Tag: følelser

Hjemme hos Chefen

Så jeg ankommer til Chefen ved 19 tiden. Modtager et kæmpe langt og trygt kram. Hans lejlighed dufter af ham, lige som den gjorde sidste år. Jeg føler mig hjemme med det samme igen. Ligger mine nøgler og pung, hvor jeg førhen plejede at ligge det.

Han er overraskende frisk! På trods af at han lød til at være på nippet til at falde i søvn i tlf, har han på den tid det tog mig at køre til ham, nået hen og handle og købe Spangsberg flødeboller og sodavand. Jeg havde købt skolekridt med…hans yndlingsslik.

Vi kaster os i sofaen og snakker, måske lidt for ivrigt, om hvilken film vi skal se. Vi ender med at se The Shallows. Ved ikke om I har set den, men den handler om en pige der bliver angrebet af en haj og strander ude på en sten – den er pænt scary, og jeg ender flere gange helt oppe i hjørnet af sofaen med benene trukket helt op under mig, til dels pga filmen, men i den grad også fordi Chefen synes det er enormt sjovt at skræmme mig til døds undervejs.

Vi griner rigtig meget. Og ender tættere og tættere på hinanden. Han ender med at trække sofaen ud til sovesofa, så vi bedre kan være der. Der foregår rigtig meget kilden og prikken til hinanden, sådan fuldstændig som dengang man var 17 år, og ikke anede hvordan man skulle tage det første akavede skridt hen til den person man gerne ville være tættere på. Jeg gør ingenting, jeg lægger ikke op til andet end det. Jeg er lidt i tvivl om hvordan jeg skal tolke ham, og beslutter mig for, at det faktisk også er okay hvis jeg ender med at skulle hjem og sove. Jeg har trods alt heller ikke haft sex i 2 mdr…måske det ovenikøbet ville klæde mig at holde en lille pause fra det…selvom jeg faktisk synes 2 mdr er lidt lang tid, ikke mindst fordi det aldrig var rigtig godt med FILF’en, så det føles som længere. Måske er det også bare bedst at vi holder os til det der venskab vi har gang i, og som vi fik beskrevet på sms til hinanden et par dage forinden, at det jo nok var det vi var…venner, hvor timingen bare ikke rigtig havde ramt os, så det kunne blive til andet…

 

The Shallows slutter og vi aftaler at se Vild med Mary, som skulle komme i tv. Der går 20 min inden den starter og i den tid ligger vi helt tæt op af hinanden og snakker. Han kigger mig meget intenst i øjnene flere gange…jeg tør ikke spørge hvad han tænker. Han spørger til gengæld mig rigtig ofte. Hvilket er lidt sjovt…for det gjorde han også sidste år. Det havde jeg glemt alt om. Og jeg ved ikke hvorfor jeg aldrig rigtig ved hvad jeg skal svare når han spørger. JAJA jeg kunne selvfølgelig bare være ærlig og prøve at fortælle lidt følelsessandheder, hvilket jeg faktisk generelt også er fan af, men når han spørger mig, så er det sjovt nok når jeg tænker på ligegyldige ting…og jeg er håbløs til at opdigte noget on the spot, når han fanger mig off guard, hvis han vil have dybe ting ud af mig, så skal han have indstillet sin radar lidt bedre, og spørge på de rigtige tidspunkter.

Vild med Mary starter og han ligger foran mig, så jeg er nødt til at kravle lidt højere op i sofaen…han er jo ikke ligefrem nogen lille mand, jeg bare sådan lige kan ligge bagved og samtidig have en forventning om, at kunne se noget som helst på det 55 tommer tv der står i den anden ende af stuen.

Ind imellem blunder han hen. Jeg ligger mig lidt tættere på ham så jeg kan dufte ham. Når reklamerne kommer på, vågner han op, og vi fortsætter med at snakke og prikke til hinanden.

Jeg spørger om ikke vi kan bytte plads så jeg kan ligge foran, når nu han alligevel falder i søvn, så snart filmen starter. Vi bytter plads. Sådan lidt kikset kravlen henover hinanden. Mere kilden og prikken fingrer i siden på mig.

Jeg ender så med at få mega ondt i ryggen af at ligge på udtræksstykket på sovesofaen. Chefen er hurtig til at få fjernet alle rygpuderne bag sig, så han kan rykke sig længere ind og jeg kan rykke med…

I reklamepausen siger jeg til ham, at han selvfølgelig bare skal sige til når jeg skal køre hjem, hvis han gerne vil i seng og sove. Han smiler, men siger ikke noget.

Vild med Mary slutter og vi ligger lidt og kigger på hinanden…

Vil du sove her? spørger Chefen pludselig

Pause…

Øhm…kun hvis du ikke synes det er mærkeligt…? svarer jeg. Det synes han ikke.

…okay…

 

Chefen part 2

Sidste år havde Natalie og jeg en lidt vild periode. Der blev udforsket lidt af hvert…blandt andet sexklubber.

Tilhørende disse sexklubber er der selvfølgelig en hjemmeside hvor man har en profil, lidt a la scor.dk, bare meget mere vulgært og direkte.

Nå, men derinde møder jeg Chefen, altså på siden, ikke i klubben. Vi skulle jo faktisk bare mødes med det formål at se om vi kunne nyde hinanden seksuelt … det kunne vi!! Og det endte faktisk med vi blev ved med at se hinanden i 6 mdr.

Vi nåede aldrig til et punkt hvor vi ville introducere familie og venner. Men alligevel stak det mere og mere i mig hver gang vi var ude i offentligheden, fordi han ikke engang kunne holde mig i hånden eller være bare en lille smule kærlig. For når vi var hjemme privat, kunne han slet ikke lade være med at skulle røre ved mig hele tiden, så det hang slet ikke sammen for mig, at vi opførte os enormt meget som kæreste og ligeså snart vi kom uden for en dør, så kunne jeg få et dask på skulderen.

Det kulminerede i slutningen af Juli hvor vi havde været sammen non-stop i mere end en uge og jeg tænkte nu må han sgu da for helvede snart fortælle mig bare et eller andet om hvad han føler, og tænker om ham og mig. 

Det skete ikke. Jeg var pænt skuffet.

Dagen vi slutter, sker der det at han spørger om ikke jeg kan køre ham til en polterabend han skal til. Selvfølgelig siger jeg og tænker at det blir spændende, for så kommer jeg jo med ud til hans venner og det har han med garanti ikke gennemtænkt.

Det havde han heller ikke. Så da vi er ved at nærme os kan jeg mærke han går lidt i panik. Og da jeg parkerer foran 10 af hans venner, og han kigger panisk på mig samtidig med han giver mig verdens hurtigste tantekys og nærmest flyver ud af bilen, der tænkte jeg at det var slut. Jeg gad ikke gemmes væk længere.

30 sek efter han havde forladt min bil fik jeg den første undskyldning. Derefter kom der adskillige opkald. Jeg ignorerede dem alle. Senere blev jeg bombarderet med billeder af deres aften.

Han vidste udemærket godt han havde jokket big time i spinaten.

Dagen efter fik vi talt sammen og jeg stoppede det. Han var ikke klar på at vi skulle defineres, hvilket jeg egentlig heller ikke var, jeg ville bare gerne holde i hånd når vi var ude. Jeg græd det meste af aftenen og han drak sig i hegnet. Hvilket han ellers aldrig gjorde normalt. Han var afholdsmand fordi han gik så meget op i sin træning, så han ikke ville ødelægge det med alkohol.

Der går 3 mdr ca hvor vi kun har lidt sporadisk kontakt via sms. Efter jeg kom hjem fra Californien spurgte jeg ham om ikke han ville hjælpe med at strukturere min træning – det ville han meget gerne.

Og sådan startede vi stille og roligt med at opbygge et form for venskab igen. Dog med visse seksuelle undertoner ind imellem, eftersom vi begge stadig tænder på hinanden.

I takt med at det går dårligere og dårligere mellem FILF’en og jeg øges vores kommunikation. Og da jeg melder ud at FILF’en og jeg endelig er slut er det næsten på daglig basis at jeg hører fra Chefen igen. Dvs næsten 2 måneder nu, med en eller anden form for daglig kontakt.

Chefen selv havde været en del på Tinder dates, han fortæller at han føler han er klar til en kæreste men er også ved at være pænt træt af mærkelige kvinder. Det gjorde mig lidt glad når han fortalte om det. 

Men så pludselig for 3 uger siden spørger han mig om han må spørge mig om noget ift kvinder. Øh ja siger jeg og tænker hvad fanden kommer der nu…

Så fortæller han, at han havde datet en kvinde den gang han og jeg startede med at træne sammen tilbage i oktober. Hun havde stoppet med ham pga mig. Hun havde så vendt tilbage for omkring 2 mdr siden og de havde haft sex og hun havde meldt ud at hun ikke ville andet end det. Fint med ham. Så begynder han at date en anden kvinde, en ung en der vil have børn og hele molevitten, hende dater han i en uge, hvorefter den første kvinde pludselig kontakter ham og fortæller ham, at hun er smask forelsket i ham og vil det hele med ham. Han bliver så snot forvirret, og stopper med hende den skrukke, og går i tænkeboks i et par dage. Mere når han ikke fordi, hende den forelskede pludselig opdager han er på Tinder og flejner fuldstændig. Så Chefen mister stort set alt for hende den forelskede, fordi hendes anklager var så uberettiget.

Alt imens prøver jeg virkelig at holde den ‘nej jeg er overhovedet ikke chokeret’ maske gennem telefonen. Chefen spørger om det er okay at han fortæller mig de her ting… Jaja det er helt fint, lyver jeg. Det gjorde faktisk mere ondt end jeg selv lige var klar over det ville gøre…. Det er faktisk lidt hårdt at høre Chefen snakke om følelser for andre kvinder, når han ikke kunne vise mig de rigtige dengang…Okay jeg lyver…det er meget mere end hårdt – og det var ret heldigt han ikke stod foran mig, da han fortalte om de to andre kvinder, så havde jeg ikke kunne skjule den mavepuster det medførte at høre om dem.

Nå men han har jo så droppet begge kvinder og udbryder, at han er pænt træt af og SÅ færdig med KVINDER! Og ikke skal have noget med nogen at gøre det næste lange stykke tid. Fedt tænker jeg, så er jeg den der kvindeven, som til sidst alligevel får sneget mig ind på ham…jaja det skal nok lykkes! Vi aftaler at vi skal træne sammen i løbet af den kommende uge. Hvilket vi også gør, flere gange faktisk og samtidig bliver hans sms’er til mig bliver mere og mere direkte ift sex. Jeg tænker det er fint, jeg kan sagtens bare have et ukompliceret fuckbuddy forhold til ham. Mange ting ville blive løst på den måde = fast sex med lækker partner, ikke behøve bekymre sig om kæresteissues, ingen forventninger.

Hvorfor jeg vil have Chefen har jeg tænkt meget over… hvad er det han gør, som gør at jeg ikke kan slippe ham. Først og fremmest handler det vel om noget uforløst fra sidste år. Derudover så er han nok det mest positive menneske jeg kender og jeg har svært ved at få nok af ham, han har en meget smittende og tiltalende måde at være på. Når jeg er sammen med ham, er der intet i hele verden der ikke kan lade sig gøre.

 

Da jeg afleverer mit speciale i tirsdags er jeg helt kvæstet om aftenen, Jeg ligger på sofaen da Chefen ringer. Han er lige så kvæstet efter en hård arbejdsdag. Vi snakker lidt om hvad der er at stene i tv om aftenen, hvorefter han spørger om jeg vil komme hjem til ham og stene film sammen med ham… Øhhh jaaah… det vil jeg gerne… 

Jeg skynder mig at pakke træningstaske, for det tilfælde at jeg ender med at sove der, og vi kan tage hen og træne næste dag. Jeg skynder mig at barberer mig de mest nødvendige steder…for det tilfælde at jeg ender med at sove der… Skynder mig at skifte til noget tøj jeg ved han synes er lækkert på mig… og 30 min efter sidder jeg i min bil med Luna i røret… Jeg er lidt panikken….

hvad hvis jeg ender med at sove der????? 

 

 

Er synsk

Jep!

Jeg er rendt ind i FILF’en næsten alle dage, siden jeg fortalte ham, vi ikke kunne ses som kærester længere. Hvor er det typisk!

Han skrev det også til mig den anden dag, at det var pudsigt at vi nu skulle rende ind i hinanden hele tiden. Han har desuden skrevet at han er ked af, at han ikke havde lyttet mere til det jeg fortalte ham og at han savner mig og bare gerne vil holde om mig og fortælle mig en masse ting. (som om den mand ville kunne sætte ord på alt hvad der foregår i alle hans kasser, han er så kontrolleret, så han altid når at stoppe sig selv)

Men jeg må mærkeligt nok indrømme, at jeg ikke er helt så lettet som jeg havde regnet med, efter at have slået op med ham. Er virkelig ærgelig, fordi det var så godt i starten. Men vi var simpelthen bare alt for forskellige og jeg var efterhånden SÅ irriteret på ham, over ALT, så det var slet ikke fair overfor ham, at han skulle finde sig i det heller.

Ofte handler det vel egentlig bare om vane når man går fra hinanden. Jaja, jeg ved godt der selvfølgelig også er nogle følelser i klemme. Men fx så jeg nogle vine i Netto igår, hvor jeg var lige ved at sende en snap til FILF’en om, at de havde fået fyldt lageret op. Jeg stoppede mig selv inden jeg fik sendt billedet. Så jeg skal jo faktisk bare have fyldt de ting ud, der minder mig om ham, med andre ting eller mennesker, så jeg ikke kommer til, i vanens magt, at skrive til ham om de ting. Det kommer ingen af os videre af.

Fik jeg egentlig fortalt at FILF’en har købt hus lige skråt bagved mig… JEP – det skal nok blive en succes, når han flytter ind til efteråret. Men mon ikke han til den tid har fået pakket alle sine følelser godt væk i kasserne og dermed kan vi måske finde ud af at få en eller anden form for venskab til at eksistere – det ville være ok fint.

Jeg krydser fingrer!

 

I DID IT!

I fucking did it!

Jeg hev hovedet op af sandet og ringede til FILF’en i aftes! Jeg havde tilsyneladende nået min grænse for hvor længe jeg kunne blive ved med at trække vejret dernede.

Jeg er lidt stolt af mig selv – for shit hvor jeg bare ikke lavede andet end at tænke på, hvordan jeg skulle sno mig ud af det, hvis han spurgte hvornår vi skulle ses igen. Uhhh…og frygten for sugemallekys og pivende stemme kunne jeg heller ikke lige overskue.

Jeg fik sagt til ham, at vi var for forskellige og at jeg virkelig havde kæmpet for at finde tilbage til alt det jeg følte i starten, men jeg simpelthen ikke kunne, og det ikke var fair overfor ham, at jeg ikke længere var den jeg burde være i det her forhold. Han havde godt kunne mærke det på mig og sagde, at hvis ikke jeg havde sagt noget, så havde han. (Nej han havde skrevet en sms, for det der med at skulle tale om følelser, var helt sikkert også forsvarligt pakket ned i en kasse).

Han tog udmeldingen meget voksent må jeg sige. Men jeg kunne godt mærke han var bitter på mig. Han sagde også at han ville fortælle det til hans piger med det samme imorgen tidlig. Og sjovt nok, har han også, efter vores samtale, oprettet sig på Instagram. Manden som ofte kommenterede at jeg godt nok var på mange sociale medier, og han jo snart ikke vidste hvordan han skulle kontakte mig. (Sms har vel fungeret fint indtil nu…?)

Så mon ikke han laver den klassiske stalker rutine, når man lige er blevet dumpet, og har brug for konstant at tjekke sin eks’ færden?! Det tænker jeg… Og jeg vil også næsten vædde med, at jeg imorgen tidlig, render ind i ham ovre på ungernes skole. Før vi begyndte at date, mødte vi hele tiden hinanden derovre, så startede vi med at date, og så mødte vi aldrig hinanden derovre, ikke engang hvis vi virkelig prøvede at planlægge at mødes derovre, så missede vi alligevel hinanden. Men bare vent, imorgen tidlig, så vil skæbnen at vi mødes derovre…det bliver mega akavet! I can feel it!

Jeg er faktisk ikke engang rigtig lettet endnu…mest ærgelig. Det kunne have været godt… Altså før jeg begyndte at fokusere på alle de fejl jeg syntes han havde.

Og skulle jeg om noget tid begynde at skrive om ham igen, og overveje at give det en chance til, for han var jo også meget hyggelig at drikke vin med (ja der vinder de fleste jo lidt points), så mind mig lige om at genlæse indlægget fra igår – det må virkelig have en præventiv effekt og kunne kurere enhver lyst jeg kunne risikere at få i den retning!

når man ikke længere er i tvivl

om hvorvidt man er i det rigtige forhold eller ej…

Jeg kan godt være ret ærgelig over jeg ikke lige havde overskud til at skrive om december, hvor FILF’en og jeg startede med at date, hvor alting bare var perfekt, og hvor jeg syntes han gjorde og sagde alle de rigtige ting. For kontrasten til hvor jeg er nu, ift ham, er så sindssyg stor, og jeg kunne godt have brugt lidt flere input til hvorfor vi er endt her…

For i bund og grund er jeg faktisk ret ærgelig over det – han er en af de gode mænd, desværre bare ikke for mig, men det kunne virkelig have været så perfekt. Vi bor i nærheden af hinanden, vores børn kan både lide hinanden og den modsatte part. Men sådan skulle det ikke være. Måske jeg alligevel var kommet frem til denne konklusion med tiden, havde jeg ikke rejst til Bali, og dermed afskåret forelskelsen i, at blomstre endnu mere – jeg ved det ikke. Men som jeg ser det nu, så er vi simpelthen SÅ forskellige som to mennesker overhovedet kan være. 

Jeg er generelt et meget positivt menneske, mit glas er stort set altid halvt fyldt. FILF’en starter ofte sine sætninger med hvad der irriterer ham ved ting eller mennesker. Alting er altid fyldt med problemer og belastninger.

Jeg prøver at se mænd som individer, selvom der selvfølgelig er generelle karaktertræk man ikke altid kan komme ud over, men dem snakker jeg kun med veninderne om. For ingen gider sgu da at blive kylet ned i samme balje som alle andre. Det tog FILF’en VIRKELIG lang tid af fralægge sig sætningen…‘I kvinder…’ – Shit han har en stærk holdning til hvordan samtlige kvinder er. Og det pissede mig for sindssygt af! Han startede med at sige at han var kassemenneske…jeg troede ikke rigtig på ham, måske jeg egentlig aldrig rigtig har mødt et kassemenneske før… Men NU er jeg så udemærket klar over hvad han mener. Han har placeret alt og alle i en eller anden form for generaliseringskasse. Og selvom jeg har prøvet at få ham til at tømme indholdet i alle kasserne og genplacere det hele, så er der vel egentlig også bare grænser for hvor meget man kan eller skal lave om på et andet menneske.

Så er han bitter. Bitter på sin ekskone fordi hun havde en affære – selvfølgelig forståeligt! Men man må også komme videre i livet 4 år efter. Bitter på sine kammerater fordi de engang har taget en dyr flaske rødvin fra hans vinskab. Han ses med dem jævnligt, hvis det stadig fylder, så stop med at se dem. Så er der alle de ting han nægter! Han nægter fx at tage skoene af når han kommer ind hos mig. Tænk hvor anderledes sådan en sætning kan lyde, hvis han istedet sagde; er det okay at jeg beholder mine sko på?

Så er der hans stemme. Når han taler normalt, er den ok, ikke den dybeste mandestemme, men ok. Men så snart han bliver bare en lille smule begejstret eller irriteret, ryger den 10 toner højere op og bliver helt forvrænget og pivende. Så jeg føler mig helt maskulin ved siden af, når jeg snakker. Kontrasten er enorm! Så har han en tendens til at tale til mig som om jeg er et barn og alting er synd for mig. Fx den anden morgen skulle jeg tidligt op til afslutning i Alexanders børnehave, da jeg lister ind og siger farvel til ham, bliver jeg mødt af ord som nurh nurh nurh lille skat, hvor er det synd for dig, nurh nurh.. samtidig med han tantekysser mig 20 gange i træk på kinden (gu det da røv synd for mig, jeg vil sgu da gerne med!)

Derudover, så har han set nogle af de Snaps, som Luna og jeg sender til hinanden, hvor vi har sjove ansigter og stemmeforvrænger på. Gudhjælpemig om ikke han pludselig også skulle have snapchat og skulle være med på den bølge. Mænd skal bare holde sig fra snapchat filtre! Især hvor de er en mus med rød næse og læbestift OG stemmeforvrænger, og især når han i forvejen har en lidt lys stemme. Al min respekt for ham, som mand, forsvandt med den snap, hvor han iført ovenstående filter og stemme, skjorte og slips, helt tørt og uden en eneste grimasse, stod og spurgte om jeg var nået langt med min opgave og at han iøvrigt havde travlt på arbejdet. (OMG)

Så laver han et stort overdrevet kunstigt smil når han ser mig… så smil dog normalt menneske. Han ligner fuldstændig min femårige, når han skal  fotograferes, og han slår sit kamerasmil på, hvor samtlige tænder og gummer vises. (åh gud hvor jeg håber han lægger det smil fra sig inden han bliver voksen)

Når vi skal kysse, trutter han læberne sammen 1 meter før han når over til mig, samtidig med han lige går en lille smule ned i knæ og lukker øjnene. Hallo du er manden, du skal ikke gå ned i knæ medmindre du er på vej ned for at slikke mig mens jeg står op. Eller du er to meter høj. Så tantekysser han for det meste. Og kysser mig rigtig mange gange på kinden og på panden, men ikke som normale mennesker gør det. Han bliver hængende, som en anden sugemalle, så jeg til sidst står og synes det er mega akavet, at han har haft sine våde læber fastklistret til min kind i 30 sek. Og så fjerner jeg mig. Hvilket han så godt kan se jeg gør, og han fortrækker en forundret mine, men han læser det tydeligvis ikke som om det så er noget han måske skal drosle lidt ned på, nej nej, 5 min senere hænger han der igen… Arhmen altså.

I starten aede han mig også rigtig meget i ansigtet, ikke bare sådan på den ene kind, men glidende frem og tilbage på først den ene kind, ned over hagen, op over den anden kind, tilbage ned over hagen og retur på startkinden igen, selvfølgelig efterfulgt af en til to gentagelser. Den fik jeg heldigvis sagt fra overfor. Men igen, han spottede slet ikke, at det at jeg trak mig væk, måske betød at jeg ikke kunne lide det. Nope lad os da gentage det igen om lidt.

Apropos Hallo – så bruger han Hallo og Altså flere gange i alle hans utilfredse udtalelser. ‘Altså HALLO, jeg nægter blablabla…altså HALLO… altså’  Spurgte ham forleden om han nogle gange havde prøvet at tælle hvor mange gange han brugte de to ord på en dag… han fangede den ikke.

Så er der selvfølgelig også sexen. Men inden vi overhovedet når til sexen, kan han finde på at kilde mig lidt på knæet og så tilføje, at han hellere må lade være med at pirre mig. (Arhmen HVORFOR?! Og hvordan kan han tro nogen overhovedet bliver pirret af at blive kildet på knæet i 2 sekunder) Han siger ting som, at uhh han har svært ved at lade mig være, for så at vende sig om og lave noget praktisk (Øhhh?).

Jeg fik til gengæld for nylig heldigvis fortalt ham, at han skulle stoppe med at bruge ordet elske, medmindre han aldrig ville have oralsex igen og iøvrigt gerne ville kæmpe sig igennem saharas ørken for at få den op i mig. Jeg fik sagt til ham, at jeg godt kan lide at han tager fat, og når han alligevel står bagfra og knalder mig, så skal han da endelig ikke holde sig tilbage for lige at smække mig i røven. Jamen jeg er bange for at det gør ondt på dig’. (argh!!) Sidstnævnte er så blevet SÅ akavet, fordi han ikke kan få sig selv til det, så istedet klapper han mig måske 20 gange i træk, ligesom en der prøver at klappe i takt til musikken, men simpelthen ikke ejer en rytme i sin sjæl, og så istedet bliver det sådan noget febrilsk turbo noget, som han prøver at gøre synkront med begge hænder på samme tid. (Sving nu bare den ene hånd for helvede) Så måtte også bede ham stoppe med dét. Fortalte ham også, at han gerne måtte trække mit hoved bagover i håret, men her endte det bare med, at han rodede rundt i mit hår – igen med begge hænder, så jeg istedet måtte kæmpe med at få uglereden væk fra ansigtet bagefter. Han har tydeligvis ikke det fjerneste dominans i sig… Selv et stillingsskift, er jeg nødt til at tage initiativ til. Og når jeg skubber ham ned og ligge eller trækker ham ovenpå mig, så bliver han helt forfjamsket og siger ‘nå…nå…hvad skal vi nu…’  (ja vi skal da ud og købe julegaver – det er vel ved at være på tide!)

Det er sgu op ad bakke. Aldrig har jeg prøvet at sex er så svært. Og jeg har bare ikke tålmodigheden til at skulle prøve at lære en 47 årig mand nye tricks. Også fordi det kommer aldrig til at falde ham naturligt. Andet end missionærstillingen.

AJ, jeg var lige ved at glemme hans prutter! FILF’en har nærmest ingen sphincter (analmuskel) tilbage. En gang kom jeg til at kramme ham lidt hårdt, så slog han en prut. Andre gange skal han bare løfte noget tungt eller bukke sig ned og tage sko på, så prutter han. Om natten kan han slet ikke styre det. Og ja, jeg er med på, at man ikke er herre over hvad man laver i søvne, men altså… det er pænt ufedt når nu jeg kun har en dobbeltdyne og han godt kan lide at skubbe sin røv helt op og ligge op af mig!

Så nu brygger jeg på en slå op tale til næste gang vi taler i tlf sammen. Samtidig med jeg kan se han skriver flere og flere sms’er til mig om hvor dejlig jeg er, og at han savner mig når vi ikke er sammen…

Jeg føler mig som jordens største sæk lige nu… og jeg er slet ikke i tvivl om, at jeg får mig en fin lille plads i FILF’ens I kvinder – kasse, når jeg får taget mig sammen til at sige at det er slut… 

…misbruger…?

Så min meget ærlige veninde Natalie mener jeg er misbruger af mænd…

Jeg synes selvfølgelig det er en meget fornærmende påstand! Nok allermest fordi jeg måske tror hun har ret.

Eller ….  det har hun.

Seneste eksempel er FILF’en.

Vi startede med at skrive sammen i slut november og har vores første date i starten af december, og lige indtil jeg skal på ferie til Bali med ungerne i midt januar, flyver FILF’en og jeg på den lyserødeste sky jeg længe har været ombord på. Altså bortset lige fra Frisøren i Californien… Alting virker perfekt! Han er sød, hensynsfuld, VOKSEN, ikke mindst. Det kan man jo ind imellem godt savne hos den gennemsnitsvoksne mand.

Men det er faktisk ikke skide givende for at blomstrende forhold, at den ene part tager på ferie i 3 uger… Jeg mistede følingen med ham. Da vi kom hjem fik børnene det at vide, alting gik så stærkt lige pludselig. Mest for at de ikke skulle finde ud af det tilfældigt, fordi vi bor i en lille forstadsby, hvor der er øjne og ører alle vegne.

Og så begyndte det faktisk at gå mig på, at han nok alligevel er lidt for voksen…til mig. Jeg savner at grine, at kunne være fjollede sammen. Det fordrer han slet ikke til. Og når vi har sex, så har vi ikke sex, vi elsker…. Arhmen altså! Han ville dø hvis jeg fortalte ham, at jeg for et år siden, havde et meget grænsesøgende sexliv, der involverede sexklubber og sluttery på højt plan. Jeg føler mig efterhånden som Diana, i den der sang af Burhan G…

Det er ikke godt. Og FILF’en fortæller mig, at han kun har været forelsket to gange i sit liv… gæt hvem nr to er… stakkels FILF – jeg vil ham faktisk gerne… frygter bare det bliver for mormor/morfar agtigt i længden…

Og så er det jeg vender tilbage til Natalies diagnose. Mit misbrug af mænd.

Jeg er jægeren. Den erkendelse har jeg konstateret for længe siden. Og jeg får næsten altid den jeg vil have… Med det til følge, at de får en masse følelser for mig, og når det er sket, mister jeg interessen og savner en ny udfordring.

Og bløde søde mænd, med hjertet på rette sted, kan jeg slet ikke finde ud af at være sammen med…det er noget værre rod altså…han fortjener det ikke…

 

And in other news

Imens i en helt anden verden der ikke handler om mit arbejde og min tyranniserende heks af en chef, så kommer jeg nu endelig til fortællingen om Morten og hans nye kæreste.

For nye læsere så kommer der lige en opridsning af historien med min Eks Morten som starter ved at vi går fra hinanden for 5 år siden, vi var sammen i 9 år og fik 3 børn sammen – 2 år efter bruddet får jeg forvildet mig ind på mødrehjælpens hjemmeside og læser om psykisk vold. Alt hvad jeg læser der kan jeg relatere til Mortens og mit forhold – jeg tuder i 5 dage, hvorefter jeg kontakter min læge og får en tid hos en psykolog. Hende ser jeg i et år. Jeg vidste jo godt den var helt gal i vores forhold – men sådan nogle skyklappere kan alligevel være ret effektive.

Morten har en tendens til stadig den dag idag at ville prøve at kontrollere hvad der sker i mit liv. Derudover er han en patologisk løgner. Manden kan ikke føre en samtale uden at der kommer løgn med ud. Reglerne for hvad han må er markant anderledes end hvad han mener jeg kan tillade mig.  Som jeg skrev i indlægget forleden hvor han finder ud af at jeg er begyndt at se FILF’en og kommenterer at så skal det holde resten af mit liv, for børnenes skyld, men han kan selvfølgelig godt introducere div. kvinder for børnene uden at skulle tage hensyn til dem. Altså børnene.

Morten erstattede mig dengang med en 12 år, yngre end mig, pige. Hun var 22. De var sammen indtil sidste sommer. Rygterne forlød dog at han ikke lå på den lade side ved siden af. Men børnene var glade for hende.

Morten er håndværker og virkelig ferm til alt hvad han rører ved. For små to år siden får han som opgave at istandsætte to sexklubber i Kbh. Her møder han Miss Black. En frodig kvinde, ældre end han, som han bliver venner med. (Miss Black er hendes sexklub navn)

Han fortæller mig om alt det der sker i klubberne hver gang han besøger mig på hospitalet sidste år, da jeg lå med min diskus prolabs, hvilket iøvrigt var det der startede hele Natalies og min interesse for at udforske miljøet også. Vi gjorde det dog uden ham !

Sidste sommer stritter han den unge kæreste ud. Efter at have holdt først en uges ferie med hende i campingvogn i Jylland, efterfulgt af en uge med Miss Black. Nå ja, vores unger var selvfølgelig med i begge de uger også.

Hver gang jeg snakker med ham, bringer han Miss Black ind i samtalen, jeg kan godt regne ud at de ses oftere og oftere. Han fortæller desuden at de laver ’set-ups’ sammen i sexklubberne. Altså vi taler om at de arrangerer gangbangs, fetisch aftener etc. Og Morten viser begejstret billeder af diverse bondage dildo stativer han bygger til klubben til de arrangementer. Hvilket jeg i og for sig ikke har problemer med, alle har hver deres lyster – og de må gøre hvad de vil i sexklubben.

Når jeg spørger om de er kærester benægter han altid. De er bare rigtig gode venner.

Så var det jeg tog til Californien i september, og han havde børnene imens. Jeg overtager børnene dagen efter jeg er landet i Kbh igen, og så snart Morten forlader min lejlighed, så begynder ungerne, især Ida, at fortælle hvordan det har været at bo hos far i så lang tid. Hun græder ovenikøbet når hun skal fortælle om det. For Miss Black har åbenbart været der non stop inkl hendes 4 årige dreng. Som ifølge børnene hyler og skriger så snart han ikke får sin vilje og generelt bare fylder ekstremt meget. Jeg prøver at være diplomatisk og spørge lidt mere ind til hvad der er foregået. Det altoverskyggende problem, for børnene, er desværre at de føler at far Morten prioriterer Miss Black før dem… De er iøvrigt stadig ikke kærester!

DET JEG SER SOM DET ALTOVERSKYGGENDE PROBLEM ER, og som jeg selvfølgelig ikke kan fortælle børnene noget om er, at Miss Black er en dominatrix. Hun er konstant omgivet af 5-6 slaver som betaler hende for at dominere dem. Hun arbejder på et bordel, har en psykopat eksmand, som vist nok er fra Pakistan, som jagter hende, så de altid er nødt til at have Mortens Rottweiler i nærheden, fordi eksen er bange for hunde. Hendes søn på 4 år, er iøvrigt et resultat af at hendes mand har voldtaget hende. Ifølge Morten er slaverne dog nu reduceret til at der kun er een der følger dem overalt – han hedder Preben, og er som regel klædt ud som kvinde i lak og læder når de er i klubberne.

Jeg kunne faktisk ikke være mere ligeglad med alt hvad der foregår mellem Morten og Miss Black, hvis altså bare Morten var så klog og holde det adskilt fra børnene, men det gør han ikke. Børnene er med i alt for meget når de er hos ham. Fx kan de være ude i flere timer om aftenen og stalke Miss Black når hun er på arbejde på bordellet, fordi Morten under dække, af at han vil passe på hende, kører rundt og holder øje med om der er biler i nærheden han ikke kender. Børnene fortæller at så sidder de i bilen og holder øje, og ind imellem kører de lidt frem og så kører de i skjul igen. Alt hvad de iøvrigt foretager sig med børnene, foregår med Slaven Preben på slæb, hvilket har påvirket Ida i en retning, så hun er begyndt at behandle ham som slave også, fordi Miss Black gør det. Not okay! Derudover bliver børnene passet stort set hver fredag han har dem, fordi de skal i klubben og afholde et eller andet gangbang setup. Andre gange passer Slaven dem, hvis Morten og Miss Black lige skal noget. Jeg indrømmer – jeg er flejnet en enkelt gang eller to over at Morten lader en mand med ekstreme seksuelle tendenser være alene med børnene… Han påstår han aldrig ville gøre børnene noget, og hvis han gjorde, så ville han fortryde det for altid – forstået på den måde at så ville Morten straffe ham personligt. Jamen hvis du allerede tænker at HVIS han gjorde noget…? Så har du haft tvivlen Morten! Og en ting er at han vil straffe ham, men hvad nytter det, hvis barnet først er blevet misbrugt…?

I et af Mortens og mit skænderier, blev jeg SÅ tosset på ham, så istedet for at kalde Miss Black og Slaven ved deres navn, omtalte jeg dem som luderen og slaven. Det resulterede ret hurtigt i trusler på mit liv fra Mortens side. Det er så ikke første gang jeg har fået sådan nogle trusler fra ham, så jeg talte bare videre og spurgte ham, om hun da ikke var luder? Til sidst måtte han indrømme at det havde hun været, men hun arbejdede ikke som det mere….Nu arbejder hun i en sexshop inde i kbh. Wow – ja! det er selvfølgelig fuldstændig ovre i en anden boldgade. Og iøvrigt var luderen og slavens forhold ikke længere et seksuelt forhold hvor hun fik penge for at piske og kneppe ham, nu blev han omtalt som Onkel Preben. Jamen hvor fantastisknu er jeg da meget mere rolig over dit valg af omgangskreds. Skulle vi ikke også lige spørge luderen om ikke hendes næste profession skulle være karrierevejleder?!’ 

ARHMEN ALTSÅ!!

Mit liv nogle gange… kunne det ikke bare være fuldstændig røvsygt…bare lidt…bare en gang imellem… årh jeg gad det godt!

 

 

 

%d bloggers like this: