Tag: fandeme sjovt

FilterFilterFILTER #1

Jeg har et par gange beskrevet nogle situationer, hvor jeg bagefter har lyst til at banke hovedet ind i væggen, fordi jeg er kommet til at sige eller gøre nogle ting, som ‘normale’ mennesker bare ikke ville have gjort. De fleste mennesker jeg kender har et naturligt indbygget filter, for hvornår noget er passende at sige og gøre i en given situation…

Jeg ejer tilsyneladende ikke et sådan filter… her er nogle nylige filterløse situationer jeg har fået rodet mig ud i.

#1: I går var jeg på besøg hos veninde Laura på hendes kontor. Hende og Louise (og deres mænd) deler kontoret til deres diverse firmaer. Louise var der dog ikke i går. Men Louise og mand har en lille hund, som jeg også har passet på et tidspunkt, og som altid er med på kontoret – i går ingen undtagelse. Louise’s mand skal så en tur ud og køre og spørger om vi lige vil kigge efter hunden mens han er væk, hvilket vi selvfølgelig vil. Jeg hører døren smække efter ham, og da han så er kørt begynder jeg at fortælle Laura om da jeg passede hunden, og hvordan jeg var nødt til at opdrage virkelig meget på den bla fordi den gøede hele tiden, så jeg var ved at blive sindssyg. For når Louise prøvede at opdrage på den, så var det med sådan en blød autoritetsforladt musestemme, som jeg så sad og efterlignede, samtidig med jeg satte pegefingeren op for munden (som man gør til børn), for at illustrere hvordan hun gjorde overfor hunden når hun ville have at den skulle være stille. Laura begyndte at grine…og samtidig gik toiletdøren op… Louise’s mand var slet ikke gået endnu…han var bare gået på toilettet inden han skulle køre…Goddamnit altså! Hvorfor kunne jeg ikke bare vente 5 minutter med at nedgøre hendes måde at opdrage hund på?

Måtte bagefter en tur på toilettet inden jeg selv skulle køre, for at tjekke om jeg kunne høre hvad der foregik på den anden side af døren…det kunne jeg godt… argh!

#2: Ringede til min chef for at sygemelde mig, og begyndte at fortælle om den meget dramatiske oplevelse med styrtblødning og ambulance. Jeg lagde overhovedet ikke fingrer imellem hvor voldsomt det havde været med blod op og ned af vægge, at jeg havde blødt så meget så min spiral var blødt med ud og børn der skulle opleve det hele blablabla. Bagefter jeg så havde fortalt min drabelige og meget intime historie om hvorfor jeg var nødt til at sygemelde mig – kunne jeg bare høre hende svagt i baggrunden tælle 1,2,3,4,5,6….vagter… så det er 6 vagter du sygemelder dig til?

Mig: Øøhh…ja det er det vel…

Hvornår lærer jeg, at jeg bare skal ringe og sige at jeg er syg, uden de lange forklaringer? Og slet ikke lange forklaringer der omhandler mit blødende underliv…

#3: Efter at have blødt spiralen ud, skulle jeg også ringe til gynækologen, der havde sat den op, og aflyse min 3 mdr’s kontrol tid. Og inden jeg får set mig om, har jeg forklaret sekretæren at spiralen er røget med ud med al blodet jvf den meget dramatiske oplevelse, og at jeg skal opereres fordi der er noget galt inde i min livmoder.

BUT WHY??!

Hvorfor kunne jeg ikke bare aflyse tiden? Kunne til nøds bare have sagt at det var fordi spiralen var taget ud…hvorfor al det info til en fremmed?? Sekretæren er da ligeglad hvorfor jeg aflyser!

Arhmen altså!

untitled_by_hetaliamegafan-d8nfbut

 

Lykken er…

– at være på ferie i Spanien med sin bedste veninde (Louise)

– at være i en mandefri zone

– at sove længe

– at drikke Rosé vin dagen lang

– at spise tapas dagen lang

– at danse fjollet rundt som en anden teenager…i klipklappere & stråhat

– at have den lækreste udsigt over hav, bjerge og pool på én gang

– at kunne bade – vandet er dog kun 20 gr, but who cares – jeg er på ferie!

– at være topløs

– at få ‘wuhuu’s’ fra himlen når en svæveflyver flyver forbi – formentlig pga af ovenstående

– at kunne shoppe tøj i bunkevis, og stadig kun have betalt mindre end halvt så meget for det, som hvis det havde været derhjemme – godt jeg tog af sted med tom kuffert

– at få en april tan

– at blive vækket til lyden af Louise der prutter – yes every f… morning – er begyndt at synes det er hyggeligt…haha…

– at være på vej i byen for at drikke tapas – oh yes, it’s the spanish way of living, what’s not to love?!

 

Hvad laver I andre på denne fredag?

lykke

Ting jeg ikke forstår #1 – i trafikken

Der er faktisk en del …

1) folk der ryger i bilen – kan man overhovedet trække vejret?

2) folk der ryger i bilen med børn i – arhmen de skulle jo bare have en dumflade! Mine tidligere svigerforældre havde en ‘skøn’ vane med så snart de satte sig ind i deres bil, så skulle de ryge – det hørte ligesom med. Indtil den dag vi opdagede at de gjorde det mens de havde vores 4 årige Ida med i bilen. Morten fløj ud af vores bil og over og hev deres dør op og skældte dem så meget ud så hans mor begyndte at tude…midt i et stort lyskryds – men det fungerede efterfølgende meget præventivt.

3) folk der ikke spænder deres børn fast… oftest set hos ikke etniske danskere… men helt ærlig, er de ligeglade med om deres børn flyver ud gennem forruden i en ulykke? De kan vel ikke have anderledes forhold/følelser for deres børn end vi andre har – de har vel trods alt også båret rundt på ungen i 9 mdr. og presset den ud gennem hvad der føles som et sugerør.

4) folk der kører under hastighedsgrænsen i overhalingsbanen. Hørte engang i Nova morgen radio, hvor temaet var dårlige billister, et opkald fra en kvinde der konsekvent lagde sig ud i overhalingsbanen og kørte den tilladte fart, ‘for så var de andre billister jo også nødt til det, og så gled det hele ligesom meget bedre’ – WTF?! man kan da ikke solo billist beslutte at når man kører i trafikken, så er man politiets højre hånd og dermed den der, med sin egen bil, sørger for alle andre kører langsomt. Der var opkaldsstorm efterfølgende i radioen med utilfredse billister – nøj hun fik nogle hårde ord med på vejen. (badabing – hvis I forstår sådan en;)

5) hvorfor fylder de små biler mest i trafikken? Synes altid jeg oplever, at hvis man er en række af biler der skal smyge sig igennem et smalt sted, så går det altid i stå når den mindste bil skal igennem – de holder altid og venter på at andre skal flytte sig så der bliver mere plads og de dermed kan passere. Men kan de ikke se at den kæmpe stor4-hjulstrækker foran dem godt kunne komme igennem? Det er sjovt nok også ofte dem der har problemer med at få deres minibil placeret midt i en parkeringsbås – enten holder de skævt eller helt op langs siden af nabobilen.

6) folk der kører efter principperne: speederen i bund/bremsen i bund – Louise er et godt eksempel; Når jeg kører med hende ved jeg aldrig om hun har set der er rødt lys 50 meter længere fremme, for hun kører med samme hastighed helt op til lige før hun skal bremse, og SÅ bremser hun hårdt ned – det er noget af det mest utrygge at køre med sådan nogle mennesker, for ikke at nævne den medfølgende kvalme og ens egen frygtelige tendens til at opføre sig som Hyacinth Bucket på passagersædet. Kom til at nævne det for hende engang – nøj hun blev tosset – hun mener selv hun er verdens bedste billist – det emne blev hurtigt uddebatteret. (hun kører i øvrigt i en Peugeot 108 – a k a minibil;)

7) kvinder der har skubbet sædet helt frem til rattet;  så de sidder som en anden Tyrannosaurus Rex med små bitte arme på rattet og dermed ikke har mulighed for at reagere hurtigt i trafikken. Det kan selvfølgelig godt være de har små korte ben, men derfor behøver ryglænet jo ikke at være skubbet helt frem også. Grunden til jeg decideret skriver kvinder, er fordi jeg til dato endnu ikke set nogle mænd køre bil på den måde.

8) folk med personlige nummerplader; altså nogle af dem er jo meget sjove, men kørte engang bag en med nummerpladen mor t to  …. der ville jeg nok selv prøve at være lidt mere original når nu man kaster 8-10.000 kr efter sådan nogle nummerplader, der er vist temmelig mange der kan være med på at de er mor t to uden at det er noget der får folk til at vende hoveder. Kan langt bedre forstå den nummerplade jeg også engang så hvor der stod mor t 7 hende var jeg da virkelig nysgerrig på at se hvordan så ud – for hun må være træt.             Af andre cool nummerplader har jeg set; von and, xxxxxxx (temmelig cool på en flot sportsvogn). Nogle der har set andre cool/not so cool nummerplader?? Har altid gerne ville give min far en hvor der stod GUDEN – den ville han elske, men tænker der garanteret er noget med nogle religionsregler inde over der… nå ja for ikke lige at nævne omkostningerne..

9) folk der kører med deres hund/hunde på skødet; lidt ligesom løse børn i bilen – fokus kan dælme ikke være særlig meget på vejen og de andre trafikanter. Jeg synes nogle gange mine fastspændte poder distraherer mig rigeligt når jeg kører bil – tænk hvis de slet ikke var fastspændte. Eller jeg havde Birthe på skødet…puha…

10) cyklister der tror de er udødelige; jeg kan godt forstå hvorfor man ikke gider have hjelm på, men kan ikke forstå hvorfor man som cyklist vælger at lave de der sindssyge overhalinger som bringer dem ud på kørebanen. Eller de lige tager den over for gult lys – det er da dumhed på højt plan. Men jeg er måske også lidt farvet af at have set nogle cykelulykker i forbindelse med mit arbejde, både dem med og uden hjelm…  NOT PRETTY!

imagesY96GU106

Uhhh conspiracy på højt plan

Var i går igenigen på Hillerød – denne gang til samtale med div. læger og sygeplejersker om min lille operation på mandag, hvor de skal gå op med kikkert og se hvad der forårsager den voldsomme blødning jeg har haft.

Den første læge havde vist helt misforstået hvad der skulle ske – hun virkede nærmest klar på at brænde hele min livmoder af – fik hurtigt rettet hende ind på at de BARE skulle gå op og kigge og se hvad helvede der er galt derinde, samt opsætte en ny, også igenigen, hormonspiral og SÅ kan vi snakke om hvad der videre skal ske BAGEFTER at de har set hvad der er galt. I min verden er der himmelvid forskel på om jeg skal beslutte at jeg aldrig skal have flere børn inden på mandag eller om en måned. Plus jeg synes det er en ret drastisk beslutning ud fra det grundlag at jeg har haft problemer i halvanden uge, det ville give langt mere mening hvis jeg havde haft blødningsproblemer i måneder, så ville jeg nok bare bede dem om at fjerne hele lortet. Men lige nu – hell no!

Sidder i et ambulatorium og venter på anæstesi lægen og overhører en ældre mand og en tilsvarende ældre kvinde falde i snak henover et kæmpe rundt bord, som de selvfølgelig sjovt nok sidder på hver deres side af. Bordet gjorde jo så at de var nødt til at tale temmelig højt for at kunne høre hinanden på den afstand.

De begynder at snakke om hvorfor de hver især sidder her i ambulatoriet og venter, om hvilke sygdomme de fejler – og hvor mange piller de hver tager for både det ene og det andet, og hvor mange smerter de har. Så siger damen at hun har gennemgået 4 operationer for dit og dat, hvorefter manden hurtigt afbryder at han da har gennemgået FEM (5) operationer – det bliver nærmest en konkurrence for de to på sygdomme!

Samme to mennesker ender så med at blive enige om at de garanteret er forsøgspersoner i systemet…      WTF?!?

Frygter lidt jeg selv kunne ende med at blive sådan en der sad og snakkede sygdomme med fremmede ambulatoriemedmennesker når jeg bliver gammel…tror dog aldrig jeg vil komme til konklusionen om at vi alle bare er forsøgspersoner i systemet….medmindre jeg selvfølgelig liiige skulle være så heldig at få en psykisk overbygning med i købet på alt det fysiske der endnu kan nå at ramme mig…

Hvis der dog bare var noget der hed en ‘filtervaccine‘ – jeg ville helt klart være kandidat til at få sådan en !

eqcl7e

Var til Marie Key koncert

Til trods for en meget anderledes uge, med mange dramatiske stunder, lykkedes det mig alligevel at komme til Marie Key koncert i går. Det var en rigtig fed koncert, hun er fantastisk… da hun altså endelig kom på scenen. Hvad er det med musikere og deres ‘vi lader lige crowden stå og få ondt i stængerne og blive herre sure’ inden vi gider lette vores røv fra sofaen og gå ud og underholde dem, som de jo faktisk bliver betalt for??

Jeg var så tæt på at sige til A at nu skrider vi sgu – jeg synes virkelig man bliver gjort til grin når de vælger at trække tiden næsten en time før de gider gå på scenen. Jeg var sjovt nok ikke den eneste der ikke gad stå og vente længere til sidst – crowden begyndte at klappe og pifte, og enkelte råbte Buuuhhh, og minsandten om de så ikke fik lettet deres røv og kom ud på scenen. Hvor svært kan det være??

Var til Lady Gaga i Parken og hun trak den to timer så vidt jeg husker – det var helt forrykt – især fordi jeg skulle på nattevagt bagefter, så måtte gå før showet sluttede fordi hun ikke overholdt tiden.

Nå det var lige lidt galde … grrr…

Som sagt så var det en fed koncert. Der var en del lesbiske med, det har der faktisk været alle de gange jeg har set hende live.

I går stod der et lesbisk par et par meter foran mig, den ene af dem var lidt overvægtig, langt lyst hår i en rodet knold, nederdel og nylonstrømper og klart den feminine af de to, den anden var rimelig høj, lidt slankere, army bykser, ingen makeup, kort strithår og meget butch at se på. De stod og holdt om hinanden – det var sødt.

Kom sådan til at tænke på;  når man er lesbisk, hvorfor vælger man så en kæreste som næsten er mere maskulin end en mand? altså på det overfladiske plan? Personligt ville jeg jo netop gå efter det feminine, ikke at jeg endnu har prøvet at være sammen med en pige – men for mig ville det være dét der var det tiltrækkende – ikke en kvinde der gjorde hvad hun kunne for at ligne en mand.

Bonusinfo for aftenen:

Udfordrede A på hans rytmesans – han har nemlig ikke nogen!

Sagde til ham: prøv at ram storetrommens rytme – det kunne han ikke – grinte så meget af ham! Forstår ikke hvorfor manden ikke kan høre når den trommer, og så koordinere sin finger efter det – nå men det var umuligt for ham. Ved hver eneste sangs start, lagde jeg mærke til at han prøvede at ramme rytmen med sine fingrer på min arm, han stoppede lynhurtigt hver gang…måske han kunne se jeg begyndte at trække på smilebåndet.

Derudover kan han absolut ikke huske sangtekster, hvilket gjorde det hylende morsomt, da Marie Key til sidst siger at nu skal vi have singalong på hendes ‘uden forsvar’ omkvæd. Manden har jo hørt den sang en milliard gange, og alligevel brummede hans dybe stemme noget forkert ud alle de 4 gange vi i crowden skulle synge med på omkvædet.

Det er fandeme humor!

burde vel have forudset dette …

Sendte A i byen efter trusseindlæg…og manden kom tilbage med inkontinens bind…!

A: Jamen de er da næsten samme størrelse skat

Mig: nååå ja… (nogen burde virkelig gå til Louis Nielsen!)

 

The Cameltoe

Er på kursus i øjeblikket  – det er fantastisk! …og ikke mindst underholdende!

Sidder på forreste række og så kan jeg jo ikke helt lade være med at nærstudere underviserne. Og der er en gentagende ting med mange af dem – og det er at som formiddagen skrider frem jo større bliver deres svedplamager under arme og på ryg også…og det gælder både hos de mandlige og kvindelige undervisere…og det er ikke fordi der er varmt i lokalet – så tænker det må være fordi de er nervøse… Har heldigvis ikke kunne lugte noget, på trods af stræberpladsen på første række 😉

Mange af underviserne har også små irriterende ting de siger som hvert 10. ‘ord’  når de lige køber lidt tid – eksempelvis: øøøhhhh… / lad mig lige tænke / for eksempel / som I kan se / altsååå…

Det sjoveste var dog den ene underviser fra i går – en høj slank kvinde med lyst hår i en lav hestehale, sløve øjne og sløv tale, sådan en dvask sammensunken holdning og så virkede hun hele tiden som om hun havde ondt af nogen – os måske…

Hun havde desuden en lille detalje som man vel kalder en Cameltoe . Og selvom det selvfølgelig ikke er særlig attraktivt at man kan forestille sig hvordan hun er udformet forneden, så var det virkelig øjendragende, altså jeg havde virkelig svært ved ikke at komme til at kigge på den/det…øhh…?

Og det er jo ikke fordi man lige ville gå op og fortælle hende at hun fx har en sort streg i ansigtet…         ‘Øh undskyld men generer dine bukser dig ikke lidt… der forneden? Det ser nemlig lidt sådan ud…’ hmmm… tough one…

Sammen med cameltoe underviseren var der så også en anden ‘sjov’ underviser. En læge ca 50 år – med mønstret uldnederdel som sad lige højt nok oppe i livet parret med en kort lyseblå trøje, nylonstrømper…og multifarvede løbesko… som ud af det blå, eller til meget uheldige situationer, som fx ved snak om død, eksploderede i sådan en on/off latter = hurtigt udbrud – hurtig fattet igen. Det var simpelthen så akavet men samtidig til stor underholdning for de fleste af os. Det virkede en anelse som om hun var en lille smule off på øverste etage – i hvert fald socialt… 😉 Men virkede til gengæld, og heldigvis da! som om hun havde 100% styr på sit shit 😀

jim-carrey

 

%d bloggers like this: