Tag: ferie

Ting der kan få en 10 timers flyvetur til at virke uendeligt meget længere

  • Andre (belastende) folk i en flyver
  • Baby der græder fuldstændig hysterisk i en time mens hele flyet er mørklagt og prøver at sove.
  • Højlydt Jysk familie på rækken bagved os.
  • Aircon flow på max 15 gr
  • Stewardesser der nægter at skrue op for varmen

Alt hvad den jyske familie indbyrdes snakker om foregår så højlydt så samtlige mennesker 4 rækker foran konstant vender sig om og kigger på dem fordi de er så forstyrrende.
Højlydt jysk families mindste barn vågner midt imens der er helt stille på flyet fordi folk ENDELIG sover efter skrigende baby endelig er faldet til ro også.
Hvorefter både mor og far igen taler så højt til lille Emil om at han skal være stille fordi folk sover. Lille Emil bliver til sidst SÅ ked af det så han også begynder at skrige, hvor mor så bliver endnu mere sur og højlydt fordi; der jo lige har været et andet barn der skreg i en time – nu skal du ikke også begynde! 
Lille Emil og storesøster Augusta skal så pludselig lege købmand midt i det sovende mørklagte fly.

Begge børn er selvfølgelig lige så højlydte som mor og far når de køber ting af hinanden.

Mor prøver at forklare lille Emil at han kun skal tage en lille Mayo. Om det er en rigtig Mayo eller en legemayo, vides ikke, men mor er meget passioneret over mængden lille Emil skal have.

Mor: EMIIIIL – tag nu bare en lille DUT!
En DUT!! DUUUUT!

DET var godt udbryder mor irriteret over afkommets manglende evne til endelig at forstå hvad en lille dut er.
Tilsyneladende er bedsteforældrene også med og de skal selvfølgelig også informeres om alt hele tiden selvom de sidder på en anden række.
Højlydt mor: årrrhhh hvor jeg synes folk hoster på det her fly!! Jeg gider fandeme ikke blive syg!! 
Smilede til mor en enkelt gang hvor vi fik øjenkontakt da jeg skulle på toilettet – fik det ondeste blik tilbage – ok så! Som om JEG er den irriterende af os to ?!

Iøvrigt vil jeg dog give hende ret i, at folk hostede mere og mere på det fly, inkl mig selv, for af en eller anden årsag ville de ikke slukke for aircon’en som de havde sat til 15 grader. Hver gang jeg bad stewardessen skrue op for varmen kom hun istedet med et ekstra tæppe – og der er faktisk grænser for hvor mange tæpper man kan sidde med over sig på et indeklemt flysæde.

Ankom til Doha snotforkølet.

Heldigvis sad vi ikke i nærheden af den højlydte jyske familie på flyet fra Doha til Kbh… livets små glæder.

Gili Air

Efter Ubud er vi sejlet til Gili Air, en lille bitte ø lidt ved siden af Bali over mod Lombok. Vi har cyklet øen rundt på halvanden time, hvilket sikkert kan gøres hurtigere hvis man ikke har 5 klodser om benet med sig – aka alle vores unger. Det er den hyggeligste Bob Marley agtige lille ø. Her kører ingen biler eller scootere, eller de få scootere vi har set, har kørt på el. Ellers cykler man eller kører i hestevogn – det er alletiders og meget trygt at være her. Vi bor på et lille bitte hotel med 5 værelser, hvoraf vi har de 4 af dem. Det er en lille oase. Det eneste minus er, at de er muslimer her, og de af den årsag er ved at bygge en moske lige i nærheden af hotellet. Lige nu er det nærmest bare et tårn og rammerne til moskeen, altså der står nogle søjler, ingen vægge eller noget, og det ser ud som om der måske skal være en kuppel på toppen. Men hvad de naturligvis har fået færdigt i den moske, er den der åndsvage hjernevaskende højtaler, som de råber deres 5 bønner ud i hver dag, og som iøvrigt starter kl 5. Og lyden er forfærdelig – den skratter og forvrænger alting – det lyder som om nogen bliver tortureret 5 gange i døgnet. Nogle aftener virker det sågar som om der sidder nogen og bare snakker frem og tilbage om løst og fast i den højtaler.

Det er lidt synd. For for os, der ikke tror på Islam, så er det et virkelig ferie-forstyrrende element – idyllen forsvinder pænt hurtigt med sådan en baggrundsbræger.

Vi har været en uge på Gili Air, set en masse flotte solnedgange, snorklet med en kæææmpe havskildpadde, hvilket var ret surrealistisk! Og vist generelt bare drukket ret mange drinks og lokale øl – det har været SÅ hyggeligt og dejligt at komme så langt ned i gear, så vi faktisk blev endnu mere udmattede for hver dag hvor vi næsten intet havde lavet.

Vi fik selvfølgelig også ‘The must have diarrhea’ ! Jeg troede jeg skulle dø, så voldsomme kramper havde jeg i min mave. De var helt på højde med veer, men forsvandt desværre ikke rigtig selvom jeg jævnligt var på toilettet og føde. Så tarveligt! Endte med at tage en antibiotika tablet og så gik det hele væk (der er vist lidt BirgitteBirgittebegøje over den sidste sætning der). Fordelen ved at være sygeplejerske er, at jeg altid har mit eget lille apotek med på ferie. Oftest får man slet ikke brug for noget andet end måske en panodil, men hvis man, som denne gang, pludselig har brug for noget ekstra, så er det virkelig rart, at man ikke først skal til at finde et pharmacy.

Hvilket lige bringer mig til noget sjovt på Gili! Allerede fra første aften vi var der, fik Louises mand tilbudt Magic Mushrooms – nabohuset til hotellet solgte dem. Jeg er jo ret bly lige på det punkt – jeg ville ikke engang turde slikke på sådan en svamp. Det vildeste jeg nogensinde har prøvet, udover at kløjs i en cigaret, det er en joint på Roskilde i 1997, en joint på Smukfest 2016, begge uden effekt, og så en hashkage i 3.G, som til gengæld havde effekt efter 4 stykker kage. Aldrig har jeg følt mig så tung i kroppen. Plus jeg fik en kæmpe angst for vægge og lofter. Jeg kan huske vi skulle på JazzHouse, og midt imens vi står i køen, får jeg totalt klaustrofobi ved tanken om at vi skal indendøre. Vi var iøvrigt i november måned, det var pænt koldt at være udenfor. Vi endte på McD og dernæst i toget hjem. Tak for møgkage.

Alkohol se, det ved man hvad er.

Mer’ Bali, men nu i Ubud

Så vi skyndte os videre fra skrækkelige Kuta og ind midt på Bali i et lejet Airbnb hus i Ubud.

Shit det var stort! Men da vi kom til det, var det også for at dele det med Louise, hendes mand og deres to drenge. De er nemlig på jordomrejse i 6 mdr og er hele årsagen til at vi er taget så langt væk på ferie. For da de planlagde deres rejse, spurgte de om ikke vi kom og besøgte dem, og eftersom januar altid er den værste måned på året, skyndte jeg mig at sige Joo, hvorfor ikke, hvor er I i Januar? og der var de tilfældigvis på Bali. So here we are.


Vi var 5 dage i det kæmpe hus, hvor vi havde tilknyttet privat kok, der kom om morgenen og lavede morgenmad til os, og en enkelt aften hyrede vi ham også til at lave aftensmad til os – traditionel indonesisk mad – det gjorde han sgu godt. Jeg tror faktisk godt jeg kunne vænne mig til at have sådan en huskok til at lave mad til mig, så skulle han bare kun lave sund mad, så jeg måske kunne undgå at falde i de der cravings fælder, hvor jeg får spist en masse usundt på alt for kort tid, og bagefter fortryder det HELT vildt!

Vi boede på øverste etage i huset. Der var ingen vinduer og badeværelset var helt åbent med udsigt ud over palmer og rismarker – det var meget flot. Vi sov i himmelsenge for at holde myggene ude om aftenen – det var faktisk ret romantisk, hvis ikke det lige var fordi jeg lå der med mine unger ved siden af.


Fra huset tog vi på forskellige ture til bla et vandtempel, selvfølgelig rismarkerne, et vandfald og en kaffeplantage, hvor jeg endte med at købe noget af verdens dyreste kaffe – I ved, den hvor der er et dyr, en Luwak, som først har spist (selvfølgelig) KUN de bedste kaffebønner, hvorefter de så venter 10 timer på den skider dem ud igen, og så derefter bliver de renset (heldigvis!) og ristet og lavet til kaffe.


Hvad vi til gengæld ikke gjorde, var at besøge Monkey Forrest, selvom det lå 10 min kørsel fra vores hus.

Dér var jeg nemlig i 2002, og det står stadig for mig som noget af det mest forfærdelige jeg nogensinde har oplevet. Det kan godt være det er super spændende, i teorien, at få lov at se aber i det fri, men de aber i den skov – de er psykopat aber! Vaskeægte rendyrket ondskab i hver enkelt fucking lille klam møgabe!! Jeg kan ikke anbefale det til nogen! Dont go there!! For det første! så tænker man, ja – jeg kan da godt lige købe et par bananer ved indgangen de kan få, det er da meget sjovt. Jeg endte med at kaste hele bundtet af bananer i hovedet på en abe og selv løbe den modsatte vej – for de går jo til angreb for at få fat i de skide bananer. Og de helmer ikke før de har fået dem. Og som om det ikke var nok, så jagtede de folk med rygsække, for tænk hvis de havde mere mad deri. Arhmen altså! Ikke engang min ex Morten er halvt så aggressiv som de lortedyr.

Ungerne ville selvfølgelig vildt gerne derind, også selvom jeg forklarede dem børneversionen af ovenstående. Sjovt som børn, eller mine børn, bare ikke vil tro på når jeg fortæller dem om nogle af mine dårlige livserfaringer, det er som om de tænker jeg er kuleskør og det jeg siger slet ikke passer. Men heldigvis er det jo stadig min dåbsattest der markerer hierakiet i denne familie, såehm…

Bali

Så jeg er på ferie på Bali med alle mine unger. Her er sindssyg varmt, som i SINDSSYG varmt og fugtigt! Jeg behøver ikke engang trække vejret for at komme til at svede.

Vi forlod Danmark forrige onsdag, lige som snestormen var ved at rulle ind over DK – og jeg kan godt afsløre at jeg ikke er det mindste ked af at skrive om varme og ferie, mens I andre fryser derhjemme. Jeg nyder virkelig at være på ferie, også selvom sveden hagler af os.

De første par dage tilbragte vi i Kuta. Og den eneste grund til det, var at jeg var der i 2002, dengang nogle idioter valgte at sprænge en bombe og dræbe en masse mennesker. Nytår har aldrig været det samme for mig lige siden den dag.

Jeg ville nemlig gerne se mindevæggen.


Så jeg slæbte de svedende børn hele byen igennem for at finde den. Og så stod den bare midt i skrald og dårlig vedligeholdelse. Og jeg kunne selvfølgelig ikke genkende området. Om det har noget at gøre med at et kæmpe område blev udslettet og måtte bygges op igen, eller fordi der alligevel er gået over 14 år, ved jeg selvfølgelig ikke. En kombi kunne måske også være en ret naturlig forklaring.

Men pisse irriterende var byen ihvertfald blevet på de 14 år. Rigtig turistfælde med shops alle vegne hvor de råber HEY BOY efter mine drenge og hiver dem i armene og Ida der konstant fik tilbud om at få flettet sit garn til ‘I make special price for you – very cheap!’

Shit hvor jeg hader sådan nogle steder. Og ungerne lærte at hade det ret hurtigt også.

En ny ting jeg dog pludselig måtte tage mig selv i, at det var essentielt at jeg forholdt mig til, var at Ida nu var en attraktion… På trods af at hun kun er 11 år gammel, blev der råbt SEXYYY efter hende af nogle af dem vi passerede og adskillige mænd hang ud af bilerne og vinkede til hende.

DEN havde jeg ikke set komme – OVERHOVEDET!! Det havde ikke engang været i den mindste afkrog af min hjerne, at det var dér vi var…NU.

På de to dage vi var i Kuta, nåede jeg faktisk at tænke adskillige meget positive (foruroligende!) tanker om Burka’en. Måske er de alligevel ikke helt galt på den med den beklædning… Hvis man altså lige tager alt andet ud af ligningen end at mænd ikke kan se andet end øjnene.

Ida blev selvfølgelig også pisse tosset på mig, hver gang jeg bad hende rette på sit tøj, så det sad ordentligt og ikke for stramt over de kropsdele, der iøvrigt slet ikke er udviklede endnu.

Jeg er slet ikke klar på den del af forældrerollen – jeg er faktisk slet ikke sikker på jeg har skrevet under på at det var en del af det at få børn. Altså selve ordet BØRN, siger jo lissom det hele ikk?! De er børn, mine børn, for altid. Jeg kender til det der med at have børnbørn, ikke prævoksnebørn. Den manual tror jeg måske nogen har valgt ikke at udlevere!

Jeg vil gerne bede om en envejsbillet til 2017

Tænk at der næsten er gået 2 mdr siden min usa tur…

Jeg tænker stadig meget på Frisøren og hvor vildt det var at vi fik så mange følelser for hinanden på så kort tid. Men jeg er også meget bevidst om, at hele kulissen var så meget anderledes end den dagligdag jeg har herhjemme, så selvfølgelig var det muligt at vi faldt pladask for hinanden. På en ferie, ovenikøbet en ferie uden børn, er man fri! Fri fra ansvar, fri fra arbejde, fri fra alle de daglige gøremål man vælter rundt i hver eneste dag herhjemme. Det var fuldstændig som at være 19 igen. Alle muligheder var åbne.

Havde jeg mødt Frisøren herhjemme, eller havde jeg været amerikaner og boet derovre med børn og et arbejde osv, så havde det nok ikke udviklet sig som det gjorde. For når man skal have et nyt forhold til at udvikle sig, så er man i fuldstændig fornægtelse, hvis man tror at alt det praktiske ikke spiller en rolle for hvor godt denne udvikling kommer til gå. Frisøren og jeg skulle i så fald have taget hensyn til børn og madpakker, og ekskærester, skiftende arbejdstider (for mit vedkommende), generelt praktisk ting HELE tiden. PLUS vi ville hele tiden passe på, ikke at udlevere os selv for meget, vi ville spille efter spillets regler.

Men istedet oplevede vi følelsen af at være 19 igen. Uden forpligtelser. Uden hensyntagen til alle de ovennævnte forstyrrende elementer.  Og uden frygten for at komme til at udlevere os selv for meget og for hurtigt, for vi havde simpelthen ikke tid til at passe på. Det var nu og her alting skete, for vi vidste begge to at vi havde begrænset tid sammen. Så ingen af os holdt noget tilbage af frygt for at overskride nogle usynlige grænser, vi ikke havde fået afdækket endnu. Det var fantastisk! Og selvom det har været så ekstremt hårdt at være hjemme med alt det praktisk igen, uden forelskelsen, uden Frisøren, kun sure madpakker, dumme ekser og med erkendelsen af, at Frisøren og jeg aldrig ville kunne få det til at fungere som langdistanceforhold, så ville jeg ikke være foruden. Jeg havde aldrig troet at jeg skulle opleve den form for forelskelse igen. Hvilket nu, nok også har sat mine standarder urealistisk højt for hvordan den der forelskelse skal og bør føles som. Hvilket jo egentlig ikke er skide smart vel, for så kan jeg jo kun blive skuffet.

Vi skriver stadig sammen ind imellem, Frisøren og jeg, men på venskabs basis nu, hvilket gør det noget nemmere at komme videre. Og jeg har faktisk også været på et par dates for ligesom at skubbe lidt til processen, men har måtte erkende at jeg nok lige pt ikke er helt klar på de der mænd, plus jeg har så sindssyg meget andet om ørerne, så jeg slet ikke ved hvordan og hvornår jeg overhovedet skal få presset en mand ind nogle steder.

Jeg har jo købt rækkehus, ungerne og jeg flytter mellem jul og nytår! Jeg prøver ihærdigt at forberede de tre krapyler på at jul ikke bliver helt som det plejer i år. Forestil jer en flyttekasse og en madras unger… Måske vi er heldige at vi kan invitere os selv hjem til min far…jeg håber! Men han snakker også ivrigt om at købe en flybillet til varmere himmelstrøg, suk hvad blev der af juletraditionerne i min familie!

Så skal vi til Bali i januar, mig og ungerne. Den tur var planlagt for længe siden, og det der huskøb er så kommet lidt på tværs midt ind i det hele. Så jeg skal have sat min gamle lejlighed i stand, det nye hus skal gerne lige løbes over med en pensel, så har jeg lige to arbejdsweekender i træk, den til nytår og den ugen efter, og så skrider vi til Bali. Jeg ved ikke lige hvornår vi skal nå at komme på plads… Februar måske… Nå ja, og jeg er fucking stadig heller ikke færdig med mit speciale. Det har jeg også en urealistisk idé om, at jeg da lige kan nå at få skrevet færdigt inden vi flytter… Who am I kidding?!

Og Nå ja igen, jeg har sgu da også fødselsdag midt i næste måned… og ungerne har en sjov forventning om at den da skal fejres. De forstår endnu ikke helt konceptet om at ældre ikke altid er sejere…suk… 38… hilfe… !

Alt dette samtidig med at jeg er i fuld gang med at fuldføre min intention om at til sommer 2017, der skal jeg stå snor lige…

FOKUS er mit nye motto…. Fokus på at alt kun kan blive nemmere når vi rammer 2017..ikk… 

Californien dag 9 – a fairytale…and a broken heart

DAG 9 – sidste hele dag i Californien…

Vågnede kl 4!!! Desperat! Sidste dag sammen med Frisøren. Vi skal til LA, køre kl 10. Hvordan fanden får jeg sagt til familien at jeg hellere vil sove hos ham den sidste dag…

Jeg skrev til Frisøren kl 8 og spurgte om ikke han også syntes jeg skulle sove hos ham – dumt spørgsmål, fik jeg retur.

Jeg står op kl 6 efter at have vendt og drejet mig i 2 timer, og begynder at pakke – ekspres pakke! Shit jeg havde alligevel fået købt en del ting, men får heldigvis lige plads til det hele i kufferten – men den er godt nok tung.

Jeg smutter ned i køkkenet efter jeg har været i bad og gjort alt klart til afsked. Kl. er 9 – der er helt stille. Hvor fanden er de henne! Pænt vigtigt at jeg får sagt til dem at jeg faktisk siger farvel om en time.

Endelig dukkede de op. Og jeg siger at jeg tænker jeg ligeså godt kan sove hos Frisøren, så de ikke skal holde døren åben til jeg kommer, plus Mor A skulle også rejse dagen efter, et par timer før mig, og så ville vi undgå en masse stress ift at skulle sige farvel der og blablabla, jeg rullede den ene forklaring ud efter den anden.

Begge to syntes det lød fint, og så havde vi heller ikke en bagkant ift at skulle skynde os tilbage fra LA inden en bestemt tid. Men Jason skulle jo nok ikke lige vide noget om det, sagde Mor A… Arhmen altså!

 

Far H har en rutine med at sidde udenfor i solen og drikke sin morgenkaffe og læse avisen og ryge en cigaret. Jeg satte mig ud til ham, mens jeg alligevel ventede på Frisøren. Jeg var jo pakket. Og endelig åbnede han op og fortalte om ulykken og hvordan han havde det med at være reduceret til et liv i kørestol. Han fortalte at han som regel vågnede og havde glemt at det var sket, indtil han selvfølgelig prøvede at bevæge sig. Plus at han havde en mærkelig følelse af at se sig på sig selv udefra, altså som om han stod ved siden af sig selv og så hvordan han i kørestolen interagerede med andre mennesker. Han vidste godt det var en realitet og at det aldrig blev anderledes. Men at det var ret crazy hele denne situation. Jeg når lige at skulle til at spørge mere ind til det hele, da Mor A kommer gående ud, snakkende om et eller andet praktisk, og straks slår Far H over og siger i sjov ’speaking of crazy’  og så var emnet lukket, forseglet som en kiste. Lidt irriteret jeg lige blev der, må jeg nok indrømme, men visse ting er man jo også bare nødt til at prøve at acceptere at man ikke får lov at blande sig i.

 

Jeg får et sug i maven, da Frisøren lidt efter drejer sin bil ind foran huset og kommer op og joiner os på terrassen. Vi får taget en masse afskedsbilleder, sagt farvel og jeg vinker uafbrudt til Far H, der er trillet hen til kanten af terrassen for at vinke farvel. Sørgeligt allerede at skulle sige farvel til dem igen. Jeg har følt mig som en naturlig del af familien igen – og det er meget ambivalent at skulle forlade dem.

Så snart vi er kommet ned af vejen, og de ikke kan se bilen længere, holder Frisøren hurtigt ind til siden og hiver mig over til sig, så vi kan kysse hinanden. Hele dagen har vi foran os – 24 timer udelukkende i hinandens selskab. Jeg smiler over hele hovedet ved tanken. Og Frisøren konstaterer også at han ved at det bliver amazing. Jeg er blevet ret vild med det ord… amazing… for det beskriver virkelig hele denne ferie, og især Frisøren.

Det er en 2 timers køretur til LA. Som vi bruger på at snakke om alt mellem himmel og jord. Vi ankommer først til Malibu Beach, det er ved at være frokost tid og Frisøren finder en hyggelig restaurant hvor vi kan få noget frokost, inden vi går ned mod stranden.

Nede på stranden sætter vi os på stranden og kigger på surferne. På et tidspunkt er der to havmåger der kommer gevaldigt op og slås lige ved siden af et par pæne kvinder i bikini, der sidder lidt foran os. De rejser sig og skynder sig lidt bagud for at komme væk fra de meget aggressive fugle. Og så er det jo at vi er i Amerika og her snakker alle jo med hinanden, så vi falder selvfølgelig også i snak med dem, eftersom de kom helt om til os. Det er også ganske hyggeligt. Det aller sjoveste var dog Frisørens umiddelbare reaktion på deres tilstedeværelse, nemlig at gribe ekstra godt fast i mit lår, som hans hånd hvilede på. Han trækker mig helt tæt til sig mens vi snakker med dem. Da der er fundet en vinder i fuglenes kamp og kvinderne kan returnere til deres håndklæder, siger jeg grinende til ham, om han var nervøs for at de der kvinder ville snuppe ham fra mig? Han har så ikke helt selv lagt mærke til sin egen reaktion, men får hurtigt konstateret at ‘well, just so there’s no doubt where I belong’.  Fuck hvor er jeg vild med den mand! Vi kysser en del, naturligvis, hvilket resulterer i at manden får stiv pik, der midt på stranden…og vi er nødt til at stoppe, hvis vi skal kunne komme videre i dagens program. Da den er faldet til halv størrelse, siger han at SÅ nu kan vi godt rejse os. Jeg kigger ned og ser at hans pik stadig er meget tydelig et stykke ned af benet på ham. ØH NEJ, vi kan ikke rejse os op med den der krabat i halvstiv tilstand – alt for tydeligt! Alligevel har jeg svært ved at lade den være…der er lidt lang tid til vi er hjemme i hans seng. Frustrerende på meget højt plan!


Vi kører videre til Santa Monica. Øj hvor er der bare hyggeligt ude på den Pier der går ud derfra. Dér er der også sæler der svømmer rundt i havet, samt nogle karruseller og en masse turister.

Derfra kører vi til Venice Beach, går langs strandpromenaden og ser den flotteste solnedgang. Jeg går og smiler – jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst har følt mig så happy. Helt igennem glad og lykkelig! Vi går ind på en sportsbar og får et par Coronaer, jeg sidder med ryggen til Frisøren, helt op af ham mens han holder om mig, mens vi bare sidder og følger med i livet i baren og folkenes begejstring for Football’en i alle fjernsynene, der hænger med få meters mellemrum. Lykkelig.


Det er blevet mørkt nu og vi begiver os mod Hollywood. Ser hele The Strip, og hvad der ellers er at se inden vi beslutter os for at vende bilen hjemad ved 22 tiden. Der er jo desværre også 2 timers køretur hjem igen.

På vejen hjem falder jeg i søvn i bilen. Frisøren lægger sin skjorte over mig og slukker musikken for ikke at vække mig. Hvilket er virkelig sødt af ham, for jeg ved jo han elsker musik. Jeg siger han skal tænde den igen. Det meste af turen hjem har jeg en hånd i nakken på ham. Eller rettere fingrene glidende gennem hans silkebløde hår. Jeg vil aldrig glemme følelsen af hans hår og hud på mine fingrer, så jeg suger alle indtrykkene af ham til mig.  Vi snakker ikke så meget på vejen hjem, det er meget tydeligt at vi begge godt ved at tiden er ved at løbe ud. Det er gået så stærkt. Så vi sidder bare og holder fast i hinanden. Hans hånd på mit lår og min enten i hans hår eller på hans arm. Jeg får nævnt en enkelt gang at det stinker at jeg skal hjem, hvorefter han svarer at han prøver ikke at tænke så meget på det. Twenty one Pilots spiller i radioen, de er noget større her end derhjemme, så nu har jeg også musik der kommer til at minde mig om ham.

Hjemme hos ham ender vi ret hurtigt i sengen. For fanden hvor er det god sex med ham. Også selvom jeg lige skal tage et par dybe vejrtrækninger inden jeg bare glider ned over hans kæmpe pik. Han dirrer fuldstændig ved alt hvad jeg gør ved ham, det er fantastisk at se. Som om han er gået fuldstændig ind i en osteklokke og han ikke længere er herre over sin krop. Jeg er nødt til at tage hans hænder og placere dem på min røv, da jeg rider ham. Hans blik er helt fjernt og jeg kan mærke at det ikke kommer til at tage lang tid inden jeg kommer. Hvilket er ret vildt! For jeg kommer nærmest aldrig så tidligt med en ny sexpartner, og det her er kun anden gang vi sover sammen. Altså vi har jo haft sex langt flere gange, men stadig ret vildt. Jeg får den lækreste længste orgasme og Frisøren får sin lidt efter.  ‘That was earth shaking’ siger han i mit øre da vi lidt efter er ved at falde i søvn helt viklet ind i hinanden.  Fuck hvor vil jeg gerne finde pauseknappen!

 

Næste morgen vågner vi begge tidligt, har mere fantastisk sex inden vi begge gør os klar til at han skal køre mig til togstationen.

På togstationen får vi sagt farvel. Det er svært at slippe. Han holder mit hoved i sine hænder, kigger mig dybt i øjnene med sine brune lækre øjne og siger ‘we will meet again – I know it!! and it will be amazing!’ 

 

Turen hjem er forfærdelig! Jeg græder flere gange i det skjulte, både i toget og i flyveren. Og da damen i check-in skranken for tredje gang siger at jeg er nødt til at tage mere ud af min tunge kuffert og putte i håndbagagen, fordi den vejer for meget, er jeg da også lige ved at bryde fuldstændig sammen foran hende. Please ikke gør det sværere for mig end det allerede er, at skulle forlade dette land.

Frisøren og jeg sms’er helt op til jeg går om bord i flyveren. Og da jeg lander i Kbh, tikker der den ene sms ind efter den anden, fra ham, om at han savner mig…

 

 

Californien dag 8 – selvpleje og lidt drama…igenigen

DAG 8 – dag 4 med Frisøren

Jeg blev naturligvis vækket med et knald…eller det var vist egentlig mig der vækkede Frisøren med et knald.

Bagefter tog vi hver i sær et bad, ham først, og mens han stod og smurte sig ind i diverse cremer og ordnede sit hår, lå jeg i sengen og kiggede på ham. Han er meget anderledes end de mænd jeg normalt ville kigge efter. Han er ikke helt så høj, men høj nok til at jeg godt kan have hæle på. Ikke helt så muskuløs, men markeret nok, til at jeg synes at han er lækker. Og så er han minimalist. Ikke at jeg nogensinde har overvejet om sådan noget betød noget for mig – det tror jeg egentlig ikke det gør. Jeg tog ihvertfald mig selv i, at tænke at det var cool nok, at manden nærmest kun har et halvt skab fyldt med tøj. At han aldrig går med boxershorts, eller andre former for undertøj – det er generende synes han. Det eneste han virkelig går op i, er surfing, hans hår, naturligt nok, og hans hud. Hvad den mand dog ikke kommer på sin krop af cremer og ting i håret. Og ja jeg indrømmer! Manden har det blødeste hår jeg nogensinde har mærket og ditto hud!

Jeg chokerede ham da også voldsomt, da jeg forsigtigt fortalte at jeg aldrig brugte creme. Manden kiggede fuldstændig forrykt på mig. ‘Heller ikke fugtighedscreme i ansigtet’ spurgte han. Øh nej… ‘Well you better get starting – cause you wont keep looking that young!’  Jeg smilede og fortalte at jeg glemmer det og iøvrigt også synes jeg bliver meget fedtet af det, hvis jeg en sjælden gang kommer noget i hovedet. Frisøren lignede en der overhovedet ikke kunne forstå hvorfor jeg ikke allerede lignede en rynket rosin. Jamen du har jo ingen rynker sagde han. Nej, eller tjoh…jeg tror der er ved at komme en her svarede jeg grinende. Måske er det i virkeligheden FORDI jeg aldrig har smurt mig med noget, at jeg ikke har nogle rynker – har du tænkt på det? Men den mulighed var vist ikke rigtig plausibel i hans verden.

Dødsstødet kom, da jeg så også fortalte at jeg fjerner min make up med ganske almindelig håndsæbe. ‘Wow you are low maintenance… and just about every mans dreamgirl!’ 

Jeg tog et bad og var færdig før han var. Hvilket udløste at jeg jo lige var nødt til at forføre ham endnu en gang. Hele hans soveværelse osede af sex, eller Passion, som han sagde.

Mor A skrev ved 10 tiden og spurgte om jeg ville med ud og shoppe i noget der hedder CostCo, som er lidt i stil med vores Metro og Inco, altså der hvor man handler stort ind. Det ville jeg gerne – Frisøren skulle nemlig alligevel arbejde.

Jeg tog en Uber hjem til huset og hverken Mor A eller Far H spurgte til min aften med Frisøren, eller kommenterede at jeg havde sovet hos ham.

I CostCo var der en nydelig mand der henvendte sig til os om et eller andet ligegyldigt og straks var Mor A på, ift at han da så enormt sød ud og skubbede lidt til mig med sin albue. Ja det gjorde han sagde jeg, og tænkte – altså først sætter du mig op med Frisøren og nu er du straks videre med at finde en ny til mig…

Size is everything! 
Efter CostCo tog vi til The Nail Nazi, som de kalder hende der laver deres negle, og jeg fik min allerførste Pedicure nogensinde. Jeg måtte selvfølgelig lige sende et billede af det til Frisøren og spørge om ikke han var stolt af mig. Selvpleje på højt plan i min verden. Mor A begyndte selvfølgelig straks at fortælle Nail Nazi om mig og Frisøren. Altså skal alting bare sladres om herovre? Nail Nazi spurgte Mor A om vi så var blevet kærester og om han skulle besøge mig i Danmark. Halloooooo – jeg sidder liiige her ved siden af!! Hun svarede så, at nej selvfølgelig var vi ikke det, jeg skulle jo hjem om et par dage. Her var det så jeg afbrød og fortalte at jeg havde tænkt mig at efterlade alle mine ting her, og istedet pakke Frisøren i kufferten og tage ham med hjem. SÅ blev der stille HA!

The Nail Nazi…og mine stænger 😉
Mor A’s veninde, der havde været med aftenen forinden, var også med. Og efter at vi alle havde fået ordnet fødder, skulle vi ud til et sted der hedder Beauty Supplies, som er et sted hvor frisører, kosmetikere osv kan handle deres produkter. Veninden havde rabatkort dertil, ligeledes havde Frisøren, men han var jo på arbejde, så han havde bare givet mig en liste over ting, han mente jeg ikke kunne leve uden, når nu jeg er så dårlig til at passe på mig selv. Han kunne lige så godt have bedt mig om at gå i en VVS butik og egenhændigt finde samtlige rør og samlinger til et nyt badeværelse, så lost var jeg. Jeg købte dog den shampoo og balsam han havde sagt jeg skulle købe, plus et eller andet leave-in-product, men den ansigtscreme han mente jeg absolut skulle have for ikke at udvikle rynker overnight, havde de ikke. Og da ekspedienten begyndte at spørge mere ind til mit behov og jeg lignede et større og større spørgsmålstegn, endte hun til sidst med at konkludere at jeg vist ikke behøvede at starte med at bruge ansigtscreme. Næstefter hun selvfølgelig lige skulle begribe, at jeg aldrig bruger creme ‘Really ? – Never ??’ Wow…you have no wrinkles!!’ konstaterede hun efter at have nidstirret mig længere tid end hvad der ville betegnes som acceptabelt gloen på et andet menneske. Når man kan forundre mennesker på denne måde, er det helt okay, så må de gerne stirre.

Efterfølgende kørte vi veninden hjem og sad lidt i deres have og fik Lemonade inden turen gik helt hjemad. Jeg kan godt være lidt misundelig på størrelsen af deres huse – alting er sgu så skide stort herovre. I deres have havde de både en udendørs bar, en Jacuzzi og adskillige små hyggelige borde/stole setups rundt omkring. Og jeg fik da også den ene røverhistorie efter den anden om alle de fester de havde holdt der.

 

Jeg havde faktisk spurgt Jason om ikke han ville bruge denne dag sammen med mig. Han havde nemlig sagt at han gerne ville holde en dag fri fra arbejde, hvor vi så kunne lave noget sammen. Men da jeg havde spurgt ham et par dage før, om ikke han kunne idag, så for det første svarede han helt vildt sent og det eneste han skrev var: No thanks I’m good. Hope u had a fun time here. 

Jeg blev selvfølgelig vildt sur. Manden havde brændt mig af til morgenmad dagen før – og generelt var det bare mega svært for ham at få presset mig ind i hans kalender, og så fik jeg sådan en besked. Så jeg svarede at jeg jo altså ikke bare sad og ventede på at han spontant lige syntes at han kunne ses – jeg var der ligesom for at opleve noget mens jeg var der. Så fik jeg en endnu vredere besked retur, om at han havde haft great sacrifice ved at prøve at få set mig og så havde jeg bare travlt med at se alle mulige andre mennesker. Samt at han troede at han kendte mig og nok havde kreeret denne her person i sit hoved, og så viste det sig at han slet ikke kendte mig alligevel. Jeg var simpelthen SÅ skuffet. For var der noget han ikke havde gjort, så var det at gøre noget ekstra for at vi kunne ses. Plus vi har kendt hinanden siden vi var 16 og skrevet sammen lige siden – så var der noget der var sikkert, så var det da at han kendte mig.

Jeg fortalte Mor A og Far H om det, og de himlede straks op. Og var 100% på min side. Sagde med det samme at det er det han gør. Han siger en masse ting han gerne vil, og så brænder han folk af når tiden så kommer. Og han siger ALDRIG undskyld, for i hans verden er der aldrig noget der er hans skyld. Okay tænkte jeg…så kommer vi nok ikke til at se hinanden, og vores venskab er nok også slut, for det her havde jeg ikke tænkt mig at give mig på. Til sidst skrev jeg dog alligevel en ganske sød besked til ham, om ikke godt han ville stoppe med at være skør og bruge dagen sammen med mig. Han svarede ikke.

Jeg spiste sammen med Mor A og Far H den aften. Og ramte sengen tidligt – det kunne godt mærkes at den foregående nats udskejelser ikke havde indeholdt særlig meget søvn.

Og desuden skulle jeg være udhvilet til dagen efter hvor Frisøren og jeg skulle bruge hele dagen sammen i Los Angeles – fuck hvor jeg glædede mig – og samtidig meget bevidst om at ferien og tiden med Frisøren og familien, lakkede mod enden… 

%d bloggers like this: