Tag: drama

Kram til jer! 

Bliver udskrevet idag!!! 
Hold nu op hvor jeg glæder mig. Samtidig med det er forbundet med lidt angst. 

Angst for at komme til at gøre nogle ting som min ryg ikke kan magte endnu, fordi jeg nu skal til at fungere som mor for mine børn igen. Kæmpe angst for at opleve de smerter jeg havde da selve diskus prolabs skaden for alvor var sket. Og endnu mere angst for, at hvis det skulle ske igen, om mine børn kommer til at overvære det. Sidst fik det velvoksne vikingemænd a.k.a min far og Morten, til at græde…

Har jeg forresten nævnt at jeg hellere ville føde 10 velvoksne babyer i træk end at opleve det igen?! Sir’ det bare – pas på jeres rygge søde mennesker. Hold jer fra skæve vrid hvor I samtidig har belastning på, så kommer I langt. Jeg vil ikke ønske denne smerte for min værste fjende (som iøvrigt for tiden er A – selvudnævnt vel at mærke). 

Når jeg kommer hjem til min computer er jeg simpelthen nødt til at fortælle om udviklingen mellem A og jeg mens jeg har ligget her på hospitalet. (Er ved at udvikle fingergigt af at ligge med min tlf hele tiden) 

Drama kan stadig meget vel opblusse ude i det virkelige liv på trods af at jeg har ligget spærret inde på 2. sal i en hospitals seng. 

Men for nu, så håber jeg at I må få en dejlig dag – og tusind tak for alle jeres opbakkende kommentarer – det betyder  meget at I lige har taget jer tid til at skrive. Det har været en rutschebanetur uden lige de sidste 10 dage og jeg er blevet så opmuntret når jeg læser jeres kommentarer. Også jer der ikke kommenterer men bare følger med, betyder også utrolig meget. (Jeg kan jo følge med i statistikken 😉 Det er dejligt at vide I læser med! 

Sender en krammer ud til jer alle på denne lyseblåhimmelsmandag <3 

  

Samtalen

Puha…hvor skal jeg dog begynde…

A har jo taget frier afslaget ret hårdt – forståeligt.

Vi havde aftalt at vi skulle snakke sammen når jeg havde været til Madonna koncert og samtidig også når jeg havde fået skrevet en opgave færdig til noget ift arbejdet, som fyldte meget. Han ringer dog allerede samme eftermiddag jeg er kommet hjem fra Herning, for han kunne ikke vente til dagen efter, hvor vi skulle mødes.

Så. Han gav mig et ultimatum. ‘Enten siger du til mig at du vil giftes med mig på et eller andet tidspunkt eller også så kan jeg ikke se hvordan vi kan have en fremtid sammen’

Jeg kunne simpelthen ikke få det over mine læber. Jeg ville ikke have et giftemål hængende over hovedet, som sådan en skalting fordi det skulle være endnu en af A’s forventninger jeg skulle tage hensyn til.

Hvilket han rent faktisk direkte udtrykte til mig. At det kunne godt være, at jeg ikke lige havde set mig selv blive gift, men i et forhold så indgår man kompromisser og rykker sine grænser, hvis det betyder meget for den anden.

Øh ja – indgår gerne kompromisser hvis kompromisset indebærer at udskifte frikadellerne med fiskefrikadeller. Sgu ikke at blive gift!

Så vi blev nogenlunde enige om at vores veje skulle skilles. Han kunne ikke se hvordan han nogensinde skulle kunne komme over det afslag jeg havde givet ham. Og jeg vil ikke presses til at blive gift…for hans skyld. Så vi sluttede tirsdag aften.

Beslutningen var nok lidt mere min end hans dog – det stod nok 60:40 til mig. Han prøvede ihærdigt at overtale mig til at sige det han ønskede. Og jo mere han pressede på desto mere  overbevist blev jeg om, at jeg var sikker i min beslutning.

Vi aftalte at han skulle hente sine ting onsdag når ungerne alligevel skulle hjem til Morten. I den tid han var hos mig lavede han ikke andet end at prøve at overtale mig til at sige det han ønskede. Han havde dog ændret sætningen lidt til nu at være ‘hvis jeg nogensinde skulle giftes, så skulle det være med ham’. Jeg kunne stadig ikke – selvom dén sætning rent faktisk fritager mig fuldstændig fra at love at jeg ville giftes. Jeg kan bare ikke mere af alt hans drama og forventninger. Og en af grundene især var også fordi han i minuttet efter vi havde lagt på dagen før, hvor vi blev enige om at afslutte forholdet, der havde han slået bruddet op på facebook! Han havde lige nået at blokere mig og Louise, og intensionen var åbenbart at nå at slette alle mine venner og familie først…det ‘nåede’ han bare ikke helt. Han havde postet ‘Så blev man sgu single. Virkeligheden er ikke altid hvad den udgiver sig for. Op på hesten igen.’

Min far havde set det! Igen igen(!) fratog han mig alle rettigheder for selv at bestemme hvornår mennesker i MIT liv skulle informeres om ting – private ting. Lige som da han inden for 20 min havde postet at han havde friet til mig. Mine nærmeste fik det at vide via fucking facebook! Arhmen Altså det er uacceptabelt i mit univers!

Han beklagede selvfølgelig dagen efter, og indrømmede at det nok var lidt forhastet – han var bare SÅ såret. Tror dog kun han beklagede det, fordi jeg fortalte ham, at jeg aldrig kunne se nogle mennesker i øjnene igen, hvis jeg gik tilbage til ham. Facebook er selvfølgelig ikke hovedårsagen til jeg ikke kan forholdet længere. Jeg har undervurderet hvor hårdt det rent faktisk er at prøve at leve op til en andens forventninger hele tiden. Jeg er begyndt at udvise små tegn på stress. Fx så svigter min hukommelse mig. Især når jeg skal genfortælle, hvad A har sagt, til Louise eller Nathalie. Jeg kan starte på en sætning og være helt ophidset over det jeg skal til at fortælle, og pludselig går klappen ned. Og så er jeg helt blank. Og det tager mig LANG tid at genfinde det jeg ville sige.

Nu er det ikke fordi det kun er A der er knust, det er også hårdt for mig, at vi er gået fra hinanden. Jeg har stadig følelser for ham. Men det er bare ikke nok længere. Som Nathalie siger; at leve er ikke nok. Og det var det jeg gjorde – jeg levede og det fungerede i det store hele – og ja vi havde da også en masse rigtig gode ting og stunder sammen. Men jeg har aldrig omtalt vores forhold eller ham, som kvinden vi mødte i Herning efter Madonna koncerten, gjorde om sin mand.

I dag er det så søndag. A har hver eneste dag siden i tirsdags, forsøgt at overtale mig til at jeg skal give det en chance til. Han har åbenbart fundet frem til, at vi ER to forskellige mennesker, og at han ikke kan projicere sine forventninger over på mig, da jeg er anderledes end ham. Godt set Sherlock!

Han er villig til at gå til psykolog, for at lære hvordan han accepterer at jeg har andre behov end ham. Han syntes lige pludselig ikke ægteskab er så vigtigt, kontra at miste mig. Han vil stoppe med at have forventninger til mig… (som om). Der er praktisk talt ikke det han ikke vil gøre for mig, og for at gøre mig glad. Han vil tilmed ikke være venner med mig på facebook…ikke til at starte med i hvert fald, og heller ikke tagge os ind sammen hele tiden. (Wuhu!) Det sidste er jo en ret stor bedrift i hans verden.

Jeg bliver helt træt når han kører monologerne af, om alt det han vil gøre og ændre på. Min mave har talt. Jeg er ikke mere at give.

Og jeg tror endelig jeg er trængt igennem til ham imorges. Eller det håber jeg inderligt jeg er, for det er dælme hårdt at skulle blive ved med at afvise ham, når han trygler og be’r om at vi skal starte på en frisk.

100:0 til mig. I’m the bad guy now.

det perfekte forhold

Så status er nu…

A og jeg er stadig sammen. Jeg har igen ihærdigt forsøgt at tydeliggøre for ham, hvor vigtig min ‘frihed’ er. Han siger at han ingen problemer har ift, at jeg ser mine veninder og laver div andre ting uden han er med…NU. At det kun var i starten han syntes at de måtte vente, fordi vi lige var kommet i forhold, og dermed skulle ses meget. Men jeg ved, at han vil have problemer med det, hvis det, i hans øjne, bliver for ofte. Igen en af de der usynlige forventninger, jeg aldrig rigtig kan finde ud af at leve op til… for vi har jo forskellige grænser for hvornår noget er for meget.

Jeg lader tvivlen komme ham til gode. Men jeg må indrømme, at jeg jo nok bare går og venter på det hele kollapser. Men jeg er klar. Jeg kan ikke længere blive i det, hvis jeg ikke kan være mig selv, hvis jeg ikke kan se de mennesker jeg har lyst til at se, uden at det bliver kommenteret som om der så går noget fra ham. Mit liv er for kort til at skulle tage hensyn til ham i alle henseender. For ‘hensyn’ er det ord han gentagne gange benytter sig af, når han gerne vil forklare hvordan man er kærester. Man tager hensyn til hinanden. HELE TIDEN!

Og jeg vil bare gerne kunne lave en simpel kaffeaftale med Louise, og så kunne meddele ham det når jeg lige kommer i tanke om det. Jeg vil ikke først skulle sige til hende, at jeg er nødt til lige at høre med A hvordan det passer ind i hans kalender, sådan som han forventer det.

Jeg har skam veninder, der har sådan et forhold med fælles koordinering af alting. Jeg kan det bare ikke. Jeg føler jeg så skal spørge om lov, og det er sådan noget jeg forlanger af min børn, ikke min kæreste. Han skal sgu aldrig spørge mig om lov hvis der er noget han har lyst til  – om det så er en simpel kaffeaftale, eller han vil ud og rejse med en kammerat. Vi er voksne mennesker, og vi skal have præcis det ud af livet som vi allerhelst ønsker os.

Min far har altid sagt at man ikke skal gå nysgerrig i graven. Han er en klog mand – min far. For i realiteten handler det jo om, at man ikke skal gå i graven og have fortrudt at man ikke har levet præcis det liv man vil. Man kan selvfølgelig altid fortryde ting man HAR gjort…men hvis man ikke havde gjort dem, mon ikke man så ville have spekuleret over hvad der var sket hvis man havde gjort det? …Giver det mening?

Min forestilling om det perfekte forhold, er et forhold, hvor man på en eller anden måde ‘assisterer’ hinanden til ikke at gå nysgerrig i graven. Man hjælper hinanden til at opnå alt det man hver i sær ønsker sig af livet. Man begrænser ikke hinanden i det.

 

sort samvittighed

Var henne og handle i Netto sent i går aftes. Da jeg havde parkeret bilen kan jeg høre, at der er nogen der taler virkelig højt lige udenfor indgangen. Jeg kommer ud af bilen, og ser en kvinde i midt 40’erne og en gruppe af unge gymnasie drenge, der er oppe og skændes.

Hvad jeg lige kan få ud af diskussionen på vej ind i Nettoen, så har drengene cyklet på fortovet og den ene af dem er kommet til at køre ind i kvinden, som stod og var ved at finde en pose æbler i Netto’s udendørs standere. Kvinden prøver forgæves at få knægten til at forstå, at det ikke er i orden, at køre ind i hende på fortovet. Men den skyldige knægt flejner fuldstændig på kvinden, råber at han for fanden da har sagt undskyld og at han cykler på fortovet hvis han vil, og om hun da har tænkt sig at melde ham til politiet. Han råber bare højere og højere og sviner hende til med beskyldninger om, at hun er psykopat og lign.

Jeg står længere nede i butikken… uden at gøre noget… Kiggede på de unge drenge der arbejdede i Netto, og tænkte, at de heller ikke kunne bidrage med noget, eftersom de nærmest var samme alder som dem der lavede ballade lige udenfor. Overvejede også at tilkalde politiet, dog med den erfaring, at de formentlig ikke ville komme alligevel.

Lidt efter kommer en voksen moden mand, af udenlandsk herkomst, kvinden til undsætning og får skældt drengene tilstrækkeligt nok ud, så de forsvinder. Kvinden er så rystet så hun dirrer, og siger at hun ikke lige ved hvordan hun skal komme hjem. Hun fordufter dog alligevel også hurtigt.

Kommer hjem med den sorteste samvittighed… For hvorfor turde jeg ikke blande mig, da jeg først så de skændtes (?) Jeg kan huske jeg tænkte, at de jo nok bare lige var uenige, og så ville de hver især stoppe, så hvorfor blande sig. Men det gjorde de ikke! De var SÅ provokerende de knægte! Og de var mange. Jeg ville jo bare have medvirket til at situationen var kørt endnu mere op i en spids, for det var som om den af drengene, der havde påkørt hende, virkelig ønskede mest mulig ballade.

…Måske er det bare undskyldninger i mit hoved, for at have været en kæmpe kujon….

om trekantstilbud og massive mængder alkohol

Var i byen i går med A…i en lille bitte by i nærheden af vores sommerhus.

Inden vi tog afsted, cyklede vi en tur på stranden og badede, og nåede samtidig at drikke 3 øl inden vi kom afsted til den byen.

Vi startede med at spise på en restaurant på hovedgaden i byen, hvor vi delte en flaske Rosévin. Sådan en hovedgade, hvor man kan se start og slut når man står i midten, fordi byen er så lille.

Der var meget dødt i byen efter vores optik. Så vi tænkte at vi lige ville gå en tur rundt og kigge ned af nogle sidegader, for at lære byen lidt bedre at kende og så ville vi bare tage hjem – for helt ærlig, det er sgu svært at piske en feststemning op når man er de eneste to og bartenderen på den lokale bar, der tilsyneladende har lyst til at udnytte at det er lørdag og man ikke skal op på arbejde dagen efter.    …..Eller måske var det bare os og ikke bartenderen, der havde det sådan.

Nå, men efter at have luret ind i den første tomme bar, kommer vi forbi en lille bæverding, meget overraskede over at der var mere end en bar i byen. Det var sådan et af de der værtshuse med rigtig god atmosfære, spillemaskiner i det ene hjørne, en jukebox i det andet, en masse ølspejle og billeder af stamgæsterne på væggene OG så det der poolbord i midten af lokalet, som helt og alene var den eneste grund til at vi besluttede os til at gå derind.

Da vi kommer ind, sidder der to stamgæster i baren og taler med bartenderen – alle tre bliver helt stille da vi kommer ind og det er meget tydeligt at vi bliver vurderet fra top til tå. Jeg tror måske også vi skilte os lidt ud fra de tre, ved ikke at have skovmandsskjorter på. Oh well.    Vi bestiller en Irsk kaffe til mig og A en db rom og cola, og går hen for at spille pool…eller keglepool, hed det vist. Jeg har ikke spillet noget som helst i nærheden af et poolbord siden gymnasiet.

Det første spil vinder A med 4 point. Sølle 4 point! – fuck jeg var jo et naturtalent, hvis jeg må ha’ lov at kategorisere migselv! Note til ønskelisten: Poolbord.

Inden næste spil bestiller A endnu en db rom og cola, og 4 Sommersby til mig (ja der var tilbud). Og så er det vi falder i snak med de to stamgæster i baren og nogle af de tilkomne der er kommet mens vi har spillet – og inden vi ser os om, er vi helt accepteret af alle de lokale, for det viste sig jo sjovt nok at A havde fælles bekendte med den ene af de første to, og jeg havde med en af de andre – Danmark er fandeme et lille land!

Andet spil kan jeg ikke huske hvem der vandt, andet end at jeg fik lavet nogle ret seje skud på de der kegler midt inde på bordet. Der kommer to fyre i starten af 30’erne og sætter sig og kigger på at vi spiller, de skriver sig op til at spille efter os. Dem falder vi også i snak med. Den ene er åbenbart søn af den lokale slagter, og ifølge vennen, så er han derfor en af ‘gulddrengene’ i byen. Man kunne godt fornemme en vis irritation over at Gulddrengen åbenbart havde fået serveret alt på et sølvfad. Vennen havde arbejdet i det samme firma i over 20 år og var vist kørt helt fast i livet. De spørger om vi vil spille double med dem. Det vil vi da gerne. Gulddrengen fortæller at han spiller keglepool næsten hver dag på bæverdingen. Vi banker dem helt tilbage til stenalderen og vinder med 50 points forskel. Igen var jeg herre sej til det skide spil. De giver en omgang Gallianoshots – igen noget jeg ikke har været i nærheden af siden gymnasiet. Så giver A en omgang Gallianoshots, samtidig med at jeg er ved at være igennem mine 4 Sommersby. Nogen giver en omgang øl og en omgang granatæbleshots.

A og gulddrengen spiller et spil keglepool mere. Og jeg har fået et nyt lager af 4 Sommersby i baren. Der er kommet en del flere mennesker til bæverdingen, så jeg falder i snak med en korthåret pige, som er ude med sin pageklippede singleveninde komplet dressed in Black. Hun har en rigtig flot figur og er bestemt også klar over det, men hele hendes udstråling siger ‘BITCH’.  A køber to filurdrinks til den korthårede pige og mig. Når man er i byen i ‘udkantsdanmark’ så er det åbenbart top of the pops tøsedrinken, når man beder bartenderen lave to tøsedrinks. Gulddrengen er også single – og det er der vist flere mænd der er på bæverdingen, for alle vil gerne tale med singlepigen. Den korthårede pige har også tre børn, så vi har rigeligt at snakke om, og inden de beslutter sig for at gå videre på den første bar vi også havde kigget ind i, overtaler de os nemt til at komme med derover når mændene er færdige med deres spil.

På bæverdingen er der også et andet par der holder til omkring poolbordet – de er lidt ældre, kvinden er ældre end manden, og hun ser rigtig sød ud, mens han bare ser ud som om han mest af alt er lidt ligeglad med hende – og dette på trods af at de faktisk opfører sig som om de hellere ville befinde sig i en seng. Det er faktisk lidt af en bedrift at han formår at udstråle to så modsatrettede vibes på én gang. De snakker om mig og kigger gentagne gange over på mig – jeg skåler med dem og hun lyser helt op.

Vi går over på bar 1, sammen med de resterende bæverdinggæster. Der er lidt mere action på Bar 1 nu end tidligere. Jeg går i baren og bestiller en omgang ukendt (er her vist nok nået til et punkt hvor jeg drikker hvad som helst) til A, firmamanden og undertegnede… Og så joiner vi det lidt ældre par udenfor. Kvinden er SÅ sød! Manden er bare en idiot. Kvinden beklager sig til A over at hun ikke ved hvor hun har manden – hun stoler ikke på ham. Sikken åbenhed.

Firmamanden fortæller at ud over Gulddrengen, så er manden også en af gulddrengene i byen, fordi han er søn af det lokale elektrikerfirma … arhh det forklarede hans snobbede attitude. Og forklarer endnu mere hvor stor forskel der er på folk rundt om i landet. Jeg er datter af et tømrerfirma, og der er sgu aldrig nogen i mit nærområde, der har betegnet mig som en ‘guldpige’ af den grund. Bortset fra dengang jeg rent faktisk var udsendt guldpige for Tuborg. Men det er jo en helt anden historie…

Manden går ind og køber en helvedes masse shots til hele bordet hvor vi efterhånden sidder en del mennesker. Jeg tror jeg drikker nogle stykker. Lidt efter møder jeg parret indenfor, da jeg er på vej på toilettet. De hiver mig til side og spørger mig om jeg vil med dem hjem og ha’ en trekant med dem… Og på en god dag, kunne A da også få lov at komme med… Det var så ikke i går – der ville de gerne have mig for dem selv. Jeg griner og siger; på en god dag kunne jeg nok ikke have udelukket at jeg ikke var fristet.

Jeg går ud til bordet igen og fortæller A om mit frække tilbud. Vi griner af det. Da parret kommer ud igen og sætter sig, rejser manden sig pludselig op igen og går over til mig, tager hårdt fat i mit hoved, vipper mig bagover og kysser mig – lige foran A, kvinden og firmamanden. Jeg skubber ham væk, og kvinden kigger såret på A. Så for at få hævn over manden kysser de så også. Det er ren swingerklub lige pludselig. A og jeg kigger på hinanden og konstaterer at vi begge er ok. Ingen af os er sure på den anden. Det var jo ligesom heller ikke os, der havde indbyrdes problemer. Elektrikersønnen var virkelig en nar.  Firmamanden giver en omgang store fadøl.

Pludselig sker der det, at A og kvinden begynder at snakke om hvor åbenbart fantastisk jeg er. Firmamanden bidrager også! Det er meget mærkeligt og samtidig mega fedt bare at sidde der og høste den ene kompliment efter den anden. Kvinden læner sig oftere og oftere over mod mig for lige at røre mig på benet eller armen. Jeg svælger i opmærksomhed! I love it!

Ved 4 tiden beslutter A og jeg os for at vi nok hellere må komme hjemad. Vi siger farvel til dem alle og finder en taxa.

Da vi kommer hjem, mere end godt stive, går vi i gang med at knalde. Og det gør vi så i næsten to timer! …sååå … jeg er så herre øm forneden i dag…når alkoholen ryger ind, ryger blidheden åbenbart ud, når det kommer til sex.

Jeg ved ikke helt hvordan min krop sørgede for jeg ikke røg til udpumpning i nat – for forhelvede hvor fik jeg gjort kål på meget alkohol. Og vil nogen være så venlig at indvie mig i, hvad pokker de her shots er for nogen??

Beklager kvaliteten af billedet – at jeg overhovedet har været i stand til at trykke på kameraknappen, er mig en gåde.

FilterFilterFILTER #1

Jeg har et par gange beskrevet nogle situationer, hvor jeg bagefter har lyst til at banke hovedet ind i væggen, fordi jeg er kommet til at sige eller gøre nogle ting, som ‘normale’ mennesker bare ikke ville have gjort. De fleste mennesker jeg kender har et naturligt indbygget filter, for hvornår noget er passende at sige og gøre i en given situation…

Jeg ejer tilsyneladende ikke et sådan filter… her er nogle nylige filterløse situationer jeg har fået rodet mig ud i.

#1: I går var jeg på besøg hos veninde Laura på hendes kontor. Hende og Louise (og deres mænd) deler kontoret til deres diverse firmaer. Louise var der dog ikke i går. Men Louise og mand har en lille hund, som jeg også har passet på et tidspunkt, og som altid er med på kontoret – i går ingen undtagelse. Louise’s mand skal så en tur ud og køre og spørger om vi lige vil kigge efter hunden mens han er væk, hvilket vi selvfølgelig vil. Jeg hører døren smække efter ham, og da han så er kørt begynder jeg at fortælle Laura om da jeg passede hunden, og hvordan jeg var nødt til at opdrage virkelig meget på den bla fordi den gøede hele tiden, så jeg var ved at blive sindssyg. For når Louise prøvede at opdrage på den, så var det med sådan en blød autoritetsforladt musestemme, som jeg så sad og efterlignede, samtidig med jeg satte pegefingeren op for munden (som man gør til børn), for at illustrere hvordan hun gjorde overfor hunden når hun ville have at den skulle være stille. Laura begyndte at grine…og samtidig gik toiletdøren op… Louise’s mand var slet ikke gået endnu…han var bare gået på toilettet inden han skulle køre…Goddamnit altså! Hvorfor kunne jeg ikke bare vente 5 minutter med at nedgøre hendes måde at opdrage hund på?

Måtte bagefter en tur på toilettet inden jeg selv skulle køre, for at tjekke om jeg kunne høre hvad der foregik på den anden side af døren…det kunne jeg godt… argh!

#2: Ringede til min chef for at sygemelde mig, og begyndte at fortælle om den meget dramatiske oplevelse med styrtblødning og ambulance. Jeg lagde overhovedet ikke fingrer imellem hvor voldsomt det havde været med blod op og ned af vægge, at jeg havde blødt så meget så min spiral var blødt med ud og børn der skulle opleve det hele blablabla. Bagefter jeg så havde fortalt min drabelige og meget intime historie om hvorfor jeg var nødt til at sygemelde mig – kunne jeg bare høre hende svagt i baggrunden tælle 1,2,3,4,5,6….vagter… så det er 6 vagter du sygemelder dig til?

Mig: Øøhh…ja det er det vel…

Hvornår lærer jeg, at jeg bare skal ringe og sige at jeg er syg, uden de lange forklaringer? Og slet ikke lange forklaringer der omhandler mit blødende underliv…

#3: Efter at have blødt spiralen ud, skulle jeg også ringe til gynækologen, der havde sat den op, og aflyse min 3 mdr’s kontrol tid. Og inden jeg får set mig om, har jeg forklaret sekretæren at spiralen er røget med ud med al blodet jvf den meget dramatiske oplevelse, og at jeg skal opereres fordi der er noget galt inde i min livmoder.

BUT WHY??!

Hvorfor kunne jeg ikke bare aflyse tiden? Kunne til nøds bare have sagt at det var fordi spiralen var taget ud…hvorfor al det info til en fremmed?? Sekretæren er da ligeglad hvorfor jeg aflyser!

Arhmen altså!

untitled_by_hetaliamegafan-d8nfbut

 

Top 5 over udfordringer pt

Sååeehm…jeg synes der sker lidt mange ting i mit liv for tiden – og jeg føler ikke rigtig jeg kan følge med.

Fx så skal min datter på lejrskole med resten af 3.klasse i morgen tidlig – hun har talt ned til dagen den sidste måned og i aften har jeg så stået og gjort sovepose, liggeunderlag og diverse frugt klar til i morgen. Udover det, så har hun stadig kæresteproblemer. Hendes 10 årige ‘kæreste’ er på stadiet hvor den eneste mulighed han ser for at vise hende, at han synes hun er helt fantastisk (hans ord på sms) er ved lejlighedsvis at losse hende over skinnebenet eller sige at han skal i bad, hvis hun kommer til at røre ham. Når han så har gjort en af disse ting, giver hun så retur af samme skuffe – man skal jo ikke finde sig i hvad som helst, har hendes mor lært hende – og SÅ slår de op. Om aftenen skriver han så til hende og undskylder og de laver aftaler om at være søde ved hinanden. Hvilket holder sådan ca til næste morgen og så starter hele scenariet forfra.

Så det endte med at jeg måtte sige til hende, at NU måtte det stoppe! At hun ikke kunne være kæreste med ham længere, for de er simpelthen ikke gamle nok endnu. Hun gav mig en krammer og sagde TAK mor.

Kæresten er så blevet så fortørnet over at hun ikke vil være kæreste med ham, at han direkte skrev til hende ‘hvis ikke du vil være kærester – så spørger jeg bare din bedste veninde’   Bedsteveninden har så accepteret. Loyalitet tages ikke så seriøst i den alder…åbenbart..

Arhmen altså ! Jeg kan slet ikke huske at der var SÅ meget drama i mit eget 10 årige liv…

Det skal da også lige nævnes, at klasselæreren for 6 mdr siden måtte inddrages i klassens hurtigt udviklende kæresteproblematikker – og endte med at forbyde kæresterier indtil de blev 13 år.  Det er sådan et ambivalent forhold jeg har til at hun har kærester – for jeg synes hun skal få den spæde erfaring, men jeg synes ikke det skal udsulte hende for energi.

Nå, synkront med ovenstående er min mellemste søn startet i miniSFO i sidste uge, og han er sådan en af de der unger der kan kategoriseres som ’særlig sensitiv’, så hans nye start med nye mennesker og nye rutiner, er heller ikke uden udfordringer. Han klarer det nu egentlig ganske fint – måske er det bare hans mor der pylrer for meget.

Og så er der sidste skud på stammen, som stadig går i børnehave, men som jeg har valgt at tage ud af den børnehave, de alle tre har gået i, for at få ham i en skovbørnehave der ligger på vores nabovej – kontra naboby. Det vil unægtelig gøre livet meget mindre stressende om morgenen. Men den her lille bulldozer af en tre’er unge, er begyndt at ytre at han ikke vil skifte børnehave. Så nu frygter jeg at ændringen ikke kommer til at gå så glat, som jeg ellers uden skyggen af tvivl, havde ‘forudset’ at den ville… Han havde en halv dag i den nye børnehave i dag sammen med Morten, i morgen har han så afslutning i den gamle børnehave – hvor jeg også lige skal have skåret 4 forskellige slags frugt ud til uddeling. Og så skal jeg være med ham i den nye børnehave igen onsdag. Og så starter han ellers hårdt ud fra på mandag… Krydser fingrer for at jeg ikke har taget fejl af hans bulldozer evner ift nye udfordringer i livet.

Og den aller sidste ting som fylder mine dage og mine tanker, er det faktum at jeg skal til eksamen om 3 uger – og jeg er ikke begyndt at læse op endnu. Jeg har siden januar været i skole hver anden uge, og hver anden uge på arbejde. Og alt det jeg har lært, skal jeg så til en to timers eksamen i…snart!  – og jeg frygter bigtime at klappen går ned…

Nå ja, der er da for resten endnu en lille ting – jeg vil SÅ gerne have tabt mig. Vi skal til kæmpe stort bryllup den 6/6, og jeg vil jo gerne se lækker ud. Så jeg prøver ambitiøst at leve efter 5:2 kuren plus holde mig fra sukker og stivelse…ak og ve hvor er det svært! Især i en verden af kagebagende kollegaer…både på arbejdet og i skolen.

Nogen der kan toppe min top 5 over udfordringer i livet ? Trænger til at høre at jeg ikke er den eneste med en milliard bekymringer.

%d bloggers like this: