Tag: fandeme sjovt

I sexklubben

Okayokay!

ALT forsinket kommet her endelig beretningen om da Natalie og jeg tog i sexklub.

Vi skulle jo have god tid – så jeg er allerede hjemme hos Natalie ved 15:30 tiden, vi har total tøjkrise – for altså! hvad fanden tager man på i sådan en klub?! Vi havde fået at vide, at undertøj eller lignende var mest det folk havde på – men come on – det var simpelthen så grænseoverskridende bare tanken om, at skulle rende rundt kun i undertøj blandt en masse andre mennesker. Selvom de selvfølgelig også bare havde undertøj på…but still.

Natalie ender med en gennemsigtig bodystocking, sort nederdel, selvsiddende strømper, og lånte mine overknees sorte læderstøvler – hun så fræk ud!

Jeg havde en sort stram blondekjole på, en lys lædernederdel udover og sorte støvler.

Vi var hotte! Og her er jeg.


Natalie havde forinden knaldet med en mand der kom i klubben. Ham havde vi aftalt at han skulle komme og hente os ved 20 tiden. Han virkede sød og fortalte grinende at vi nok ville komme til at være de eneste med SÅ meget tøj på. Shit. Blufærdigheden var på sit højeste.

Det trak op til snestorm, så jeg skyndte mig at tage lange bukser på udover og ville tage nederdelen med derhen og skifte. Da vi kommer derhen opdager jeg til min rædsel at min nederdel stadig lå hjemme hos Natalie – fuckfuckedifuck da også!

Nå, men heldigvis gik min lille kjole lige ned over røven og så viste det sig jo at der var varmt som en sauna i klubben. Så jeg savnede slet ikke min nederdel og Natalies røg da også af efter kort tid.

Da vi træder ind af døren bliver vi modtaget af den mest karismatiske lille lettere buttede kvinde. Hun siger velkommen og vi afslører ret hurtigt at vi er nye, bare sådan for god ordens skyld – og i den grad for at afvæbne en evt forventning om, at vi lægger os ned og knalder så snart vi har fået overtøjet af. Og ikke mindst fordi i det første lokale vi træder ind i, står der allerede 3-4 mænd med deres pik glidende frem og tilbage i deres ene hånd og kigger sultne på os. Vi var helt klart det nye kød på menuen.

Og vi var klart overdressed…

Natalies påhæng viste os rundt i klubben og afslørede alle mulige små afkroge hvor folk havde sex. Nogle kunne vi stå en meter fra og kigge på, og andre kunne vi kun høre skrige deres orgasmer ud et eller andet sted fra et mørkt rum.  Det var overraskende naturligt sådan bare at stå lige der ved siden af nogen der kneppede, og observere dem.

Der var desværre ikke rigtig nogle mænd jeg syntes levede op til min, for aftenen, åbenbart kræsne fisse. Og så var der sådan nogle små splejsede somaliermænd, som bare rendte rundt i halen på os og hev sig i pikken. Det var lige så jeg fik gåsehud ved synet af dem. Jeg ved ikke hvad jeg havde forventet – selvfølgelig er der også mindre tiltrækkende mennesker sådan et sted.

På et tidspunkt lægger vi os ind i et stort fællesrum. Der ligger to par derinde i forvejen. Det ene er et ældre par, hvor manden er i fuld gang med at slikke kvinden til orgasme – de er fuldstændig opslugt af hinanden, og virker slet ikke til at ænse at der er flere i rummet. De er meget dragende og jeg kan næsten ikke kigge væk. Det andet par er yngre – kvinden ligger med spredte ben, så jeg kan kigge lige op i hendes fisse, fra hvor jeg ligger. Manden giver hende finger samtidig med at han prøver at holde øjenkontakt med mig. Og eftersom jeg jo havde læst at øjenkontakt var det samme som en invitation, så valgte jeg at slå blikket væk hver gang han fangede det. Natalie og påhænget begyndte lidenskabeligt at kysse lige ved siden af mig… Så lå jeg dér! som det kiksede tredje hjul. Han fjernede hendes bodystocking lidt til siden og gav hende finger. Også temmelig frækt…hvis ikke det liiige var fordi jeg ikke rigtig vidste hvor jeg skulle gøre af mig selv. For hvis jeg lige så stille valgte at smutte ud af rummet, så de kunne få lidt ‘privatliv’ så vidste jeg jo godt at jeg, helt alene og forsvarsløs, gik lige i favnen på de der mænd med pikken i hånden, som rendte hvileløst rundt i gangene, mens de håbede på at se noget så frækt at de ville nå klimaks. Eller måske selv fik lov til at være med i nogens leg.

Nå Natalie stoppede påhængets fingerleg og vi forlod den kæmpe madras og returnerede til baren…ahhh…baren er et helt okay sted at være. En bar er velkendt. Men så dukkede der det her ekstremt erfarne par op. Og inden vi havde set os om startede de med at sexe lige der midt i baren, lige midt imellem Natalie og jeg. Natalie fnisede som en lille skolepige og hendes påhæng prøvede ihærdigt at få hende med på at lege lidt med ham i baren også. Jeg satte mig over på en barstol og lænede mig op af væggen imens jeg nød synet af de der helt bramfrie og ublufærdige mennesker – hvor er det fedt at nogen bare sådan er ligeglade. Gad vide om jeg også ender med at kunne knalde foran en masse mennesker i den klub…

Gik på toilettet og da jeg kom ud igen, lå kvinden med blindfold på, oppe på bardisken. Hendes partner stod nede mellem hendes ben og slikkede hendes fisse. På den ene side stod den karismatiske kvinde og holdt hendes ene ben, samtidig med at hende og kvinden kyssede. På den anden side stod en ivrig ung fyr, der havde fået lov at deltage ved at holde hendes andet ben. Kvinden eksploderede i den mest skrigende orgasme jeg ikke engang har hørt lignende i en pornofilm. Og 5 sekunder efter hun var kommet gik manden ned på hende igen og så startede de forfra.

På det tidspunkt var jeg ved at være træt og vi blev enige om at smutte hjem til Natalie hvor jeg skulle sove. Påhænget kørte hjem til sigselv.

SÅ! Ikke den frækkeste oplevelse, men jeg er bestemt ikke afskræmt og skal helt sikkert derned igen. Det jeg især lærte var, at jeg nok ikke helt endnu er et sted hvor jeg er ok med bare at plukke en fyr fra mængden og knalde med ham. Jeg er nødt til at have en aftale med en om at mødes dernede.

Hvilket bringer mig til den gudelækre læge som jeg har skrevet med inde på klubbens hjemmeside. Vi har skrevet så meget sammen, så jeg ind imellem lige skal huske mig selv på, at det kun handler om sex. Jeg skal mødes med ham på søndag til et ‘kemikaffe’ møde. Jeg er lige ved at snurre rundt om mig selv af bar nervøsitet og nysgerrighed på samme tid.

Lige nu er jeg ved at gøre mig klar til at mødes med A – jeg kan simpelthen ikke slippe af med ham via tlf eller sms’er, manden vil bare ikke fatte noget. Han mener at jeg bare skal se ham, så vender alle følelserne tilbage og så kan vi finde sammen igen. Og hvis ikke de gør, så vil han se det i mine øjne og først dér acceptere, hvis jeg stadig ikke vil være sammen med ham. Jeg ved selvfølgelig egentlig ikke om jeg har en masse følelser der vender tilbage for ham – jeg håber det ikke.

Jeg har en mission om at prøve at være en slut og ikke hele tiden havne i et forhold.

Ønsk mig held og lykke !

 

Pikbilleder

Så en af mine bekendte, som altid dukker ekstra meget op i min fb chat når jeg er single, har tilbudt mig et glas Nutella på 3 kg til 100 kr. Dét kunne jeg ikke sige nej til – det er jo til børnene, undskyldte jeg overfor mig selv. Inderst inde ved jeg jo godt, at han benytter beskidte tricks som undskyldning for at vi er nødt til at mødes, så han kunne overdrage spanden til mig. For glas er det jo så ikke når det er oppe i den mængde, har jeg erfaret i dag hvor vi så mødtes.

Nutellapusheren og jeg skrev også lidt sammen i går. Han er typen der, ud af det blå, pludselig sender pikbilleder. Han har gjort det adskillige gange før – nogle gange på knap så heldige tidspunkter , og så var der den ene gang, hvor jeg lige var blevet single efter Morten, hvor jeg bare trængte til opmærksomhed, lige gyldigt hvor den nærmest kom fra.

I går var ingen undtagelse – wupti – pikbillede på skærmen midt i en chat om hverdagsting. But why? var jeg lige ved at skrive til ham. Men altså – man vil jo heller ikke såre manden på hans ego.

Og hans pik er sådan en lidt tynd en med et umage stort hoved. Han holder om roden med tommel og pegefinger, og dét ved vi jo godt alle sammen er ensbetydende med, at han prøver at få den til at se større ud, end den i virkeligheden er. Eller har pumpet den, så pikhovedet i det mindste er stort. For når en pik reelt ER stor, så holder mændene om den med hele hånden. Ikke et par fingrer.

Altså jeg ved ikke med jer? – men jeg tænder sgu lidt af på pikbilleder. Jeg synes simpelthen ikke en pik er fræk på et billede. I virkeligheden, hell ya! men helt ærligt – på et billede er den jo ikke meget værd. Plus man har alt for meget tid til at nærstudere den og det bliver de som regel heller ikke kønnere af. Og jeg forstår heller ikke mænd tænker at vi, eller jeg, er det jo nok nærmere lige pt, ønsker at se billeder af deres selvvalgte bedste fortrin, eller mangel på samme.

Hvad angår Nutellapusheren, så virker det klart som om, han tror det er hans bedste scoretrick. Som om han ikke har andet at hive op af hatten, for at fange min opmærksomhed. Jeg sender sgu et pikbillede, SÅ kan hun helt sikkert ikke modstå mig! Jeg synes, desværre for ham, bare at det har den stik modsatte effekt.

Men nogen må det jo virke på… ??

Og så var det jeg lige opdagede at Amarorama faktisk også har præcis samme opfattelse, er lettet over jeg ikke er den eneste der er uforstående overfor mænds besynderlige behov for at sende pikbilleder!

I simply don’t get it!

why snl dont cecily strong drunk girl

Og hvem banker ellers på

Okay nok om alle de metaforer om døre. Jeg kan vel lige så godt starte fra en ende af og fortælle om hvem der ellers florerer i periferien for tiden.

Så med fare for at lyde selvglad… – sker der uden undtagelse altid det samme, når jeg bliver single. Samtlige af mine tidligere, stadig uafsatte, ex’er eller venner begynder at skrive og ringe til mig. Jeg tænker det er sådan verden generelt fungerer. Og jeg har med vilje, denne gang, forsøgt at ændre mit forholds status så diskret som muligt på fb. Jeg har ikke slået flere ting op end normalt, sådan som jeg synes det er så åbenlyst, andre nyligt singleveninder eller venner begynder på. Og jeg har ikke proklameret det til andre end dem der decideret har spurgt. Men stadig er der en del der har luret det. Altså min singlestatus.

Tobias er fx vendt frygtelig tilbage. Han har nu egentlig aldrig rigtig været væk eftersom vi begge har børn i samme klasser. Og de leger selvfølgelig ofte sammen, hvilket gør at vi jævnligt har kontakt.(hmm…hvad sker der lige med mig og de der fædre fra skolen). Han havde i går inviteret sig selv på the (??) hjemme hos mig efter arbejde. Dvs han kom sådan ca 30 min efter at Husaren var smuttet. Han fik the og jeg fik kaffe. Vi sad i hver vores ende af min lille sofa og snakkede i flere timer. Så fik han et glas hvidvin og jeg fik et halvt glas Verdi. Jeg fik et halvt glas hvidvin til min fødselsdag i mandags og jeg kan godt afsløre at de mener det sgu, når de skriver at man ikke skal blande alkohol med smertestillende medicin – og slet ikke den mængde medicin jeg får lige pt. Så jeg holdt igen med alkoholen i går.

Pludselig siger Tobias om ikke vi skal cykle ned til den lokale kineser restaurant og spise. Tjoh det kan vi da godt svarede jeg, a girl gotta eat, og vidste jo ikke helt hvordan det skulle gå med det der cykleri og en diskus prolabs. Men Hey – hvis jeg kan knalde i 3 timer uden rigtig at mærke til den, så kan jeg vel også cykle. Så vi cyklede. Mest fordi jeg også lige har solgt min bil i sidste weekend.

Så Tobias kendte en smutvej gennem skoven…på små stier fyldt med små bump og huller og grene vi skulle over… Første gang vi kørte henover et bump udbrød jeg av uden at tænke over det. Tobias vendte sig om og spurgte om jeg var ok. Ja da svarede jeg hurtigt, mens jeg smilede for mig selv. Tænkte det var upassende at fortælle ham, at mine baller, især den venstre, var mega ømme efter at have fået spanking af Husaren, eller at min fisse var øm efter hans store pik. Not the time for sharing.

På restauranten fik Tobias en kæmpe øl. Jeg holdt mig til en Cola Zero. Og som vi kom igennem mange af bufféens retter, blev han mere og mere sjofel. Greb hvert eneste ord han kunne, som kunne misforstås til noget frækt. Fx sagde jeg noget så uskyldigt, som at komme hjem til nogen. Hvorefter manden med det samme klyngede sig til ordet ‘komme’  – ‘ja vi kan jo alle sammen godt lide at komme’.  Jeg blev hurtig til ’skat’ hver gang han tiltalte mig. Og han gjorde alt hvad han kunne for at overbevise mig om, at han havde valgt at lægge følelserne på hylden hvad angik kvinder – det var nemlig meget nemmere. Især efter jeg havde sagt jeg ikke gad noget med nogen der involverede følelser. Derudover kæmpede han også for at påvirke mig til, at jeg endnu engang skulle falde for hans lækre brune øjne. Han holdt mit blik længe. Hele tiden. Og de er virkelig også fængende hans øjne. Men jeg har jo været der. Og der er trods alt grænser for hvor meget lækre brune øjne kan opveje for. Han blev også mere og mere kærlig. Skulle hele tiden lige lægge en hånd på min lænd når vi stod og skulle vælge mad. Jeg var heldigvis fyldt med overskud, så det gjorde mig ikke så meget. Og han er nu sød. Jeg vil bare ikke mere end venskab…

Vejen hjem bestemte jeg! Han havde svært ved at forstå hvorfor jeg så gerne ville køre en omvej, bare for at køre på en bumpeløs cykelsti. Og da vi var lige ved at være hjemme ved mig, sagde jeg træt og en lille smule beregnende, at jeg godt nok glædede mig til at komme hjem og slappe af.

‘Siger du tak for i aften?’ spurgte han lidt irriteret. ‘ja det gør jeg altså’ svarede jeg. Kender ham godt nok til at vide, at hvis først han er kommet med hjem efter mørkets frembrud og han får endnu mere alkohol, så er han ikke den nemmeste at slippe af med igen. Og jeg valgte desuden kujonløsningen og gav diskus prolabsen skylden for at jeg var helt udkørt…

 

Husaren… (a.k.a. Mr. Grey)


Husaren var forbi imorges. Igen. Vi er nu gået skridtet videre fra ren pirring til ren rå sex. Det andet var jo også ulideligt! Den anden dag beordrede han mig til, at jeg ikke måtte ornanere, så ville han heller ikke spille pik. For så ville nydelsen blive endnu bedre i dag, hvor vi havde mulighed for at have mere tid sammen. Den mand har alt for meget selvkontrol. Han er simpelthen for vild! Og han får mig til at udholde de vildeste ting.

Han har i dag klappet mig så mange gange og så hårdt i røven, så jeg stadig her til aften kan mærke det når jeg sidder ned. Han skal i øvrigt have en reprimande for at have givet venstre balle flere klap end højre – der er uligevægt! Og det der er det overraskende ved præcis dette er, at jeg troede ikke jeg kunne lide det hvis det gjorde for ondt…men gæt hvem der blev mere og mere våd, så det til sidst løb ned af benene for hver gang han slog mig på ballerne. Derudover tog jeg mig selv i flere gange ligefrem at bede Husaren om at tage hårdere fat.

Og ikke overraskende, har manden en pik der er 1/2 gang længere end min hånd og den er selvfølgelig heller ikke tynd. Så han rammer naturligvis pænt dybt når han synes det er det han lyster. Og at sige av gør ikke hans pik, eller forførende smil, mindre – tværtimod. Han tænder på av. No surprise der efterhånden.

Pga hans piks størrelse, lykkes det ham også stort set i alle stillinger at ramme det punkt hvor jeg får sprøjteorgasmer. Sprøjteorgasmer er jo ikke noget alle kvinder oplever – jeg selv oplevede det første gang sammen med A – dvs inden for de sidste små 2 år. Det bliver, hos mig, udløst via et punkt lidt oppe på forsiden i skeden. A fandt det med sine fingrer ved at trykke op mod min mave, når han gav mig finger. Gerne to fingrer – det virkede bedst. Husaren behøver som sagt ikke gøre sig så stor umage for at ramme det. Jeg har læst at væsken bla består af urin… Jeg vil afsløre, at i min spæde start, da jeg først fik sprøjteorgasmer, var jeg SÅ nysgerrig på det, så jeg hver eneste gang lugtede til væsken og ovenikøbet smagte på det. Det hverken lugtede eller smagte af urin. Til gengæld er det et værre griseri!

Når jeg får en sprøjteorgasme, så er det bestemt heller ikke på niveau med en klitoris orgasme. Overhovedet!! Det føles godt lige i det det begynder at sprøjte, eller løbe, med væske. Men det er så kortvarigt, så det næsten ikke er griseriet værd. Men når det gælder Husaren, som får mig til at sprøjte så ofte som han gør, så opvejer griseriet alligevel. Og så skal man selvfølgelig heller ikke undervurdere hvor frækt det rent faktisk er. Men euforisk, som en klitoris orgasme kan være, er det desværre ikke.

Vi knaldede i godt og vel 3 timer, kun afbrudt af postbudet som ihærdigt prøvede at overdøve vores sex ved at ringe på døren mere end én gang, som ellers plejer at være kutymen. Jeg havde bestilt nogle plakater hos Stine Hvid, som jeg glædede mig sindssygt til at få, så jeg skyndte mig at hoppe ud af sengen, trække i et par jeans og en tanktop og styrtede derefter ned af trappen for at fange postbudet. Det lykkedes! Postbudet, som for en gangs skyld var en nuttet en af slagsen, kiggede undersøgende på mig og spurgte langsomt om jeg var fra stuen til venstre, mens han kiggede op og ned ad mig. Ja det er mig svarede jeg og undskyldte med at jeg havde været på nattevagt og derfor lå og sov da han ringede på. Jeg kunne dog godt selv fornemme hvor dumt det lød. Og ud fra mit rodede hår og bare bryster med meget stive nipples i en tynd tanktop, så skulle han godt nok være uintelligent hvis ikke han havde regnet ud hvad jeg havde lavet….

Tilbage til sexen – hvor jeg langt om længe fik min klitoris orgasme.

Jeg gentager mig selv – den mand er for vild! og han burde faktisk slet ikke hedde Husaren – der er vist et meget mere passende navn til ham, jo mere jeg lærer ham at kende 😉

 

Hverdagsproblemer #2

Og som om min forkølelse ikke forårsagede nok problemer med alt det ufrivillige tisseri.

Så står jeg i Netto og skal handle (nå ja what else?!) og hører lydbog samtidig. Ved grøntsagsafdelingen står en forholdsvis attraktiv mand bag ved mig og er ved at finde grøntsager til sig selv, da jeg vælger at snøfte op… og min næse på den mest indiskrete måde vælger at proklamere, at den har en busser på tværs!  Meget højlydt udsender min næse den mest pivende lyd, udstrukket til hele snøftets længde – det var ikke bare sådan en afslutningsvis piven – nejnej! Fra start til slut højlydt -ikke til at tage fejl af- pivelyd, som jeg snildt kunne høre henover lydbogen, der kørte direkte i mine ører.

Dum som jeg er, snøfter jeg prompte op igen. Arhmen hvor dum har man lov at være?!Hvorfor skal jeg altid lige dobbeltjekke alting!

Vælger at lade være med at vende mig om og kigge om den attraktive mand bag ved mig, ligner en der har hørt min lille koncert. Skynder mig videre til mælk og brød. Hvor jeg så gentager forestillingen foran en af Netto’s unge medarbejdere….!!

Videre til Kleenex!

 

Voksenmobning

Jeg er for øjeblikket ikke på min egen afdeling, da jeg er i gang med en specialuddannelse inden for sygepleje, som desværre indebærer at jeg skal i ‘praktik’ på andre afdelinger. Og når jeg skriver ‘desværre’, så er det fordi den afdeling jeg er på, har skuffet mine forventninger helt vildt. Jeg havde SÅ høje forventninger! Glædede mig ubeskriveligt til at få en pause fra min egen afdeling, og samtidig komme ud og se nogle andre specialer og forhåbentlig stifte bekendtskab med en masse rigtig syge mennesker, som bare ikke var rigtig syge på samme organer som dem jeg selv arbejder aller mest med.

Jeg ved godt, at det lyder fuldstændig grotesk for andre mennesker, der ikke arbejder på et hospital, at man gerne vil passe de rigtig syge patienter. Men for de fleste sygeplejersker, især dem der passer patienter med tendens til at blive akut dårlige på meget kort tid, så er det præcis derfor vi elsker vores arbejde.

På denne her afdeling, er det som sådan ikke patienterne der ikke lever op til forventningerne, det er ledelsen og noget af personalet.

Ledelsen – fordi de konstant placerer mig på de mindst udfordrende patienter. Og noget af personalet – fordi de enten taler til mig som om jeg er kommet direkte ud af 9.klasse og tilsyneladende ikke burde fatte hat af hvad helvede jeg foretager mig som sygeplejerske, på trods af, at jeg normalt arbejder på en mere kompleks afdeling end deres. Eller også taler de slet ikke til mig. Altså jeg har vist aldrig rigtig forstået det der voksen mobning. Men det begynder så småt at dæmre for mig. Godt jeg kun har små to uger tilbage hos dem.

Nogle af dem er selvfølgelig mega søde, det er heldigvis umuligt at en hel afdeling kan bestå af selvhøjtidelige kællinger. Det er desværre bare ikke dem der dominerer afdelingen.

Men bare for lige at give et par eksempler på disse kællinger, og så jeg lige kan komme af med lidt galde, kommer her et lille uddrag.

I går er jeg igen blevet placeret på en, i mine øjne, kedelig patient. Det er selvfølgelig godt for patienten at han er i bedring, men jeg lærer jo mest af at være på dem, der er komplicerede syge. Hende jeg skal gå med er sød og spørger ledelseskælling om ikke jeg kan komme på en lidt mere spændende patient, hvorefter ledelseskælling uden mimik svarer, at jeg havde en spændende patient i sidste uge (ja i tre af dagene). Og dermed har jeg åbenbart opbrugt min kvote for at passe de spændende patienter…

Nedenfor er det så et par enkelte eksempler ud af MANGE, på hvor meget op af bakke min praktik er.

Kælling 1 gør en stor ære i, at ignorere det jeg siger eller spørger om.

Mig: Skal jeg holde, så du bedre kan sætte forbinding på?

Kælling 1: ….. (ingen respons)

kælling 1, ½ minut efter, til den observerende studerende: gider du lige holde her?

Sådan foregik to laaaange dage med kælling 1.

Kælling 2 er ikke til at slå et smil af – og lige meget hvor mange åbne spørgsmål jeg stillede hende, så lykkedes det hende at lukke samtalen med en enkelt kort sætning. Hun var også typen der sagde; vi skal også lige have gjort sådan og sådan. Uden at efterlade sig skyggen af tvivl om, at når hun nu sagde vi, så mente hun altid mig. Og da jeg spurgte om jeg måtte smutte hjem 30 min før tid fordi der ikke var mere at lave, så sagde hun; altså det skal du snakke med den ansvarshavende om – VI mangler bare at tjekke om der er kommet afføring i patientens ble. Jeg svarede hende at hun bare kunne bede de pårørende om at vente udenfor et øjeblik, så kunne VI lige tjekke bleen inden jeg gik. Aj så kunne hun bare gøre det selv, om 20 minutter, svarede hun tydeligt irriteret.

En anden situation med kælling 2 opløftede dog hele min lortedag.

På et tidspunkt står hun midt i en smal døråbning, jeg står inden for døråbningen og en mandlig ny sygeplejerske på afdelingen prøver at komme igennem. Men hun rykker sig ikke en mm. Han spørger undskyldende om han lige må komme forbi, men hun svarer ham ikke og udviser ikke nogle som helst tegn på at hun har tænkt sig at flytte sig. Han er en lille smule overvægtig, så han smiler lidt skævt og tager en dyb indånding, og prøver at lave en joke ud af at han skal gøre sig slank for at kunne smutte igennem. Hvilket hun selvfølgelig heller ikke reagerer på. Han får med møje og besvær maset sig igennem, med et ordentlig prust, for hun står fast som om hun havde beton i skoene. Da han endelig kommer ind gennem døren til hvor jeg står, siger han, (til hendes ryg) med overdreven positivitet i stemmen: Hvor var det dog fantastisk sødt af dig at tro at jeg kunne komme igennem SÅ lille en døråbning – tak skal du have. Kælling 2 ignorerede ham endnu engang, og forlod døråbningen. Endelig! Jeg var helt smadret af grin indvendig! For hvor var det dog den fedeste kommentar EVER !! Alle har jo prøvet at skulle forbi nogen, der ikke mente de behøvede flytte sig til ære for en – og denne her kommentar er hermed adopteret til næste gang jeg selv står i sådan en situation.

Og hvad angår kælling 2, så kan jeg næsten ikke vente til i morgen, hvor jeg står til at skulle følges med hende. Igen.

glee animated GIF

 

Uddrag af Birthe’s lovelife

Ok her kommer et indlæg jeg har udskudt at skrive i flere måneder.. simpelthen fordi jeg har været alt for flov til at dele det med nogen. Men deles det skal det dog! Bare ikke med dem, der kan grine af mig til daglig.

I slutningen af Juli var Birthe i løbetid. Jeg har altid gerne ville have hvalpe på hende, men det har ligesom aldrig rigtig passet. For hvornår får man lige presset 1 til måske (oh rædsel)12 hvalpe ind i familien samtidig med jeg blev ved med at få flere og flere børn?

Nå, jeg fik arrangeret med en, for 2000 kr venlig DBA hancocker ejer, at hendes hund og Birthe skulle mødes et par dage ud i fremtiden. De dage, i venten, endte jeg så med at nærstudere nettet for hvordan man håndterer en drægtig tæve og hvalpe etc, bare for at komme frem til den konklusion at Birthe simpelthen er blevet for gammel idet der kan risikere at komme alvorlige komplikationer under fødslen eller hun ikke har overskud til at passe på hvalpene.  Av! Total nedtur! Ingen dejlige Birthe hvalpe til mig. Og mig, som hele tiden havde planlagt at den næste hund jeg skulle have, skulle være en klon af Birthe…suk…

Skæbnen ville det så sådan, at jeg tog i sommerhus den uge hun var i løbetid. Og inden få dage måtte vi nærmest have fast vagt på Birthe for det der ‘løbetid’ kom da virkelig til sin ret. Jeg kunne gå og hænge vasketøj op og Birthe luntede camoufleret og meget udspekuleret roligt lige i hælene på mig og jeg troede selvfølgelig at det blev hun ved med, men i virkeligheden ventede hun bare på at jeg lige vendte hovedet den anden vej i et nanosekund – WHUP så var hun væk! Aldrig har jeg set hende forsvinde SÅ hurtigt – og jeg mener virkelig hun var hurtig! Det var ikke engang sådan så jeg kunne se hende spurte afsted i den anden ende af haven – hun var som et spøgelse! Puff.

Da vi så endelig fik styr på hende og sørgede for hun ikke stak af, begyndte der i stedet at dukke hanhunde op – ALLE slags hanhunde! Også dem der skulle have en skammel for overhovedet at kunne nå op til noget der kunne ligne en parring. Det var selvfølgelig resultatet af de gange hun var smuttet afsted og når vi havde luftet hende, hvor hun jo havde sat sine lokkende ‘kom-og-knald-mig-jeg-er-ligeglad-hvad-du-hedder-og-hvad-race-du-er- duftspor som en lang række kagekrummer i flere 100 meters afstand fra huset, men alle sammen ledende direkte til vores hus. Især nedenstående vuf havde vi rendende i pendulfart rundt om huset. Hele ugen!

er det overhovedet en hund? jeg er i tvivl.

Så en morgen, da jeg sad og spiste morgenmad på terrassen samtidig med jeg havde et bestemt jeg-holder-øje-med-dig stir på Birthe, hørte jeg en raslen, brød øjenkontakten og vendte mig om. Og dér stod Arnold i vores have. En sort Cocker Spaniel – what are the odds for en hanhund af samme race?! Og WHUP – væk var Birthe! Jeg nåede ikke engang at rejse mig, så var Arnold hoppet op på ryggen af Birthe og i gang med at humpe hende. Så kan I nok tro jeg fik accelereret! Ud over terrassen efter hundene, som selvfølgelig i dagens anledning tilsyneladende havde fået deres unghunde sportsform tilbage – shit de løb hurtigt! Jeg måtte opgive – ikke kun pga deres fart, men også fordi jeg selvfølgelig ikke havde tisset af inden jeg satte i løb – fucking fødselsblære, der ikke kan holde på en dråbe så snart der kommer uventet pres på.

Jeg satte mig med min morgenmad igen og tænkte; ok, sker det så sker det, men jeg gider fandeme ikke rende forpustet rundt efter et par liderlige hunde som ikke vil fanges, samtidig med jeg kæmper for ikke at tisse i bukserne. 2 min efter kom en halvløbende nabo ind i haven; ved du godt der er en sort hund der er i gang med at parre sig med Birthe længere nede af vejen? Øh ja og nej – jeg ved der er en sort hund, jeg ved ikke at de stadig parrer sig.

Pludselig kommer begge hunde tilbage igen, begge med tungerne langt ude af halsen og munden åben som om de grinede. Jeg får fanget dem begge ude på vejen ved hjørnet af vores grund. Naboen er fulgt med og begynder at tale om, at hun vist godt ved hvem der ejer den sorte Cocker. Jeg aner ikke lige hvad jeg skal gøre med de to virile hunde. Men så kommer der en bil i det samme, som stopper op og ruller vinduet ned for at snakke med naboen. Jeg står dér med et fast greb i  de to forpustede Cockere… og så ved jeg simpelthen ikke hvad pokker jeg tænkte på. Mens naboen var optaget, stak jeg, på bedste bjørnebandemanér, af med hundene – ind af vores ‘bagindgang’ til haven og ind i et indhegnet område i haven, hvor de ikke kunne stikke af igen. Og vi alle var ude af syne. Så kunne de bare parre løs.

Og det gjorde de…eller Arnold gjorde sit allerbedste, hver gang Birthe kørte halen til siden og struttede med muffen i hans retning. Tænk at en hund kan være sådan en skøge! Problemet var bare; Arnold kunne ikke ramme! Arhmen altså, helt ærligt for en amatør!

Så var det jo jeg fik den her fantastiske idé, at jeg da hellere måtte hjælpe det stakkels kræ. Så jeg satte mig ned og holdt fast i Birthes halsbånd med den ene hånd og når Arnold hoppede op på hendes ryg, prøvede jeg at guide Arnolds hundediller ind i Birthes…hundemuffe, med tommel- og pegefinger. Det var fandeme svært! For det første, så flyttede Birthe sig når det var tæt på at lykkedes, og for det andet….så troede Arnold hele tiden at han endelig havde ramt rigtigt, når jeg prøvede at få den lirket ind, så han gik for fuld skrue i gang med at humpe sin hundediller ind og ud imellem mine fingrer….. jeg kan afsløre at den er pænt tynd og spids, sådan en hundediller – og den kan fandeme blive lang, når den tror den er det rigtige sted…Jeg slap den hurtigt når han satte turboen til, han skulle eddermame ikke sprøjte hundesperm ud over min hånd!

Efter en times tid med adskillige! gentagelser af ovenstående scenarie, bad jeg Arnold om at smutte hjem. Og Birthe blev lukket ind i huset – helt udmattet.

Og jeg kunne endelig få vasket hænder!!! Sådan en hundediller udskiller, på samme måde som mennesker tilsyneladende, en form for præ glidevæske… jeg afslører: det dufter ikke af roser…. Forestil jer en mands diller sent om aftenen efter en lang arbejdsdag, måske har han også dyrket noget svedig sport, han har ikke dryppet ordentlig af en eneste gang når han har tisset og det sidste bad han har taget var måske forrige kvartal. There you go for en stinker!  Senere samme aften havde jeg da også stadig ‘fornøjelsen’ af at kunne fornemme Arnolds dillervæske på mine hænder, på trods af håndvask x 100. Mindst.  yes det er nu tilladt at ørle!

Og hvor ved jeg så fra den sorte Cocker hed Arnold? Jo – for dagen efter, jeg havde siddet på hug i græsset, med Arnolds væskende hundediller flyvende gennem mine fingrer, kom hans ejer forbi med ham i snor, for at høre om det var os der havde en tæve i løbetid. Det var svært at skjule, eftersom de to hunde allerede inden den sætning var færdiggjort, var i gang med parringsforsøgene igen. Ejeren var en nydelig ældre dame omkring de 75 år som fortalte at hendes hund hed Arnold og han var 12 år gammel. Hun blev undskyldende ved med at prøve at trække Arnold af Birthe indtil jeg sagde at det var ligemeget – han kunne alligevel ikke ramme. Damen og A kiggede spørgende på mig; hvor ved du det fra? Mig; øh…jeg kunne bare se at han var langt fra at ramme de få gange de prøvede. Men lysten fejler åbenbart ikke noget tilføjede den ældre dame, som var overrasket over Arnold overhovedet kunne bevæge sig så hurtigt. ja hun skulle bare vide hvilke moves han er i stand til. Vi får os en ca 15 minutters snak om hundene og sommerhus området, alt imens de to liderlige hunde gjorde alt hvad de kunne for at få parringen til at lykkes denne gang. Jeg siger ikke det var en akavet samtale, men anderledes –  det var den!

En uge efter var den ældre dame forbi med et kort med tlf nr og adresse… hvis nu… der kom hvalpe alligevel, for hun ville også rigtig gerne have en Arnold hvalp som Arnolds efterfølger.

Der er ikke kommet nogle hvalpe. Men Arnold har været på optimistisk besøg et par gange siden, men skøgen Birthe har pakket muffen væk, så i bedste ‘player stil’ smuttede Arnold hurtigt videre.

Og her er så Arnold – jeg er i øvrigt helt vild med navnet!

%d bloggers like this: