Tag: ferie

Californien dag 2 – sightseeing, havregryn og sushi

DAG 2

(læs her om forhistorien og DAG 1)

Jeg vågnede sent på dag 2. Det der jetlag kan man ikke længere bare sådan lige ryste af sig…åbenbart.


Mor A og jeg kørte ud på sigthseeing i byen, så jeg lige kunne få orienteringen på plads igen, for jeg ville nemlig kunne få lov at bruge hendes sportsbil hvis jeg havde brug for det, mens jeg boede hos dem. Derefter tog vi ud og handlede så jeg også kunne vælge nogle ting jeg gad spise i huset. Jeg ledte forgæves efter ganske almindelig havregryn til min morgenmad – måtte opgive efter at have gennemgået hele deres morgenmads gang to gange. De eneste de havde var tilsat alt muligt, fra farve til sukker og et eller andet, der gjorde det meget nemmere at lave det om til havregrød. De forstod slet ikke at man kunne få nogle helt basic havregryn og ovenikøbet kunne nøjes med bare at hælde mælk på dem og spise dem ‘rå’. Do people really do that – var kommentaren på det.

Jeg elsker at handle i udlandet, bare gå og kigge på alle de mærkelige og anderledes ting de har, som vi ikke har hjemme i DK, og som vi formentlig heller ikke får, fordi man bare ved at kigge på tingene, kan se at de indeholder 100 for mange af de tilsætningsstoffer der aldrig ville blive godkendt så snart det kom i europæisk luftrum. Og så er der det med priserne!! Altså helt ærligt! Ben & Jerrys til 2,77$ – det er rundt regnet 21 danske kroner…suk! Jeg ville blive så fed hvis jeg boede her…


Allerede i flyveren blev jeg mindet om hvor meget amerikanere snakker. Både med dem de kender og med fremmede. Alle snakker bare til og med hinanden. Det er sgu meget hyggeligt i modsætning til den danske lidt afstumpede sociale natur vi har her. Folk kigger mærkeligt på en hvis man hilser på nogen helt uden grund. Som om man er en lokal nutcase. Tilbage til Mor A, som jeg lykkelig havde glemt at hun overstiger dem alle i sine kommunikative evner til bare at chitchatte med alle. Den kvinde kan snakke i flere timer, uden at man egentlig behøver sige så meget retur. Hvilket også gjorde, at indkøbsturen tog ekstra lang tid, for puha hvor var der mange mennesker, hun lige skulle snakke med. Og samtlige mennesker fik historien om mig, så naturligvis snakkede jeg jo så også med en masse fremmede mennesker.

Jeg prøvede at spørge lidt ind til Far H og hans nye kørestols situation, men hun blev ved med at sige at de prøvede at holde tonen let og jokey, og bare have det så sjovt som de nu kunne. Okayokay…

Kl 17:30 skulle vi jo ud og spise med Lisa og nogle af deres veninder på en ny Sushi restaurant i byen, som efter sigende skulle være helt fantastisk.

Mor A blev også ved med at fortælle om denne her mand hun kendte. Som også var alle de her ladies frisør. Derudover var han desuden også maler og iøvrigt Lisa’s ekskæreste tilbage for 15 år siden og havde egentlig bare altid været en ven af huset lige siden. Grunden til hun fortalte om ham, var fordi sladderen ved bordet gik på at frisøren også plejede at spise på denne her sushirestaurant og han havde vist en date den aften. Så da denne her ganske pæne, brunøjede, charmerende og meget karismatiske mand endelig kom, fnisede alle de her amerikanske kvinder og himlede op til ham om at han skulle komme over og sige hej til alle. Hvilket han selvfølgelig høfligt gjorde. Han var meget gentleman agtig og desuden helt oppe og køre over denne her date, som han ventede på.

For åbenbart var denne her pige, en pige han havde mødt for et halvt år siden, mens han havde en anden kæreste. Da han så var blevet single for nogle måneder siden, havde Frisøren ledt og ledt efter denne her pige. Alt dette er noget han med den største begejstring fortæller til hele bordet af kvinder. Han fortæller hvor spændt han er, for han havde faktisk været ude flere aftener på forskellige barer for at lede efter hende. Meget sødt. Og pludselig havde de fundet hinanden på en amerikansk dating side der hedder Plenty of fish (hvor cool er det navn lige!) Frisøren har helt ondt i maven i bar spænding og forlader derfor bordet for lige at samle sig. Hvor må det være fedt at være så spændt på at skulle på en date!

Lidt efter kommer denne her pige så, og da han henter hende ved indgangen, hvor vi sidder, fniser og vinker hele bordet efter ham, og han laver en lille sejrsdans bag ved pigen, uden hun selvfølgelig opdager det.

Det var simpelthen så sødt – hele hans begejstring. Jeg blev helt misundelig på denne her pige.

Tilbage til selskabet med alle de her amerikanske kvinder, fik vi serveret vores mad. En masse forskellige småretter og selvfølgelig sushi. Og OMG! Jeg har da aldrig i mit liv fået så lækker sushi! Der kunne de sgu godt lige løfte niveauet lidt mere i Danmark… jeg tror aldrig jeg kommer til at kunne spise sushi i DK igen, uden at komme til at sammenligne med det vi fik her.

Jeg passer heldigvis fuldstændig ind i selskabet og vi har den hyggeligste aften med vin og snak. Og især snak om den ene af pigernes komplicerede langdistance forhold til en tysker. Hun er lige så gammel som jeg selv, har stadig ingen børn og er håbløst forelsket i en tysker der ind imellem er udstationeret et sted et par timers kørsel væk. Deres forhold havde været ongoing on/off gennem de sidste 5 år….shiiiit hvor var jeg glad for det ikke er mig! Jeg sidder flere gange og tænker, at det er sjovt, som man går derhjemme og føler at det der kærlighedsliv kun er kompliceret for en selv, ens egen lille navlebeskuende udsigt, men de her kvinder havde jo præcis de samme problemer ift til commitment og skeletter i skabene, der også forårsagede issues i nutiden. Deres problemer handlede bare i stor grad også om afstand til dem de gerne vil have, fordi deres land er så stort. Så kan jeg vist godt pakke sammen, når jeg fx bitchede over at Chefen boede 40 km væk fra mig…

Vi forlader restauranten med at samtlige af kvinderne står og vinker fnisende i døren til frisøren og hans date, som forståeligt nok ser meget spørgende ud.

Bagefter var det meningen at jeg skulle mødes med Jason, men så viser det sig, at han er taget hjem og ikke gider køre ud igen… Thanks alot! Nå men så kunne jeg jo komme tidligt hjem i seng – klokken var 20 og jeg var træt som et helt plejehjem…

 

 

 

 

Californien dag 1 – ankomst

Så jeg sidder i flyveren på vej hjem igen fra Californien. Læs forhistorien her, om hvorfor jeg slet ikke kan lade være med at skrive om min ferie.

Jeg sidder og prøver at få alle minderne på plads i mit hoved og hjerte. For denne ferie blev ikke helt som forventet…uden at jeg egentlig havde de store forventninger andet end at skulle være sammen med Jason, og selvfølgelig mor A, Far H og Lisa igen.


Billedet er fra flyveren, da vi fløj hen over Grønland… Wow hva! 

DAG 1

Oplevede jeg næsten 2 gange. Først i dansk tidszone og så i amerikansk tid. Shit jeg var træt. Tanken ‘jeg er ved at være for gammel til det her’ strejfede mig mere end een gang. På udholdenheden stinker det godt nok at blive ældre.

Mor A og Far H hentede mig i lufthavnen. Vi købte take out med hjem. Jeg havde været lidt nervøs for om vi overhovedet ville falde i hak igen alle sammen, ville vi mon have noget at snakke om. Men heldigvis blev alt det manet fuldstændig til jorden så snart jeg mødte dem igen. Snakken flød og der var nærmest intet der afslørede at vi ikke havde set hinanden siden før jeg fik børn. Andet end at vi selvfølgelig alle var blevet ældre. Og at Far H for 5 år siden var ude for en bilulykke sammen med Jason. Jason mistede en lillefinger da han blev slynget ud af bilen og far H brækkede ryggen og blev lam fra livet og ned, fordi han blev fastklemt og sidder derfor nu i kørestol. Han klarer sig dog ganske udemærket, selvom det dælme må være svært at opleve sådan en livsændring, når man har været vant til at være et aktivt menneske. Far H var den første jeg nogensinde kørte på MC med. Han havde sportsbiler, de havde en stor sejlbåd og han surfede dagligt efter han gik på pension og op til ulykken. Mit sygepleje-gen ligger lige under overfladen og håber på, der kommer en stund hvor jeg kan få lov at snakke med Far H om ulykken og hvordan han har det. Mor A har det dog med at snakke for os alle tre, hvilket jo nok også spiller en væsentlig rolle ift hvor let det er at falde tilbage og være en del af familien, hvilket på denne aften er så mega dejligt, fordi jeg jo var lidt nervøs, men samtidig også får mig til at tænke på om det kommer til at kunne lade sig gøre, at Far H får lov at svare for sig selv, hvis jeg begynder at spørge ind til ham. Nå, den tid den udfordring, nu var jeg tilbage og jeg elskede det ned til mindste detalje!

Jeg elskede at huset duftede på præcis samme måde som jeg huskede og det meste lignede sig selv. Alt var perfekt! Nu skulle jeg bare have arrangeret at mødes med Jason også. Han havde selvfølgelig et arbejde at passe også, som mekaniker, så jeg vidste godt det nok ikke ville blive lige med det samme.

Hjemmefra havde Jason og jeg dog aftalt at vi skulle ud om aftenen på dag 2 og få lidt øl. Men da vi sidder og spiser, fortæller Mor A, at hende og jeg skal ud og spise sushi på dag 2 sammen med Lisa og nogle af deres veninder. Jeg kunne så mødes med Jason bagefter.

Fint fint tænkte jeg. Selvom jeg var træt, så ville jeg jo VILDT gerne se ham! Det var på tide at afslutte 9 mdr’s forspil !

Jeg gik tidligt, og meget spændt, i seng amerikansk tid, meget sent i seng dansk tid.

Når man er 16 og head over heals in love

Så jeg er vist lige nødt til at fortælle en lille historie, for at kunne fortælle en længere historie bagefter.

En gang der for ca 21 år siden, sendte min far mig til Californien på sprogrejse i en måned. Det var tredje år jeg var afsted, og jeg var 16 år. De to foregående år havde han sendt mig til to forskellige byer i England. Men intet slog min tur til Californien!

Jeg kom til at bo hos denne her enestående amerikanske familie bestående af Mor A, Far H, som iøvrigt oprindeligt var dansk, men hans forældre flyttede familien til usa da han var 8 år, søn Jason som var præcis lige så gammel som jeg selv og datter Lisa som var et par år ældre.

Jason og jeg blev bedste venner på kort tid og jeg blev hurtigt en del af hele deres familie og venner. Inkl. Jasons venner. Især hans ven Kevin. Vi blev madly forelskede, som kun 16 årige kan og var sammen så meget vi kunne mens jeg var der. Lisa var lige flyttet hjemmefra, og var den der typiske amerikanske pige med små shorts, mavebluse og en skinger stemme, der konstant brokkede sig over alt det hun ikke fik i livet, eller af mor og far. Men hun var nu sød nok.

Jeg var der jo egentlig kun i en måned, men det kunne lige så godt have været et helt år, så tæt kom jeg ind i deres familie og liv.

Da jeg kom hjem var afsavnet til Californien, familien og selvfølgelig i sær Kevin enormt! Det tog mig omkring 6 mdr før jeg ikke hver dag sagde til min mor at jeg savnede usa, og bare gerne ville tilbage.

Sommeren efter sendte min far mig til Frankrig i en måned. Men så snart den måned var ovre tog jeg nærmest direkte videre tilbage til Californien. Alt var fuldstændig som om jeg ikke havde været væk. Kevin og jeg fandt sammen igen, og jeg var en del af familien igen.

Når man er under 18 eller også er det 21 (kan ikke lige huske hvilket der gælder) så har man en curfew, dvs man må ikke være ude alene efter kl 21. En aften sneg jeg mig dog ud af huset og mødtes med Kevin alligevel. Vi listede ind i hans baghave og havde sex på et tæppe under åben himmel. Vi fik ikke andre muligheder for at være sammen end at kysse, så vi sprang til da vi havde denne ene mulighed.  Sexen var bestemt ikke noget at råbe hurra for – I ved…17 årige nervøse drenge… lad os bare sige det var en quickie. Men det var alligevel det hele værd – at få den del ud af systemet mellem os.

Nå, men de efterfølgende år kom mor A og Far H til DK og besøgte mig adskillige gange. Jeg tog tilbage dertil da jeg var 22. Men der boede Jason og Lisa i Arizona, og Kevin og hans familie var flyttet til Seattle. Jeg har nok omkring 100 breve liggende i en kasse fra både Kevin og Jason, så meget holdt vi kontakten….indtil de flyttede til andre stater.

Jason og jeg fandt hinanden på fb for en del år siden. Og har skrevet sammen nærmest hver uge lige siden. Og for bare et par år siden fandt Kevin mig. Jeg havde ledt efter ham masser af gange. Men han var blevet gift og havde en fælles fb profil med sin kone og det var mest hende der styrede den. (jeg forstår ikke rigtig dem der har fælles profiler…hvad er pointen med det??) Kevin skrev meget sødt, at han altid havde tænkt meget på mig og på hvordan jeg havde det. Vi var virkelig så forelskede dengang, så det var kvalmende. Men som I kan regne ud emigrerede jeg jo ikke.

Nå, men måske skulle nogle af jer kunne huske at jeg for et godt stykke tid siden beskrev at tonen havde ændret sig lidt i Jasons og mine skriverier. Vi begyndte pludselig at flirte. Hvilket medførte at jeg tænkte at jeg da skulle til Californien igen! Og dermed købte billet dertil engang i starten af 2016, til at skulle derover her i september.

Jeg ved også godt jeg ytrede at der ikke skulle være flere mænd resten af 2016. Der var selvfølgelig lige to aber da bei i det løfte til migselv. Det ene var Smukfest – der skulle den naturligvis have max gas, og det fik den! Og hvad der end skete på Skanderborg, blev på Skanderborg.

Og den anden var Jason…

Og så er det jo at jeg lige nu allerede er på vej hjem fra Californien igen – september er allerede ved at være slut, jeg blinkede og så var ferien ovre – jeg ved ikke helt hvordan den fløj så hurtigt afsted, men sådan er det jo altid med ferier. Medmindre man er på ferie på Bali og de springer en bombe…så foregår alting pludselig i slowmotion…. Nå, det var et sidespor.

Jeg er nødt til at fortælle jer om Californien ! !

 

 

 

Jeg har syndet…

i min ferie…

  • jeg har lige spist de sidste Karen Wulff kager efter børnene er gået i seng. Imorgen når en af dem spørger hvor de sidste er blevet af, har jeg tænkt mig at sige, at det er en af de andre børn der har spist de sidste. Jeg ved de aldrig bliver sådan rigtig utilfredse, så længe det er en af deres egne, der har spist det sidste af noget godt – på den måde er det virkelig børnene mod de voksne, den voksne, herhjemme.
  • jeg drak nesquick kakao om aftenen mens vi var i sommerhus, skjult i et kaffekrus, selvom jeg sagde til ungerne at det kun var til morgenmaden. (til mit forsvar falder mit blodsukker altid voldsomt kl 22, og jeg kunne ikke spise mere af den jordbærtærte jeg havde lavet, uden det ville fremstå meget tydeligt for ungerne, hvem der snackede mest på den ferie)
  • jeg bildte min næsten 11 årige datter ind, at der var kaffe i min Gelatte Superior med karamel fra Baresso, på færgen hjem fra Jylland, for ellers ville jeg have hende hængende på nakken hele tiden, fordi hun altid vil smage min mad eller drikke. Og gerne flere gange. Det er vel tilladt som forældre at have bare lidt lækkert for sig selv, bare ind imellem, uden man skal dele med sine børn hele tiden? jaja jeg ved godt det er lidt selvmodsigende, taget de to første synder i betragtning – men forældre ved hvad jeg snakker om. Det handler om lovligheden af ejerskabet.
  • til gengæld har hun fået lov at smage min Mookai…adskillige gange.
  • jeg glemte at tømme fryseren i vores lejede sommerhus. Jeg fortalte selvfølgelig udlejningsstedet om de glemte ting, som de ville være så søde at fjerne. Men det nager mig stadig at jeg glemte den pose ærter, en pakke SunLolly og to pakker smør. Mad skal ikke gå til spilde, og slet ikke mad jeg har betalt for!
  • jeg fortalte til gengæld ikke udlejningsstedet, at jeg var kommet til at ramme en udendørslampe med min bil, da vi forlod huset. Min bil blev heldigvis ikke skadet, og jeg kunne ikke huske hvor skævt lampen havde stået inden… der er nok ingen der lægger mærke til noget…
  • jeg var så liderlig den ene morgen i sommerhuset, så jeg var nødt til at få lettet trykket so to speak under dynen 3 gange, mens Magnus (min mellemste) lå på gulvet og legede med Birthe. Hurra for at man som kvinde ikke har en kæmpe diller der skal bevæges op og ned under sådan en dyne. Knap så nemt at skjule. Mænd kan selvfølgelig bare gøre det i badet, i fred og ro… det trick har jeg desværre aldrig rigtig mestret.
  • i al skammelig hemmelighed, var jeg nervøs for at folk vi mødte i Skagen, og på turen frem og tilbage, troede at Ida’s veninde også var min datter… pigen ligner seriøst en forvokset hamster med forråd nok i kinderne til at overleve til næste sommer. Når ungerne skulle lave deres mest fjollede ansigter til et billede, var hendes at lave basun kinder (!) mixet med duckface mund. Hendes øjne forsvandt næsten helt, i den proces. Til hendes fordel vil jeg dog gerne fortælle at pigen har det mest smittende grin jeg længe har hørt.
  • jeg havde optimistisk planlagt at jeg skulle læse, og forhåbentlig skrive, en hel del på mit speciale om aftenen i Skagen… jeg har absolut INTET lavet. Overspringshandlinger er i fuldt flor for tiden.

Houston we have a problem

MEN! måske har jeg fået løst det. Wuhu!

I var jo så søde at skrive mails til mig efter mit sidste indlæg  TUSIND TAK FOR DET!! og selvom jeg virkelig ikke er skide teknisk på en computer, så tror jeg måske det er lykkedes mig at få slået noget fra, så man nu igen kan kommentere herinde. Hvilket jeg jo helt personligt er allermest glad for at I gør, hvadenten det er positivt eller negativt, så er det faktisk fedest når I gider komme med jeres besyv på det kaos (yes – og her hentyder jeg desværre til mit liv) jeg til tider smækker op herinde.

Nå!

Weekenden står for døren. Personligt skal jeg en uge til Skagen med alle mine unger plus et ekstra barn, Ida har en veninde med, tænkte det formentlig ville være givet godt ud, fremfor at skulle høre på hende en hel uge om at hun ikke havde noget at lave, fordi hendes brødre lige pludselig er blevet meget små, i forhold til den hast hun har med at blive større. Help me please! og hun af den årsag nu ikke kan finde ud af at lege med dem længere. Hun bliver 11 om en måned, hvem sagde præteen?? Derudover er der noget der tyder på vejret bliver som Danmark er oftest – ustadigt med regn, måske sol med skyer…det skifter lidt afhængigt af hvilken vejr app man bruger. Jeg har aldrig været i Skagen før, så har travlet internettet for aktiviteter vi kan lave hvis vejret virkelig har tænkt sig at modarbejde os, men det er faktisk ikke så nemt at finde ud af hvilke aktiviteter der er et must og hvilke der måske bare er sådan lidt bobbob og dermed kan udelades og samtidig spare mig for en masse penge.

Er der nogle af jer der kan anbefale steder der bare skal ses og opleves i nærheden af Skagen?

Og på denne måde får jeg også lige endnu engang testet om I rent faktisk kan kommentere eller om jeg bare har knoklet forgæves for at lede efter fejlen på siden. Jeg krydser fingrer…

Om ikke andet, så rigtig god weekend til jer, jeg håber I skal til varmere himmelstrøg, så er jeg gerne den der er misundelig herhjemme.

 

ja tak til return of the hverdag

Kun én juleferiedag tilbage!

Jeg ved godt det er total fy, at sige at man glæder sig til at ferien slutter, men helt ærlig, for ind i helvede hvor er det fandeme også hårdt at have sine børn hjemme 24/7 i 2 fulde uger. Især fordi min diskus prolabs forhindrer mig, og ungerne, i at komme ud på længere udflugter. Nå ja og så er der selvfølgelig også lige den bidende kulde, der virker som en naturlig hæmsko så snart man slår døren op.

Til gengæld!! har ungerne haft venner og veninder på besøg HVER eneste dag! I hele juleferien. Selv juleaften og nytårsaften, inden alle skulle hver til sit. Men i går insisterede jeg hårdnakket på en PAUSE, bare én dag uden huset fyldt med ekstra børn. Og det lykkedes! Med Ida sendt over til veninden for en enkelt dag. Indtil kl 19, hvor Ida så fik mig overtalt til, at hende og veninden liiige måtte komme og lægge neglelak. Hvilket de normalt har rimelig godt styr på, men i går fik de så væltet en af neglelakkerne ud i først nogle glas og dernæst i vasken, da de ihærdigt forsøgte at skjule deres katastrofe for mig. Så der gik lige 30 min med at spritte neglelag af både børn og badeværelse. Inden de alle sammen blev sendt hjem eller i seng.

Men tag ikke fejl, jeg kan faktisk enormt godt lide, at alle mine børns venner og veninder allerhelst vil være hos os og lege, fremfor hos dem selv. Det har altid været mit ønske at have et hjem, hvor folk følte sig velkomne. Sådan var det nemlig hos min farmor og farfar og jeg elskede det. Og det er i den grad også lykkedes hos mig.

Men det er lige før, også kun næsten lige før, at jeg rent faktisk glæder mig til at skulle smøre madpakker i morgen tidlig. Nøj en hel dag kun for mig selv – det bliver eddermame fucking fantastisk…. hverdagen er SÅ velkommen.

Schhyyyy……det sagde jeg ikke!

 

Kvinder

Har spenderet en del tid på stranden her i ferieland den sidste uges tid. Og mens jeg ligger der – på stranden – omgivet af en masse mennesker med meget lidt tøj på kroppen- så kan jeg altså ikke lade være med at ligge og studere dem der går forbi. 

Jeg tænker det er sådan en naturlov – enten lurer man efter dem der er lækre og pænere end en selv, eller også hygger man sig lidt over at man selv er en af dem der er lidt pænere end nogle lidt mindre heldigt stillede mennesker. 

Når jeg ser tøserne på omkring de 20, tænker jeg puha hvor gad jeg godt have sådan en flot røv og flad glat mave. Der er ingen strækmærker, løs hud eller andet overflødigt. 

Og så er der alle kvinderne på omkring min egen alder…. Der tænker jeg: shit for ind i helvede hvor er der mange kvinder der bare lader stå til når de har fået børn. 

Og laver lige en note til mig selv om at jeg skal til at benytte mig af mit medlemskab i Fittness World når vi kommer hjem… For hvis jeg tager mine benægtelsesbriller af, så er der nok ikke så langt fra dem til mig. 

Det skal lige siges, af der selvfølgelig er nogle enkelt der virkelig har flotte kroppe på trods af alder og børn, men der er altså langt imellem. 

Og så er der den ældre generation – en blanding af dem der dækker sig godt og grundigt til og dem der bare har nået et stadie hvor de er fucking ligeglade. Og dermed render rundt topløse, med en smøg i mundvigen og med badetrusserne skubbet langt op i røven. Hatten af for dem!  

Men det sjove ved mit lille feriestudie er, at når jeg ser på mændene, så er deres kroppe overhovedet ikke så langt fra hinanden i forhold til kvindernes. 

Ja! Mændene skifter i højde, vægt og alder – og bestemt også i kropsbehåring! Men sådan rent kropsfysiologi så er de faktisk ret ens. 

Hvorimod kvinderne! Udover alder, vægt og højde, så er der edderdælme stor forskel på kvinde kroppen. Ikke fordi det egentlig kommer så meget bag på mig – tror måske bare jeg har haft en tendens til at være lidt fordomsfuld når jeg har kigget på andre kvinder. Men denne gang – så jeg egentlig bare kvinder – mange forskellige kvinder, uden at have fordomsbrillerne på.  

Jeg tænker det må være noget der kommer med alderen – det der med at være ligeglad med hvad andre tænker om en, og dermed også selv bruge mindre tid på at tænke på alle de andre. Så er man der bare! Sammen med alle de andre uden hele tiden at skulle fremstå fra sin bedste side. Faktisk ret befriende! 

Men jeg vil stadig gerne være en af dem der ikke bare lader stå til fordi jeg har fået tre børn – jeg kunne godt tænke mig at det hele blev strammet bare en lille smule op, så missionen starter på mandag! 

Frygter allerede det bliver en kæmpe udfordring for mit blodsukker….

%d bloggers like this: