Tag: fandeme sjovt

Babyface

Læs forhistorien her

Så jeg går i panik og ringer til Luna…der kl 4 om natten. Heldigvis var hun vågen – hende og kæresten var i gang med en opgave til studiet.

Jeg er simpelthen nødt til at få et godt råd ift at Babyface gerne vil have at jeg kommer retur og sover hos ham på hotellet. (hvor iøvrigt min mor og hendes mand og hele hans familie også overnatter). Men altså hvornår får jeg nogensinde muligheden for at prøve at være sammen med en ung fyr…altså som jeg også synes er lidt sød. For unge fyre er der jo nok rigeligt af, hvis først man åbner op for at få lov at være en ægte MILF. Jeg har bare ikke rigtig været der før. Og er jo egentlig rigtig meget til mænd..ikke drenge.

Nå, men Luna synes selvfølgelig bare jeg skal springe ud i det. Lev livet, kom nu, det er da mega sjovt, siger hun ivrigt. Jajaja siger jeg endnu mere panisk, det er jo heller ikke dig der måske skal have sex med en jeg i realiteten kunne være mor for – det går slet ikke!!

I min halvbrandert får jeg dog både skrevet min adresse til Babyface, og 2 sekunder efter, at det nok er en ret dårlig ide, og det er bedst han ikke kommer. Der går lidt tid, så svarer han at han allerede er halvvejs. FUUUCCCCKKKKK! 

Jeg lægger på med en grinende Luna i den anden ende af tlf og åbner 2 min efter døren til 2 meter høj meget ung menneskedreng.

Han kysser mig meget forsigtigt. Sjovt nok blev jeg lynhurtigt kastet tilbage til min ungdom og mindet om, at unge mænd/drenge jo er usikre. Ergo…det blir mig der skal styre hele showet.

Aldrig i mit liv har jeg haft så verbal sex. Og altså ikke på den frække måde… men på den forklarende måde. Det var ikke fordi han intet vidste om kvinders anatomi, men alligevel liiiidt tæt på. Jeg skulle forklare ham stort set alt. Hvordan han skulle fingerkneppe, hvordan han skulle kysse, hvordan han skulle holde om mine hofter, når han tog mig bagfra, og ikke mindst hvordan han IKKE skulle agere Duracell kanin så snart han fik chancen. Knægten lignede et stort spørgsmålstegn hver gang jeg kaldte ham for Duracell kaninen. (Er den reklame virkelig så gammel??)

På et tidspunkt spørger han om han skal slikke mig? Kan du finde ud af det?? får jeg desværre sagt lidt for skeptisk. Babyface svarer at han da kan prøve. (…Stakkels dreng)

Jeg var lige ved at falde i søvn mens han slikkede mig – igen var han meget meget forsigtig. Og endnu engang blev jeg mindet om, hvorfor jeg egentlig ikke brød mig så meget om at blive slikket da jeg var ung – det var jo decideret kedeligt.

På et tidspunkt da jeg rider ham siger han mens han kigger op og ned af min krop; Jeg har aldrig været sammen med en mor før. Og jeg har aldrig været sammen med en der var yngre end jeg selv før, griner jeg tilbage – fuck hvor var det bare en sjov kommentar, midt i sex, arhmen altså.

Jeg giver ham et blowjob bagefter, og han udbryder undervejs ; shit du har styr på dit kram! Øh ja – jeg har ligesom også liiidt mere erfaring end dig. Han fortsætter og siger at han rigtig gerne vil se mig igen; jeg tror du kan lære mig virkelig meget. Jep det kan jeg, men jeg tror altså ikke at vi skal ses igen på denne måde, altså sexmåden. Desværre kan vi ikke undgå at ses til diverse arrangementer.

Han bliver og overnatter. Eller han bliver de få timer der er til jeg skal til fødselsdagsbrunch hos en veninde. Eller nej vent… jeg smider ham faktisk ud kl 7. Han spørger ellers om ikke vi skal prøve det der sex igen. Nej jeg orker ikke – jeg vil hellere sove, du må hellere smutte inden mine naboer står op og evt ser dig. 

Han siger ikke et ord – giver mig et forsigtigt kys og smutter.

Arhhh….ro.

 

Nå ja… Babyface var forresten 21 år  – 17 år yngre end mig…(yes – indsæt gerne emoji-abe med hænderne for øjnene NU) Og grunden til han hedder Babyface, var fordi, da jeg vendte mig om lidt i 7 om morgenen og kiggede ind i hans ansigt, var det det eneste ord der poppede op i mit hoved…

Min nye yndlingsfarve er rød

Så jeg var til min bonusbrors 50 års fødselsdag weekenden efter mine sidste udskejelser. 

Jeg blev placeret ved et rundt bord med 3 par, en ung fyr på min højre side, og en tidligere kollega/kammerat til min bonusbror på venstre side. Det ene af de tre par var meget stille og rolige. Så var der parret overfor mig, hvor manden blev ubehageligt beruset ca 10 gange hurtigere end vi andre gjorde og som ovenikøbet holdt en spontan tale for min bonusbror, hvor han iøvrigt flere gange fik småsvinet flere mennesker i selskabet undervejs. Han var den der farce, man ser i film, hvor nogen til sidst hjælper vedkommende med at afslutte den pinlige tale med en skål og får dem diskret fjernet fra mikrofonen. Der var desværre bare ikke nogen der fjernede denne idiot. Skålet gjorde vi dog. Det sidste par ved bordet bestod af en kvinde som tydeligt havde overscoret sin Clark Kent-lookalike lækre mand.

Jeg havde iøvrigt gentaget succesen og taget den røde kjole på igen. Sådan en rød kjole fungerer faktisk fuldstændig som at holde et rødt tørklæde foran en tyr…bare med mænd. Det kan godt anbefales til jer kvinder derude – gifte eller ej, bekræftelse kan alle jo have brug for ind imellem.

Jeg falder hurtigt i snak med den tidligere kollega/kammerat til min venstre side – KK. Han er enormt sød, men 50 år og et par cm lavere end mig. Så selvom han smiger alt det han kan og inviterer mig ud i fremtiden, så kan jeg ikke rigtig se det kommer til at ske. Manden fra det upassende berusede par overfor råber til os på et tidspunkt, at vi skal stoppe med at se så forelskede ud – vi responderer med tavshed og to meget spørgende udtryk i ansigterne. Senere kommer manden over og undskylder overfor mig – han troede vi var kommet som et par, fordi vi sad ved siden af hinanden. Flot! (blev faktisk lidt nervøs for om jeg udstrålede at jeg var interesseret i KK, siden den upassende mand havde opfattet os som et par…)

Efter maden bliver vi flyttet til et tilstødende lokale og jeg sætter mig og taler med min mor mens vi får kaffe og rigeligt med baileys.

Clark Kent kommer over og sidder på min anden side, end hvor min mor sidder. Han kigger så intenst på mig imens han fortæller om sit liv, så jeg er nødt til at spørge ham, om hans kone er okay med at han sidder og taler med mig. Han svarer at det ved han ikke, men at det også er hende problem hvis hun ikke er… (Ooookaayyyy, lykkelig gift siger du?). Han fortæller at han har været ejendomsmægler indtil for et år siden, hvor han stort set aldrig var hjemme, men tjente over 100.000 om mdr. Hans kone gik derimod hjemme med deres tre børn. Men nu havde han skiftet fuldstændig spor, og var ved at læse til akupunktør (shit et karriereskift, mine øjenbryn fløj helt op i panden af overraskelse) Men fedt for ham, at han havde fundet noget han syntes var mere spændende og mindre stressende end ejendomsmægler. Han smuttede efter ca 30 min i selskab med mig, og sjovt nok var min mors først kommentar bagefter; ‘hvaaa…er han ikke gift?’ Så det var altså ikke kun mig der havde bidt mærke i hans lidt for interesserede måde at tale med mig på.

Aftenen går med hygge og snak. Jeg ender på et tidspunkt bag baren, da fadølsanlægget driller for dem der ellers skulle passe baren.Jeg får fixet fadøllen og ender med at blive og skænke op, når nogen skal have øl. Sjovt nok bliver baren så også samlingspunkt for rigtig mange af de mandlige mænd i selskabet. Clark Kent heriblandt. Han hvisker mig i øret at han synes jeg er lækker og ret fræk, og at jeg udemærket godt selv er klar over hvad jeg udstråler. Jeg smiler kækt til ham, og svarer at jeg ikke ved hvad han snakker om. Et øjeblik efter spotter jeg han står og taler med sin kone, inden hun forlader festen for at gå op i seng på et af de værelser der er udlejet til dem i festens anledning. Jeg gætter på, at hun stiltiende accepterer mandens eskapader, for at kunne beholde sit nuværende liv, og i den forbindelse ved hun godt hvornår hun skal fortrække, hvis hun vil undgå at blive konfronteret direkte med det.

Da Clark Kent vender tilbage til mig, siger jeg til ham, at jeg har luret at han er typen der er vant til at få hvad han vil have og at han vist ikke har undværet noget i sit liv – gift eller ej… Han smiler uden at kommentere.

Lidt efter går jeg mod toilettet i den anden ende af bygningen. Clark Kent er åbenbart fulgt efter, uden jeg lige har spottet det. Da jeg kommer til toilettet er der låst, så jeg læner mig op af væggen mens jeg venter. Clark Kent kommer over til mig og skubber mig helt flad op af væggen og kysser mig. Bare sådan uden videre. Jeg kysser igen i et kort øjeblik…men kommer så til fornuft og skubber ham væk. Siger til ham, at jeg synes han skal gå op til sin kone og så forlader jeg hurtigt toilet forrummet og vender tilbage til festen.

Festen lakker mod enden og vi er nogle stykker der står ved garderoben for at bestille taxa’er. KK kigger flere gange på mig og spørger om hvilken vej jeg skal hjem. Vi skal modsatte vej, og jeg bider ikke på at dele en taxa hjem til enten ham eller jeg. Den unge fyr der havde siddet på min anden side ved middagen, siger henkastet at han faktisk har en ekstra seng i det værelse, der er lejet til ham –  den er godt nok ikke redt op, men altså der er en seng. Nånå jamen hvis den ikke er redt op, kan den jo ikke rigtig bruges siger jeg til ham og lægger ikke mere i det. De andre der skal bruge en taxa er et par, som samtidig har 1000 ting de render og skal nå at pakke sammen inden taxaen kommer.

Så da den første ankommer siger hele det taxaventende selskab, at jeg bare skal snuppe den første… hvilket jeg så gør. Alene.

Jeg kommer hjem og får løst sodukoen, aka min nøgleboks, ved min hoveddør uden problemer denne gang – dælme dejligt kun at være semi fuld denne gang.

I det jeg står og tager mine stilletter af, siger min tlf DIIING… og på skærmen er en besked fra den unge fyr (Babyface); synes du skal få taxaen til at vende om, jeg har redt den anden seng op… 

Jeg griner højlydt og siger til mig selv

WTF?!!

Hvorfor gøre noget halvt…

Jeg havde en lidt anderledes søndag i søndags. Jeg var nemlig til fest – kæmpe fest. På mit gamle arbejde i barverdenen, en verden hvor man er ligeglad hvilken dag man fester, den ene dag er lige så god som den anden. Heldigvis havde jeg planlagt min vagtplan så jeg havde fri mandag – hvilket var ret heldigt eftersom jeg stadig var stiv, da jeg gik i seng mandag aften. Hvilket selvfølgelig har udskudt hele rekreationsprocessen og jeg derfor stadig er voldsomt kvæstet langt ind i tirsdag… altså hvad fuck sker der for det? Jeg har da godt hørt om at det tager længere og længere tid at komme sig over en druktur, jo ældre man bliver…men det er jo min far der siger sådan noget og han er altså 22 år ældre end mig.

Nå! jeg tog til fest. Iført den flotteste knaldrøde kjole, røde negle og høje hæle. Skrev til en af de mænd (faktisk en ekskæreste) jeg havde aftaler om at mødes med at han skulle holde øje med pigen i den røde kjole. Da jeg kommer gående hen mod den bar hvor han står, sammen med ca 10 andre mænd jeg også kender fra gamle dage, kan jeg allerede på lang afstand godt se at de har spottet mig, da de alle 10 nærmest samtidig vender sig om og følger mig hele vejen hen til dem. (Hokus pokus mig i fokus) En af de første kommentarer fra en af mændene, Simon – som ellers aldrig giver komplimenter; der er nok en der stadig er single, så godt som du ser ud. JEP svarer jeg og soler mig i alle deres kommentarer om at kvinder altid burde have røde kjoler på. Simon er en af min ex Mortens bedste venner, så jeg er altid lidt på vagt overfor ham, fordi jeg ved at han fortæller Morten alt om min laden og gøren når jeg har været til fester med de gamle slæng. Simon er dog meget interesseret i, at jeg finder ham senere… hmm…okay…tænker jeg, det var uvant.

Nå – jeg ender med at blive ved mandebordet i et par timer. Vi har det mega sjovt og jeg glemmer helt at jeg faktisk har en aftale om komme forbi og spise aftensmad sammen med nogle andre gamle kollegaer kl 22. Heldigvis når jeg det og festen fortsætter med det slæng. Jeg får både danset og snakket og drukket en hel del sammen med dem også. Jeg ender med at falde i snak med Peter, en kæmpe basse på min egen alder, som jeg også har kendt i 15 år. Midt i snakken kan jeg godt fornemme, at han måske ikke har det helt så godt derhjemme, sammen med hans kone gennem 20 år. Snakken udspringer af at han fortæller han bliver 40 til november og jeg ivrigt spørger ind til om han skal holde stor fest. ‘Nej, siger han mut, min kone bliver 40 til næste år, så der skal vi holde en stor fest…sammen… og de sidste 8 år har min fødselsdag været slået sammen med min søns fordi vi har i samme måned…’ Jeg kommer til at grine – men trods de kæmpe mængder øl og vin jeg allerede har indtaget opfanger jeg godt der er lidt sørgmodig alvor over ham. Han ligner en der føler sig totalt kastreret. Og når jeg spørger om ikke de bare kunne holde to 40 års fester, istedet for en sammen, så svarer han, at hun (konen) havde givet ham et blik, der havde fortalt ham, at han ikke skulle spørge. Shit hvor fik jeg ondt af ham. Så jeg inviterede ham selvfølgelig prompte til min 40 års fødselsdag om halvandet år. Stakkels mand.

Så ved jeg ikke lige hvordan jeg kom videre derfra, men jeg prøvede så at skulle mødes med ham ekskæresten igen, hvilket aldrig lykkedes. Istedet befandt jeg mig pludselig på knæ ved en ung knægt der havde overdoseret et eller andet lort og lignede en der var ved at gå i hjertestop hver andet minut. Så i omtrent 15 min indtil ambulancen ankom, sad jeg og maste mine knoer ned i brystbenet på ham, for at holde ham ved bevidsthed, klar og forholdsvis fokuseret til at ændre strategi og begynde hjertemassage, skulle det komme til det. Ambulancen kom, og jeg fortsatte festen.

Og mødte Simon igen. Simon havde købt hele flasker vodka + red bull. Jeg drikker normalt ikke sprut på den måde længere – jeg kan ikke rigtig finde ud af at styre det lige så godt som vin og øl. Simon har brug for at fortælle om Morten. Om hvor meget Morten har løjet for ham, brændt ham af, fået 90.000 kr for noget arbejde han skulle udføre, men som han ikke gjorde færdig. Simon er SÅ skuffet og beskriver deres venskab som fuldstændig ikke eksisterende. Jeg får mega optur over hans udmelding! ENDELIG! er der en fra Mortens omgangskreds, der ser Morten som jeg ser ham. Som en patologisk lystløgner og manipulator, der tager røven på alt og alle. Han bekræfter også hvor mange Morten har knaldet med mens han og jeg var sammen. Hvilket iøvrigt ikke var første gang den aften, at nogen havde behov for at fortælle mig – jeg faldt i snak med en mega sød mand i det første slæng af mænd jeg mødte, som kendte Morten, men han og jeg kendte ikke rigtig hinanden, han kiggede også mærkeligt på mig og spurgte om ikke jeg vidste jeg skulle holde mig fra ham dengang… øh nej tydeligvis ikke… det positive er selvfølgelig at jeg fik 3 børn med psykopaten – jeg kunne faktisk næsten ikke være mere stolt af mig selv… (christ altså!)

Nå, Simon og jeg hænger ud i, hvad jeg fornemmer er, flere timer. Han fortæller også om sit ægteskab, som iøvrigt ikke er helt så gammelt, om at han også var på Smukfest, hvilket jeg blev vildt overrasket over, og så fortæller han, at han havde været nødt til at fortælle konen at han skulle arbejde. Så hun vidste ikke han havde været derovre. Og det derfor også havde været ret hemmeligt. Hvad pokker sker der for alle de mænd der har det skidt derhjemme med deres koner… For iøvrigt var grunden til jeg skulle mødes med min eks, også at han skrev han trængte til et kram, fordi det heller ikke gik så godt mellem ham og hans kone.

Singlelivet er sgu ikke så slemt når man hele tiden skal høre på, hvor skidt en masse mennesker har det i deres forhold… det er lidt sørgeligt synes jeg…

Simon og jeg ender ved et bord i et hjørne og snakker videre… og jeg mistænker lidt at jo mere samhørighed Simon og jeg fik ift Morten, ooog muligvis også mængden af vodka/redbull jeg fik – jo mere attraktiv blev Simon i mine øjne. Så selvfølgelig prøver jeg i min efterhånden 4 hestes brandert, at score ham. Han er heldigvis standhaftig og siger nej… ikke bare een gang, men mange gange, for jeg giver åbenbart ikke sådan lige op. Jeg mindes noget med at jeg placerer hans ene hånd på mit lår…. Arhmen altså! Fuck mig! – SÅ pinligt!

Hvorfor jeg pludselig vælger at skulle hjem, har jeg ingen anelse om, men mistænker, at jeg trods alt selv vurderer at det er ved at være på tide. Jeg kan se jeg har sendt en toiletsnap kl 4:33 fra barens toilet, hvor jeg har skrevet; de er SÅ unge (hvilket de også var, mange af de nye ansatte) og jeg har googlet taxa tlf nr OG ringet i et minut til taxa. Men husker egentlig bare, at jeg snupper den taxa der kommer kørende forbi foran samtlige andre mennesker der stod og skulle hjem på samme tid. Om det var en jeg havde bestilt i mit navn siden jeg fik den, har jeg ingen idé om.

Det næste jeg husker er, at taxamanden siger til mig; du er nok nødt til lige at guide mig lidt her (efter vi er kørt af motorvejen) så du må altså ikke falde i søvn igen. Hvorefter han er nødt til at vække mig ved hvert lyskryds vi kommer til, indtil vi endelig er havnet foran mit husnr.

Da jeg gik hjemmefra var jeg så glad for min far for nylig havde sat en nøgleboks med kode op på huset, så jeg ikke behøvede slæbe nøgler med. Det skulle dog vise sig at være min største udfordring da jeg kom hjem der om morgenen… i så stor en brandert, så nogen ligeså godt kunne have givet mig briller på med styrke -10 og bedt mig løse en soduko. Fremover så lægger jeg vist bare min nøgle under blomsterpotten, som jeg plejer, hvis jeg skal i byen, for risikoen for jeg aldrig finder den rette talkombination og ender med at sove på dørmåtten, den var helt sikkert tæt på at være en realitet i søndags.

Kl 11 vågner jeg helt rundforvirret og frygter børnene kommer hjem 15 min efter. Det gjorde de selvfølgelig ikke før ved 14:30 tiden. Jeg opdager min røde kjole ligger på vrangen på gulvet, sammen med mit undertøj. Jeg kan ikke huske at have taget det af. Gad vide om jeg egentlig gik tur med Birthe…hmm…jeg tror det ikke, men altså, jeg ved det ikke…hun virker ikke tissetrængende. Det er faktisk helt uforsvarligt at drikke sig så fuld!  Jeg skriver en besked til Simon; jo mere vodka/redbull jeg fik, jo mere attraktiv blev du – undskyld. Simon svarede med det samme, at jeg ikke skulle undskylde. Ok case closed – jeg er stadig flov.

Til aftensmad henter vi McDonalds. Ungerne er begejstrede uden at vide, at det faktisk allermest var mor her, der havde brug for det. (Jeg burde iøvrigt nok ikke have kørt bil…) Mens vi sidder og spiser fortæller Ida om da hun var hjemme om morgenen for at hente sin cykel, da Morten havde afleveret hende… Har du været hjemme imorges? flyver det ud af mig, samtidig med jeg prøver at sætte et ikke alt for overrasket ansigt op. JA, siger Ida, jeg råbte også hej og farvel til dig, og du svarede også.  Okaaayyy tænkte jeg, det har jeg absolut ingen erindring om. Lidt scary. Ida griner af mig og tilføjer; du må godt nok have været træt efter din nattevagt!  Hahaha oh yes, det var præcis det jeg var.

DHL

For små 2 år siden, fik jeg en diskus prolabs, og blev virkelig invalideret, kunne ikke gå den første uge pga smerter og føleforstyrrelser og det tog mig efterfølgende 3 mdrs genoptræning, sammen med alle seniorborgerne, hos kommunen, før jeg nogenlunde kunne begynde at fornemme, at jeg ville få livet tilbage til normal igen. Lægerne sagde til mig at jeg aldrig kom til at løbe igen. Ikke at lige præcis det var så stort et tab for mig, eftersom jeg virkelig hader at løbe, og jeg altid kun har kunne slæbe mig op på små 3 km, hvoraf jeg hele vejen konstant tænkte på, hvornår jeg snart kunne stoppe igen, samt om jeg mon hostede mine lunger op undervejs.

Men så for en måned siden kom min chef så og spurgte om ikke jeg skulle være med til at løbe DHL. Argh sagde jeg, jeg tror ikke jeg kan den dag! Men hun pressede på, og jeg endte med at sige ja, for jeg har jo ikke lavet andet end at styrke min ryg siden jeg fik diskus prolabsen, så det kunne jo meget vel være jeg kunne begynde på det der løb, uden der skete noget. Okayokay, jeg indrømmer…jeg synes også altid det ser SÅ hyggeligt når folk sidder og hygger bagefter løbet med øl og mad, så måske det trak lidt også. Nå! Så jeg startede med at træne op til DHL og det lykkedes mig dælme at nå de 5 km på en tid, der lå omkring de 35 min – hvilket jeg syntes var ganske fint, min rookiestatus taget i betragtning.

DHL dagen oprandt så i mandags for Rigshospitalet. Og jeg fucking løb de 5 km på 30 min. Jeg kunne jo næsten ikke få armene ned igen! Pisse stolt jeg er af mig selv, hvis jeg lige må have lov at være så fri! Men shit hvor er det nederen at skulle løbe den sidste kilometer i grill-os, lige på det værste stykke, hvor man i den grad har brug for helt ren ilt… og når jeg skriver man så mener jeg selvfølgelig undertegnede, for der var da helt sikkert nogen der lignede de ikke lavede andet end at løbe i al deres fritid. Og så var der dem, flertallet måske ovenikøbet, som jeg seriøst overvejede om der ikke burde være transportable respiratorer med til, til når de slæbte sig over målstregen. 

Faktisk var der en ting der var værre end grill-osen, og når nu jeg fortæller denne her lille hemmelighed til jer der følger med herinde, så har i edderfandeme bare at grine af det, for det prøver jeg virkelig at overbevise mig selv om at det er…altså sjovt..det jeg nu ømtåleligt vil fortælle…

Så hvordan starter jeg lige det her emne…

Øhm…. årh…. I kan godt fornemme det er lidt svært ikk?

 

Nå, here goes… jeg har skrevet om det her før faktisk.

Jeg havde….forberedt mig selv på, at jeg måske kunne risikere at lække lidt under sådan et anstrengende løb, selvom jeg faktisk næsten ikke har haft nogle tilfælde af utætheder når jeg har løbet på løbebånd, men altså helt ærlig! Jeg er så mega træt af, at fordi jeg har fået tre børn, så er det som om jeg har mistet forbindelsen til min blære når jeg anstrenger mig. Fx har jeg hostet voldsomt siden Skanderborg, og kommer sådan et host eller nys uventet, så småtisser jeg i trusserne. Så trusseindlæg er i høj kurs herhjemme lige pt.

Til løbet igår havde jeg så taget et normalt bind på, for tænk hvor pinligt det kunne være hvis jeg bare småtissede hele ruten rundt og mine bukser endte med at være helt våde af tis, og ikke af sved. 

Den første halvanden km kunne jeg slet ikke styre det, og jeg havde ovenikøbet lige tisset af OG ladet være med at drikke noget i flere timer op til – Arhmen come on – jeg hader min krop på det punkt! Efter de første 1500 meter var det som om jeg fik ok styr på det igen – eller måske var jer bare endelig tom, either way, jeg var lidt letter. Jeg løb og tænkte på, at ligesom når man har menstruation, så føles det altid værre end det reelt er, så jeg havde en klar forventning om, at det der bind havde virket efter hensigten… Det var først da jeg kom i mål og kunne slappe af og mærke efter, at jeg opdagede at det der skide bind jo kun havde virket lidt efter hensigten. Jeg var helt våd mellem benene – arhmen altså!! Dog ikke ned til knæene, meeeen en 15 cm var jeg nok. Jeg havde heldigvis sorte bukser på…meeen jeg syntes godt man kunne ane at de var lidt våde. 

Jeg hev min blå T-shirt godt ned over røven og håbede inderligt at alle dem der har løbet bagved mig og dem der har stået og kigget på os løbere, ikke har set det. Fuck hvor er det nederen altså! 

Heldigvis havde jeg en langærmet jeg bandt om livet så snart jeg var tilbage i teltet hos kollegaerne. 

Jeg forudser at når jeg bliver gammel, så ender jeg med at blive sådan en grå dame der sjattisser hele tiden, som på plejehjemmet altid render rundt med sådan en ammoniak odeur hængende omkring sig, jeg håber dælme jeg er så dement på det tidspunkt, så jeg ikke selv opfatter det. 

Lort altså … eller, tis også! 

Hvad jeg har lært i maj måned

  • At lægge mascara! Der er åbenbart både regler for hvordan sådan en børste trækkes ud af holderen, samt at man kan kombinere flere forskellige typer. Effekten var fantastisk! Nu tager det mig så pludselig en krig at lægge mascara hver morgen…man vil vel gerne være lige lækker hver dag ikk…eller ihvertfald de dage hvor jeg har make up på
  • At Ida er ved at være en stor pige, lidt større end moren sådan lige helt er tilfreds med. Lurede på hendes Musical.ly på hendes tlf…pigen danser frækt med hofter, bider sig i læben og laver det der ‘meget intelligente look’ med at sætte tungen ud mellem tænderne. Hun mestrer heldigvis ikke helt den frække version endnu – hendes tunge er sådan lidt mere bare en splattet klump der bliver mast mellem hendes tænder – very charming…  but still…min lille baby
  • at årsdagen for Natalies ulykke, er samme dag som Luna har fødselsdag
  • at det der weekendfri uden børn bestemt er noget jeg sagtens kunne vænne mig til
  • at det er fucking hårdt at komme i gang med at træne igen – piv
  • at jeg faktisk ikke kan tåle at holde pause fra min træning. Av diskus prolabs, av hoved…nå ja og piv vægt …+ 4 kg
  • at Chefen gerne vil ses igen…og ikke kun i forhold til træning…
  • at jeg kun kan drikke af min nyindkøbte drikkedunk, hvis jeg drikker af den udtrækkelige tut – det der med at skrue låget af for at få det sidste med var jeg åbenbart ikke voksen nok til at kunne administrere – velkommen miss wet t-shirt! (og jaja – jeg var selvfølgelig omgivet af en masse mennesker, det ville da også være pisse ærgerligt hvis sådan en brøler skulle gå ubemærket hen…)
  • at jeg nok alligevel er ret glad for mit arbejde, så jeg bliver sgu hængende lidt endnu
  • at jeg overhovedet ikke kan koncentrere mig om at sidde i en bil, når der er en mellemstor edderkop der vandrer frem og tilbage over forruden…indenfor! Godt min far var chaufføren!
  • at Alex heller ikke kan lide edderkopper indenfor i bilen. Knægten panikkede fuldstændig midt mens vi kørte 110 på motorvejen, da en lille edderkop firede sig ned og satte sig på nakkestøtten foran ham – aldrig har jeg set ham klikke sig så hurtigt ud af sit sæde og nærmest flyve over på storebrors skød. Hvorefter ALLE panikkede i bilen, både fordi han ikke længere var spændt, så pga edderkoppen, og ikke mindst fordi bilen gik fuldstændig amok i alarmsystemet over der var en der havde tilladt sig at klikke sig op. Man skulle dælme tro Fort Knox var blevet brudt op, sådan som den alarmerede!
  • at jeg er ret dårlig til at tage imod komplimenter… Var til fest med en masse gamle venner og blev ved med at få at vide, at jeg stadig blev kønnere og kønnere med alderen… hvorfor er det så svært nogle gange bare at sige tak – istedet begynder jeg at lave jokes… arhmen altså
  • at jeg aldrig mere lover jeg vil smøre 5 (FEM!) madpakker kl 24, efter at være kommet hjem fra fest…det tog halvanden time fordi jeg var så træt. Til gengæld fik jeg dog kæmpe ros næste dag fra FILF’ens to piger – det var de bedste madpakker de nogensinde havde fået. Yes mand! – tænk hvor latterligt, at der ikke skal mere til for at jeg laver en sejrsdans – velkommen til voksenlivet med børn…suk… (mine egne unger var som sædvanlig ganske uimponeret – måske jeg skulle prøve kun at give dem kedelige klapsammenmadder med i en periode – så kunne de måske også begynde at være lidt taknemmelige…)
  • at når man involverer skolen i alt bøvlet der foregår hjemme hos Morten – vupti, så er kommunen pludselig også involveret
  • at vi i år springer foråret over – frost den ene uge, 26 grader den næste – velkommen sommer…eller…så længe den varede.
  • at min fars helbred er virkelig skrantende…og manden trækker bare på skuldrene og griner
  • at Luna godt kan lide bryster når hun bliver stiv
  • at Frisøren nok aldrig holder op med at spøge i mit hoved… og jeg ved heller ikke om jeg egentlig ønsker han skal forsvinde… heldigvis trøster jeg mig med at det går begge veje, han skriver gennemsnitligt hver uge at han savner og elsker mig, og hvornår vi kan ses igen.
  • en clairvoyant har fortalt mig at jeg tilsyneladende har clairvoyante evner. Hun kiggede intenst på mig og tilføjede; og du véd det godt! 

Dagen derpå

Kender I de dage hvor man bare kan drikke og drikke, altså alkohol, men man rammer aldrig hegnet?? Sådan en aften havde jeg igår! Jeg hældte den ene Mokai, Summersby, Tempt, Drink, Øl ned efter den anden og hvad skete der? NADA! Luna derimod – hun var allerede så fuld på vej mod København, så hun måtte have 3 tissepauser undervejs. Og det eneste sted vi fandt et toilet, var på hovedbanegården, resten af gangene foregik i buske, og lidt for tæt på togskinnerne. SÅ glad for jeg ikke var den eneste teenager i aftes!

Hvad sker der iøvrigt for toiletterne på hovedbanegården? Det er jo lige før security i Kbh’s lufthavn er nemmere at slippe igennem end ind til de toiletter – holy moly!

Vi startede på Club Viva(+30) på Vesterbrogade. Jeg skal så også love for at det var + 30 der befandt sig derinde. Måtte instruere Luna i, at hvis hun nogensinde så mig som + 50 årig tage på sådan en klub iført tøj der skulle have siddet på en konfirmand og med stilletter så høje så man kunne få en seriøs ankelfraktur hvis man vrikkede om på dem, så havde hun fuld tilladelse til lige at losse mig hårdt i fissen. Bare sådan lige for at banke lidt fornuft ind i hovedet…fissen…på mig.

Måske er jeg fordømmende nu, forhåbentlig havde de det mega sjovt, det håber jeg! Men det eneste jeg så, var desperate kvinder i en firehestesbrandert, der hev alt hvad de havde op af hatten for at score en eller anden mand, som iøvrigt lignede en der kun holdt sig til med udsigten til, at der kunne være noget nemt sex i vente.

Ovenpå Viva lå en karaoke bar, som man skulle igennem for at komme til Viva…arhmen altså, stive mennesker der synger karaoke… Hvem filan opfandt dog også det møg?

Vi smuttede videre på Natcafeen. Shit der var mange mennesker, men det er der faktisk altid, synes jeg…de få gange om året jeg bliver lukket ud af karantænen og havner derinde. Vi skiftede lidt mellem Natcafeen og baren ovenpå, som jeg ingen anelse har om hvad hedder? Men danset det fik vi! Så meget faktisk, så jeg ikke er i tvivl om at jeg har fødder idag – avav.

Jeg mødte en Jesper, jeg engang gik i skole med, derinde. Vi snakkede egentlig ikke så meget sammen andet end hej. Men så endte vi i samme bus hjem, jeg hilste på ham og smilede, og så snakkede jeg ellers videre med Luna og en gut med enormt stort skæg. Pludselig mærker jeg min tlf ringe i min taske – så er det fandeme Jesper, 3 rækker længere nede i bussen. Han skrev jeg ikke skulle lade som om han ikke var i bussen. Det var åbenbart ikke nok at hilse.. Han begynder så at skrive, at han synes jeg er lækker, og om jeg har fyr på. Jeg griner bare lidt af ham, og er da smigret. Da vi hopper af ved vores stop, skal han heldigvis videre med sin kammerat. Men han bliver ved med at skrive om ikke han skal komme og putte med mig, og at han havde haft vildt lyst til at kysse mig i bussen og iøvrigt altid havde syntes jeg var lækker. Jeg er nødt til at skrive tilbage, at jeg synes han skal tage hjem til sin kæreste og deres, forholdsvis, nyfødte baby, det er jeg sikker på han vil være gladest for her dagen efter. Han har så skrevet idag også… for de er åbenbart ikke hjemme…. Ude af øje ude af sind, passer vist ret godt på ham.

FILF’en har skrevet og spurgt om ikke han skal hente mig så vi kunne køre en tur på strandvejen og få en is. Det er jo mega lækkert vejr idag, april måned taget i betragtning. Han har en BMW cabriolet…jeg kunne godt lokkes her dagen derpå.

God søndag til jer <3

Når man åbenbart stadig er teenager indeni

JEG skal ud i aften! Altså i byen byen – og drikke og danse og give den alt den gas jeg overhovedet kan præstere.

Grunden til det er SÅ stor en begivenhed, er fordi mellem deleordning og skiftende arbejdstider, så er byture og hyggeaftener med veninderne klassificeret under kategorien Utopi. Jeg har mine børn 9 dage, og i de 5 dage Morten har dem, har jeg mine nattevagter på mit arbejde – jeg skal have 8 nattevagter på 4 uger – hvilket efterlader 2 friaftener til mig om måneden, som regel hver anden onsdag. Det er mega nederen og jeg er faktisk ved at nå et punkt, hvor jeg næsten ikke kan overskue sommeren kommer og jeg ikke kan nyde min nye have med venner og grillaftener. Jeg er til gengæld  heldig så jeg kan have 5 (FEM) friweekender på et år – dvs 5 weekender uden arbejde og uden børn – den ene har jeg allerede brugt da vi var på Bali, med børnene.

Fire weekender tilbage til resten af året – eller nej faktisk kun tre, for denne weekend er nr 2. Jeg skulle have været til Amsterdam med Filfen, men det kunne jeg ikke lige overskue. Jeg var så så heldig så Alex havde sidste dag i børnehaven og det var selvfølgelig enormt vigtigt jeg var med til det – vupti, så fik jeg udskudt (læs: aflyst!) den tur.

Så i aften skal jeg i byen med Luna og jeg kan slet ikke vente!

Jeg har lige været ude og handle for vildt ind til at kunne lave Piña Colada og Strawberry Daquiries, og ellers et hav at Mokai, Breezerz, Cult og hvid- og rosévin. Man må ALDRIG gå ned på alkohol! Det er jeg ret sikker på står i alkohol-loven…

Det sjoveste ved idag indtil videre var så, da jeg stod i Netto og smed alle de her klirrende drikkevarer op på båndet og pludselig følte mig enormt gammel ift hvad det var jeg havde lagt op… for altså, hvor gammel er det lige jeg er?! Måske burde der nok egentlig have ligget gin og tonic og rødvin for at det havde passet bedre på min alder. Men jeg får altså hovedpine af rødvin og gin har altid mindet mig om grannåle. Jeg kan ikke få det stads ned.

Så midt imens jeg står der og tænker aj fuck altså hvor er det her faktisk pinligt, total teenagestil jeg har kørende med alle de Mokai der ligger og klirrer på båndet hver gang kassemedarbejderen trykkede båndet længere frem, jeg håber virkelig ikke jeg møder nogen jeg kender. Så kommer der fandeme ikke bare een, men TO ældre herre fra længere nede i køen, som ikke kender hinanden, hele vejen op til mig, kigger meget interesserede på alle mine teenagevarer, hvorefter den ene så siger; ‘ja jeg skulle lige se om jeg kunne blive lidt inspireret’. 

Det eneste rigtige svar jeg kunne hive op af ærmet lige der, var; ‘ja – det er ikke sådan når man har teenagebørn i huset, som skal holde fest…’

Og ja – vi er kun to…

%d bloggers like this: