Tag: følelser

Californien dag 1 – ankomst

Så jeg sidder i flyveren på vej hjem igen fra Californien. Læs forhistorien her, om hvorfor jeg slet ikke kan lade være med at skrive om min ferie.

Jeg sidder og prøver at få alle minderne på plads i mit hoved og hjerte. For denne ferie blev ikke helt som forventet…uden at jeg egentlig havde de store forventninger andet end at skulle være sammen med Jason, og selvfølgelig mor A, Far H og Lisa igen.


Billedet er fra flyveren, da vi fløj hen over Grønland… Wow hva! 

DAG 1

Oplevede jeg næsten 2 gange. Først i dansk tidszone og så i amerikansk tid. Shit jeg var træt. Tanken ‘jeg er ved at være for gammel til det her’ strejfede mig mere end een gang. På udholdenheden stinker det godt nok at blive ældre.

Mor A og Far H hentede mig i lufthavnen. Vi købte take out med hjem. Jeg havde været lidt nervøs for om vi overhovedet ville falde i hak igen alle sammen, ville vi mon have noget at snakke om. Men heldigvis blev alt det manet fuldstændig til jorden så snart jeg mødte dem igen. Snakken flød og der var nærmest intet der afslørede at vi ikke havde set hinanden siden før jeg fik børn. Andet end at vi selvfølgelig alle var blevet ældre. Og at Far H for 5 år siden var ude for en bilulykke sammen med Jason. Jason mistede en lillefinger da han blev slynget ud af bilen og far H brækkede ryggen og blev lam fra livet og ned, fordi han blev fastklemt og sidder derfor nu i kørestol. Han klarer sig dog ganske udemærket, selvom det dælme må være svært at opleve sådan en livsændring, når man har været vant til at være et aktivt menneske. Far H var den første jeg nogensinde kørte på MC med. Han havde sportsbiler, de havde en stor sejlbåd og han surfede dagligt efter han gik på pension og op til ulykken. Mit sygepleje-gen ligger lige under overfladen og håber på, der kommer en stund hvor jeg kan få lov at snakke med Far H om ulykken og hvordan han har det. Mor A har det dog med at snakke for os alle tre, hvilket jo nok også spiller en væsentlig rolle ift hvor let det er at falde tilbage og være en del af familien, hvilket på denne aften er så mega dejligt, fordi jeg jo var lidt nervøs, men samtidig også får mig til at tænke på om det kommer til at kunne lade sig gøre, at Far H får lov at svare for sig selv, hvis jeg begynder at spørge ind til ham. Nå, den tid den udfordring, nu var jeg tilbage og jeg elskede det ned til mindste detalje!

Jeg elskede at huset duftede på præcis samme måde som jeg huskede og det meste lignede sig selv. Alt var perfekt! Nu skulle jeg bare have arrangeret at mødes med Jason også. Han havde selvfølgelig et arbejde at passe også, som mekaniker, så jeg vidste godt det nok ikke ville blive lige med det samme.

Hjemmefra havde Jason og jeg dog aftalt at vi skulle ud om aftenen på dag 2 og få lidt øl. Men da vi sidder og spiser, fortæller Mor A, at hende og jeg skal ud og spise sushi på dag 2 sammen med Lisa og nogle af deres veninder. Jeg kunne så mødes med Jason bagefter.

Fint fint tænkte jeg. Selvom jeg var træt, så ville jeg jo VILDT gerne se ham! Det var på tide at afslutte 9 mdr’s forspil !

Jeg gik tidligt, og meget spændt, i seng amerikansk tid, meget sent i seng dansk tid.

Når man når sin grænse

Så her i uge 30 havde hverken Chefen eller jeg nogle børn hjemme fordi de var på ferie hos deres respektive anden forælder. Hvilket endte i, at vi fik set hinanden stort set hver dag i den uge. Det var mega hyggeligt! Og jeg havde nok en lille forventning om, at manden forhåbentlig snart ville åbne munden og fortælle mig bare et eller andet om, hvad han egentlig gik og tænkte om han og jeg…os. Det skete ikke. Vi har ikke talt om noget som helst vedrørende hvad han og jeg er, siden dengang han var ved at droppe mig for fake-mig på Dating.dk. Men vi har hygget os, grint en hel del og det har været ukompliceret og lækkert.

Men jeg kunne godt mærke jeg begyndte at trænge til bare en lille smule mere. Ikke noget offentligt på facebook eller introduktion af familie og venner, (selvom alle i hans familie og omgangskreds udemærket godt vidste hvem jeg var) men jeg gad virkelig VIRKELIG gerne at manden ikke fik ticks hver gang vi kom lidt for tæt på hinanden ude i offentligheden. Jeg ville bare gerne kunne holde ham i hånden når vi gik til og fra en restaurant eller var i biffen. Jeg begyndte desperat at holde fast i de små berøringer han ‘tilfældigvis’ alligevel viste mig når vi var ude. Helt åndssvagt!

Så da vi nåede til lørdag formiddag skulle Chefen til polterabend og spørger om jeg gider køre ham der hen hvor han skal mødes med alle de andre. Straks tænkte jeg at det godt nok blev spændende hvordan han havde tænkt sig at tackle den konfrontation. Så da jeg kørte bilen front ind foran en hel gruppe af mænd, der alle stirrede direkte ind i bilen, siger Chefen anstrengt og halvtgrinende til mig: ‘du kan godt se jeg har virkelig svært ved at kysse dig farvel lige nu ikk?’ i et par sekunder er han helt desperat og prøver på ‘bedste’ Deadpool (the movie) maner at give mig en high-five, som jeg ikke møder. Han kysser mig hurtigere end nogensinde og flyver ud af bilen og jeg skynder mig at køre væk.

30 sekunder senere får jeg den første undskyldning fra ham. Jeg svarer ikke. Han forsøger desperat at få mig til at afsløre om jeg er rasende. 3 timer senere svarer jeg ham fast besluttet på, at manden er nødt til at give mig noget jeg kan bruge til noget, ellers må det slutte. Vi skriver lidt sammen i løbet af aftenen og natten. Han skriver han tænker på mig hele tiden. Jeg skriver at jeg gerne vil ham, men hvis han vil have mig, så skal han ud af busken nu. Han drikker sig i hegnet – hvilket han normalt aldrig gør. Og jeg prøver at holde fokus på den patient jeg passer den nat.

Vi snakker sammen næste dag. Han kan ikke forklare hvad det er der kolliderer i hans hoved når vi er ude og hvorfor han ikke bare kan holde mig i hånden eller kysse mig, for det er ikke fordi han ikke har lyst. Jeg siger til ham, at det nok handler om, at han ikke er klar og/eller at jeg ikke er den rette. At jeg ikke har mere at sige til ham og i det jeg siger til ham at nu lægger jeg på, siger manden kraftstejlme at jeg er dejlig.  Jeg lader bemærkningen hænge i luften, inden jeg lægger på uden at kommentere yderligere.

Vi er stadig venner på fb og han liker alt jeg lægger op.

Det har taget mig til nu – dvs ca 10 dages tid, ikke konstant at tjekke hvor meget han er online derinde. Jeg har slettet min profil på sexklubben – for jeg ville da først blive fuldstændig sindssyg hvis jeg kunne tjekke at han pludselig begyndte at være enormt meget online derinde – den ville sgu ramme mig hårdt…

Derudover har jeg afreageret de sidste 5 dage af sidste uge, ved at kysse mig igennem Smukfest’s lækre mænd….og Natalie. Samtidig har det krævet en del, at undertrykke trangen til at skrive til ham og spørge om han da slet ikke savner mig…

Jeg savner ham… det er pisse irriterende!

 

all is fair in love and war

For at følge med i det her cirkus, så vil jeg anbefale at læse forhistorien her.

Så jeg ignorerer Chefens besked om ‘alt er okay’ og svarer som om at det er det. Og prøver sammen med Louise, at gennemtænke samtlige scenarier der kan udspille sig, afhængigt af hvordan jeg konfronterer Chefen, eller måske slet ikke konfronterer ham, for jeg gider jo sådan set heller ikke være den der bitre forsmåede kælling, jeg ville fremstå som, hvis jeg kaster al min viden om hans skriveri aftenen før på Dating med ‘Camilla’, i hovedet på ham. Og jeg vil jo gerne være ‘the upper dog’ i en evt. afslutning mellem ham og jeg. Det gør det sgu bare så meget nemmere at komme videre bagefter.

Men! Kvindelist er jo et ældgammelt begreb, så jeg tænker at han da bestemt ikke skal være i tvivl om, at jeg kommer til at være helt okay lige gyldigt hvad. Så jeg trykker lidt på hans jalousi knapper heeeele dagen. Sådan ganske diskret. Sender billeder af vores drinks, hvor… ups… der stod da vist lige en lækker bartender i baggrunden. Fortæller henkastet at vi er de eneste kvinder på en fancy cocktailbar…plus at jeg vist også er ved at være en lille smule fuld…for så ikke ar svare ham i nogle timer. all is fair in love and war, right?.

Chefen skriver så at han pludselig har set at jeg har haft ringet via facebook. (vi plejede at ringe via Viper) Ja svarer jeg, men det er nogle dage siden, den gik ikke igennem, for det kræver åbenbart at vi er venner derinde, så never mind 😉 

Og på den måde fik vi så taget hul på samtalen om ‘ham og mig’. For han spørger om det da er forbudt at vi er venner derinde? Hvortil jeg svarer at jeg bare troede at facebook kom efter ‘lurerdelen’.  Om han var færdig med at lure på os? For jeg var rigtig glad for ham og ville gerne vide hvad han tænkte om os. Han skriver i lige måde, at jeg er super dejlig, om jeg er fuld og om det mon er det rette medie at have denne dialog over?

Og her er det så at Louise og jeg ender på en mega hyggelig udendørs bar, som også havde vandpiber. Så der sidder vi og drikker, griner over absolut alt og ryger vandpibe til sent ud på natten inden jeg får fokus nok til at sende et svar retur til ham. ‘nej sikkert ikke, jeg er bare uforstående overfor hvor længe du har brug for, for at vide at du ikke vil dele mig med andre… er iøvrigt en lille smule fuld nu (hvilket var en kæmpe underdrivelsetænker på dig…

Næste morgen er nok den mest overraskende morgen jeg har oplevet. For det første så skriver Chefen i sin godmorgen besked, at det er helt fair det jeg skriver, og hvad jeg gerne vil have fra ham? Plus en masse interesserede spørgsmål til vores aften. Øhh what? Inden jeg svarer, tjekker jeg lige Dating, og han har igen skrevet til ‘camilla’ derinde. Men min underkæbe røg da lige ned på brystet, da jeg ser at denne gang har han skrevet sådan her til hende: Jeg har været lidt i refleksion. At skrive med en anden end hende jeg ser for sjov, påvirker noget i mig. Det skal jeg lige mærke efter hvad er. Det er jeg nødt til lige at afklare. Derfor trækker jeg mig her. 

Hans dating profil var slettet.

Og på facebook ser jeg, at han har sendt en venneanmodning.

WTF!?! udbryder jeg højlydt til en tømmermandsramt Louise, samtidig med jeg får sat mig lidt for hurtigt op i sengen. Jeg var bestemt heller ikke gået helt fri selv.

Det meste af den dag skriver Chefen og jeg sammen om alt mellem himmel og jord, han spammer mig med billeder af hvad han laver, spiser og ovenikøbet også selfies, dem plejer han ellers at være rimelig nærig med. Først hen af eftermiddagen får jeg sammenfattet et svar til ham, om hvad jeg vil ha’ fra ham. ‘I bund og grund så ønsker jeg bare at du ikke aktivt søger efter en kæreste ved siden af hvad vi end er. Jeg har stadig ikke brug for at vi sætter et label på, men jeg vil vide at jeg er den eneste kvinde der har dit fokus, ellers er jeg nødt til at trække mig, da jeg ikke bliver mindre glad for dig som dagene går.’ 

Jeg vidste selvfølgelig godt at han jo sådan set allerede havde opfyldt præcis hvad jeg ønskede. Men det vidste han naturligvis ikke at jeg vidste, og jeg trængte virkelig til at høre det fra hestens egen mund.

Han svarer at det er helt fair og at han faktisk havde slettet sin Dating profil samme morgen. Jeg spørger selvfølgelig meget overrasket ind til hvad der havde fået ham til at slette den. Og her er det Chefen endnu engang overrasker stort, da han så fortæller mig, at han havde fået en henvendelse derinde 2 dage før, som han havde besvaret, men at han havde fået det rigtig dårligt over det, og med det samme havde kunne mærke at havde det været omvendt, så ville han ikke bryde sig om det. Plus at han kunne mærke at han var nødt til at have fokus på mig uden udefrakommende distraktioner. Han undlod selvfølgelig at fortælle, at han i sit svage øjeblik, umiddelbart var klar på at droppe mig for en fremmed kvinde efter blot 18 beskeder, men lad nu det ligge.

Jeg har hele tiden følt at Chefen har været meget ærlig omkring alting i sit liv, men jeg havde ikke i min vildeste fantasi forestillet mig, at han ville overraske mig så voldsomt. Tror faktisk aldrig noget andet menneske har overrasket mig så positivt i hele mit liv før. Han kunne have løjet både for ‘Camilla’ om mig og overfor mig om ‘Camilla’ OG være sluppet afsted med det, hvis man selvfølgelig ser bort fra at jeg var ‘Camilla’.

Jeg er bare så vant til at mennesker lyver….

Jeg kan stadig ikke helt forstå hele den rutschebanetur af følelser jeg har været på, ja og Louise også, som uønsket passager. Nogle gange trækker man virkelig det korte strå som veninde.

Der er nu gået et par dage siden hele denne her farce udspillede sig. Og jeg er kommet frem til, at det nok er bedst at jeg aldrig aldrig fortæller Chefen at jeg var ‘Camilla’, jeg går overhovedet ikke ind for at lyve, men han vil få verdens dårligste samvittighed hvis han vidste, at jeg vidste hvad han havde skrevet inde på Dating.dk til ‘Camilla’. 

Og hvis han før var 100% på ift mig, så er han det nu 220%. Han skulle bare lige have lidt hjælp til at regne ud hvad jeg allerede vidste.

join my rollercoaster ride

Jeg er lige hjemvendt fra en uge i sydens sol sammen med Louise. Ingen børn. Ingen mænd. Eller…og dog! For det var sgu lidt svært at ignorere Chefen. For manden skrev og ringede hver dag hvilket jeg selvfølgelig var rigtig glad for. Så var der ikke noget forandret bare fordi jeg var ude og rejse. Men selvom han havde så meget fokus på mig, så var han tiltagende mere og mere online inde på Dating.dk hver aften. Og en aften hvor Louise og jeg nok havde drukket lige rigelig Tapas, overtalte hun mig til at skrive til ham fra min undercover profil derinde. For hvad helvede lavede han dog derinde? Og om det var undercover-mig han skrev med eller andre kvinder, ændrede jo ikke på, hvis han besvarede min besked, at han alligevel viste sig at være fuld af lort. Og jeg ville endelig vide hvor jeg stod ift ham og hans ‘luren på hvad vi er’.

Oprindeligt oprettede jeg jo profilen fordi jeg var så pisse nysgerrig på hvad A havde skrevet han søgte en time efter han og jeg var endeligt gået fra hinanden…eller efter en af de utallige gange jeg forsøgte at få ham til at forstå at vi var slut. Han var faktisk temmelig meget ligesom en irriterende bussemand. Impossible to get rid off. Jeg har ikke selv aktivt søgt efter nogen derinde. Jeg havde jo gang i hele det der eventyr med sex klubben og skulle så absolut ikke have nogen ny fast mand i mit liv igen lige foreløbig. Alt uden følelser var det eneste der var velkomment på det tidspunkt.

Jeg havde faktisk prøvet at lure Chefen til at skrive til min profil for en måneds tid siden, ved at lægge et billede på, af en af mine veninder. Et billede hvor hun virkelig ser godt ud, men som uden tvivl ville skuffe i virkeligheden. (Hun havde selvfølgelig godkendt det inden). Derudover er hun min diametrale modsætning, sådan rent personligheds mæssigt, så skulle Chefen ved et tilfælde rende ind i hende en dag, så behøvede jeg ikke være nervøs for at han ville være interesseret i hende.  Teksten i profilen var all me, fuldstændig som jeg ville skrive den, hvis jeg reelt søgte seriøst. Det virkede den dag –  Chefen var inde og lure på min profil. Jeg fjernede så billedet igen efter 2 dage. Efterfølgende har Chefen besøgt min profil adskillige gange…og hver gang har det efterladt et kæmpe sug i min mave. For hvorfor?

Nå, trods min brandert fik jeg skrevet en ganske rolig besked til ham derinde, og helt uden stavefejl. Noget i stil med at han så sød ud, og om han ville uddybe hvad han søgte.

Han svarede med det samme efter han havde læst beskeden den næste aften…

Et kort svar: Jeg søger noget der kan udvikle sig til en kæreste

Av Av Av for et firdobbelt hestespark lige i mellemgulvet!

Jeg begyndte jo straks at prøve at finde på forklaringer på hvorfor han havde skrevet sådan, ingen af forklaringerne hang sammen med hans opførsel overfor mig. Jeg vidste at han var vild med mig. Men måske manglede der bare liiige det sidste ift til mig…? ARGH!

Jeg var nødt til at svare ham og få en dialog i gang med ham. Jeg svarede kækt tilbage og da jeg sendte og den opdaterede, kom der samtidig en lang besked mere fra ham. En besked hvor han uddyber hvem han er og spørger ind til undercover-me, som jeg har kaldt Camilla. Han vil rigtig gerne se hende.

Og der var det jeg løb tør for forklaringer… Han var opsøgende… til trods for alt hvad han havde sagt til mig.

Camilla’  sender det billede der havde været på en måned inden og får vinklet samtalen over på om han har haft held med at være på Dating.dk. Han skriver at hun er den første han har skrevet med siden start februar (hvor han og jeg var på vores første date) hvilket stemmer overens med hvad han har fortalt mig. At han bare havde luret rundt derinde. Samt at han havde lagt mærke til det billede hun havde lagt på en måned før, og han syntes hun var mega lækker og havde ledt efter det adskillige gange på profilen. Og nu hvor hun skrev, så tog han chancen og håbede på det var den samme profil/kvinde. Men at han iøvrigt var helt vild med ‘Camilla’s’ profil tekst; der lå meget glimt i øjet og menneske bag’   Ja for helvede dit kæmpe fjols – det er sgu da fordi det er fucking MIG der har skrevet det.  Og du er mega vild med mig, du har bare ikke selv fattet det endnu!

‘Camilla’ spørger ham om han så slet ikke ser nogen lige nu. Manden er så hudløst ærlig og fortæller hende om mig. (Det havde han jo sådan set ikke behøvet). Eller… han fortæller at han ser en for sjov. At vi har helt klare aftaler om at vi kun ses for sjov, og at jeg godt ved at han er på Dating.dk. Kæmpe motherfuckersvin! Vi havde tværtimod begge erkendt at det bestemt ikke længere bare var for sjov! Idiot! ‘Camilla’ skriver, at hun før har brændt nallerne på mænd der havde uafsluttede forhold bag sig, og at han lød lidt kompliceret. Manden svarer at han heller ikke vil spille på to heste på een gang, (hvad fanden er det så lige du har gang i?!) for det er ikke fair, men om hun ikke kunne overtales til at mødes med ham til en kaffe eller en gåtur. Men også, at hvis hun er utryg ved at han så ‘mig’, så kunne han vende tilbage når han havde lukket det andet (altså mig!) og håbe på at hun stadig var interesseret. ‘Camilla’ svarer at hun kan ses lørdag, men at hun har en date fredag også, som hun lige skal se hvad er. Derudover sender hun ham endnu et billede hvor hun er i fuld figur og iøvrigt overhovedet ikke ligner det første billede. Manden skriver fandeme stadig at hun ser sød ud. Hvor desperat er han lige for at finde alt andet end mig?!!

18 beskeder frem og tilbage og så er manden klar til at lukke ‘ham og mig’ ned pga et pretty face. For det var jo stadig mig i teksten og beskederne. Shit hvor var jeg såret… Hvorfor fanden bruger manden så så freakin meget tid på MIG? Hvis det er en man bare ‘leger med’, så ringer og skriver man når man er liderlig – ikk? Sgu ikke hvert eneste ledige øjeblik man har. Og man snakker slet ikke om sine børn, og hvad man skal have til aftensmad!

Samtidig med Chefens samtale med ‘Camilla’  testede jeg om han var blevet anderledes overfor mig. Jeg sendte ham et lækkert lidt kinky billede af min lækre solbrune mave, hvor man lige kunne se lidt af mine bryster også  – han opførte sig helt normalt og syntes jeg var så lækker. Idiot!

Den nat sov jeg sammenlagt 1 time. Min hjerne kørte på højtryk for hvordan jeg skulle håndtere Chefen. Skulle jeg tage skærmdumps af samtalen og sende til ham og afslutte med et stort og rungende FUCK YOU?! Skulle jeg lade som om jeg havde single veninder der havde set han var online derinde hele tiden og konfrontere ham med det? What the fuck to do!?!

Et eller andet var jeg nødt til at gøre. Either way, så skulle jeg være den der sluttede det – ikke ham! Tænk at han viste sig bare at være fuldstændig lige som alle de andre grådige mænd. Hvorfor er det så umuligt at finde en mand, der har nok i een kvinde. Jaja jeg ved godt mit aller første advarselstegn burde blinke i orange neon over mit hovet, når man lige tænker lidt over hvor jeg har mødt Chefen. Er det mon for sent at blive nonne…Cølibat må eddermame være vejen frem!

Louise pressede på for at jeg skulle sove på det, for man fortrød næsten altid følelsesmæssige udbrud senere hen. Hun er sgu ikke så dum endda.

Så jeg gik i tænkeboks og det eneste jeg gjorde næste morgen, var at give Chefen den kolde skulder. Jeg skrev at vi skulle et andet sted hen, hvor der måske ikke var Wifi, så han måtte have en god weekend. Ingen smileys. Ingen søde ord. Havde dog lige tilføjet at jeg ikke havde sovet særlig godt fordi jeg havde ligget og funderet over livet. meget dramatisk I know, men han skulle bestemt føle at det nok handlede om ham.

Responsen kom hurtigt: ‘er alt okay?’ 

Idiot Idiot Idiot

Samtidig havde han sendt en godmorgen besked til ‘Camilla’ inde på Dating og skrevet at hun kunne vende tilbage hvis hendes date den aften ikke viste sig at være noget, så kunne de tage den derfra…

 

Jeg er ked af at måtte lave en ‘lille’ cliffhanger her – men jeg har stadig rejseefterveer, og hvis jeg overhovedet skal give mening på skrift, så må fortsættelsen følge imorgen…

Stay tuned as they say

 

 

Hvem sagde løse ender?

Såååå….nogen skylder vist nogen en opsamling! Jeg tænker jeg lægger ud.

Så for at starte med det sidste, så fik jeg mig en snak med Chefen dagen efter jeg var begyndt at se skræmmende stalkertendenser hos mig selv. Magtede simpelthen ikke at rende rundt som en anden psycho med min tlf klistret til hånden for at tjekke den grønne prik på Chefens profil på Dating.dk. Jeg fortalte ham selvfølgelig ikke, at jeg kunne stalke ham på Dating og se hvor aktiv han havde været. Han fik naturligvis en anden version om at jeg ikke ville være en mellemstation indtil han fandt noget bedre. Hvilket han selvfølgelig bekræftede at jeg ikke var. Og face it – han ville eddermame også være langt nede på IQ skalaen hvis han hoppede på og sagde, at han bare knaldede mig indtil en eller anden hottie kom og fejde benene væk under ham. Siden da har han igen nærmest ikke været på Dating.dk og han er langt mere ‘på’ generelt ift mig. Sååå indtil videre er all good på Chef fronten…selvom jeg nok narre migselv lidt ift at jeg måske godt gad, han satte lidt flere ord på ‘hvad vi egentlig er’. Men lad nu det ligge.

Så er jeg ikke gravid. Hverken inde eller uden for livmoderen. Har taget sådan ca et halvt tons test og efter 3 1/2 uge fik jeg pludselig menstruation…eller en eller anden mærkelig version af det, som sluttede igen på halvt den tid det plejer at tage. Det skal jeg selvfølgelig ikke være den første til at brokke mig over.

Patrick har jeg fået parkeret lidt ude i rabatten – nøj den mand var virkelig begyndt at gå mig på nerverne!

Har afsløret for Morten, at jeg ser Chefen. Men kun fordi Morten selv havde regnet ud at jeg datede. Jeg bliver åbenbart lidt fraværende ift ham, når der dukker nye spændende mænd op i mit liv… vi er jo også eks’er, ved ikke lige hvad manden havde forventet.

Sexklubben er på standby indtil videre. Behovet er der lissom ikke rigtig for tiden.

Ryggen har det fantastisk…især når jeg tager mig sammen til at få trænet også. Er startet tilbage på fuld tid på arbejdet og har samlet endnu flere spøgelseshistorier sammen, som jeg simpelthen snart er nødt til at få brygget endnu et indlæg sammen om. Man skal ikke være en sart sjæl i nattevagt på Riget… just saying!

Lægen har skrevet… han vil gerne se mig igen… Har ikke lige svaret ham endnu. Hvis det hele falder til jorden med Chefen, så kan han komme retur, men indtil da, så skal jeg vist ikke have jinxet noget.

A skriver stadig ind imellem… på mail, som havner i mit spamfilter, fordi jeg har blokeret ham på alle leder og kanter. Overskriften lyder altid det samme: AFSLUTNING.  Meget dramatisk mail hver eneste gang. Og jeg forstår ikke rigtig mandens behov for hele tiden at skulle fortælle mig hvor godt han har det. Jeg svarer ham alligevel ikke, og jeg er pænt ligeglad… Men jeg indrømmer gerne at jeg i den grad savner sommerhuset, især efter dagen igår hvor det var meget forårs agtigt all over. Istedet fik jeg ordnet mit lille frimærke af en have, så den nu står snorlige, og huskede mig selv på, at jeg ikke engang ville have kunne ordne 1/20 af sommerhusets have på den tid det tog mig med frimærket. Gotta look at the up-side right!

Nu bliver det jo lidt dårligere vejr igen herhjemme, og på den bekostning vil jeg da gerne lige prale med, at jeg smutter til 26 grader i sydspanien i overmorgen sammen med Louise. Ingen børn. Ingen mænd. Bare Rosévin og Tapas og en masse tøsehygge. Jeg tæller ned som et lille barn til juleaften.

God weekend derude <3

Så jeg er blevet den stalker agtige type…

Chefen har den sidste måneds tid virkelig været på, skrevet og ringet en masse hver dag. Hvilket virkelig har fået mig til at få tillid til at han er en af de gode, på trods af omstændighederne for hvordan vi mødtes. Han var ærlig fra start og fortalte at han også havde en profil på Dating.dk fordi han var begyndt at føle at han var klar til en kæreste. Det var dengang vi havde talt om, at vi bare skulle knalde. Jeg har også en profil derinde, hvilket jeg ikke fortalte, for jeg var ikke aktiv derinde. Jeg oprettede den faktisk kun for at tjekke hvad A havde skrevet i sin profiltekst timen efter han og jeg var gået fra hinanden. Og jeg var slet ikke interesseret i en kæreste.

Men ind imellem har jeg da lige tjekket Chefen derinde, for at se hvor meget han var derinde. Og det har han ikke været overhovedet. Altid offline. indtil igår aftes, hvor jeg pludselig opdager den lille grønne ‘online’ prik under hans profil. ØH WHAT?! Siden da har jeg været fuldstændig 100% stalker på hans dating profil. Eller dvs siden jeg fik fri fra arbejde idag og opdagede at den grønne prik igen var til stede. For lidt efter at være væk igen. Online, offline, online, offline…hele aftenen igennem her til aften. Selv mens han og jeg snakkede i tlf. Det eneste logiske jeg kan forestille mig der foregår, er at han er begyndt at skrive med en derinde, for så spændende er der sgu heller ikke inde på den side, hvis man bare sidder og surfer rundt og lurer på profiler uden at være aktivt søgende.

Og jeg magter det ikke! Jeg er overhovedet ikke typen der er mellemstationen til at der dukker noget bedre op til Chefen. Så vil jeg sgu hellere være foruden. Og jeg gider SLET ikke være den ukontrollerede stalker agtige kvinde, der bliver fuldstændig besat af at regne ud hvad der foregår på den mandlige planet. Det er opslidende og jeg bliver så enormt ked af det, hver eneste gang jeg ser den grønne prik. Og det er jo slet ikke til at styre! Den der stalkertendens!! For selvom jeg hader stalkeragtige mennesker, så kommer det jo fuldstændig ud af kontrol, selv for mit vedkommende, når jeg pludselig tager mig selv i, at tjekke hans profil hvert andet minut mens jeg laver aftensmad. Jeg GIDER ikke flere komplicerede mænd og forhold. Jeg vil bare gerne være glad helt ind i sjælen.

Så jeg er kommet frem til, at jeg er nødt til at have en snak med Chefen. En eller anden form for forventningsafstemning.

Og endnu mere fordi… – sidste lørdag var vi ude og spise, derefter i biffen og på en lokal bar i hans by. De eneste tidspunkter han rørte ved mig, var i mørket i biffen. Han sagde han ikke havde noget at skjule ift at blive set sammen med mig, meeeen jeg blev nu alligevel temmelig trist over at have muligeheden for at være sammen med ham i så mange timer, og at han så alligevel bare kunne modstå at være tæt på mig. For når vi er hjemme bag lukkede døre, er han meget intens overfor mig, kigger mig konstant meget dybt og længe i øjnene og skal hele tiden lige have en eller anden form for fysisk kontakt også.

Så efter sidste weekend, er jeg kommet frem til, at jeg med sikkerhed gerne vil have mere end bare et sexforhold. Og hvis Chefen ikke har den mindste smule følelser med i det vi har gang i, så vil jeg stoppe med at se ham. Jeg behøver stadig ikke et kærestelabel på vores ‘forhold’, men jeg behøver helt sikkert en eller anden form for tilkendegivelse af følelser. Og det er vel ikke for meget forlangt vel? Vi har trods alt kendt hinanden siden slut januar og for en måned siden havde vi en snak om, at vi begge lurede på hvad det her egentlig var vi havde gang i, fordi det bestemt ikke føles kun som sex… og sådan en ‘lurer periode’ har vel en udløbsdato ikk? Og er den dato ikke snart ved at være nået…?

Jeg orker ihvertfald ikke at rende rundt usikker med skræmmende stalker tendenser særlig meget længere… og desuden har Chefen allerede spottet at jeg opfører mig en lille smule eftertænksom…. (ja jeg prøver lige at slukke for mine følelser…og når jeg har lært hvordan man gør, tager jeg patent på det og afholder dyre aftenskolekurser – who’s coming?)

hvad er der så sket på mandefronten siden sidst…

ja det har jo stået lidt sløjt til med updates om de kære mænd i mit univers, så nu prøver jeg lige at lave en lille update.

  • Lægen har jeg hverken skrevet til eller hørt fra – hvilket er okay.
  • Har mødtes med Patrick nogle gange fordi manden åbenbart ikke kan håndtere en eneste voksen beslutning i sit liv hvad angår kvinder. Alt sender han gennem mig, inden han sender noget videre ud til de kvinder han gerne vil gøre indtryk på, eller ihærdigt forsøger på ikke at ødelægge noget med, inden det overhovedet er opstartet. Jeg får både skærmdumps af deres sms’er, korrektur gennemlæser hans svar, godkender hans tøjvalg. Og næste projekt er så opsætning af en Dating.dk profil. Jeg er faktisk ved at blive en lille smule utålmodig på den mand. Har lyst til at ruske ham og skrige ham ind i hovedet, at NU tager du dig fandeme sammen og er en MAND. Men det gør jeg selvfølgelig ikke, når nu manden allerede ligger lidt ned i sin desperation på at finde The One. Og måske jeg er den helt forkerte til at hjælpe ham, for jeg er bare ikke den pladderromantiske type, der udelukkende tror på at man finder en enkelt soulmate for livet. Jeg tror der er mange man kan passe sammen med. Og hvis jeg ikke møder en helt bestemt, så møder jeg helt sikkert en anden på et andet tidspunkt.
  • Tobias (så Tobias mlm A og A igen, for 2 1/2 siden – desuden far til en af Ida’s veninder i parallel klassen, plus har også en søn i Magnus’ klasse) inviterede mig ind til Papirøen og spise i torsdags. Iøvrigt SÅ hyggeligt et sted, med alle de forskellige madboder – jeg var vild med det. Tobias fortæller så, at han nu ligger og knalder med min nabo – Zoneterapeuten aka en anden mor fra Magnus’ klasse. Men at hver gang de har knaldet, så tænker han på mig. Og han vil gerne høre om der var mulighed for at vi kunne begynde at ses igen…. (!!!) Fortæller om Chefen, at jeg ikke har tænkt på ham, altså Tobias, som andet end venner og at jeg kun ønsker venskab fremadrettet. ‘Så du udelukker det ikke?’ siger han til sidst… (Altså vil en eller anden forklare mig, hvorfor mænd kun hører brøkdele af hvad man siger til dem?) Kom iøvrigt til at kalde ham ‘RundeTobias’, eftersom Zoneterapeuten nu er den 4. mor i Magnus’ klasse han knalder.
  • Var ude med Morten og ungerne forrige weekend til noget hygge arrangement med vores gamle arbejde. Han prøvede ihærdigt at fritte mig for hvad der foregik i mit liv for tiden. Fortalte ingenting. Men manden kender mig jo, om nogen, virkelig virkelig godt, så jeg tror bestemt han kunne fornemme at jeg skjuler noget for ham. Og dette noget er selvfølgelig Chefen. Morten har sidenhen ytret at han havde det skidt fordi han gik og tænkte over en masse ting, og deriblandt noget med mig. Valgte ikke at udfritte ham, for at få ham til at fortælle hvad det handlede om. Det er jo i bund og grund ikke mit problem, og jeg skylder ham ikke at fortælle ham noget om, hvem jeg ser i mit liv, så længe børnene ikke er involveret.
  • Til samme arrangement render jeg ind i en tidligere kollega, Joachim. Han og jeg har altid haft det virkelig sjovt sammen og vi får da også udvekslet nogle lange gensynskrammere. Senere samme aften skriver han til mig og inviterer mig ud – for han var lige blevet single og ville gerne se mig… (suk) Han skriver dog, at han ikke er klar til noget romantisk, men bare gerne vil se mig (jeg læser sexforhold mellem linierne). Jeg svarer at jeg da gerne vil se ham, men at jeg ser Chefen og sender den efterhånden indstuderede ‘venskabs smøre’ afsted til ham også. Der har været lidt tavst fra Joachims side lige siden…
  • Og så til Chefen! Jeg har som en anden kylling, overhovedet ikke kunne få over mine læber og spørge ham om, hvad han går og tænker om han og jeg. Men så tog jeg mig sammen igår. På den 3. sleep-over date vi har haft i denne uge – store sager! Og manden svarer lynhurtigt, at han skam tænker meget over han og jeg. At han går og lurer lidt over hvad det er, det vi har gang i. Jeg siger natuligvis det samme til ham. Samt at jeg ikke ønsker at sætte label på det, men bare gerne vil vide om han kun tænker at det handler om sex. Og hvis – så håber jeg dælme ikke han kigger så intenst på alle dem han har knaldet med. Det gjorde han selvfølgelig ikke.  Så indtil videre er der ro i maven ift Chefen. Det er mere end sex…vi lurer tiden an og så må vi se hvad det ender med.

Nå ja…og så er jeg dags dato gået to uger over tid…

 

%d bloggers like this: