hvis jeg vil følge en blog, så gør jeg det via Bloglovin og ikke fordi jeg ikke har anden mulighed, hvis jeg også gerne vil have muligheden for at kommentere.

– når jeg havde glædet mig til at have hele dagen alene hjemme, til bare at lave ego ting, (i dag gad jeg for eksempel virkelig godt bare læse blogs og evt finde nogle nye at følge) uden at skulle forholde mig til nogen andre… og A så ringer og siger at han kommer tidligt hjem i dag. Argh for fanden da også!! Og manden så tilmed tilføjer med et stort kærligt smil, efter at være ankommet, at det altid trækker meget mere i ham, at komme tidligt hjem, når jeg er hjemme om dagen. Efter den udmelding nænnede jeg ikke at minde ham om, at jeg elsker (ELSKER!) at være alene hjemme om dagen. For han véd det jo godt!

– når opvaskemaskinen skal tømmes! Tror faktisk ikke der er noget andet husholdnings halløj jeg synes mindre om end at tømme opvaskeren. Har endelig fået lavet en aftale med A om, at han tømmer opvasker og jeg hænger vasketøj op. Top deal! I mit hoved of course. Især fordi den er klar til at blive tømt nu.

– ved tanken om alle de fritidsaktiviteter sådan tre børn gerne vil gå til, især når dét de allerhelst vil gå til kun tilbydes i nabobyen, og jeg dermed er nødt til at agere carpool for dem og deres kammerater, som selvfølgelig vil gå til det samme. De rotter sig jo sammen, sådan nogle krapylere. Og sjovt nok er det altid med de venner hvis forældre ikke har bil… Allerede nu er mandag og onsdag fra 17-19 reserveret fritidsaktiviteter – og nej, det er ikke det samme barn i hele tidsintervallet. SUK!

– når A har bedyret af flere omgange hvor godt det går for ham med at holde sig til det sunde mad, og jeg så låner hans bil og finder McD affald i bilen. Dér var nok en af forklaringerne på hvorfor hans mave ikke er skrumpet den sidste måneds tid. (den tid han har prøvet at holde sig på den sunde sti) Og jeg gider virkelig ikke være den der sure kæreste der hele tiden føler sig nødsaget til at rømme sig når han nærmer sig noget usundt. Det er aldrig sundt for et forhold når man begynder at opdrage på hinanden. Manden burde fandeme selv kunne styre sit indtag…men desværre taler beviset vist for sig selv. Endnu et suk.

– når det er torsdag og min nattevagts weekend allerede starter i nat i stedet for om fredagen, som det plejer. Sadistiske vagtplanlægger!!

– når Birthe har rullet sig i en lort…

Ryghumping

Vågner i dag, som jeg så ofte gør når A og jeg sover sammen, ved at vi ligger i ske, og han begynder at ligge og stikke mig i ryggen med sin stive diller. Jeg forstår simpelthen ikke at det kan være så fantastisk for mænd at ligge og mase den ind i en kvindes ryg – og ikke engang nødvendigvis en nøgen ryg. For A er jo ikke et unikt individ på den front – og bestemt heller ikke den første jeg har mødt som ynder at hejse flaget og stolt prikke løs med det og formentlig tænke at det er et tilfredsstillende forspil for mig eller en anden kvinde, for den sags skyld.

Måtte spørge A engang om det, fordi jeg simpelthen var så forundret over at han blev ved med at ligge og prikke mig hårdt i ryggen. For jeg ligger der, med nat T-shirt og trusser på, han har boksershorts på, og alligevel synes han at det er rart at ligge og humpe min ryg, som en anden brunstig hanhund.

Hans svar var, at det var rart…  …så i det mindste rart for en af os…

Bad ham ligge stille flere gange til morgen, men det var åbenbart for stor en opgave, for han formåede det kun i ca ½ minut af gangen…så stak han mig igen… poke poke poke

Tag ikke fejl – jeg æælsker morgensex! Jeg sætter bare mest pris på det når der ikke er overhængende risiko for at adskillige børn pludselig kan være en del af rummet OG når optakten ikke indebærer ømme mærker på ryggen pga stiv diller og en mand der tilsyneladende synes det er den aller bedste måde at gøre opmærksom på sig selv.

Det er som om han er lidt stolt når han kan ligge der og prikke mig i ryggen. Se skat – se hvad jeg kan præstere –agtigt. Overvejer at tage en dildo med i sengen i nat og så vække ham med ‘ryghumping’ i morgen…er dog i tvivl om det vil have den ønskede effekt. Tror A vil være lige så stolt næste gang han præstere en rejsning.

Jeg kan ikke engang finde på noget tilsvarende jeg ville kunne gøre som kvinde. Altså jeg ville jo aldrig prikke min kæreste nogen som helst steder, hvis jeg får stive nipples, og selvom jeg gjorde det, ville de jo aldrig kunne blive så hårde som en diller, så jeg ligefrem kunne fremprovokere irritation hos en mand. Og jeg ville bestemt heller ikke få samme nydelse ud af det som en mand åbenbart får…

Det vildeste jeg måske kan irritere ham med er en kold røv …men det handler vist mere om dårligt blodomløb…

‘nyskilt’

I mangel af bedre har jeg i aften set programmet ‘Nyskilt’ på kanal 4 – det er et program jeg egentlig ellers har holdt mig langt væk fra, da jeg – fra de startede med at reklamere for det – tænkte at det ville være et temmelig følsomt emne for mit vedkommende. På trods af at det er 3 år siden Morten og jeg gik fra hinanden.

Fik da heller ikke set hele afsnittet pga huslige gøremål i form af 400 kg vasketøj, der lige skulle ordnes.

Men det jeg så, omhandlede bla to kvinder, hvoraf den ene (videre omtalt som 1) var blevet skilt, da hun opdagede mandens mange affære og løgne. Og den anden (videre omtalt som 2) tror jeg bare de var blevet enige om at skilles.

Fælles for dem begge var at de skulle holde jul med deres eksmænd og disse’s nye kærester – hvilket de selvfølgelig kun gjorde for børnenes skyld. Og for hende med den utro mand, var det oven i købet med en af de kvinder xmanden havde været utro med.

1 skulle hjem til sit gamle hus, hvor hendes x boede med den nye kæreste, derudover kom xsvigerfar og ny kærestes mor. Hvor akavet har det lige lov at være?  Hun sagde hun var helt afklaret ift xmanden, hvilket må være en kæmpe lettelse. Men lidt bitterhed var der da at spore, da hun lidt efter gik gennem huset og påpegede hvad hun i øvrigt lige skulle have med hjem, fordi det var hendes ting.

Hun klarede det nu meget godt, men udtalte også at det var helt sikkert sidste gang hun holdt højtider med xmanden.

Det må være en dejlig følelse – den der afklarethedsfølelse. Jeg føler mig langt hen ad vejen også afklaret ift Morten – men jeg døjer ekstremt meget med bitterhed. Både mod ham, men nok også mod migselv, fordi jeg ikke så hvad der var lige for næsen af mig…nemlig alle de andre kvinder, og alle løgnene.

Nå!

2 var alene med xmanden og dennes nye kæreste, og da de træder ind af døren springer hendes lille pige i favnen på den nye kæreste og ænser nærmest ikke 2.

Jeg ville dø indvendig hvis det skete for mig.

Der var ingen tvivl om at den nye kæreste også holdt meget af den lille pige og 2 udtalte at det var vigtigt for hende at de alle kunne finde ud af det sammen – for det var jo som det skulle være i deres lille ny familie og det var det bedste for hendes lille pige.

Og jeg kan da også i en ideel verden være fuldstændig enig med hende. Men jeg tror simpelthen ikke jeg selv besidder den rummelighed.

Min x Morten, har jo også – klichéagtigt – fundet sig en ny og meget yngre kæreste, som mine børn er glade for. Og jeg er skam glad for at de er glade for hende, det ville straks være værre hvis de ikke kunne lide hende. Men jeg kan alligevel aldrig i min vildeste fantasi forestille mig at vi kommer til at holde jul sammen, mor & far, bonusmor & bonusfar.

For jeg ville virkelig dø lidt indvendig, hvis jeg på nogen måde følte at de var mere glade for hende end for mig. Og jeg ved jo godt, med min fornuft, at selvfølgelig kan hun eller nogen anden kvinde ikke tage min plads i deres hjerter, for jeg er deres mor og de elsker mig til døde…men alligevel…

Heldigvis bliver det forhåbentlig ikke aktuelt lige foreløbig, måske til ungernes konfirmation – der kan jeg nok ikke undslippe det, men der er de også blevet ældre, tænker det er anderledes når de er ældre end når de er små og bare kaster deres umiddelbare kærlighed i hovedet på de mennesker de elsker.

Og måske har jeg til den tid fået lagt min bitterhed på hylden… Det vil nok også hjælpe lidt mere på den der afklarethedsfølelse.

%d bloggers like this: