Tag: familie

Når datter møder bonus datter

Så vi tog ud og bowle, mig, Alfa, hans datter M og mine tre unger, så ungerne kunne møde hinanden. Jeg havde ikke havde prøvet at bowle i noget der ligner 13+ år siden sidst. Og mine unger havde prøvet det een gang før. Alfa derimod, annoncerede naturligvis om morgenen, at han, indtil han blev omkring 32, havde spillet minimum 3 gange ugentligt i 15 år og iøvrigt havde været til udtagelse til landsholdet. But of course. Hans datter havde selvfølgelig også spillet en del.

Imponerende nok tabte familien SH ikke pinligt stort. To af os havde selvfølgelig også bander på siderne, men stadig.

Mine drenge var heldigvis helt som jeg havde forventet. Nemme for Alfa’s datter M at snakke med. Som Alex selv proklamerede; ja altså mig behøver hun ikke altid sige noget til-jeg snakker bare. (det så fint min dreng) Men M og Ida var som forudset to akavede teenagere der ikke lige vidste hvilken vej de skulle gå om hinanden. Efter bowling tog vi til en lokal byfest. Der begyndte det så småt at løsne op mellem de to da vi begyndte at prøve nogle karruseller. Indtil tøserne fik prøvet en der kørte så hurtigt rundt, samtidig med en af karussel passerne snurrede dem ekstra rundt i deres vogn hver gang de passerede ham. Begge piger var lige ved at kaste op da de kom ud derfra igen og livede ikke rigtig op igen før til aftensmaden.

Det var faktisk slet ikke meningen vi skulle have spist sammen. Vi skulle have brudt op efter byfesten så det ikke blev for meget på een dag. Men da M fik valget af Alfa, om hun helst ville til hans søster og svoger og spise eller komme hjem med os, så valgte hun os. Wuhu – jeg var glad. Jeg kan virkelig godt lide hans datter!

Efter aftensmaden havde drengene pustet sådan en stor skydeskive agtig ting op til deres nerfguns. Og så blev isen for alvor brudt. For helt uden de voksnes indblanding fandt de fire selv ud af at konkurrere mod hinanden og føre regnskab. Og pludselig var det hele så nemt. De grinede og drillede hinanden og vi kunne sidde med hver vores øl og smile til hinanden.

SUCCES!

Californien dag 1 – ankomst

Så jeg sidder i flyveren på vej hjem igen fra Californien. Læs forhistorien her, om hvorfor jeg slet ikke kan lade være med at skrive om min ferie.

Jeg sidder og prøver at få alle minderne på plads i mit hoved og hjerte. For denne ferie blev ikke helt som forventet…uden at jeg egentlig havde de store forventninger andet end at skulle være sammen med Jason, og selvfølgelig mor A, Far H og Lisa igen.


Billedet er fra flyveren, da vi fløj hen over Grønland… Wow hva! 

DAG 1

Oplevede jeg næsten 2 gange. Først i dansk tidszone og så i amerikansk tid. Shit jeg var træt. Tanken ‘jeg er ved at være for gammel til det her’ strejfede mig mere end een gang. På udholdenheden stinker det godt nok at blive ældre.

Mor A og Far H hentede mig i lufthavnen. Vi købte take out med hjem. Jeg havde været lidt nervøs for om vi overhovedet ville falde i hak igen alle sammen, ville vi mon have noget at snakke om. Men heldigvis blev alt det manet fuldstændig til jorden så snart jeg mødte dem igen. Snakken flød og der var nærmest intet der afslørede at vi ikke havde set hinanden siden før jeg fik børn. Andet end at vi selvfølgelig alle var blevet ældre. Og at Far H for 5 år siden var ude for en bilulykke sammen med Jason. Jason mistede en lillefinger da han blev slynget ud af bilen og far H brækkede ryggen og blev lam fra livet og ned, fordi han blev fastklemt og sidder derfor nu i kørestol. Han klarer sig dog ganske udemærket, selvom det dælme må være svært at opleve sådan en livsændring, når man har været vant til at være et aktivt menneske. Far H var den første jeg nogensinde kørte på MC med. Han havde sportsbiler, de havde en stor sejlbåd og han surfede dagligt efter han gik på pension og op til ulykken. Mit sygepleje-gen ligger lige under overfladen og håber på, der kommer en stund hvor jeg kan få lov at snakke med Far H om ulykken og hvordan han har det. Mor A har det dog med at snakke for os alle tre, hvilket jo nok også spiller en væsentlig rolle ift hvor let det er at falde tilbage og være en del af familien, hvilket på denne aften er så mega dejligt, fordi jeg jo var lidt nervøs, men samtidig også får mig til at tænke på om det kommer til at kunne lade sig gøre, at Far H får lov at svare for sig selv, hvis jeg begynder at spørge ind til ham. Nå, den tid den udfordring, nu var jeg tilbage og jeg elskede det ned til mindste detalje!

Jeg elskede at huset duftede på præcis samme måde som jeg huskede og det meste lignede sig selv. Alt var perfekt! Nu skulle jeg bare have arrangeret at mødes med Jason også. Han havde selvfølgelig et arbejde at passe også, som mekaniker, så jeg vidste godt det nok ikke ville blive lige med det samme.

Hjemmefra havde Jason og jeg dog aftalt at vi skulle ud om aftenen på dag 2 og få lidt øl. Men da vi sidder og spiser, fortæller Mor A, at hende og jeg skal ud og spise sushi på dag 2 sammen med Lisa og nogle af deres veninder. Jeg kunne så mødes med Jason bagefter.

Fint fint tænkte jeg. Selvom jeg var træt, så ville jeg jo VILDT gerne se ham! Det var på tide at afslutte 9 mdr’s forspil !

Jeg gik tidligt, og meget spændt, i seng amerikansk tid, meget sent i seng dansk tid.

Min juleaften…

Så min juleaften foregik hos ex svigerfamilien. Dvs hos Mortens familie, som jeg ikke har set i 4 år…

Dengang Morten og jeg var sammen, så jeg hans familie mere end han gjorde, og mere end jeg så min egen familie. Jeg var meget tæt knyttet til dem alle sammen, så da vi gik fra hinanden mistede jeg også alle dem, hvilket var, og ind imellem stadig er, mega hårdt. Jeg savner dem meget i mit liv.

De, eller Morten, var så søde at invitere mig med, nu hvor jeg ikke skulle arbejde alligevel pga min sygemelding med min diskus prolabs. Og hvor fedt er det ikke lige, at jeg kunne få mulighed for at holde jul med mine børn! Og dem selvfølgelig…

Det tog en time at køre derhen, og jeg var så sindssyg nervøs for at møde dem igen. For hva’ nu, hvis de egentlig var ligeglad med at jeg kom med. Hvis de faktisk syntes at det var upassende at jeg var der. Hvad hvis de egentlig bare var helt upåvirkede af at jeg havde været en stor del af familien i 9 år, og ikke følte jeg havde manglet de sidste fire år. Og hvad nu hvis de foretrak den 13 år yngre kæreste som Morten erstattede mig med. Jeg var simpelthen så usikker på mig selv.

Da vi ankom fik jeg et meget kort og akavet kram af Mortens ene lillebror. Det var hos ham juleaften blev holdt. Dengang Morten og jeg var sammen, var jeg også rigtig rigtig gode venner med denne lillebror, jeg plejede altid at være den han ringede til, når han havde kæresteproblemer, og alle mulige andre problemer, så det var sgu lidt mærkeligt at han havde svært ved at sige hej til mig…. Hans kæreste derimod gav mig et kæmpe kram og snakkede til mig som om vi kendte hinanden, på trods af at hun først blev lillebrorens kæreste nogenlunde samtidig med at Morten og jeg gik fra hinanden. Så hende og jeg havde overhovedet ikke udvekslet andet end et enkelt Hej engang for 4 år siden.

Så kom hans lillesøster, som jeg sås ofte med, også på venindebasis både med og uden børn. Hun strøg gennem huset og fjernede alle på sin vej og gav mig verdens længste og hårdeste krammer! Hvilket hun gentog adskillige gange i løbet af hele aftenen. Den ene gang så meget så vi begge var ved at blive helt rørstrømske og måtte bremse os selv i, at stå og tude midt ude i køkkenet. Total gensynsglæde!

Storesøsteren gav mig også en lang og hård krammer da hun kom og igen da vi skulle hjem. Hun er en lidt mere reserveret kvinde, så der kommer ikke altid de store følelsesudbrud fra hende. Men hun søgte mig meget af tiden og vi fik talt en masse om alt muligt. Hvilket jeg selvfølgelig også fik gjort med lillesøsteren. Generelt fik jeg talt rigtig meget med dem alle sammen, og lillebroren blødte også op. Ifølge Morten var det formentlig netop fordi han og jeg var så gode venner dengang, og pludselig var jeg væk, at han havde svært ved at forholde sig til at se mig igen. Han er en af de der følsomme drenge…eller mand er han jo efterhånden blevet til.

Den sidste lillebror – den mindste af de 5 søskende, er det sorte får i familien. Jeg mødte ham for ikke så længe siden, da han hjalp med at tømme alle mine ting fra sommerhuset ud af min fars bil hjemme hos mig. Så med ham, var det bare sådan en gensynskrammer. Han havde allerede givet udtryk for at han savnede mig den dag.

Må nok hellere lige nævne at min far er selvstændig og at Morten var min fars højre hånd i firmaet dengang. Lillebroren hjalp også engang imellem, når han ikke brændte alle af. Og min far er især inden for det sidste års tid, igen begyndt at bruge både Morten og lillebroren i sit firma. Ikke uden store protester fra mig i starten selvfølgelig… men det hjalp ingenting og hvem fanden gider have at ens far og ens ex begynder at konspirere og lyve for mig, for at de kan arbejde sammen. Så var nødt til at acceptere deres samarbejde. Vil trods alt altid hellere have ærlighed end løgne.

Tilbage til juleaften.

Mortens forældre aflyste i sidste øjeblik pga sygdom – intet nyt der, selvom jeg virkelig også havde glædet mig til at se dem. Men det åbnede så op for, at deres pladser ved bordet kunne fyldes ud med lillebrorens kærestes forældre og søster. Og dem gik jeg heldigvis også rigtig godt i spænd med. Selv de store af søstrenes børn, som stadig kunne huske mig, fik jeg kæmpe krammere af.

Så alt i alt en succes af en juleaften. Ikke kun for børnene, som var glade for at både mor og far var med, men især for mit lille ego.

For jeg var savnet! Jeg var ikke bare glemt! Og jeg var 100% overhovedet ikke erstattet af den 13 år yngre kæreste. Tværtimod – så forestiller jeg mig nu, at hun må have det enormt svært sammen med hans familie. For som jeg efterhånden kunne stykke sammen, uden at være den der snagende ex der spurgte direkte, så har hun det åbenbart ikke helt nemt med bare at snakke frit med dem. Hun er ligesom bare med. Bare ikke til jul – for den holder hun altid med sin egen familie.

Jeg ved godt det er total forkert at sige højt – I ved pga jantelov osv, så derfor siger jeg det også bare herinde. Fuck hvor fik jeg det bare rigtig godt af at vide, at hun ikke kunne udfylde mine sko.

happy christmas excited happy dance chip and dale

%d bloggers like this: